Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 117
Offentligt
1843963_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 117), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
”Vil
ministeren kommentere Kristelig Fagforenings påpegning af, at arbejdsgive-
ren ikke har en øget udgift i forbindelse med overgangen til den nye ferielov, men
at der alene er tale om en likviditetsudfordring, som skyldes, at arbejdsgiveren skal
udbetale et allerede skyldigt beløb?”
Svar:
Spørgsmål nr. 10:
11. januar 2018
J.nr. 2018 - 86
Kristelig Fagbevægelse anfører i sit høringssvar, at der ”ikke
[er] tale om en øget
udgift til arbejdsgiveren, men alene en likviditetsudfordring. Der er tale om allere-
de skyldige beløb. Det kan af samfundsøkonomiske grund være hensigtsmæssigt, at
der gives en kortere årrække til arbejdsgiverne til at udbetale de optjente feriepen-
ge, men pengene bør hurtigst muligt forlade den enkelte virksomhed, og udbetales
til dem, der har tjent dem - lønmodtagerne”.
Det er rigtigt, at arbejdsgiverne med overgangen til et nyt feriesystem får en bety-
delig likviditetsudfordring, hvis ikke der blev etableret en form for overgangsord-
ning som foreslået med lovforslaget.
Arbejdsgiverne opbevarer i dag feriemidler, fra de er optjent, indtil lønmodtageren
holder ferie. Lønmodtageren har det første år på arbejdsmarkedet ikke mulighed for
at holde betalt ferie. Til gengæld får lønmodtageren, når denne forlader arbejds-
markedet, udbetalt sine optjente feriepenge. Det giver arbejdsgiverne en likvidi-
tetsmæssig fordel.
Med forslaget til en ny ferielov (L 116) indføres samtidighedsferie, hvor lønmodta-
gerne holder ferie i samme år, som den optjenes. Det reducerer arbejdsgivernes li-
kviditetsfordel, og de skal låne pengene andre steder og typisk til en højere rente.
Det medfører merudgifter. Selv om virksomhederne kan låne pengene andre steder,
vil den øgede rentebyrde belaste virksomhederne økonomisk og øge omkostnin-
gerne, hvilket også vil medføre lavere produktion og beskæftigelse.
Denne påvirkning minimeres med den foreslåede overgangsordning, hvor arbejds-
giverne har mulighed for fortsat at opbevare de tilgodehavende feriemidler, indtil
lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
L 117 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om arbejdsgiveren alene får en likviditetsudfordring, med udbetaling af et allerede skyldigt beløb, til beskæftigelsesministeren
Den omvendte situation, hvor alle arbejdsgivere ville skulle udbetale feriepengene
til lønmodtageren med det samme, ville medføre, at arbejdsgiverne skulle udbetale
i alt ca. 70-75 mia. kr. ved overgangen. Hertil kommer ca. 10 mia. kr. opsparede fe-
riemidler hos FerieKonto.
Det ville være en meget stor økonomisk belastning for arbejdsgiveren
herunder
også den lille virksomhed, der eksempelvis drives af en slagtermester med 4-5 an-
satte. Denne ville ekstraordinært skulle udbetale et éngangsbeløb svarende til 12,5
pct. af lønsummen. Det ville i praksis indebære en risiko for, at mange virksomhe-
der bringes i likviditetsvanskeligheder med risiko for konkurs. Dette vil være sam-
fundsøkonomisk uhensigtsmæssigt.
Desuden er det samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, hvis der udbetales så store
engangsbeløb, idet det vil kunne bidrage til at overophede økonomien.
Det vil dog efter lovforslagets § 6 være muligt for arbejdsgiverne at indbetale de
tilgodehavende feriemidler til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-
ler (fonden) ved indberetningen fonden, hvis arbejdsgiveren ønsker dette.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2