Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 117
Offentligt
1843926_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 117), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
11. januar 2018
J.nr. 2018 - 86
”Vil ministeren give en samlet oversigt over de
forskellige modydelser og deres
økonomiske værdi, som arbejdsgiverne modtager i forbindelse med overgangen til
en ny ferielov i hele perioden, frem til den sidste udbetaling fra fonden har fundet
sted? Der tænkes på følgende:
a. Arbejdsgivere, som ikke indbetaler til feriekonto eller feriekasser kan beholde de
5 ugers ekstra feriepenge, som kun skal reguleres med lønudviklingen, i op til 60 år
b. Arbejdsgivere, som ikke indbetaler til feriekonto eller feriekasser kan beholde
skatten af de optjente feriemidler indtil afholdelse af ferie eller til udbetaling ved
fratræden. Det gælder således både de 5 ugers ekstra opsparede feriepenge og den
løbende opsparing efter den nye ordning.
c. Staten indbetaler et årligt beløb som bidrag til dækning af arbejdsgivernes udgif-
ter til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
d. Staten dækker en nedsættelse af arbejdsgivernes ATP-bidrag.
Værdien af de nævnte fordele bedes opgjort hver for sig og år for år, og akkumule-
ret i hele perioden. Der forudsættes som i ferielovsudvalgets betænkning en lønud-
vikling på 3 % og en rente på 4,5 %.”
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at forslag til lov om forvaltning og administrati-
on af tilgodehavende feriemidler (L 117) bygger på Ferielovsudvalgets betænk-
ning, herunder de økonomiske beregninger, der fremgår af betænkningen.
Ad a)
I betænkningen fra Ferielovsudvalget fremgår det, at det skønnes, at arbejdsgiverne
vil indberette 70-75 mia. kr. til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-
midler (fonden) svarende til 25 dages optjent feriebetaling. Forbliver disse midler
hos arbejdsgiverne, vil arbejdsgiverne skulle forrente dem med lønudviklingen
frem til udbetalingen til lønmodtageren, mens de vil kunne få forrentet de opbeva-
rede midler til den gældende rente. Virksomhederne vil således have en fordel som
følge af forskellen mellem renten og lønudviklingen. I Ferieudvalgets betænkning
 L 117 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de forskellige modydelser og deres økonomiske værdi, som arbejdsgiverne modtager i forbindelse med overgangen til en ny ferielov, til beskæftigelsesministeren
1843926_0002.png
er der på langt sigt forudsat en lønudvikling på 3 pct. og en rente på 4,5 pct. Renten
indfases fra 2,2 pct. i 2020 til 4,5 pct. i 2027.
I nedenstående tabel fremgår et beregningsteknisk skøn over den fordel, som virk-
somhederne vil have ved at opbevare samtlige 70-75 mia. kr. frem til udbetalings-
tidspunktet. Det forudsættes således i dette regneeksempel, at arbejdsgiverne væl-
ger at beholde alle de tilgodehavende feriemidler, der på overgangstidspunktet står
hos arbejdsgiverne. Arbejdsgivernes rentegevinst af at opbevare midlerne skal ses i
sammenhæng med, at overgangen til samtidighedsferie vil medføre et tab af ar-
bejdsgivernes hidtidige rentefordel, der skønnes at udgøre 1,1
–
1,5 mia. kr. årligt.
Tabel 1. Skøn over arbejdsgiveres fordel ved at opbevare feriemidler frem til
udbetalingstidspunktet. 2020-niveau.
År
Rente, pct.
2020
2,2
2025
4,4
2030
4,5
2045
4,5
2060
4,5
Fuldt indfaset
4,5
I alt
Anm: Der er forudsat en lønudvikling på 3 pct. i alle år.
Kilde: Egne beregninger.
Fordel af feriekort og ferie m.
løn, mia. kr.
-0,5
0,9
0,8
0,4
0,1
0
17,1
Ad b), c) og d)
Det forudsættes, at spørgsmålene vedrører de tre kompensationsordninger for pri-
vate arbejdsgivere, som foreslås i Ferielovsudvalgets betænkning. De tre områder
vedrører:
a. Arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser vil opbevare ind-
komstskatten af de optjente feriemidler i perioden fra optjening af ferie til
afholdelse af ferie. I dag afregnes indkomstskatten på optjeningstidspunk-
tet. Det giver arbejdsgiverne en likviditetsfordel. Forslaget gælder både fe-
riemidler omfattet af overgangsordningen (således at arbejdsgiverne får
mulighed for at håndtere midlerne på linje med ferie med løn, dvs. som
bruttomidler, der forfalder til betaling ved lønmodtagerens afgang fra ar-
bejdsmarkedet) og i den nye ferieordning.
b. Staten indbetaler et årligt beløb som bidrag til dækning af udgifterne i
Lønmodtagernes Garantifond og dækker dermed de merudgifter i Lønmod-
tagernes Garantifond, der følger af en ny ferieordning.
c. Staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgiver-
nes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.
De økonomiske konsekvenser af de tre kompensationsforslag fremgår år for år i pe-
rioden 2020 til 2078 af Ferielovsudvalgets betænkning, tabel 16.6, side 200-202.
I tabellen nedenfor er gengivet de relevante tal fra tabel 16.6 i betænkningen. Tal-
lene angiver henholdsvis en udgift for staten til kompensation og en tilsvarende
indtægt for private arbejdsgivere fra kompensationen.
2
 L 117 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de forskellige modydelser og deres økonomiske værdi, som arbejdsgiverne modtager i forbindelse med overgangen til en ny ferielov, til beskæftigelsesministeren
1843926_0003.png
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af tre forslag til kompensation af arbejds-
giverne i perioden fra 2020 til 2078 (mio. kr.)
2020
Skatteforslag
Tilskud til LG-bidrag
Tilskud ATP-bidrag
30
144
24
2030
Skatteforslag
Tilskud til LG-bidrag
Tilskud ATP-bidrag
30
109
166
2040
Skatteforslag
Tilskud til LG-bidrag
Tilskud ATP-bidrag
30
106
182
2050
Skatteforslag
Tilskud til LG-bidrag
Tilskud ATP-bidrag
30
78
213
2060
Skatteforslag
Tilskud til LG-bidrag
Tilskud ATP-bidrag
30
50
226
2070
2021
30
140
75
2031
30
109
168
2041
30
104
185
2051
30
76
216
2061
30
48
226
2071
2022
30
133
90
2032
30
109
169
2042
30
101
189
2052
30
73
218
2062
30
45
226
2072
2023
30
125
108
2033
30
109
171
2043
30
98
193
2053
30
70
220
2063
30
42
225
2073
2024
30
117
124
2034
30
109
172
2044
30
95
196
2054
30
67
221
2064
30
39
223
2074
30
11
185
2025
30
109
140
2035
30
109
173
2045
30
92
199
2055
30
64
223
2065
30
36
222
2075
30
8
178
2026
30
109
157
2036
30
109
175
2046
30
90
202
2056
30
62
224
2066
30
34
220
2076
30
6
171
2027
30
109
158
2037
30
109
176
2047
30
87
205
2057
30
59
225
2067
30
31
217
2077
30
3
162
2028
30
109
168
2038
30
109
177
2048
30
84
208
2058
30
56
226
2068
30
28
214
2078
30
0
153
2029
30
109
165
2039
30
109
178
2049
30
81
211
2059
30
53
226
2069
30
25
211
Skatteforslag
30
30
30
30
Tilskud til LG-bidrag
22
20
17
14
Tilskud ATP-bidrag
207
202
197
192
Kilde: Ferielovsudvalgets betænkning, side 200-202
Hvis tallene akkumuleres over alle årene, svarer det til en samlet kompensation
vedrørende skatteforslaget på ca. 1,8 mia. kr., en samlet kompensation vedrørende
LG-bidrag på ca. 4,4 mia. kr., og en samlet kompensation for ATP-bidrag på ca.
11,0 mia. kr.
Den foreslåede kompensation til arbejdsgiverne skal, som nævnt ovenfor, ses i
sammenhæng med, at overgangen til samtidighedsferie vil medføre et tab af ar-
bejdsgivernes hidtidige rentefordel, der skønnes at udgøre 1,1-1,5 mia. kr. årligt.
3
 L 117 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de forskellige modydelser og deres økonomiske værdi, som arbejdsgiverne modtager i forbindelse med overgangen til en ny ferielov, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
4