L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
L 113 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

(Kapacitetsloft)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober 2017 til 25. oktober 2017 været i høring

hos 38 myndigheder og organisationer. Lovudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 21 høringssvar, hvoraf 11 indeholder bemærkninger til lovudkastet. En liste

med angivelse af, hvem der har afgivet bemærkninger er vedlagt.

I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til en præcisering i lovforslagets bemærkninger om,

at regionsråd og de institutioner omfattet af kapacitetsloftet vil have mulighed for at gøre indsi-

gelse over kapacitetsloftet i de særlige tilfælde, hvor undervisningsministeren måtte have fastslagt

et kapacitetsloft uden indstilling fra regionsråd og høring af institution(er). Undervisningsministe-

ren vil i så fald være forpligtet til at revurdere kapacitetsloftet og eventuelt annullere eller ændre

det. En annullation eller ændring kan i givet fald indebære, at ansøgere, der ellers var blevet afskå-

ret fra optagelse på det pågældende gymnasium, efterfølgende vil kunne optages på baggrund af

fordelingsudvalgets fornyede stillingtagen.

Høringssvarene har endvidere givet anledning til en præcisering i de økonomiske administrative

bemærkninger om, at kapacitetslofter på institutioner vil komme med i betragtning ved admini-

stration af investeringsrammer.

Der er herudover foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasi-

er kan tilslutte sig den overordnede målsætning om at "sikre, at der er gymnasial kapacitet, der er

geografisk fordelt i hele landet, således at alle unge uanset deres bopæl har adgang til et tilstrække-

ligt og varieret uddannelsesstilbud overalt i landet". Gymnasiernes Bestyrelsesforening tilslutter

sig, at den tidsmæssige begrænsning på fastsættelse af et kapacitetsloft udgår.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) hilser en større styring af de selvejende institutioner vel-

kommen. Foreningen mener, at styringen af kapaciteten skal ses i sammenhæng med arbejdet

med investeringsloftet på de selvejende institutioner, så begge dele kan indgå som strategiske

brikker til at opnå de politiske mål om at sikre tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud overalt

i landet. Investeringer i gymnasiale kapacitetsudvidelser bør gå igennem godkendelse af en poli-

tisk instans.

L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

Danske Gymnasier anfører, at gode løsninger for den fremtidige optagelse og fordeling kræver en

grundig dialog. Det havde derfor været hensigtsmæssigt med en tidligere inddragelse og længere

høringsfrist i forhold til det konkrete lovforslag.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning finder det positivt, at nogle af de konkurrencemeka-

nismer, som selvejet har medført, mindskes.

Landdistrikternes Fællesråd anfører at det er en nødvendig og passende ændring. Rådet påskøn-

ner, at det med lovforslaget bliver muligt at sætte et kapacitetsloft ud fra det fremtidige forvente-

de kapacitetsbehov og ikke bare det nuværende behov som i dag.

Danske Regioner finder, at muligheden for at fastsætte kapacitetsloftet i perioder ud over de nu-

værende to år og muligheden for at sætte kapaciteten til et lavere niveau end den nuværende er et

vigtigt skridt mod at sikre den fremtidige geografiske uddannelsesdækning og hensigtsmæssig

udnyttelse af kapaciteten i en tid med et generelt lavere behov for kapacitet på gymnasieområdet.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske erhvervsskoler og -Gymnasier -

Bestyrelserne ser både fordele og ulemper ved ændringerne.

Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at man ændrer lovgivningen i relation til kapacitets-

loft, således at man ikke udbygger nogle institutioner, mens andre institutioner står halvtomme.

Ændringen i lovgivningen må forventes at have en positiv betydning i forhold til tilgængeligheden

af gymnasier i visse udkantsområder i Danmark. De anfører dog samtidig, at det er vigtigt, at det

sikres, at det faglige fundament og det faglige miljø har minimum samme kvalitet, som gymnasier

i byområder, således at eleverne ikke stilles dårligere ved at få deres uddannelse på det loka-

le/nærmeste gymnasium. Institutionerne skal ikke holdes kunstigt i live, hvis de ikke kan opret-

holde en høj undervisningskvalitet, der udfordrer eleverne til deres fulde potentiale. Dette bør

evalueres løbende.

Danske HF og VUC har forståelse for, at undervisningsministeren vil sikre at unge mennesker

uanset bopæl har adgang til et varieret uddannelsesudbud.

VUC Bestyrelsesforeningen har forståelse for, at der kan være behov for at se på den samlede

kapacitetsudnyttelse, men bestyrelsesforeningen er betænkelig ved, at denne vurdering overgår fra

et lokalt og regionalt skøn til central myndighed.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Undervisningsministeriet beklager, at høringsperioden over nærværende lovforslag har været kor-

tere, end ministeriet normalt tilstræber i forbindelse med høring over lovforslag, men det skønnes

nødvendigt af hensyn til det kommende elevoptag.

Undervisningsministeriet er enigt med Dansk Erhverv i, at der ikke må gås på kompromis med

undervisningskvaliteten på vore gymnasier. Det gælder alle gymnasier uanset geografisk beliggen-

hed. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører løbende tilsyn, og det er klart, at eventuelle ob-

servationer i så henseende vil blive inddraget i overvejelser inden meddelelse af et eventuelt kapa-

citetsloft.

L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

Til den af VUC Bestyrelsesforeningen anførte betænkelighed bemærkes, at det følger af det insti-

tutionelle lovgrundlag (lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v.), at undervisningsministeren sikrer kapaciteten til de almengymnasiale uddannel-

ser og i den forbindelse kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner. Der ændres

således med forslaget ikke ved kompetencefordelingen mellem institution/region og stat i forhold

til beslutningskompetence. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt, da det er Undervisningsmini-

steren, der har ansvaret for at sikre den samlede kapacitet på området.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag

4.1. Fastsættelse af kapacitetsloft uden høring

Gymnasiernes Bestyrelsesforening kan ikke tilslutte sig, at undervisningsministeren i særlige til-

fælde kan fastsætte kapaciteten uden høring af de berørte institutioner. Det bør altid være muligt

for den eller de berørte institutioner at afgive et høringssvar, specielt i en situation hvor der på-

tænkes en nedsættelse af kapaciteten for en institution. Det forekommer at være et almindeligt og

rimeligt retsprincip. Der vil ofte være lokale forhold, som kan være afgørende, og som ikke nød-

vendigvis er ministeriet bekendt. Derfor bør der altid være mulighed for at kommentere en på-

tænkt beslutning om kapacitet. Foreningen foreslår i stedet, at der indskrives en mulighed for, at

ministeren i særlige tilfælde kan fastsætte en meget kort frist for høring hos de eller de berøre

institutioner (jf. bemærkningerne s 5: "... vil der eventuelt kunne gennemføres en høring af den

eller de berørte institutioner med en meget kort frist på ned til én dag").

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) finder, at det er væsentligt, at alle parter bliver hørt, når

ministeren tager stilling til, om en institution skal pålægges et loft. GL støtter derfor ikke mini-

sterbeføjelsen uden indstilling og høring af de involverede parter.

Danske Gymnasier anfører, at undervisningsministeren bør tilstræbe, at den normale proces for

fastsættelse af kapacitetsloft følges, og at ministeren kun i yderste tilfælde benytter sig af mulighe-

den for akut indgriben.

Danske HF og VUC er bekymret over, at undervisningsministeren kan fastsætte et kapacitetsloft

uden at rådføre sig med regionen. Danske HF og VUC og VUC Bestyrelsesforeningen er betæn-

kelig ved, at der kan ske fastsættelse af et kapacitetsloft uden, at der er sket en høring af den be-

rørte institution. Begge foreninger anfører, at det strider imod normal forvaltningspraksis.

Danske Regioner anbefaler, at ministerens mulighed for at fastsætte et kapacitetsloft på eget initi-

ativ, efter søgetallene er kendt, kun bør anvendes i helt særlige tilfælde. Såfremt man vælger at

fastholde denne del af lovforslaget, er det vigtigt at specificere, under hvilke præcise omstændig-

heder muligheden kan tages i anvendelse, herunder at det relevante regionsråd skal høres, samt at

understrege, at regionsrådet også kan bede ministeren om at fastsætte et kapacitetsloft efter at

søgetallene er kendt.

Landdistrikternes Fællesråd finder, at det overordnet kan være fornuftigt at gribe ind, hvis der er

sket drastiske ændringer i elevernes søgemønstre, som dermed truer uddannelsesdækningen i

L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

landdistrikterne. Der er dog grund til at være påpasselig med, så relativt kort tid før næste skoleårs

begyndelse, at flytte for meget rundt på kapaciteten. Da det i dag er regionsrådene, der står for at

sikre kapacitet og geografisk uddannelsesdækning, vil det være passende, at muligheden for at

gribe ind i marts i ekstraordinære situationer også står åben for regionsrådet. Der bør stræbes

efter, at langt de fleste situationer håndteres som en del af den normale proces og inden 1. marts.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Fastsættelse af et kapacitetsloft er et redskab for undervisningsministeren i forhold til styring af

de offentlige almengymnasiale udbud. Undervisningsministeren er ved lov forpligtet til at sikre

kapaciteten.

Undervisningsministeriet er enigt i, at det til enhver tid er at foretrække, at beslutning om fastsæt-

telse af et kapacitetsloft træffes på baggrund af en høring. Det skal derfor understreges, som det

også fremgår af såvel forslag til lovbestemmelse som lovbemærkninger, at muligheden for at fast-

sætte et kapacitetsloft uden indstilling fra de berørte regionsråd og høring af den eller de berørte

institutioner kun vil kunne ske i helt særlige tilfælde. Dette vil kunne være tilfældet, hvis øjemedet

med fastsættelsen af et kapacitetsloft ellers ville forspildes, eller hvis selve fordelingsprocessen

ellers ville skulle sættes i bero på at afvente indhentelse af indstillinger fra regionsråd og gennem-

førelse af en høring af den berørte institution, f.eks. hvis ministeriet først bliver bekendt med

problemstillingen, når det regionale fordelingsudvalg er i gang med fordelingsprocessen.

Under hensyntagen til dette og høringssvarene er der foretaget en præcisering i lovforslagets be-

mærkninger, hvoraf fremgår, at regionsråd og de institutioner omfattet af kapacitetsloftet vil have

mulighed for at gøre indsigelse over kapacitetsloftet. Undervisningsministeren vil i så fald være

forpligtet til at revurdere kapacitetsloftet og eventuelt annullere eller ændre det. En annullation

eller ændring kan i givet fald indebære, at ansøgere, der ellers var blevet afskåret fra optagelse på

det pågældende gymnasium, efterfølgende vil kunne optages på baggrund af fordelingsudvalgets

fornyede stillingtagen.

4.2. Nedsættelse af kapacitet

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at der i tilfælde af forslag om nedsættelse af kapacitet

bør indgå relevante historiske data, der viser såvel kapacitet som de faktiske optag over fx de sid-

ste tre år på den eller de berørte institutioner.

Også Gymnasieskolernes Lærerforening finder det væsentligt, at kapacitetsbeslutninger træffes på

et veldokumenteret og oplyst grundlag, hvor elevstrømninger og institutionernes naturlige op-

tagsområde medtages i overvejelserne.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet er efter officialmaksimen forpligtet til i fornødent omfang at oplyse en

sag, sådan så beslutning om fastsættelse af et kapacitetsloft træffes på et veldokumenteret og op-

lyst grundlag.

Høringssvarerene giver derfor ikke anledning til justering i lovforslaget.

L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

4.3. Tre år

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at

det ikke er hensigten at fastlægge kapacitetsloftet for længere end tre skoleår ad gangen.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at et kapacitetsloft kan fastsættes for mere end et år

ad gangen, men at det ikke er hensigten at fastsætte et kapacitetsloft for længere end tre skoleår

ad gangen. Undervisningsministeriet har lovteknisk valgt denne løsning for at sikre en vis fleksibi-

litet i ordningen.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering i lovforslaget.

4.4. Proces for kapacitetsfastsættelse

Danske Regioner anbefaler, at en mere smidig proces for fastsættelse af kapacitetsloft indarbejdes

i lovforslaget, så elever og institutioner kender til loftet så tidligt som muligt, og gerne inden ele-

verne skal søge ungdomsuddannelserne (1. marts).

Danske Gymnasier bemærker, at undervisningsministeren med lovforslaget får mulighed for at

gribe sent ind i en fordelingsproces. Det er foreningens vurdering, at dette vil forringe institutio-

nernes mulighed for at planlægge økonomien fremadrettet. Foreningen indstiller, at fastsættelsen

af kapacitetsloft fremrykkes.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Gældende lovgivning indeholder ingen frist for, hvornår et kapacitetsloft kan fastsættes. Lov-

forslaget ændrer ikke på dette. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der som noget nyt skulle

opereres med bestemte frister for fastsættelse af kapacitetslofter.

Undervisningsministeriet har i lighed med institutionerne og regionerne en interesse i, at en even-

tuel kapacitetsfastsættelse sker på så tidligt et tidspunkt som muligt, og vil derfor efterstræbe en

hurtig sagsbehandling. Hvor hurtig sagsbehandlingen kan være, beror også på, hvor velbelyst

sagen er, når den modtages i ministeriet.

Hensyn til institutionernes økonomi vil indgå ved fastsættelse af et kapacitetsloft.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.5. Anvendelsesområdet for bemyndigelsen

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder, at det er vanskeligt at forholde sig til udvidelsen af an-

vendelsesområdet for bemyndigelsen til at fastsætte kapacitetsloft og dets konsekvenser. Forenin-

gen ønsker sig en præcisering af den konkrete anvendelse af den ønskede udvidede bemyndigelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at bemyndigelsen udvides, idet et loft efter forslaget

også vil kunne fastsættes med henblik på et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle

unge overalt i landet. Det fremgår endvidere, at fastsættelse af et loft med henblik på en hen-

sigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet vil kunne ske både i forhold til den samlede ka-

L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

pacitet i det førstkommende skoleår, og i forhold til det forventede kapacitetsbehov i de efterføl-

gende skoleår.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.6. Regionernes kompetence

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) finder, at regionerne skal have ret til at indstille kapaci-

tetsloft; også selv om der er uenighed om indstillingen i fordelingsudvalget.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den lovgivningsmæssige kompetence til at indstille et kapacitetsloft til undervisningsministeren

tilkommer regionsrådene. Kompetencen tilkommer ikke fordelingsudvalgene. Der er på den bag-

grund intet til hinder for, at regionsrådet indstiller fastsættelse af et kapacitetsloft selvom der fore-

ligger oplysninger om, at der ikke er enighed blandt lederne af institutionerne i fordelingsudval-

get.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.7. Hhx og htx

Danske Regioner finder, at muligheden for kapacitetsloft også bør omfatte hhx og htx. Det vil

være nødvendigt for at sikre imod, at et erhvervsgymnasium kan underminere den geografiske

uddannelsesdækning. Det vil flugte med intentionen bag gymnasiereformen fra 2016, der samlede

alle gymnasiale uddannelser under én lovgivning.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening og Gymnasieskolernes Lærerforening undrer sig over, at øn-

sket om fastsættelse af kapacitet kun vedrører de almengymnasiale uddannelser (stx og hf) og ikke

alle de fire gymnasiale uddannelser.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Udbud af hhx og htx er historisk set placeret på institutioner for erhvervsrettet uddannelse om-

fattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeriet har ikke på

nuværende tidspunkt erfaret, at der skulle være behov for regulering af kapaciteten på disse insti-

tutioner, herunder i forhold til hhx og htx. Undervisningsministeriet vil dog følge udviklingen.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.8. Mulighed for at sænke kapaciteten

Danske Regioner har i supplerende høringssvar bedt om, at fordelingsudvalget får mulighed for

at sænke kapaciteten på en skole i forbindelse med fordeling. Det ville skulle ske præcist som nu,

hvor de har mulighed for at hæve kapaciteten.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det følger af optagelsesbekendtgørelsen, at alle institutioner orienterer efter forudgående proces i

det forpligtende samarbejde regionsrådet om, hvor mange elever institutionen vil kunne optage

det kommende skoleår (institutionens optagelseskapacitet).

L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

Det følger endvidere, at den enkelte institution kan beslutte at op- eller nedregulere den optagel-

seskapacitet, som efter bekendtgørelsens kapitel 8 er fastsat for institutionen, hvis fordelingsud-

valget, har anmodet den herom. Optagelseskapaciteten på en sådan institution kan dog ikke regu-

leres ned til et niveau, der ligger under antallet af optagelsesberettigede ansøgere, som har angivet

den pågældende uddannelse på institutionen som et prioriteret uddannelsesønske. Optagelseska-

paciteten på en institution kan alene reguleres op til et niveau, der ligger over et midlertidigt kapa-

citetsloft fastlagt efter bekendtgørelsens § 25, hvis det godkendes af Undervisningsministeriet.

Fastsættelse af et kapacitetsloft i lovforslagets forstand er et redskab for undervisningsministeren

i forhold til styring af de offentlige almengymnasiale udbud. Kompetencen til at fastlægge et ka-

pacitetsloft, herunder sænke kapaciteten på en institution, tilkommer således undervisningsmini-

steren. Dette vurderes at være det mest hensigtsmæssige henset til ministerens ansvar i forhold til

at sikre den samlede kapacitet på området.

Høringssvaret giver således ikke anledning til justering af lovforslaget.

4.9. Frit valg

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er bekymrede for, hvordan den øgede styring vil på-

virke elevernes frie valg af gymnasium. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser snarere

intentionen om at bevare et bredt gymnasieudbud realiseret ved at fjerne de foreslåede nedskæ-

ringer og lade eleverne frit vælge en gymnasieuddannelse, hvis de vil. Det bør overvejes, at lade

grundtilskuddet fylde mere i den samlede bevilling, da det dels vil gøre mindre udkantsgymnasier

mere levedygtige, og da det dels vil mindske nogle af de uhensigtsmæssige konkurrencemekanis-

mer.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

DGS' ønske er noteret, men har ikke givet anledning til justering af lovudkastet.

5. Øvrige bemærkninger uden for lovforslagets ramme

5.1. Elevsammensætning

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) opfordrer på det kraftigste til, at der politisk tages hånd

om alle fordelingsproblemerne, så nye regler på området kan træde i kraft foråret 2018. Der er

nogle få skoler, der er særligt ramt af elevsammensætningen og vigende søgetal, og de skoler har

behov for en løsning nu. GL opfordrer ministeren til at inddrage sektoren i processen om nye

regler for elevfordeling.

Danske Gymnasielevers Sammenslutning har noteret at ministeren agter at fastsætte regler vedrø-

rende elevfordeling administrativt. Sammenslutningen opfordrer kraftigt til, at denne beslutning

først lægges grundigt ud til debat m. inddragelse af lærere, ledere og elever, idet beslutningen er

både principiel og vidtrækkende.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet er meget opmærksomt på, at lovforslaget og ny bekendtgørelse til hånd-

tering af visse problemer i forhold til afstandskriteriet ikke løser de udfordringer der er forskellige

steder i landet med elevsammensætning. Spørgsmålet om elevsammensætning kan ikke ses isole-

ret fra resten af samfundet, men er tæt forbundet med de større samfundsmæssige udfordringer

L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

med parallelsamfund. En holdbar løsning kræver, at problemstillingen løses på tværs af ministeri-

er. Regeringen har derfor besluttet, at problemet skal håndteres i et tværministerielt arbejde om

parallelsamfund.

5.2. Elevfordeling

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske erhvervsskoler og -Gymnasier -

Bestyrelserne finder, at det, da erhvervsskoler ikke har et lovkrav om at indgå i fordelingsudval-

gene, er essentielt, at der udarbejdes nogle mekanismer, der sikre en korrekt fordeling af elever,

der ikke får opfyldt deres 1. prioritet (stx) pga. et kapacitetsloft. Hermed menes, at hvis en elev fx

har en htx som 2. prioritet og en anden stx som 3. prioritet, skal det sikres, at fordelingsudvalget

ikke springer elevens 2. uddannelsesvalg over.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der findes allerede i dag i optagelsesbekendtgørelsen en regel, der forpligter et fordelingsudvalg

til straks at videresende en ansøgning, hvis den af kapacitetsmæssige grunde ikke kan imøde-

kommes, og hvis ansøgerens efterfølgende prioriterede uddannelsesønske ligger udenfor forde-

lingsudvalgets funktionsområde. Ansøgningen vil i det pågældende tilfælde blive videresendt til

den institution, der er omfattet af ansøgerens næstfølgende prioriterede uddannelsesønske. Til-

svarende gælder det, at institutioner, der udbyder uddannelsen til hhx eller htx, er forpligtet til

straks at videresende en ansøgning, hvis den af kapacitetsmæssige grunde ikke kan imødekom-

mes, og hvis ansøgerens efterfølgende prioriterede uddannelsesønske ikke er uddannelsen til hhx

eller htx. Der henvises til § 28, stk. 5 og 8 i optagelsesbekendtgørelsen.

Høringssvaret giver ikke anledning til justering af lovforslaget.

5.3. Øvrige styringsmekanismer (investeringsrammer)

Danske Regioner anbefaler, at det kommende anlægsloft/investeringsrammer administreres i

overensstemmelse med øvrige styringsmekanismer på området, særligt kapacitetsloftet.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeren har kompetencen til at fastsætte såvel kapacitetslofter som at udmelde

investeringsrammer. Undervisningsministeriet er opmærksomt på, at der er en opgave for mini-

steriet i at sikre samspil mellem de forskellige styringsredskaber. Kapacitetsloft på institutioner vil

komme med i betragtning ved administration af investeringsrammer.

5.4. Institutionsstruktur

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Danske erhvervsskoler og -Gymnasier -

Bestyrelserne mener, at forslaget er udtryk for, at der er behov for en politisk diskussion om

fremtidens institutionsstruktur.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet har noteret sig forslaget, der vil indgå i ministeriets fremtidige overvejel-

ser.

L 113 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

November 2017

Sags nr.: 17/14165

5.5. Særlige lokale hensyn (ny bekendtgørelse)

Gymnasiernes Bestyrelsesforening tilslutter sig, at der gives mulighed for, at fordelingsudvalgene

"kan tage lokale, saglige hensyn", da det er foreningens erfaring, at der er så store lokale forskelle,

at der er behov for at kunne tage lokale hensyn.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet lægger til grund, at der henvises til udkast til ny bekendtgørelse om en

vis adgang til fordeling ud fra lokale forhold af elever til almene gymnasiale uddannelser. Under-

visningsministeriet har noteret sig foreningens tilslutning.