L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 104 Bilag 1
Offentligt

15. november 2017

J.nr. 2017 - 3321

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for er-

hvervsmæssige lønudgifter m.v.).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri anfører, at den logi-

ske og let administrerbare løsning

ville være, at der lovgivningsmæs-

sigt gives fradragsret for alle er-

hvervsmæssige udgifter, så der re-

elt er tale om nettobeskatning af

erhvervsindkomst. Dansk Byggeri

anbefaler derfor at følge anbefalin-

gen fra 1991 fra det daværende

Skattelovråd og give fuldt fradrag

for alle erhvervsmæssige anlægs-

og etableringsomkostninger.

En udvidelse af fradragsretten til at

omfatte samtlige erhvervsmæssige

udgifter er ikke en del af lovforsla-

get. Lovforslaget har til formål, på

en let administrerbar måde, at sikre

virksomhederne fradrag for er-

hvervsmæssige lønudgifter m.v.,

således at der ikke skal foretages

en opdeling af medarbejdernes

lønudgifter i en fradragsberettiget

del og en ikke fradragsberettiget

del. Der vurderes ikke at være

samme grad af administrative ud-

fordringer for virksomhederne

vedrørende øvrige omkostningsty-

per. En sådan udvidelse vil desu-

den kræve yderligere finansiering.

Forslaget om en yderligere udvi-

delse af fradragsretten kan derfor

ikke imødekommes.

Dansk Byggeri finder det afgø-

rende, at lovforslaget har tilbage-

virkende kraft, så virksomhederne

og SKAT ikke skal genoptage tidli-

gere indkomstår. Derudover bør

det være muligt for virksomheder,

der ikke har taget fradrag for in-

terne lønudgifter, at få genopta-

gelse.

Lovforslaget er justeret, så den fo-

reslåede udvidelse af fradragsretten

for lønudgifter m.v. får virkning

fra og med indkomståret 2008.

Dansk Byggeri mener, at der med

den foreslåede ændring blot vil op-

stå nye afgrænsningsproblemer,

der kunne afhjælpes ved at gøre op

med sondringen mellem driftsom-

kostninger og anlægs- og etable-

ringsomkostninger.

Det er opfattelsen, at lovforslaget

målrettet sikrer virksomhederne

fradrag for erhvervsmæssige løn-

udgifter m.v., og at dette netop

ikke giver afgrænsningsproblemer.

Side 2 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri påpeger, at der med

den foreslåede lovændring indi-

rekte skabes en skattemæssig for-

del for store virksomheder og der-

med en uhensigtsmæssig sam-

fundsmæssig skævvridning, når det

er valgt ikke at medtage fradrag for

ekstern rådgivning.

Der henvises til formålet med lov-

forslaget, hvor det er hensigten at

sikre virksomhedernes fradragsret

for erhvervsmæssige lønudgifter

m.v.

En udvidelse af fradragsretten til

også at dække ekstern rådgivning

er ikke en del af dette lovforslag og

vil i øvrigt kræve yderligere finan-

siering.

Dansk Byggeri fremhæver, at der i

lovforslaget lægges op til, at det

kun er rette omkostningsbærer,

der har adgang til fradrag for de

afholdte erhvervsmæssige lønud-

gifter m.v. Dette medfører efter

Dansk Byggeris opfattelse en uhel-

dig retstilstand inden for koncern-

forhold, idet begrebet ”rette om-

kostningsbærer” ikke er et fast de-

fineret juridisk begreb.

Lovforslaget er justeret, så den fo-

reslåede udvidelse af fradragsretten

også omfatter korresponderende

betalinger i sambeskattede koncer-

ner.

Afslutningsvist er Dansk Byggeri

af den opfattelse, at ikrafttrædelsen

bør fastsættes til den 1. januar

2018.

Lovforslaget er justeret, så ikraft-

trædelsen foreslås fastsat til den 1.

januar 2018.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder det alt afgø-

rende, at lovforslaget får tilbagevir-

kende kraft, således at virksomhe-

derne og SKAT ikke skal genop-

tage sager fra tidligere indkomstår.

Ligeledes bør der være mulighed

for de virksomheder, der ikke har

taget fradrag for erhvervsmæssige

lønudgifter at få genoptagelse.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt, så det får virkning tilbage

fra indkomståret 2008. Der henvi-

ses til kommentaren til Dansk

Byggeri.

Side 3 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv efterspørger her-

udover et opgør med sondringen

mellem driftsomkostninger og an-

lægs- og etableringsomkostninger.

Der er ved lovforslaget ikke lagt

op til at gøre op med sondringen

mellem driftsomkostninger og an-

lægs- og etableringsomkostninger.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

Dansk Erhverv påpeger en uhen-

sigtsmæssig samfundsmæssig

skævvridning, idet man har und-

ladt at udvide fradragsretten til at

omfatte ekstern rådgivning.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

Afslutningsvis finder Dansk Er-

hverv det problematisk, at der i

lovforslaget lægges op til, at fra-

dragsretten kun omfatter rette om-

kostningsbærer især i relation til

koncernforhold.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

Dansk Industri

Dansk Industri finder det i relation

til koncerner problematisk, at af-

grænsningen i lovforslaget kun sik-

rer fradragsret for den erhvervs-

mæssige lønudgift i det selskab,

hvor medarbejderen er ansat, når

selskaber med specialfunktioner

udfører arbejde, der vedrører de

øvrige koncernselskaber.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

Dansk Industri opfordrer til en

præcisering af, at bestyrelseshono-

rar og dertil tilknyttede udgifter

også omfattes af lovforslaget.

Lovforslaget er justeret, så den fo-

reslåede udvidelse af fradragsretten

for lønudgifter m.v. også omfatter

bestyrelseshonorar og dertil knyt-

tede erhvervsmæssige udgifter.

Side 4 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri påpeger, at ikraft-

trædelsestidspunktet kan medføre

problemer i forhold til virksomhe-

dernes forestående regnskabsaf-

læggelse og opfordrer til at rykke

ikrafttrædelsesdatoen til et tidsli-

gere tidspunkt.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

Dansk Industri påpeger en for-

skelsbehandling i lovforslaget i for-

hold til genoptagelsessager der ver-

serer ved Skatteankestyrelsen,

Landsskatteretten og domstolene.

Lovforslaget er justeret, således at

såfremt den skattepligtige ønsker

at få genoptaget sager som følge af

lovforslaget, kan den skattepligtige

anmode SKAT om genoptagelse

senest den 1. juli 2018, medmindre

den skattepligtige har en længere

frist for det pågældende ind-

komstår efter bestemmelserne i

skatteforvaltningslovens §§ 26 eller

27.

Dansk Industri opfordrer til at ud-

strække muligheden for genopta-

gelse i sager, hvor skattemyndighe-

derne har nægtet fradrag inden for

den 10-årige forældelse.

Lovforslaget er justeret, så den fo-

reslåede udvidelse af fradragsretten

for lønudgifter m.v. får virkning

fra og med indkomståret 2008.

Endelig opfordrer Dansk Industri

til, at det politisk genovervejes

også at udvide fradragsretten til at

omfatte ekstern rådgivning. Der-

udover pointeres det, at såfremt

ekstern rådgivning medtages, vil

det løse problematikken vedrø-

rende fradragsretten i koncernfor-

hold.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

Side 5 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Rederier

Danske Rederier foreslår at lade

lovforslaget have tilbagevirkende

kraft til 2008.

Lovforslaget er justeret, så det får

virkning tilbage fra 2008. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri og DI.

Danske Rederier foreslår at udvide

fradragsretten, således at fradrags-

retten for lønomkostninger også

udvides til refusioner af lønom-

kostninger til koncerninterne og

sambeskattede selskaber.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

Danske Rederier påpeger, at det

ikke klart fremgår af lovforslaget,

hvorvidt bestyrelseshonorar er

omfattet af den foreslåede udvi-

delse af fradragsretten.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Industri.

Erhvervsstyrelsen

–

Team effektiv regulering

(TER)

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

Regulering (TER) vurderer, at lov-

forslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. år-

ligt for erhvervslivet. De bliver

derfor ikke kvantificeret yderligere.

Finans Danmark

Finans Danmark opfordrer til, at

lovforslaget ændres, således at der

også er fradragsret for lønudgifter i

tilfælde, hvor udgiften oprindeligt

er afholdt i andet koncernforbun-

det selskab, men i overensstem-

melse med transfer pricing prin-

cipperne er viderefaktureret til et

andet koncernselskab.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

Finans Danmark opfordrer til at

lade loven træde i kraft fra frem-

sættelsesdatoen.

Lovforslaget er justeret, så ikraft-

trædelsen foreslås til den 1. januar

Side 6 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2018, hvilket er i overensstem-

melse med regeringens ønske om

to årlige ikrafttrædelsesdatoer for

erhvervsrettet lovgivning.

Finans Danmark finder det uklart,

hvorvidt loven vil omfatte genop-

tagelsesanmodninger, der verserer

for Landsskatteretten og domsto-

lene.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Industri.

FSR

–

danske revisorer

FSR anfører, at der helt generelt

bør være fradrag for klart er-

hvervsmæssige udgifter.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

FSR finder lovforslagets række-

vidde væsentligt begrænset, idet

fradragsretten ikke finder anven-

delse i koncernforhold, i tilfælde

hvor lønudgifterne viderefakture-

res. Det påpeges, at denne be-

grænsning ikke vil gøre det nem-

mere rent administrativt for kon-

cerner. FSR angiver herefter en

række eksempler på situationer i

koncernforhold og anmoder om

en vurdering af de enkelte situatio-

ner i forhold til spørgsmålene om

fradragsret og rette omkostnings-

bærer.

Lovforslaget er justeret, så den fo-

reslåede udvidelse af fradragsretten

også omfatter korresponderende

betalinger i sambeskattede koncer-

ner. Det foreslås således, at beta-

ling for erhvervsmæssige lønudgif-

ter m.v. kan fradrages ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst

hos det betalende selskab, hvis det

betalende og det modtagende sel-

skab er sambeskattet efter sel-

skabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.

Det er opfattelsen, at den foreslå-

ede justering af lovforslaget over-

flødiggør en nærmere stillingtagen

til de fleste af de af FSR opstillede

eksempler.

Det kan bekræftes, at i eksemplet

er hvert selskab rette omkostnings-

bærer vedrørende erhvervsmæssige

lønudgifter frem til fusionsdagen

1. januar, og at det modtagende

selskab AB er rette omkostnings-

bærer vedrørende erhvervsmæssige

lønudgifter fra den 1. januar, og

indtil der ikke længere er omkost-

ninger vedrørende fusionen.

FSR anmoder om stillingtagen til

et eksempel (eksempel 1) om fra-

dragsret og rette omkostningsbæ-

rer i tilfælde af en koncernekstern

fusion

Side 7 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR påpeger, at lovforslaget inde-

bærer en forskelsbehandling af

virksomheder, alt efter om SKAT

har truffet afgørelse, eller SKAT

endnu ikke har truffet afgørelse.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

FSR fremhæver, at lovforslaget in-

debærer en skævvridning til fordel

for større virksomheder, der kan

håndtere etableringen og/eller ud-

videlsen internt, hvorimod små og

mellemstore virksomheder er nødt

til at købe denne ydelse eksternt.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

FSR finder det uklart hvilke lønud-

gifter, der er fradragsberettigede

efter statsskattelovens § 6, og

hvilke lønudgifter, der er fradrags-

berettigede efter den foreslåede

ligningslovens § 8 N.

Den foreslåede bestemmelse i lig-

ningslovens § 8 N vil fremadrettet

give hjemmel til at fradrage er-

hvervsmæssige lønudgifter ved op-

gørelsen af den skattepligtige ind-

komst i de tilfælde, hvor statsskat-

telovens § 6 ikke indeholder til-

strækkelig hjemmel, jf. således

også ligningslovens § 1, hvoraf det

fremgår, at ligningsloven indehol-

der ændringer og tilføjelser til

statsskatteloven.

FSR opfordrer til, at der gives ek-

sempler på ikke-erhvervsmæssige

lønudgifter.

Der er i lovforslaget indsat eksem-

pler på lønudgifter, der ikke kan

anses for erhvervsmæssige. Lønud-

gifter vil således ikke kunne anses

for erhvervsmæssige, hvis lønud-

giften må anses for afholdt i aktio-

nærens interesse, eller hvis virk-

somheden, der afholder lønudgif-

ten, ikke er rette omkostningsbæ-

rer.

Side 8 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR fremhæver, at det eksplicit

bør fremgå af bestemmelsens ord-

lyd, at fradragsretten gælder både

ved erhvervelse af aktivitet og ved

erhvervelse af aktier.

Bestemmelsen indeholder ikke be-

grænsninger i anvendelsen, så

længe der er tale om en erhvervs-

mæssig udgift for virksomheden. I

lovforslagets bemærkninger er det

således tydeliggjort, at den foreslå-

ede udvidelse af fradragsretten

omfatter virksomhedsopkøb eller -

salg eller omstrukturering. Der er

således tale om en særregel, der ge-

nerelt udvider fradragsretten for

virksomhedens erhvervsmæssige

lønudgifter, selv om de vedrører

indkomstgrundlaget.

FSR mener, at det eksplicit bør

fremgå af bestemmelsens ordlyd,

at fradragsretten også omfatter

forgæves afholdte udgifter.

Bestemmelsen giver generelt fra-

drag for erhvervsmæssig lønudgif-

ter, og det er efter ordlyden ikke

en betingelse, at udgiften relateres

til fx en konkret udvidelse af virk-

somheden. Det fremgår da også af

bemærkningerne til lovforslaget, at

bestemmelsen også finder anven-

delse ved forgæves afholdte udgif-

ter.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at bestemmelsen gælder,

uanset hvor mange aktier, der an-

skaffes, og uanset hvor stor en

ejerandel, der er tale om.

Det kan bekræftes.

FSR beder også Skatteministeriet

bekræfte, at den foreslåede be-

stemmelse berettiger til fradrag,

selvom det som anskaffes eller af-

hændes ikke kan anses for en udvi-

delse henholdsvis indskrænkning

Det kan bekræftes, medmindre der

er tale om tilfælde, hvor der efter

gældende praksis skal ske aktive-

ring af lønudgiften i forbindelse

med erhvervelsen/opførelsen af

selve aktivet.

Side 9 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af virksomheden, men blot en

overdragelse af et aktiv.

FSR beder Skatteministeriet om at

uddybe, om der er særlige krav til

hvilken form for ansættelsesfor-

hold, der skal være tale om.

Der er opfattelsen, at der skal være

tale om et ansættelsesforhold efter

de normale civil- og ansættelsesret-

lige bestemmelser herom, fx efter

funktionærlovens bestemmelser.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

FSR mener, at lovforslaget skaber

problemstillinger i forhold til be-

grebet om rette omkostningsbærer

i koncernforhold

FSR spørger, om Skatteministeriet

er enig i, at fradragsretten omfatter

koncernselskaber, der indgår i en

omkostningsfordelingsaftale.

Lovforslaget er justeret. Såfremt

der foreligger sambeskatning, er

betalingen for de erhvervsmæssige

lønudgifter og dertil tilknyttede

udgifter til medarbejderen fra-

dragsberettigede.

FSR vil bede Skatteministeriet

overveje at udvide den foreslåede

regel i § 8 N, således at fradragsret-

ten også omfatter selskaber, der

indgår i en sambeskatning.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

FSR beder Skatteministeriet ud-

dybe, hvilke begrænsninger der lig-

ger i forbeholdet ”som udgangs-

punkt” i forbindelse med lønudgif-

ter til ”Investor Relations” og sel-

skabets børsintroduktion.

Det er opfattelsen, at erhvervs-

mæssige lønudgifter efter forslaget

som alt overvejende udgangspunkt

vil være fradragsberettigede. For-

beholdet ”som udgangspunkt” skal

primært ses i forhold til, at der i re-

lation til såkaldte ”Investor Relati-

ons” netop er tale om udgifter,

som afholdes til fordel for selska-

bets aktionærer. Det kan ikke ude-

lukkes, at der kan være undtagel-

sestilfælde, hvor det helt konkret

Side 10 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderes, at lønudgiften reelt er af-

holdt til fordel for aktionæren

uden en egentlig erhvervsmæssig

begrundelse for virksomheden.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at fradragsretten omfatter

bonus i forbindelse med en suc-

cesfuld børsintroduktion.

Det kan bekræftes, at der efter for-

slaget er fradragsret for erhvervs-

mæssige lønudgifter, herunder bo-

nus.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, om lønudgifter til en fair-

ness opinion er omfattet af fra-

dragsretten.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om afholdte lønud-

gifter i forbindelse med køb af ak-

tier og varemærker er omfattet af

den foreslåede regel i ligningslo-

vens § 8 N.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om Skatteministeriet

er enig i, at lønudgifter til medar-

bejdere, der varetager formuepleje

på vegne arbejdsgiverselskabet, er

omfattet af den foreslåede regel i

ligningslovens § 8 N.

FSR spørger om ligningslovens § 8

J bør ophæves ved indførslen af

ligningslovens § 8 N, således at in-

dustrielle-koncerner og venturesel-

skaber sidestilles.

Det kan bekræftes.

Det er vurderingen, at en ophæ-

velse af ligningslovens § 8 J ligger

ud over dette lovforslags formål.

Skatteministeriet bedes bekræfte,

at der med erhvervsmæssige udgif-

ter menes omkostninger til medar-

bejderne, der ikke kan anses for en

driftsomkostning, jf. SL § 6, og

Det kan bekræftes.

Side 11 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som ikke efter de gældende regler

skal aktiveres og afskrives efter af-

skrivningsloven, eller ikke skal ak-

tiveres og tillægges anskaffelses-

summen for et aktiv eller ikke kan

fradrages efter en anden specialre-

gel.

Såfremt der er adgang til at straks-

afskrive aktiver, bedes det bekræf-

tet, at samtlige lønudgifter knyttet

hertil kan fradrages efter den fore-

slåede ligningslovens § 8 N, og at

dette gælder, uanset om omkost-

ningen til aktivet vælges straksaf-

skrevet eller ej.

Det kan bekræftes.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at et holdingselskab har

fradragsret efter den foreslåede lig-

ningslovens § 8 N for lønudgifter

til medarbejdere, der som de ene-

ste ansatte i et holdingselskab

medvirker til at sælge eller købe

nye datterselskaber, selvom hol-

dingselskabet ikke har øvrige akti-

viteter.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om Skatteministeriet

er enig i, at alle gebyrer til Er-

hvervsstyrelsen, der afholdes som

følge af medarbejdernes funktio-

ner, også er fradragsberettigede ef-

ter ligningsloven § 8 N.

Lovforslaget har til formål at give

fradragsret for erhvervsmæssige

lønudgifter og erhvervsmæssige

udgifter tilknyttet ansættelsesfor-

holdet. Lovforslaget ændrer ikke

ved den gældende praksis for fra-

dragsret for gebyrer.

FSR spørger, om Skatteministeriet

er enig i, at alle gebyrer, der udlø-

Der henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 12 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ses, når en medarbejder sikrer regi-

strering af IP, vil kunne fradrages

efter ligningsloven § 8 N.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at et dansk selskab har fra-

drag efter ligningslovens § 8 N,

selvom lønudgifterne anvendes til

at anskaffe aktier i udenlandske

selskaber eller aktiviteter i udlan-

det. I forlængelse heraf bedes det

bekræftet, at det kun er, hvis det

danske selskab har en filial i udlan-

det, at lønudgifterne vedrørende

etableringen i udlandet eventuelt

skal allokeres til det udenlandske

faste driftssted afhængig af, om de

vedrører dette.

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at ligningslovens § 8

N finder anvendelse ved erhver-

velse af udenlandsk virksomhed el-

ler aktivitet. Såfremt lønudgifterne

kan henføres til et etableret uden-

landsk selskab eller fast driftssted,

skal udgiften allokeres dertil.

FSR foreslår, at ikrafttrædelsestids-

punktet rykkes frem til den 1. ja-

nuar 2018.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

FSR påpeger, at virksomheder, der

ikke har taget fradrag i indkomstår

før 2012, ikke kan opnå fradrag ef-

ter den foreslåedes regel.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

Efter FSR’s opfattelse bør virk-

somheder have adgang til fradrag,

uanset hvilket indkomstår der er

tale om, så længe det er inden for

den ultimative forældelsesfrist på

10 år.

Lovforslaget er justeret. Der hen-

vises til kommentaren til Dansk

Byggeri.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anfører, at

der er behov for et generelt opgør

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

Side 13 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med sondringen mellem fradrags-

berettigede driftsomkostninger og

ikke fradragsberettigede omkost-

ninger til etablering og udvidelse,

og at det politisk bør overvejes at

indføre generel fradragsret for alle

typer forretningsmæssigt begrun-

dede omkostninger.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at det kunne overvejes at udvide

fradragsretten for eksterne konsu-

lenter og rådgivere. Lovforslaget

indebærer forskelsbehandling mel-

lem virksomheder, der har ansatte,

og virksomheder, der benytter eks-

terne konsulenter.

Landbrug & Fødevarer foreslår

endvidere, at princippet om aktive-

ring af udgifter ophæves og erstat-

tes af en generel og umiddelbar

fradragsret, idet alle udgifter, der

kan fratrækkes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst bør

kunne fradrages i det år, hvor om-

kostningen afholdes.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

Lovforslaget har til formål at ud-

vide fradragsretten for erhvervs-

mæssige lønudgifter og erhvervs-

mæssige udgifter tilknyttet ansæt-

telsesforholdet. En generel ophæ-

velse af det skattemæssige princip

og de skattemæssige regler om ak-

tivering og afskrivning af omkost-

ninger, herunder fx driftsmidler og

bygninger, er ikke en del af lov-

forslaget og må desuden forventes

at forudsætte yderligere finansie-

ring.

Endelig foreslår Landbrug & Fø-

devarer, at lovforslaget træder i

kraft 1. januar 2018, så lovændrin-

gen er gældende på tidspunktet for

virksomhedernes selvangivelse.

Lovforslaget er justeret, så ikraft-

trædelsen foreslås til den 1. januar

2018.

SEGES

SEGES finder det juridisk og

praktisk begrundet, at lovgivnin-

Der henvises til formålet med lov-

forslaget, hvor det har været hen-

sigten at sikre virksomhedernes

fradragsret for erhvervsmæssige

Side 14 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gen ændres, men at statsskattelo-

vens § 6 bør opdateres og justeres

frem for ligningsloven.

lønudgifter m.v. Der kan endvi-

dere henvises til kommentaren til

FSR om sammenhængen mellem

statsskatteloven og ligningsloven.

SEGES anfører endvidere, at der

med lovforslaget sker en skatte-

mæssig favorisering af egne ansatte

frem for eksterne konsulenter.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

SEGES ønsker flere eksempler på,

hvilke udgifter der falder ind under

”erhvervsmæssige

udgifter tilknyt-

tet ansættelsesforholdet”.

Der er i lovforslaget omtalt en

række udgifter, der kan være rele-

vante i forhold til en vurdering af,

hvilke erhvervsmæssige udgifter,

der må anses for tilknyttet ansæt-

telsesforholdet. Det angives såle-

des at dette fx vil kunne være ud-

gifter til kontorkaffe, kontorartik-

ler, husleje og rejseudgifter. Andre

udgifter af samme karakter kan

også tænkes, idet det dog vil være

umuligt at give en udtømmende li-

ste.

Det anføres desuden, at det er

uhensigtsmæssigt og ubegrundet,

når det i lovforslaget er angivet, at

der i visse tilfælde fortsat skal ske

aktivering af lønudgifter i forbin-

delse med fx opførelse af er-

hvervsbygninger. SEGES opfor-

drer til, at der ikke skal ske aktive-

ring af lønudgifter. For det til-

fælde, at aktivering fastholdes, be-

mærker SEGES, at det bør fremgå

direkte af lovteksten og fremgå ty-

deligere af bemærkningerne.

Som det også fremgår af lovforsla-

get bemærkninger, er det ikke hen-

sigten at ændre på de gældende

regler for aktivering af lønudgifter.

Det er opfattelsen, at spørgsmål

om aktivering af lønudgifter ikke

afføder administrativt besvær for

virksomhederne i samme grad som

opdeling af lønudgifter i en fra-

dragsberettiget del og en ikke-fra-

dragsberettiget del, fx i forbindelse

med udvidelse af virksomhed. På

den baggrund indeholder lov-

forslaget ikke ændringer til de gæl-

dende regler for aktivering af løn-

udgifter.

Side 15 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endelig anfører SEGES, at af-

grænsningen over for ligningslo-

vens § 8 B om fradrag for udgifter,

som afholdes til forsøgs- og forsk-

ningsvirksomhed, bør beskrives

yderligere. Det gælder blandt an-

det:

1) Kan virksomheden frit vælge at

fradrage lønudgifter efter den fore-

slåede § 8 N i ligningsloven eller §

8 B i ligningsloven, hvis udgiften

falder ind under begge bestemmel-

ser?

2) Kan det bekræftes, at den fore-

slåede § 8 N i ligningsloven kun

omhandler udgifter til egne an-

satte, mens ligningslovens § 8 B

også omhandler eksterne leveran-

dører og materialeudgifter?

3) Kan det bekræftes, at det hver-

ken i relation til den foreslåede § 8

N i ligningsloven og ligningslovens

§ 8 B er en forudsætning for fra-

drag, at der sker udvidelse af virk-

somheden, henholdsvis opnås et

forskningsresultat.

Til de anførte eksempler kan det, i

overensstemmelse med bemærk-

ningerne til lovforslaget, generelt

bemærkes, at det ikke er hensigten

at ændre på de gældende regler i

ligningslovens § 8 B. Ligningslo-

vens § 8 B skal således fortolkes i

overensstemmelse med gældende

praksis.

Det er endvidere opfattelsen, at

lovforslaget ikke hindrer, at virk-

somheder kan aktivere og afskrive

lønudgifter efter ligningslovens § 8

B, forudsat at udgifterne ikke fra-

trækkes efter andre regler, fx den

foreslåede § 8 N i ligningsloven.

Det kan også bekræftes, at lov-

forslaget omhandler udvidelse af

fradragsretten for lønudgifter til

egne ansatte, og at lønudgifterne er

fradragsberettigede, uanset om ud-

videlsen af virksomheden udmøn-

tes.

Skatteankestyrelsen og

Landsskatteretten

Skatteankestyrelsen bemærker, at

lovforslagets virkningstidspunkt

ikke omfatter verserende klage- el-

ler retssager.

Herudover bemærker Skatteanke-

styrelsen, at der er uklarhed om

henvisningen til skatteforvaltnings-

lovens § 26 vedrører en verserende

sag uanset emne, eller om sagen

Lovforslagets ikrafttrædelsesbe-

stemmelser er ændret og tydelig-

gjort som påpeget. Det foreslås, at

lovforslaget træder i kraft den 1.

januar 2018 og har virkning for

indkomståret 2008 og senere. Det

foreslås endvidere, at skatteplig-

tige, der ønsker at få ændret ind-

komstansættelsen som følge af

lovforslaget skal anmode SKAT

Side 16 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal angå spørgsmål om lønudgif-

ter. Det bemærkes endvidere, at

henvisningen til skatteforvaltnings-

lovens § 26 ikke omfatter anmod-

ninger om ekstraordinær genopta-

gelse efter skatteforvaltningslovens

§ 27.

Endelig bemærkes det, at det ikke

synes fuldstændig klart, hvordan

lovforslagets ikrafttrædelsesbe-

stemmelser fungerer i samspil med

fristreglerne i skatteforvaltningslo-

vens §§ 26 og 27.

Lovforslagets ikrafttrædelsesbe-

stemmelser vurderes derfor at

kunne give anledning til tvivls-

spørgsmål.

om genoptagelse senest den 1. juli

2018, medmindre den skatteplig-

tige har en længere frist for det på-

gældende indkomstår efter be-

stemmelserne i skatteforvaltnings-

lovens §§ 26 eller 27.

Skattefaglig Forening

(SRF)

SRF finder, at lovforslaget giver

uklarhed om den fremtidige retstil-

stand vedrørende fradragsret for

løn og bonus i forbindelse med

salgsforberedende arbejde. Der-

med vil det umiddelbart blive van-

skeligt at afgrænse, hvornår salgs-

arbejde sker i virksomhedens eller

ejernes interesse.

Lovforslaget har til formål at ud-

vide fradragsretten for erhvervs-

mæssige lønudgifter. Som det også

fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, er det en forudsætning for

fradrag, at der er tale om erhvervs-

mæssige udgifter. Med erhvervs-

mæssige udgifter menes i denne

sammenhæng udgifter, som virk-

somheden afholder med det for-

mål at understøtte driften af virk-

somheden på såvel kort som lang

sigt. Hvis virksomheden ikke har

interesse i lønudgiftens afholdelse,

vil den fortsat ikke være fradrags-

berettiget. Heri ligger også, at ud-

giften ikke må være afholdt ude-

lukkende i aktionærens interesse,

og at virksomheden skal kunne an-

ses for rette omkostningsbærer.

Det vil være en konkret vurdering,

Side 17 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om lønudgiften anses for er-

hvervsmæssig eller afholdt i eje-

rens interesse.

SFR angiver, at det bør overvejes,

hvorledes lovforslaget kan justeres,

så det undgås, at virksomhederne

ansætter eksterne konsulenter på

korttidskontrakter for at opnå fra-

dragsret.

Det er opfattelsen, at der skal være

tale om en reelt ansættelsesforhold

af en medarbejder, for at udgiften

kan anses for omfattet af den fore-

slåede udvidelse af fradragsretten

for lønudgifter. Formålet med lov-

forslaget er at udvide fradragsret-

ten for erhvervsmæssige lønudgif-

ter, ikke at udvide fradragsretten

for udgifter til eksterne rådgivere

og konsulenter.

Tommy V. Christiansen

Advokat (H), Cand.

Merc. (R)

Tommy V. Christiansen påpeger,

at bestyrelseshonorarer ikke om-

fattes af den foreslåede udvidelse

af fradragsretten, hvilket indebæ-

rer, at bestyrelseshonorarer vil

skulle opdeles i en fradragsberetti-

get del og en ikke fradragsberetti-

get del. Tommy V. Christiansen

foreslår, at ordinære bestyrelsesho-

norarer omfattes af den foreslåede

udvidelse af fradragsretten.

Lovforslaget er justeret, således at

bestyrelseshonorarer omfattes af

den foreslåede udvidelse af fra-

dragsretten.

Tommy V. Christiansen påpeger,

at personligt erhvervsdrivende, der

ikke har lønansatte, fortsat vil

skulle foretage en opdeling af er-

hvervsmæssige udgifter i relation

til etablering og udvidelse af virk-

somhed, da disse udgifter ikke kan

knyttes til en lønansat, men alene

til den personligt erhvervsdri-

vende.

Formålet med lovforslaget er at

sikre virksomhederne fradrag for

lønudgifter, således at der ikke skal

foretages en opdeling i en fra-

dragsberettiget del og en ikke-fra-

dragsberettiget del. Herudover er

det foreslået, at erhvervsmæssige

udgifter tilknyttet ansættelsesfor-

holdet tillige skal kunne fratræk-

kes. Formålet er her det samme,

nemlig at sikre en nem admini-

strerbar løsning, således at der ikke

Side 18 af 19

L 104 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opstår en situation, hvor virksom-

heden har fradragsret for lønudgif-

ter til medarbejdere, men at fx ud-

giften til personalekaffe skal opde-

les i en fradragsberettiget del og en

ikke-fradragsberettiget del.

Det er vurderingen, at der ikke er

samme grad af administrative ud-

fordringer forbundet med opdelin-

gen af udgifter i en mindre virk-

somhed uden lønansatte. I det om-

fang den pågældende virksomhed

ansætter en medarbejder, vil virk-

somheden blive omfattet af de fo-

reslåede regler. Hertil kommer, at

det må antages, at virksomheden

har et naturligt armslængdefokus

på omkostninger rettet mod virk-

somhedens udgifter tilknyttet en

lønansat, som ikke i samme grad er

tilstede, når virksomheden afhol-

der omkostninger til ejeren selv.

Af disse årsager synes der ikke at

være grundlag for at udvide fra-

dragsretten for udgifter i virksom-

heder uden lønansatte.

Side 19 af 19