Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 100
Offentligt
1835741_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. december 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 100, forslag til lov om ændring af lov
om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse og mulighed for forsøgsprojekter), stillet
den 6. december 2017 af Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 2
”Når det fremgår af lovbemærkningerne under 3.6.2, at: ”Uanset hensynet til kystlandskabets
bevarelse og naturens frie udfoldelse udgår som et selvstændigt hensyn, og i stedet indgår som hensyn
under kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet, skal disse
hidtidige hensyn fortsat indgå i den samlede vurdering af, om der i det konkrete tilfælde skal gives
tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. Hensigten med forslaget er ikke at fjerne hensynet til
naturen. Det foreslås, at hensynet til kystlandskabets bevarelse og genopretning og til naturens frie
udfoldelse indgår som en del af kystbeskyttelsesforanstaltningens miljømæssige kvalitet, som nu er
indeholdt i lovforslagets § 1, nr. 3, og for at præcisere dette i den foreslåede bestemmelse, foreslås det,
at § 1, stk. 1, nr. 3 udformes således, at der skal foretages en vurdering af
kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur og miljømæssige kvalitet”.
Betyder det så, at myndigheden som hidtil har mulighed for at afvise ansøgninger
om kystbeskyttelse alene med henvisning til kystlandskabets bevarelse
og naturens frie udfoldelse, hvis den vurderer dette nødvendigt?”
Svar
Vurderingen af, om der skal gives tilladelse til etablering af en kystbeskyttelsesforanstaltning,
forudsætter i lighed med den eksisterende praksis en konkret afvejning af de hensyn, der måtte være
relevante for den enkelte sag. Det gælder også hensynene til kystlandskabets bevarelse og
genopretning og til naturens frie udfoldelse, som med lovforslaget er foreslået at indgå som en del af
kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
De naturmæssige og herunder landskabelige hensyn kan godt i den samlede afvejning være så
tungtvejende, at de kan begrunde et afslag.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk