Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0315 Bilag 1
Offentligt
1913667_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Direktivforslag om minimumsuddannelsesniveauet for søfartser-
hverv, KOM (2018) 315
Nyt notat
1.
Resumé
Europa -Kommissionen fremsatte den 24. maj 2018 forslag om ændring af
STCW-direktivet (2008/106/EU). Formålet med forslaget at forenkle eksi-
sterende EU-rammebestemmelser for uddannelse og gensidig anerkendelse
af søfarende og tilpasse direktivet i forhold til ændringer gennemført i
STCW-konventionen
samt effektivisere EU’s procedure for anerkendelse af
tredjelandes maritime uddannelser og sønæringsbeviser, der foretages af
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA).
Forslaget omfatter således en række ændringer til internationalt fastsatte
uddannelseskrav som følge af ændringer til STCW-konventionen, nye admi-
nistrative bestemmelser for anerkendelse af tredjelandes uddannelser og
sønæringsbeviser samt krav til anvendelsesområdet for ordningen om gen-
sidig anerkendelse af sønæringsbeviser mellem medlemsstaterne.
Forslaget finder sin baggrund i en undersøgelse af direktivet gennemført af
Kommissionen som led i programmet for målrettet og effektiv regulering
(REFIT)
Det vurderes ikke, at forslaget vil medføre væsentlige økonomiske konse-
kvenser. Forslaget vurderes kun at medføre mindre tilpasninger af dansk
lovgivning, idet dele af forslaget allerede er implementeret i dansk ret som
led i gennemførelsen af ændringer til STCW-konventionen, som forslaget i
vid udstrækning gennemfører i EU-retten.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat forslag til direktiv om ændring
af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartser-
hvervet og ophævelse af direktiv 2005/45/EF (KOM (2018) 315). Forslaget
blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 28. maj 2018.
kom (2018) 0315 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
1913667_0002.png
Forslaget har hjemmel i traktatens (TEUF) artikel 100, stk. 2 og skal be-
handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
EU’s krav til uddannelser og beviser til søfarende sker i henhold til de in-
ternationale krav, der er udarbejdet i
FN’s søfartsorganisation
(IMO) og
fastsat i STCW-Konventionen (Standards for
Training, Certification
and
Watchkeeping
for Seafarers). Derudover fastsætter direktivet rammerne for
en fælles EU-mekanisme for anerkendelse af uddannelser for søfarende og
de tilhørende sønæringsbeviser fra tredjelande.
Baggrunden for forslaget er en evaluering foretaget af Kommissionen. Eva-
lueringen er sket med afsæt i Kommissionens arbejde for målrettet og effek-
tiv regulering (REFIT). I evalueringen konkluderes det, at der er behov for
at forenkle og effektivisere de eksisterende rammebestemmelser for uddan-
nelse af søfarende og sønæring.
Det fremhæves bl.a. i evalueringen, at de administrative rammer vedrørende
EU’s procedure for anerkendelse af tredjelandes uddannelser og sønærings-
beviser ikke er tilstrækkeligt effektive.
EU’s Søfartssikkerhedsagentur,
EMSA, kan således ikke foretage inspektion af tredjelande inden for den
tidsramme, der er fastsat i det gældende direktiv. Derudover fremhæves i
evalueringen, at de gældende regler ikke fastsætter krav om gensidig aner-
kendelse af sønæringsbeviser mellem medlemsstaterne. Endvidere er
STCW-konventionen ændret, siden direktivet blev vedtaget, og en tilpas-
ning af reglerne anses derfor for nødvendig.
Et andet aspekt af forslaget er godkendelse og anerkendelse af beviser. En
forudsætning for at sejle på et medlemsstats skib som officer eller skibsfører
er, at man har en maritim uddannelse i henhold til kravene i STCW-
konventionen samt, at der er udstedt et anerkendelsesbevis fra medlemssta-
ten udformet efter STCW-konventionen. Medlemsstaterne er som parter til
konventionen allerede forpligtede til at leve op til kravene i STCW-
konventionen, men med forslaget sikres fælles procedurer til godkendelse
og anerkendelse af tredjelandes søfarende.
3.
Formål og indhold
Forslaget skal sikre sammenhæng med den gældende internationale regule-
ring for uddannelse af søfarende samt skabe sammenhæng med
EU’s politik
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og uddannelser ved at
sikre, at den eksisterende lovgivning tilpasses STCW-konventionens krav,
og at der er lige vilkår for medlemsstaterne og tredjelande.
Formålet med de foreslåede ændringer til reguleringen er derfor at forenkle
eksisterende EU-rammebestemmelser for uddannelse og gensidig anerken-
2
kom (2018) 0315 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
1913667_0003.png
delse af søfarende, tilpasse direktivet i forhold til ændringerne i STCW-
konventionen,
samt effektivisere EU’s procedure for anerkendelse af tredje-
landes maritime uddannelser og sønæringsbeviser, der foretages af EMSA.
Det betyder, at de ændringer, der er foretaget i STCW-konventionen, skal
indarbejdes i direktivet. Det gælder bl.a. indførelse af nye uddannelseskrav
for sejlads i polarområder og uddannelseskrav for personale på skibe, der
anvender gas til fremdrivning.
Desuden indføres en delegeret retsakt, som fremover giver Kommissionen
beføjelse til at ændre de nødvendige bestemmelser i direktivet, så disse kan
afstemmes med fremtidige ændringer af STCW-konventionen.
Anvendelsesområdet for gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser mellem
medlemsstaterne tydeliggøres. Tydeliggørelse af anerkendelsesområdet har
til formål at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed mellem medlemsstater-
ne, idet den hidtidige usikkerhed har betydet, at personer uddannet i og med
bevis for sin uddannelse fra en medlemsstat ikke nødvendigvis har kunnet
anvende beviser på skibe i en anden medlemsstat. Ændringerne har således
til formål at skabe klarhed om dette.
Derudover indeholder forslaget en ændring af EU-proceduren for anerken-
delse af tredjelandes søfarende og uddannelser. Grundlæggende udgør den-
ne ordning en effektivisering sammenlignet med en situation, hvor hver
enkelt medlemsstat foretager sine egne inspektioner i tredjelandene.
Ændringerne herom medfører bl.a., at der fastsættes en gennemførelsesord-
ning. Det betyder, at en medlemsstat, som ønsker, at EU skal anerkende et
tredjelands uddannelser og søfarende, skal anmode EU og de øvrige med-
lemsstater om, at tredjelandet kan blive anerkendt. Under denne proces kan
den anmodende medlemsstat anerkende søfarende fra tredjelandet, indtil
den endelige afgørelse er truffet. Derudover forlænges en række tidsfrister
fastsat i direktivet, så der tages hensyn til de processuelle handlinger, der er
forbundet med godkendelse og inspektion af tredjelandes maritime admini-
strationer og uddannelser.
Endvidere foreslås en ordning, som fjerner tredjelande fra listen, når de i en
periode på mindst fem år ikke har leveret søfarende til medlemsstaternes
skibe. Baggrunden for denne ændring er, at EU er forpligtet til at inspicere
landene på listen hvert femte år. Ændringen skal således frigøre ressourcer,
så der ikke foretages inspektioner af tredjelande, som ikke har søfarende i
EU-lande.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
3
kom (2018) 0315 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
1913667_0004.png
Europa-Parlamentet skal inddrages i henhold til TEUF artikel 100, stk. 2
efter den almindelige beslutningsprocedure. Der foreligger endnu ikke en
udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets formål ikke kan opfyldes af medlems-
staterne alene. Kravene er primært blevet udformet efter de internationale
krav fastsat i STCW-konventionen, som alle medlemsstaterne er parter til.
Derudover er STCW-konventionen allerede inkorporeret i EU-lovgivningen
i sin helhed, og derfor bør direktivet gennemføres på tværs af EU på en
harmoniseret måde, så de lige vilkår medlemsstaterne imellem opretholdes.
Det er regeringens opfattelse, at forslaget overholder nærhedsprincippet.
Tilpasning af internationale bestemmelser og anerkendelse af beviser på
tværs af EU samt en centraliseret mekanisme for anerkendelse af tredjelan-
des maritime uddannelser og beviser kan alene gennemføres gennem fælles
lovgivning.
6.
Gældende dansk ret
Det gældende direktiv 2008/106/EF er på nuværende tidspunkt implemente-
ret i dansk ret via en række bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov
om skibes besætning. Det vurderes, at ændringerne i direktivet i det væsent-
ligste vil berøre følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 1145 af 29. september 2015 om kvalifikations-
krav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbe-
viser
Bekendtgørelse nr. 783 af 12. juni 2018 om anerkendelse af uden-
landske beviser til tjeneste i handelsskibe og uddannelse i dansk
søfartslovgivning (anerkendelsesbeviser)
Konsekvenser
7.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse vil betyde, at ovennævnte bekendtgørelser skal tilrettes,
men der vurderes alene at være tale om mindre justeringer.
For så vidt angår de nye krav i direktivet, som følger af ændringer i
STCW-konventionen, har Danmark allerede implementeret disse i dansk
ret ved bekendtgørelse nr. 1691 af 15. december 2016 om særlige uddan-
nelseskrav til besætning på skibe, der anvender gas til fremdrivning og
ved bekendtgørelse nr. 762 af 11. juni 2018 om særlige uddannelses- og
kvalifikationskrav til besætning på skibe, der sejler i polare områder,
hvorfor der ikke er lovgivningsmæssige konsekvenser heraf.
4
kom (2018) 0315 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
1913667_0005.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser,
idet ændringerne i direktivet om henholdsvis anerkendelse af tredjelande
alene har betydning
for EMSA’s arbejde med anerkendelse af
tredjelan-
des maritime administrationer og uddannelser, mens ændringer i direktivets
anvendelsesområde og tilføjelsen af en delegationsbestemmelse ikke vurde-
res at medfører økonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-
kvenser, idet de ændringer til direktivet, der har virkning for erhvervet, er
implementeret i dansk ret ved ovenstående bekendtgørelser om henholds-
vis særlige uddannelseskrav til besætning på skibe, der anvender gas til
fremdrivning og særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til besætning
på skibe, der sejler i polare områder.
8.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg den 1.
juni 2018 med frist den 8. juni 2018. Der er modtaget bemærkninger til for-
slaget fra følgende tre interessenter: Danske Rederier, Færgesekretariatet og
Søfartens Ledere.
Danske Rederier
ser generelt positivt på forslaget og kan støtte ændringer-
ne samt den nye tilgang til anerkendelse af tredjelandes uddannelser, så
længe det sikres, at de nye regler om anerkendelse af tredjelande, der endnu
ikke er anerkendte af Kommissionen, ikke vil skabe unødige hindringer for
anvendelse af tredjelandes søfarende på EU-skibe.
Færgesekretariatet
har ikke nogen bemærkninger til forslaget, idet æn-
dringerne forholder sig til international sejlads. De ønsker dog at gøre op-
mærksom på, at ændringerne i direktivet ikke bør hindre initiativerne i Den
Blå Vækstplan om uddannelse af søfarende.
Søfartens Ledere
har ligeledes ingen bemærkninger til forslaget som så-
dan, men understreger, at søfarende fra lande, som endnu ikke er anerkendte
af EU, bør begrænses, indtil de er endeligt godkendt af Kommissionen.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred, generel opbakning til forslaget.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
5
kom (2018) 0315 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
1913667_0006.png
Regeringen støtter generelt forslaget, idet det medvirker til at sikre gensidig
anerkendelse af kvalifikationer for søfarende og sikrer gennemførelse af
internationalt gældende uddannelsesstandarder i EU.
Regeringen vil arbejde for, at forslaget ikke hindrer anvendelse af digitale
beviser og ikke går længere end det, der gælder efter de internationale reg-
ler. Endelig vil regeringen generelt under forhandlingerne arbejde for, at
forslaget ikke skaber nye byrder for erhvervet.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6