kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0132 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

April 2018

Rådshenstilling om adgang til social beskyttelse for

arbejdstagere og selvstændige

J.nr. 2018 - 2163

CAI

1. Resumé

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til en rådshenstilling om

adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.

Henstillingen er ikke bindende for medlemsstaterne og har ikke lovgivningsmæssi-

ge eller økonomiske konsekvenser.

Det er helt afgørende for regeringen, at Kommissionens forslag ikke er bindende

for medlemsstaterne, og at forslaget ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at

tilrettelægge nationale sociale beskyttelsessystemer.

Regeringen beskæftiger sig allerede med nye og atypiske ansættelsesformer på

fremtidens arbejdsmarked. Det sker bl.a. i regi af Disruptionrådet.

Samtidig har regeringen fået vedtaget en ændring af dagpengesystemet for selv-

stændige, der gør det muligt at kombinere lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra

selvstændig erhvervsvirksomhed for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge

Regeringen noterer sig, at henstillingen vejleder medlemsstaterne, så der samlet

set i EU kan opnås en bedre håndtering af atypiske ansættelsesformer

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til en rådshenstilling om

adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.

Den danske sprogversion af forslaget er modtaget den 21. marts 2018.

Med forslaget ønsker Kommissionen at sikre at arbejdstagere, uanset arten af an-

sættelsesforhold, og selvstændige har adgang til passende social sikring.

Retsgrundlaget for forslaget er

artikel 292 i TEUF sammenholdt med artikel 153,

stk. 1, litra c), og artikel 153, stk. 2, tredje afsnit, samt artikel 352 i TEUF.

Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed i rådet.

3. Formål og indhold

kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige

Henstillingen giver vejledning til medlemsstaterne om, hvordan der kan opnås

adgang til passende social beskyttelse for alle personer i beskæftigelse og selv-

stændig erhvervsvirksomhed.

Begrundelsen for henstillingen er, at der ifølge Kommissionen er et stigende antal

personer i EU, som på grund af det ansættelsesforhold de har, eller fordi de driver

selvstændig virksomhed, ikke har tilstrækkelig adgang til social beskyttelse.

I pkt. 5 fastsættes, at henstillingen gælder for følgende sociale sikringsgrene,

for så

vidt de leveres

i medlemsstaterne:

- Arbejdsløshedsydelser.

- Ydelser ved sygdom og sundhed.

- Ydelser ved moderskab og faderskab.

- Ydelser ved invaliditet.

- Ydelser ved alderdom.

- Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom.

I pkt. 8 anbefales medlemsstaterne, at dækningen under en af henstillingen omfattet

social beskyttelsesordning gøres obligatorisk for alle arbejdstagere, uanset arten af

ansættelsesforholdet.

I pkt. 9 opfordres til, at selvstændiges dækning gøres obligatorisk for ydelser ved

sygdom og sundhed, ydelser ved moderskab/faderskab, ydelser ved alderdom og

invaliditet, samt ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En-

delig bør det ifølge punktet sikres, at selvstændige har adgang til dækning på frivil-

lig basis, når det gælder arbejdsløshedsydelser.

I pkt. 10 og 11 opfordres til en virkningsfuld dækning for alle arbejdstagere og for

selvstændige. Punkterne vedrører hindringer for optjening og adgang til ydelser,

samt muligheder for sammenlægning og overførsel af rettigheder.

I pkt. 12-15 opfordres til, at medlemsstaterne sikrer et passende beskyttelsesniveau

under sikringsordningerne omfattet af henstillingen.

Pkt. 16-17 vedrører gennemsigtighed og information til de sikrede. Pkt. 18-23 ved-

rører gennemførelse, rapportering og evaluering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at henstillingens område primært er medlemsstaternes an-

svar, men at utilstrækkelig adgang til social beskyttelse og konsekvenser af dette er

et problem på tværs af medlemsstaterne.

Kommissionen finder, at EU-foranstaltninger kan være drivende for nationale re-

former på området, og at ulige fremskridt på området kan imødegås af EU-

foranstaltninger.

kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige

Endelig finder Kommissionen, at forskellene mellem adgang til social beskyttelse

kan modvirke EU’s mål om at fremme fuld beskæftigelse og kvaliteten af beskæf-

tigelse, samt EU’s mål om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Regeringen finder ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at

nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser, da den ikke er bindende for med-

lemsstaterne. De områder, som henstillingen udtaler sig om, er i Danmark:



Arbejdsløshedsforsikring

Reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. omfatter både arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Samtidig træder nye regler for dagpenge til selvstændige i kraft pr. 1. oktober

2018, der bl.a. gør det muligt at kombinere lønmodtageraktiviteter og aktivite-

ter fra selvstændig erhvervsvirksomhed for at opnå ret til arbejdsløshedsdag-

penge. Arbejdsløshedsforsikring er frivillig.

Sygedagpenge

Såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af reglerne

om ret til sygedagpenge i lov om sygedagpenge, og har ret til sygedagpenge,

hvis betingelserne er opfyldt.

Barselsdagpenge

Såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af reglerne

om ret til barselsdagpenge i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og har

ret til barselsdagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.

Ydelser ved invaliditet

Lov om social pension skelner ikke mellem lønmodtagere og selvstændige er-

hvervsdrivende eller andre atypiske ansættelsesformer, da retten til ydelser be-

ror på et optjeningsprincip og opfyldelse af en række generelle betingelser,

som er uafhængig af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.

Ydelser ved alderdom

Lov om social pension skelner ikke mellem lønmodtagere og selvstændige er-

hvervsdrivende eller andre ansættelsesformer, da retten til ydelser beror på et

optjeningsprincip og opfyldelse af en række generelle betingelser, som er uaf-

hængig af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.

Arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring gælder for alle arbejdstagere, som arbejder i

Danmark. De er økonomisk sikret mod følgerne af arbejdsulykker, eller hvis de

pådrager sig erhvervssygdomme. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge

frivilligt at lade sig sikre, hvorefter de opnår de samme rettigheder efter lov om

arbejdsskadesikring som lønmodtagere.



kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige



Ydelser ved sygdom og sundhed

Sundhedsloven sikrer let og lige adgang til sundhedsvæsenet og, der må ikke

ydes forskelsbehandling af patienter, og adgang til offentlige sundhedsydelser

er uafhængig af f.eks. krav om beskæftigelse eller typer af beskæftigelse.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser, da den ikke er bindende for de en-

kelte EU-lande.

Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og

sociale forhold med frist den 22. marts 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fællessvar

fra LO, FTF og Akademikerne.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deler opfattelsen af, at transparente regler for

social sikring og lettere adgang til information om rettigheder og pligter for ar-

bejdstagere og arbejdsgivere hjælper til at træffe informerede valg.

DA støtter Europa-Kommissionens

ønske om at undgå et ”race to the bottom” for

social sikring, som fører til ulige konkurrence mellem europæiske virksomheder.

DA finder det positivt, at Europa-Kommissionen fastslår, at det er op til den enkel-

te medlemsstat at fastlægge niveauet af sikring, samt formen og finansieringen.

Derimod ser DA en fare for, at nogle medlemslande vil vælge en finansierings-

form, der pålægger arbejdsgivere høje udgifter i forbindelse med ansættelser.

DA påpeger i denne sammenhæng, at det er vigtigt, at Europa-Kommissionen op-

fordrer til, at der ikke skabes mere rigide europæiske arbejdsmarkeder, der kan

hæmme den europæiske vækst.

Europa-Kommissionen skriver som baggrund for henstillingen, at den sociale sik-

ring for ansatte i atypiske ansættelser og for selvstændige varier meget i de enkelte

medlemslande.

DA kan ikke støtte en ensretning af medlemslandenes systemer, men påpeger, at

social sikring skal forblive en national kompetence. Det er vigtigt, at henstillingen

ikke fører til, at medlemsstaterne mister rettigheden til selv at definere formen på

det nationale socialsikringssystem.

Samtidigt er det vigtigt, at arbejdstagerbegrebet på dette område afgøres i overens-

stemmelse med national lovgivning og praksis. Dette bør fremgå tydeligt af henstil-

kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige

lingens definition af arbejdstagerbegrebet. DA finder, at der i øvrigt bør være fokus

på artikel 7 og de definitioner, der lægges op til i forhold til afgrænsningen af hen-

stillingens anvendelsesområde.

DA anser det som væsentligt, at Europa-Kommissionen tydeliggør, at medlemslan-

de med fordel kan involvere de sociale parter i udarbejdelsen af nye systemer for

social sikring og samtidigt slår fast, at henstillingen ikke må begrænse de sociale

parters autonomi, hvor de er ansvarlige for opsætning og administration af sociale

sikringssystemer.

LO, FTF, Akademikerne, der på grund af høringsfristen har taget forbehold for

godkendelse i de kompetente organer, anfører, at Kommissionen i anbefalingen

vedrørende adgang til social sikring for arbejdstagere og selvbeskæftigede, frem-

hæver, at der i EU-medlemslandene er sket en stigning i antallet af selvbeskæftige-

de og atypisk ansatte, og at det har ført til, at en større andel af arbejdsstyrken ikke

har en tilstrækkelig social beskyttelse.

Aktuelt udgør atypisk ansatte og selvbeskæftigede 39 pct. af de beskæftigede i EU.

Og unge udgør en uforholdsmæssig stor andel af de atypisk ansatte. Endvidere er

der udsigt til, at der vil blive flere af disse grupper på arbejdsmarkedet i takt med

udbredelsen af platformsøkonomien.

LO, FTF og Akademikerne deler Kommissionens bekymring for, at utilstrækkelig

social beskyttelse for disse grupper kan føre til en reduceret mobilitet på arbejds-

markedet. Dette kan være en hindring for iværksætteri og dermed også for at skabe

den nødvendige konkurrence og dynamik mellem virksomheder, som er afgørende

for økonomisk vækst.

Vedr. hjemmelen anfører LO, FTF og Akademikerne, at der i Traktatens artikel

153 gives hjemmel til at iværksætte EU-initiativer inden for områder vedr. social

beskyttelse, som kan benyttes i forhold til at sikre en bedre social beskyttelse til

atypisk ansatte og artikel 352, der giver adgang til social beskyttelse til selvbeskæf-

tigede. Vedtagelse af EU-initiativer i henhold til både artikel 153 og artikel 352

forudsætter imidlertid enstemmighed.

LO, FTF og Akademikerne deler Kommissionens betragtninger om, at der ikke vil

være den nødvendige konsensus til gennemførelse af et direktiv om at sikre adgang

til sociale rettigheder til atypisk ansatte og selvbeskæftigede. En anbefaling vil

imidlertid kunne udgøre et vigtigt politisk signal til de enkelte EU-lande om at

iværksætte nationale initiativer på området.

Vedr. subsidiaritet anfører LO, FTF og Akademikerne, at Kommissionen fastslår,

at social- og arbejdsmarkedspolitik fortsat er et medlemsstats-anliggende, men

Kommissionen samtidigt konstaterer, at problemet med en utilstrækkelig social

beskyttelse af atypisk ansatte og selvbeskæftigede er en fælles udfordring på tværs

af EU, hvilket forklarer behovet for et EU-initiativ på området.

LO, FTF og Akademikerne støtter Kommissionens forslag om, at det fortsat skal

være op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til både niveauet for social be-

skyttelse til arbejdere, atypisk ansatte og selvbeskæftigede, og hvorvidt der skal ske

kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige

en udbredelse af eksisterende beskyttelsesordninger eller etablering af nye, samt

hvorvidt ordningerne skal være offentligt eller privat finansierede.

Vedr. proportionalitetsprincippet finder LO, FTF og Akademikerne det positivt, at

Kommissionen peger på, at anbefalingen om at sikre adgang til et vist socialt be-

skyttelsesniveau ikke er en hindring for, at medlemsstaterne kan indføre bedre vil-

kår, og at der er vide rammer til, hvordan man nationalt ønsker at implementere

anbefalingen om en bedre social beskyttelse af atypisk ansatte og selvbeskæftigede.

Vedr. selvbeskæftigede, anføres, at Kommissionen foreslår, at man bør skelne mel-

lem sociale sikringsordninger mod arbejdsløshed, som bør være frivillige, og social

sikring i forbindelse med alderdom (pension), invaliditet, sygdom og barsel, som

bør være obligatoriske.

LO, FTF og Akademikerne er enige i, at lige adgang til sociale sikringsordninger

vil kunne udgøre et led i en effektiv bekæmpelse af unfair konkurrence, hvor man

udnytter forskelle i sociale beskyttelsesniveauer/-rettigheder for selvbeskæftigede.

Dog er det nødvendigt at respektere nationale praksis og medlemsstaternes kompe-

tence på i forhold til regulering af social beskyttelse.

De risici, der er forbundet med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, bør ikke

alene påhvile den enkelte.

Det er vigtigt, at også mikrovirksomheder er omfattet af henstillingens del om mi-

nimumsrettigheder til atypisk ansatte og selvbeskæftigede, idet disse virksomheder

i særlig grad gør brug af denne gruppe.

Endelig støtter LO, FTF og Akademikerne Kommissionens forslag om bedre stati-

stik til at følge udviklingen i udbredelsen af atypisk ansatte og selvbeskæftigede på

de europæiske arbejdsmarkeder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdninger kendes endnu ikke.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er medlemsstaternes ret at tilrettelægge deres egne sociale beskyttelsessyste-

mer. Det er helt afgørende for regeringen, at Kommissionens forslag ikke griber

ind i den ret. Det sikrer, at arbejdsmarkederne kan tilpasses med respekt for natio-

nale forskelle, uden at én løsning udstrækkes til alle medlemsstater.

Regeringen noterer sig, at henstillingen ikke er bindende for de enkelte EU-lande,

og at den derfor ikke har direkte konsekvenser for dansk lovgivning. Det er afgø-

rende for regeringen.

Regeringen noterer sig, at henstillingen er Kommissionens bud på, hvordan ar-

bejdsmarkedet kan tage hånd om nye og atypiske ansættelsesformer og sikre til-

strækkelig adgang til social beskyttelse.

kom (2018) 0132 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige

Regeringen noterer sig, at henstillingen vejleder medlemsstaterne, så der samlet set

i EU kan opnås en bedre håndtering af atypiske ansættelsesformer.

Regeringen beskæftiger sig allerede med nye og atypiske ansættelsesformer på

fremtidens arbejdsmarked. Det sker bl.a. i regi af Disruptionrådet. Samtidig har

regeringen fået vedtaget en ændring af dagpengesystemet for selvstændige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.