Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0335 Bilag 2
Offentligt
1832315_0001.png
Notat
22. november 2017
J.nr. 2017-3947
Kontor: Proces og
Administration
Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Eu-
ropaudvalg
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligato-
risk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indbe-
retningspligtige grænseoverskridende ordninger, KOM(2017) 335.
1. Resumé
Kommissionen har 21. juni 2017 fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU om ad-
ministrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC).
Kommissionens forslag vil medføre, at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter skatterådgivere til
at indberette oplysninger til de relevante nationale skattemyndigheder om grænseoverskridende ordninger, fx
forretningsmodeller eller transaktioner. Ordningerne skal indberettes, hvis de på baggrund af en række
foruddefinerede kendetegn (såkaldte
”hallmarks”), vurderes at have
som primært formål at facilitere skat-
teundgåelse. Det foreslås derudover, at EU-landenes nationale skattemyndigheder automatisk udveksler de
modtagne oplysninger indbyrdes.
Af Kommissionens forslag fremgår endvidere, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner ved manglende
eller mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af nærværende oplysningspligt.
Regeringen ser positivt på forslaget. Forslaget er på linje med regeringens politiske aftale med alle Folketin-
gets partier om styrket indsats mod international skatteunddragelse, hvor der bl.a. bliver sat fokus på
skatterådgiveres ansvar.
2. Baggrund
I globalt regi har der gennem de senere år været stor fokus på at bekæmpe skatteundgåelse,
og OECD og G20 færdiggjorde i november 2015 de såkaldte BEPS-anbefalinger
(”Base
Erosion
and Profit Shifting”) om
bekæmpelse af skatteundgåelse. Resultatet af arbejdet i
form af anbefalinger/handlingspunkter kan opdeles i tre kategorier. Den første gruppe af
resultater er dem, hvor landene er blevet enige om en minimumsstandard, som landene
forpligter sig til at overholde. Den anden gruppe af resultater er dem, hvor landene er enige
om en fremtidig fælles tilgang til problemstillingen. Den fælles tilgang betyder, at der er
enighed om, at lande, der ønsker at lave nye skatteregler, bør følge den beskrevne fælles
tilgang. Den tredje gruppe er dem, hvor landene har beskrevet bedste praksis. I den sidste
kategori falder bl.a. anbefaling nr. 12, der nærmere beskriver en rammemodel for en tidlig
oplysningspligt for visse grænseoverskridende ordninger.
Initialer: DB ABL
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0002.png
Kommissionen har ligeledes stort fokus på generelt at sikre mere fair og effektiv selskabs-
beskatning og fremlagde senest i juli 2016 en meddelelse herom. Her meddelte Kommissi-
onen bl.a., at den ville overveje, hvordan tilsyn med og transparens omkring skatterådgivere
kunne øges. I november 2016 lancerede den en høring herom. Kommissionens forslag af
21. juni 2017 er inspireret af OECD/G20’s
BEPS
anbefaling nr. 12, og er endnu et led i
arbejdet med at implementere BEPS-anbefalingerne i EU.
I Danmark indgik alle Folketingets partier 17. maj 2017 en aftale om styrket indsats mod
international skatteunddragelse. Et element i aftalen er øget fokus på skatterådgiveres an-
svar. Der skal i den forbindelse bl.a. ses på muligheden for at indføre en indberetningspligt
for skatterådgivere. Dette arbejde ventes færdiggjort i slutningen af 2017.
At der i Danmark og EU nu ses nærmere på, hvordan transparensen omkring skatterådgi-
vere kan øges, skyldes bl.a. nylige lækagesager, som fx
”Panama
Papers”-sagen. Nærmere
analyser af sagen peger bl.a. på, at skatterådgivere spiller en vigtig rolle heri ved at rådgive
om
og bidrage til at implementere
ordninger, der gør brug af skattely. Sagerne har
derfor i særlig grad understreget behovet for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes
skatterådgivere faciliterer skattemæssige ordninger til klienter, der har til formål at fremme
skatteundgåelse.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115 og skal behandles efter den særlige
lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af Europa-Parlamentet
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag indebærer konkret, at medlemsstaterne skal indføre regler, der for-
pligter rådgivere
1
til at indberette oplysninger om bestemte grænseoverskridende ordnin-
ger
2
til de relevante skattemyndigheder i den medlemsstat, hvor kunden er beliggende. Op-
lysningerne skal herefter udveksles automatisk mellem EU-landenes skattemyndigheder.
Formålet er at sikre, at der gennem en indberetningspligt på et tidligt tidspunkt kan identi-
ficeres og kastes lys over grænseoverskridende ordninger der vurderes at have som primært
formål at facilitere skatteundgåelse. Formålet er endvidere at give Kommissionen og med-
lemsstaterne et oplysningsgrundlag, som kan danne grundlag for nye lovgivningstiltag med
henblik på fremadrettet at lukke smuthuller i lovgivningen for sådanne ordninger. Målet er
i øvrigt, at forslaget skal have en præventiv effektiv, idet den foreslåede indberetningspligt
kan virke afskrækkende for dem, der overvejer at etablere grænseoverskridende ordninger
med henblik på skatteundgåelse.
1
Ifølge direktivudkastet er en rådgiver enhver fysisk eller juridisk person, der udvikler, markedsfører, organiserer eller gen-
nemfører implementeringen af de skattemæssige elementer i en grænseoverskridende ordning, fx en forretningsmodel el-
ler en transaktion.
Med grænseoverskridende skatteordninger forstås fx transaktioner, forretningsmodeller eller skattekonstruktioner der kan
have en skattemæssig indvirken på mere end ét land og mindst ét EU-land, eller som involverer parter med aktiviteter i
mere end ét land, og mindst ét EU-land. Med land menes formelt set jurisdiktion, da der fx i UK er flere skattejurisdiktio-
ner.
2
Side 2 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0003.png
Indberetningspligten vil omfatte grænseoverskridende ordninger, der på baggrund af en
række foruddefinerede kendetegn (såkaldte ”hallmarks”), vurderes at have
som primært
formål at facilitere skatteundgåelse.
Kommissionens forslag indeholder en liste med konkrete kendetegn, som beskrives i
bilag
1.
Kendetegnene har til formål at identificere skatteundgående adfærd, og er bl.a. baseret
på de oplysninger om skatteundgåelsesteknikker, der er kommet frem som følge af forskel-
lige lækagesager, fx senest Panama-Papers. Eksempler på kendetegn kan være, at ordnin-
gerne indeholder fortrolighedsklausuler, eller at skatterådgiverens aflønning afhænger af
den skattemæssige fordel klienten opnår, som følge af rådgivningen. Forslaget giver Kom-
missionen delegerede beføjelser til løbende at opdatere listen af konkrete kendetegn i lyset
af mulig ny information om skatteundgåelsesteknikker.
Er mindst ét sådan kendetegn til stede i ordningen, skal den indberettes. Indberetningsplig-
ten omfatter oplysninger om rådgiverens og skatteyderens (klientens) identitet samt nær-
mere oplysninger om indholdet af den konkrete grænseoverskridende ordning, fx hvilke
medlemsstater den vedrører.
For så tidligt som muligt at kunne opdage og derved sætte ind over for skattemæssige ord-
ninger, som har til formål at facilitere skatteundgåelse, foreslås det, at indberetningspligten
i udgangspunktet indtræder, inden den pågældende ordning tages i brug. Kommissionen
foreslår på den baggrund, at rådgiverens indberetningspligt forfalder 5 dage efter, at ord-
ningen er blevet gjort tilgængelig for skatteyderen (der vil typisk gå et stykke tid mellem, at
ordningen bliver gjort tilgængelig for skatteyderen, til at den tages i brug).
I de tilfælde hvor rådgiveren ikke kan afgive oplysningerne, fx som følge af tavshedspligt
eller som følge af, at rådgiveren ikke er til stede i EU, vil oplysningspligten påhvile skatte-
yderen. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ikke er nogen selvstændige skatterådgivere
involveret i etableringen af en grænseoverskridende ordning, fordi en skatteyder selv ud-
tænker og gennemfører denne.
3
Oplysningsfristen er da 5 dage fra det tidspunkt, ordningen
tages i brug.
4
Med henblik på at sikre størst mulig vidensdeling om de indberettede oplysninger om de
anmeldte grænseoverskridende ordninger foreslår Kommissionen, at oplysningerne bliver
genstand for automatisk udveksling mellem medlemsstaters nationale skattemyndigheder.
Kommissionen foreslår, at dette sker ved, at de enkelte medlemsstater i forbindelse med
modtagelsen af oplysningerne indsender disse til en central database, hvorfra de andre med-
lemsstaters nationale skattemyndigheder og delvist Kommissionen, kan få adgang til disse.
3
Eksempelvis en virksomhed, som gennem sine egen, interne rådgivningsafdeling har designet den pågældende forretnings-
model
Baggrunden for denne forskel i tidspunktet for indberetningspligtens indtræden er ikke nærmere uddybet i forslaget.
4
Side 3 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0004.png
Endelig foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne fastsætter de nødvendige bestemmel-
ser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør
af direktivforslaget.
Det bemærkes at der er tale om et minimumsdirektiv. EU-landene kan fx nationalt fast-
lægge yderligere kendetegn, der skal udløse indberetningspligt, hvis de ønsker dette.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 115.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen udtaler, at regulering mod skatteundgåelse ikke kan blive effektiv, hvis
denne alene finder anvendelse på et rent nationalt niveau. Dette skyldes, at en væsentlig del
af de forretningsmodeller og strukturer, som har til hensigt at facilitere skatteundgåelse
består af et grænseoverskridende element. Behovet for en samlet indsats på fællesskabsni-
veau med henblik på at styrke kampen mod skatteundgåelse kan derfor ifølge Kommissio-
nen med fordel supplere de eksisterende initiativer på området, herunder især inden for
rammerne af DAC. Behovet for en samlet indsats på fællesskabsniveau bestyrkes ifølge
Kommissionen yderligere af, at de initiativer, der indtil videre er blevet taget på nationalt
niveau, kun i begrænset omfang har vist sig at være effektive.
I lyset heraf har det indre marked brug for en robust mekanisme til på en konsistent og
ensartet måde at imødegå smuthullerne og afhjælpe eksisterende fordrejninger ved at sikre,
at skattemyndighederne modtager passende oplysninger i tide om potentielt aggressiv skat-
teplanlægning med grænseoverskridende konsekvenser.
Henset til at obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger har til formål at oplyse skat-
temyndighederne om grænseoverskridende forretningsmodeller, der således vedrører mere
end blot én medlemsstats jurisdiktion, er det nødvendigt at udmønte initiativet på EU-
niveau for dermed at sikre en ensartet tilgang til bekæmpelsen af skatteundgåelse. Såfremt
en sådan indsats alene gennemføres isoleret hos de enkelte medlemsstater, vil dette kunne
skabe et kludetæppe af usammenhængende indberetningsordninger og dermed også en
skævvridning i regelgrundlaget på tværs af EU.
Selv i de tilfælde, hvor det alene er en enkeltstående medlemsstat, der bliver udsat for skat-
teundgåelse, og hvor forretningsmodellens grænseoverskridende element vedrører den på-
gældende medlemsstat og et tredjeland, vil et sådan arrangement potentielt kunne fordreje
det indre markeds funktion, idet de strukturelle forudsætninger for det indre marked kan
få en afsmittende effekt på de øvrige medlemsstaters forhold. Et grænseoverskridende, po-
tentielt skatteundgående arrangement, der vedrører én medlemsstat, påvirker således ifølge
Kommissionen reelt alle medlemsstater i fællesskabet.
Side 4 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0005.png
At overlade reguleringen af bekæmpelse af skatteundgåelse til individuelle nationale initia-
tiver ville betyde en differentieret tilgang til indsatsen på området. Dilemmaet bestyrkes
ifølge Kommissionen yderligere af, at OECD/G20’s rammemodel for oplysningspligt i
BEPS Action 12 ikke er en egentlig mindstestandard for en indberetningsordning. Hvis de
enkelte medlemsstater dermed konsekvent og alene etablerer en national model for oplys-
ningspligt der følger forudsætningerne for denne rammemodel, vil dette kunne indebære
væsentligt forskellige ordninger for oplysningspligt på tværs af EU. Af samme årsag, vil ét
samlet regelsæt og én fælles standard igennem EU-regulering ifølge Kommissionen skabe
den bedste og mest konsekvente platform til at adressere nærværende problemstilling om
skatteundgåelse på en ensartet måde.
Ifølge Kommissionen vil et initiativ om oplysningspligt på EU-niveau således alt andet lige
give et større potentiale sammenlignet med evt. enkeltstående initiativer, som alene gen-
nemføres af enkelte medlemsstater. Dette skyldes, at en fælles indberetningsmodel i videre
omfang vil kunne facilitere, at der på tværs af
EU’s medlemsstater vil kunne
udveksles
oplysninger om potentielle forretningsmodeller og koncepter, der har til formål at facilitere
skatteundgåelse. De enkelte medlemsstaters nationale skattemyndigheder vil dermed i vi-
dere omfang kunne få et fuldt overblik over virkningen af grænseoverskridende transakti-
oner. Ifølge Kommissionen er fællesskabsretten således en bedre platform til at sikre effek-
tiviteten og fuldstændigheden i et system for oplysningspligt.
Den danske regering vurderer at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
fordi grænseoverskridende skatteundgåelse bedst bekæmpes på EU-niveau og internatio-
nalt. Gennem fælles regler for oplysningspligt vil man kunne forhindre en skævvridning af
konkurrencen, og man vil kunne undgå smuthuller for skatteundgåelse, der kan opstå ved
forskellig implementering af BEPS-anbefalingerne EU-landene imellem. Både kampen
mod skatteundgåelse og det indre marked sikres derfor bedst ved et fælles regelsæt for
indberetningspligt for skatterådgivere. Endvidere vil der gennem regler om udveksling af
de modtagne oplysninger mellem medlemsstaterne kunne opnås et større vidensniveau i de
enkelte medlemsstater, end der kan opnås gennem nationale regler, hvormed et fælles re-
gelsæt vil være mere effektiv til at bekæmpeskatteundgåelse end nationalt baserede regelsæt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører regelområder, som i dag ikke er reguleret ved national lovgivning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget gennemføres, vil de standarder, der fremgår af nærværende forslag, skulle
implementeres i dansk ret. Der skal således i Skattekontrolloven indføres en indberetnings-
pligt i forhold til udveksling af de oplysninger, som nærmere fremgår af direktivforslaget,
ligesom der skal fastsættes relevante sanktioner for overtrædelse af den nævnte indberet-
ningspligt.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Side 5 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0006.png
Det er ikke umiddelbart muligt at lave et nærmere skøn over de statsfinansielle konsekven-
ser af forslaget.
I det omfang forslaget har en afskrækkende effekt på fysiske og juridiske personer, der
ellers ville have indgået i skatteundgåelse, vil det kunne medføre et merprovenu. Såfremt
forslaget medfører indsigt i specifikke grænseoverskridende ordninger, der derefter giver
anledning til indførelse af fx nye værnsregler, vil det umiddelbart kunne have positive stats-
finansielle konsekvenser. Konsekvenserne vil dog blive vurderet nærmere i forbindelse med
fremlæggelsen af eventuelle forslag.
Ifølge Kommissionens forslag ventes der ikke betydelige omkostninger forbundet med ud-
vekslingen af information medlemslandene imellem, da der i høj grad vil kunne gøres brug
af eksisterende IT-løsninger til udveksling af skatteinformation i EU. Ifølge Kommissionen
ventes begrænsede administrative byrder for skattemyndighederne til at håndtere indberet-
ningspligten nationalt.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængigt af det endelige forslags indhold kan initiativet indebære administrative byrder
for erhvervslivet, idet reglerne i videre omfang vil forpligte især rådgivere til at indberette
bestemte typer af oplysninger til medlemsstaternes nationale skattemyndigheder. Kommis-
sionen forventer, at byrderne vil være begrænsede, bl.a. fordi de især falder på skatterådgi-
vere, der netop er specialiserede i at sikre overholdelse af skattereglerne. Derudover er det
søgt gjort klart, hvem indberetningspligten falder på for at undgå dobbelt-indrapportering
(og smuthuller). Endelig ventes det, at skatterådgivere typisk vil kunne opfylde indberet-
ningspligten ved at indberette de referater af skatteordninger, som de ofte markedsfører til
skatteydere.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivforslaget vil
medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser ventes at være positive, da forslaget medvirker til
at mindske grænseoverskridende skatteundgåelse uden at skabe uforholdsmæssig store er-
hvervsøkonomiske eller administrative byrder.
8. Høring
Direktivforslaget blev 30. juni 2017 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen
i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Ad-
vokater, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR Danske Revisorer, Forsik-
ringsFondsBranchen, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatte-
ankestyrelsen, SFR Skattefaglig Forening
Side 6 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0007.png
Der blev anmodet om bemærkninger senest den 14. august 2017.
Endvidere er Skattelovrådet, som led i sit arbejde med at undersøge behovet for en skær-
pelse af skatterådgiveres ansvar, blevet præsenteret for direktivforslaget med henblik på
afgivelse af bemærkninger.
Advokatrådet, Dansk Erhverv, DI og FSR
danske revisorer har i forbindelse med hø-
ringen sendt bemærkninger til høringen. Høringssvarene er resumeret i det følgende.
Advokatrådet noterer sig, at direktivudkastets art. 8aaa, stk. 2, fastslår, at kravet om oplys-
ningspligt til skattemyndighederne ikke gælder for rådgivning, som er omfattet af tavs-
hedspligten mellem advokater og klienter. Advokatrådet finder det afgørende for direkti-
vets overensstemmelse med grundlæggende principper i retsstaten, at ovennævnte undta-
gelsesbestemmelse er til stede i det endelige direktiv og forventer, at Skatteministeriet vil
arbejde herfor.
Dansk Erhverv giver udtryk for bekymring over, at direktivforslaget er for vidtgående, og
indstiller i den forbindelse, at der arbejdes for, at nå målet med direktivforslaget uden at
pålægge erhvervslivet og rådgivere nye byrder.
Danske Advokater kan tilslutte sig Advokatrådets bemærkninger i forhold til direktivud-
kastets art. 8aaa, stk. 2. Danske Advokater bemærker endvidere, at der i direktivforslaget
ikke er nogen nærmere angivelse af, hvad der skal forstås med begrebet ”potentielt ag-
gressive skatteplanlægningsordninger”, jf. direktivforslagets art. 23aa.
Danske Advokater finder det i øvrigt generelt uheldigt, at der i Kommissionens forslag og
arbejdspapirer anvendes flere forskellige begreber, som ”tax avoidance”, ”tax evasion” og
”Potentially agressive tax planning arrangements” uden en nærmere definition.
Danske Advokater opfordrer endelig Skatteministeriet til i den videre proces at arbejde
for, at retsstillingen for skatteyderne m.fl. afklares gennem en begrebsafklaring, og at rets-
sikkerheden forbedres.
DI giver udtryk for, at direktivforslaget overordnet ikke er tilstrækkeligt målrettet, og at
det derved vil medføre et betydeligt unødvendigt spild af administrative ressourcer i virk-
somhederne og skattemyndighederne. DI bemærker i øvrigt, at det generelt bør overvejes
at begrænse indberetningspligten til tilfælde, hvor en ordnings eller en række ordningers
primære formål er at opnå en skattefordel. DI anfører, at den væsentligste udfordring i
det aktuelle forslag er, at de anvendte
kriterier (”kendetegn”), som fastlægger de ordnin-
ger, der skal indberettes til skattemyndighederne, er udformet meget bredt og at disse vil
omfatte almindelige forretningsdrevne dispositioner.
Side 7 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0008.png
Det er i øvrigt
DI’s
opfattelse, at de allerede vedtagne tiltag i høj grad styrker landenes
muligheder for at føre kontrol med andre landes skattepraksis og internationale virksom-
heders skatteforhold.
Endelig anfører DI, at det for driftsvirksomhederne er væsentligt, at indberetningspligten
som udgangspunkt påhviler rådgiverne, der er nærmest til at vide, om en ordning er ind-
beretningspligtig.
FSR
Danske Revisorer er overordnet af den opfattelse, at obligatorisk indberetning af
aggressive grænseoverskridende ordninger vil kunne være et effektivt værktøj til at be-
kæmpe udhuling af medlemslandene skattegrundlag ved brug af sådanne ordninger. Ifølge
FSR
Danske Revisorer er det foreliggende direktivforslag imidlertid alt for bredt og
uklart formuleret og bør derfor ændres væsentligt. FSR
Danske Revisorer forholder sig
principielt kritisk til, at der indføres direktiver med potentiale til at indebære væsentlige
byrder og omkostninger for såvel myndigheder som virksomheder, uden at der skabes
klare rammer for indholdet af direktiverne.
FSR
Danske Revisorer anfører endvidere, at direktivudkastet, udover at medføre byrder
og usikkerhed for danske virksomheder, rådgivere og skattemyndigheder, i sin nuværende
form med stor sandsynlighed vil føre til en meget uensartet praksis i de enkelte medlems-
lande grundet sin alt for brede og uklare form. Det er ifølge FSR
Danske Revisorer der-
for helt nødvendigt, at direktivet omskrives, således at der kommer en meget bedre ba-
lance imellem på den ene side, hvad der skal indberettes og på den anden side direktivets
formål.
FSRs bemærker endvidere, at det efter
FSR’s
opfattelse er nærliggende, at indberetnings-
forpligtelsen placeres på den, der gør brug af rådgivningen (i de fleste tilfælde virksomhe-
derne). Hermed vil man efter
FSR’s
opfattelse sikre en entydig placering af indberetnings-
forpligtelsen.
Skattelovrådet er generelt positiv overfor tiltag, som kan bidrage til at styrke kampen mod
international skattely og skattemyndighedernes mulighed for at gennemføre en effektiv
skattekontrol. Formålet med EU-Kommissionens direktivforslag er generelt med til at
understøtte disse målsætninger, og kan bidrage til at sikre medlemsstaternes skattegrund-
lag mod aggressiv, grænseoverskridende skatteplanlægning.
Kommissionens direktivforslag har imidlertid efter Skattelovrådets opfattelse på en række
punkter behov for at blive mere målrettet og præciseret med henblik på at skabe større
klarhed omkring forslagets rækkevidde og indhold. En sådan yderligere kvalificering er ef-
ter Skattelovrådets opfattelse af afgørende retssikkerhedsmæssig betydning, idet et uklart
regelgrundlag vil skabe grobund for betydelig usikkerhed hos de fysiske og juridiske per-
soner, som måtte blive omfattet af direktivforslagets obligatoriske oplysningspligt.
Skattelovrådet henviser i den forbindelse til direktivudkastets anvendelsesområde, der i
sin nuværende form er formuleret meget bredt og med få fortolkningsmæssige holde-
punkter for, hvem og hvilke typer af transaktioner der er omfattet af den obligatoriske
Side 8 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0009.png
oplysningspligt. Skattelovrådet kan i forlængelse heraf konstatere, at den obligatoriske op-
lysningspligt, ifølge direktivudkastets art. 8aaa, stk. 2, ikke finder anvendelse for rådgiv-
ning, som er omfattet af tavshedspligten mellem advokater og klienter. Skattelovrådet an-
erkender behovet for en sådan undtagelse fra den foreslåede obligatoriske oplysningspligt,
idet denne fortsat vil muliggøre et fortroligt rum for rådgivning mellem en advokat og
dennes klient. Som bestemmelsen er formuleret, efterlader denne efter Skattelovrådets
opfattelse imidlertid tvivl om tavshedspligtens anvendelsesområde og rækkevidde, og så-
ledes hvornår denne har forrang for den obligatoriske oplysningspligt. Det vil derfor
ifølge Skattelovrådet være hensigtsmæssigt, at bestemmelsen nærmere kvalificerer hvilke
typer af ordninger, der er omfattet af en sådan fortrolighed. Skattelovrådet noterer sig i
den forbindelse, at det i overensstemmelse med det EU-retlige subsidiaritetsprincip er de
enkelte medlemsstaters tavshedspligtsregler, der for advokaters vedkommende vil angive
tavshedspligtens rækkevidde, hvorefter denne vil kunne gå forud for den oplysningspligt,
der følger af direktivforslaget.
Udover ovennævnte forhold henleder Skattelovrådet opmærksomheden på direktivforsla-
gets bilag, hvor de nærmere kendetegn (”hallmarks”), som
ifølge forslaget skal kvalificere
en obligatorisk indberetningspligt af forretningsmodeller og transaktioner, nærmere er op-
regnet. Skattelovrådet finder, at der særligt på dette punkt er et behov for præciseringer,
idet de nuværende kendetegn er udformet meget bredt. Kendetegnenes brede form vil ef-
ter Skattelovrådets opfattelse medføre, at mange almindelige forretningsdispositioner bli-
ver omfattet af den obligatoriske oplysningspligt, hvilket ikke formodes er målet for nær-
værende direktivforslag. En så bred og uklar ramme for, hvilke kriterier der skal udløse en
obligatorisk indberetningspligt, vil dermed ifølge Skattelovrådet skabe risiko for, at der
sker en for uforholdsmæssig stor indberetning og dermed også ophobning af oplysninger
hos skattemyndighederne. Dette vil efter Skattelovrådets opfattelse give anledning til rets-
sikkerhedsmæssige betænkeligheder for de implicerede virksomheder, som oplysningerne
vedrører, ligesom den store mængde af oplysninger, som skal bearbejdes af skattemyndig-
hederne, vil udhule myndighedernes effektive kontrol og opfyldelse af direktivforslagets
målsætninger om at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning.
I forlængelse af ovenstående bemærker Skattelovrådet, at det af direktivudkastet fremgår,
at EU-Kommissionen vil få tildelt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, hvorefter
Kommissionen suverænt vil have kompetence til at forestå den løbende opdatering af de
omtalte kendetegn, der følger af direktivudkastets bilag. Skattelovrådet finder, at der med
en sådan delegeret beføjelse til EU-Kommissionen bør følge en beslutningsproces, hvor
medlemsstater og relevante aktører i erhvervslivet bliver inddraget i og får indflydelse på
en evt. løbende opdatering af direktivforslagets kendetegn. En mulighed kunne ifølge
Skattelovrådet her være at indføre en revisionsbestemmelse i direktivudkastet, hvorefter
de nævnte kendetegn bliver taget til genovervejelse medlemsstaterne og EU-Kommissio-
nen imellem og efter behørig inddragelse af relevante dele af erhvervslivet.
Skattelovrådet henleder i øvrigt opmærksomheden på direktivudkastets sanktionsbestem-
melse, som i sin nuværende form overlader det til de enkelte medlemsstater at fastsætte
nærmere sanktioner for overtrædelse af den obligatoriske oplysningspligt efter direktivfor-
slaget. Skattelovrådet finder det retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt at fastsætte
sanktionsbestemmelser på baggrund af et så uklart regelgrundlag, som der med nærvæ-
rende direktivforslag er tale om. Dette vil ifølge Skattelovrådet medføre en øget usikker-
Side 9 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0010.png
hed om anvendelsen af reglerne for den obligatoriske oplysningspligt og manglende gen-
nemsigtighed i, hvornår en given handling eller undladelse i relation til direktivforslaget,
kan sanktioneres af skattemyndighederne.
Endelig opfordrer Skattelovrådet til, at der i de videre forhandlinger om direktivudkastet
tages højde for, at den endelige regulering ikke pålægger unødige byrder for erhvervslivet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af indledende drøftelser på teknisk niveau ventes der generelt bred opbak-
ning til forslaget fra EU-landene. Enkelte lande har udtrykt bekymring for, om fordelene
ved forslaget opvejer de er erhvervsøkonomiske og administrative byrder. Enkelte lande
har også udtrykt bekymring for, at Kommissionen gives delegerede beføjelser til at opda-
tere listen over kendetegn. Der ventes også drøftelser om, hvilke konkrete kendetegn skal
medtages.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, som giver medlemsstaternes skattemyndig-
heder endnu et instrument mod grænseoverskridende skatteundgåelse og mod udhuling af
medlemsstaternes skattegrundlag.
Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til forretningsmodeller og
grænseoverskridende transaktioner, som har til formål at facilitere skatteundgåelse. Med
forslaget øges medlemsstaternes mulighed for på et tidligt tidspunkt at opdage skatteund-
gående adfærd og dermed også et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for æn-
dringer af lovgivningen med henblik på at udforme passende nationale værnsregler.
Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effektiv, idet den foreslåede oplysningspligt kan
virke afskrækkende for dem, der overvejer at etablere forretningsmodeller eller gennemføre
grænseoverskridende transaktioner med henblik på skatteundgående adfærd.
Direktivforslaget ligger derudover i naturlig forlængelse af regeringens politiske aftale om
skattely af 17. maj 2017. Aftalen er indgået med alle Folketingets partier og skal bidrage til
at styrke indsatsen mod international skatteunddragelse. Det fremgår af aftalen, at der bl.a.
vil blive sat fokus på skatterådgiveres ansvar, når de rådgiver om forretningsmodeller ved
brug af skattely i udlandet. Der skal i den forbindelse ses på muligheden for at indføre en
oplysningspligt, så opdagelsesrisikoen øges gennem en højere grad af åbenhed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den 30. juni 2017 blev foreløbigt grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg.
Side 10 af 11
kom (2017) 0335 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger (udenlandske konti)
1832315_0011.png
Bilag 1. Kendetegn ved skatteordninger, der udløser indberetningspligt
Med forslaget skal en skatteordning, der opfylder mindst ét af de nedenstående kendetegn,
indberettes. Kendetegn i kategori A og B skal dog kun udløse indberetningspligt, såfremt
det kan påvises at det ”primære formål” med en skatteordning er, at opnå en skattemæssig
fordel. Det vurderes at være tilfældet hvis det kan påvises, at det kan forventes at ordningen
vil give en skattefordel.
Tabel 1
Kendetegn ved skatteordninger der skal udløse indberetningspligt
Kommissionens forslag
A.
1
2
3
Generelle kendetegn
Skatteyder forpligter sig til tavshedspligt omkring ordningen
Skatterådgiver er berettiget til honorar, der fastsættes på basis af 1) hvorvidt der drages en skattefordel af
ordningen, eller 2) størrelsen af den opnåede skattefordel
Standardiserede ordninger, der gør brug af standarddokumentation, som er almindeligt tilgængeligt for flere
skatteydere og som ikke behøves skræddersys for, at en skatteyder kan gøre brug af ordningen.
B.
Særlige kendetegn, relevante ved kontrollen af, om kriteriet for det primære formål er opfyldt
Skatteyderen bruger tab til at mindske sin skatteforpligtelse, fx ved overførsel til en anden jurisdiktion eller ved
at fremskynde brugen af tabene
Indtægt omdannes til kapital, gaver eller andre former for indkomst, der beskattes lavere
Cirkulære transaktioner, der inddrager mellemmænd og ikke primært har kommercielle funktioner
C.
Særlige kendetegn ifm. grænseoverskridende transaktioner
1
2
3
1
Fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem mindst to indbyrdes forbundne parter, og hvor
mindst et af følgende forhold gør sig gældende:
a) Modtageren er ikke skattemæssigt hjemmehørende i nogen skattejuridiktion
b) Modtager er hjemmehørende i en skattejurisdiktion, men denne jurisdiktion
i)
Opkræver ikke selskabsskat, eller
ii)
Opkræver selskabsskat på nul pct. eller til en lovbestemt sats, der er lavere end halvdelen af
den gns. lovbestemte selskabsskattesats i EU, eller
iii)
Er på en liste over tredjelande, som medlemsstaterne kollektivt eller inden for rammerne af en
international organisation har vurderet som havende et skadeligt skatteregime
Det samme aktiv afskrives i mere end én jurisdiktion
Mindst to skatteydere kan kræve fritagelse for dobbeltbeskatning af den samme indkomst i forskellige
jurisdiktioner
Overførsel af aktiver, hvor der i de involverede jurisdiktioner er en væsentlig forskel på det beløb, der skal
betales som modydelse for aktiverne
D.
Særlige kendetegn vedr. aftaler om automatisk udveksling af oplysninger i EU
EU-lovgivningen eller aftaler med bl.a. tredjelande om automatisk udveksling af oplysninger (AUO) omgås,
hvorfor indberetning af indtægt til den stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende, undgås, fx ved:
a) Brug af jurisdiktioner, som ikke er underlagt EU-lovgivningen eller aftaler om AUO
b) Omklassificering af indtægtstyper i kategorier, som ikke er underlagt krav om AUO
c) Brug af juridiske enheder og strukturer, som ikke er omfattet af enten EU-lovgivningen eller AUO
d) Brug af jurisdiktioner med utilstrækkelig bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Fx ved manglende regler
og information om reelle ejere af juridiske enheder, herunder også trusts o.lign.
E.
Særlige kendetegn vedr. interne afregningspriser
Harmonerer ikke med
armslængdeprincippet eller med OECD’s retningslinjer vedr. interne afregningspriser,
herunder fordeling af overskud mellem forskellige dele af den samme koncern
Omfattet af AUO om grænseoverskridende skatteafgørelser, men som ikke indberettes, eller som der ikke
udveksles oplysninger om.
2
3
4
1
1
2
Kilde: Kommissionens forslag
Side 11 af 11