Det sidste punkt på dagsordenen er:

29) Forespørgsel nr. F 24:

Forespørgsel til beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om muligheden for, at personer med handicap kan tage en erhvervsuddannelse, og hvad kan regeringen oplyse om de initiativer, som regeringen agter at gennemføre for at øge muligheden for, at personer med handicap kan tage en erhvervsuddannelse?

Af Mattias Tesfaye (S), Annette Lind (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Marlene Harpsøe (DF).

(Anmeldelse 01.03.2018).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 15. maj 2018.

Til at begrunde forespørgslen er det ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for det. Hvordan kan det være, at vi har et regime, som vil gå meget langt for at gøre det muligt for personer med handicap at være på en arbejdsplads, og at vi så ikke gør det samme for de samme personer, når de ønsker at uddanne sig til overhovedet at få adgang til arbejdsmarkedet? Det er egentlig en undren over dette spørgsmål, som er baggrunden for dagens forespørgsel. Vi kom til at spørge hinanden »hvorfor« og nåede ret hurtigt frem til, at der ikke er noget godt svar. Det var nærmest sådan lidt: Sådan er det jo.

Hvis vi ser på hele gruppen af personer med handicap, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at der er markante forskelle på uddannelseschancerne for mennesker med og uden handicap. Ifølge den undersøgelse er der knap 50 pct. af personer med større handicap, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, mod en tredjedel voksne uden handicap. Selv om en tredjedel også er alt for mange, er forskellen dog markant. Vi ved, at uddannelse er vigtigt for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og samtidig er sammenhængen mellem uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet stærkere for personer med handicap end for personer uden handicap. Det betyder, at det er vigtigere for personer med handicap at få en uddannelse for at have gode muligheder for at bidrage på arbejdsmarkedet. Derfor mener vi, at debatten i dag er helt nødvendig.

Vi kan konstatere, at der er en række hindringer for unge med handicap, og derfor har vi fundet anledning til denne forespørgsel, som lyder: Hvad kan regeringen oplyse om muligheden for, at personer med handicap kan tage en erhvervsuddannelse, og hvad kan regeringen oplyse om de initiativer, som regeringen agter at gennemføre for at øge muligheden for, at personer med handicap vil tage en erhvervsuddannelse?

Tak til forespørgeren. Så går vi til besvarelsen, først er det undervisningsministeren.

Alle uanset køn, hudfarve, religion, seksualitet eller handicap skal have mulighed for at forløse deres potentiale og skabe sig et godt liv. Det er en meget vigtig del af et frit og demokratisk samfund som det danske. Derfor er jeg også glad for, at spørgerne sætter fokus på en meget vigtig og helt konkret sag, nemlig at personer med handicap er sikret muligheden for at tage en erhvervsuddannelse.

Lad mig starte med at slå fast, at personer med handicap allerede i dag har gode muligheder for at blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse. I regeringen er vi meget opmærksomme på at sikre og udvikle ligestillingen for personer med handicap – det er en vigtig dagsorden – og vi må aldrig bare læne os tilbage og tro, at alt er perfekt. Der er altid noget, vi kan gøre bedre. Men det er ikke en simpel problemstilling.

Arbejdet med at sikre personer med handicap muligheder i livet er komplekst, fordi det ofte kræver en indsats fra mange forskellige ministerieområder. Det kræver specialiseret faglig viden og indsigt at sikre, at de tiltag og forslag til forbedringer, vi arbejder med, er de rigtige.

Vi er som sagt allerede langt fremme, når det gælder handicappedes rettigheder og muligheder i Danmark, heldigvis. Det er sådan, at unge med handicap kan optages på lige fod med alle andre ansøgere, de skal blot opfylde de gældende adgangskrav. Det er også muligt at tilrettelægge den enkelte erhvervsuddannelse fleksibelt i form af f.eks. mesterlære eller produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Kvaliteten af uddannelsesforløbet skal være den samme for alle.

Jeg tror ikke, at nogen og slet ikke elever med handicap ønsker, at der skal gøres forskel på dette område. Uanset hvordan man er blevet optaget, skal man leve op til de samme høje kvalitetskrav, som er opstillet for hver uddannelse. Det betyder også, at alle, der har gennemført en erhvervsuddannelse, lever op til de samme faglige krav og dermed er lige attraktive på arbejdsmarkedet.

Erhvervsuddannelserne er defineret som fuldtidsuddannelser i lighed med de øvrige ungdomsuddannelser. Elevernes arbejdsbelastning svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet, både når de er i skole og i praktik. Status som fuldtidsuddannelse hænger tæt sammen med elevernes forsørgelsesgrundlag. SU gives kun til fuldtidsuddannelser. Hvis man ikke læser på fuldtid, mister man retten til SU.

Ingen mennesker er ens. I nogle tilfælde kan typen af handicap gøre det svært at tage visse uddannelser, men der er ikke opstillet nogle generelle barrierer for, at unge mennesker med handicap kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Elever med særlige behov, herunder elever med handicap, kan i dag modtage specialpædagogisk støtte til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Specialpædagogisk støtte kaldes også SPS. SPS er en individuel kompensation; formålet med den er at give elever med funktionsnedsættelser mulighed for at deltage og gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med deres klassekammerater. SPS består bl.a. af forskellige hjælpemidler, tegnsprogstolkning, sekretærhjælp og støttetimer. De forskellige tilbud og støtteformer bruges f.eks. i forbindelse med den almindelige undervisning eller ekskursioner, prøver og eksamener og praktikophold.

I 2016 modtog mere end 7.400 elever i erhvervsuddannelserne støtte fra SPS. Langt de fleste, næsten 5.500, modtog støtte i forbindelse med læse- og skrivevanskeligheder. Andre eksempler på handicap, der har udløst SPS-støtte, er støtte til døve og hørehæmmede, blinde og svagsynede og forskellige former for bevægelseshandicap. Antallet skifter fra år til år alt efter de enkelte elevers specifikke behov.

Støtte til elever med udviklingsforstyrrelser og elever med psykiske funktionsnedsættelser er steget meget inden for de seneste år. Det er en generel samfundstendens, og det er et tydeligt udtryk for ønsket om at give også disse elever flere muligheder, muligheder for at tage en uddannelse og for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jeg kan love, at vi vil kigge erhvervsuddannelserne efter samt høre de relevante organisationer, om der er elementer i erhvervsuddannelserne, som gør det særlig vanskeligt for personer med handicap. Jeg vil sammen med mine kolleger i regeringen afdække mulighederne for at sikre, at elever med handicap i erhvervsuddannelserne har de samme rammer som personer med handicap i øvrige uddannelser og beskæftigelse. Vi vil særlig afdække muligheden for, at elever med handicap vil kunne få en nedsat ugentlig arbejdstid i praktiktiden kompenseret økonomisk. Afdækningen skal danne grundlag for en drøftelse med Folketingets partier i efteråret om konkrete tiltag, herunder finansieringen af disse. Tak for ordet.

Tak til undervisningsministeren. Og så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for anledningen til at have denne forespørgselsdebat, som vi har i Folketinget her hen under aften, om et, synes jeg selv, vigtigt tema. Og det tema, som jo er til diskussion her, er, hvordan vi i højere grad kan tage hånd om nogle af de personer, der har et handicap, og deres muligheder for at blive en del af erhvervsuddannelsessystemet. Unge mennesker med et handicap og ikke mindst deres muligheder for at tage en erhvervsuddannelse er en dagsorden, som er vigtig. Og hvorfor så det? Lad mig nævne et par grunde.

For det første går det jo faktisk lige nu rigtig godt på det danske arbejdsmarked, både den samlede beskæftigelse og den spredte beskæftigelse har aldrig været højere. Alene siden regeringen tiltrådte i sommeren 2015 er der skabt i omegnen af 130.000 flere private jobs. Det betyder jo også, at virksomheder i hele landet har hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft; der er brug for alle dem, der har mulighed for at bidrage.

For det andet er der desværre fortsat alt for mange unge mennesker i kontanthjælpssystemet, og der hører de bestemt ikke hjemme. Unge mennesker skal i gang med en uddannelse, så de bliver rustet til arbejdsmarkedet, hvor der stilles stadig højere krav til kompetencer. Og det gælder selvfølgelig alle unge, uanset om de har et handicap eller ej.

For det tredje er der trods fremgang på arbejdsmarkedet mange mennesker med et handicap, der desværre står uden for arbejdsmarkedet. Faktisk er det kun fem ud af ti, der er i beskæftigelse, og det er jo også et område, som regeringen klart og tydeligt har sagt at vi skal gøre noget ved. Det skal vi i særdeleshed gøre noget ved nu, hvor konjunkturerne er enormt gunstige, og hvor vi skal gøre en ekstraordinær indsats, for at nogle af dem, der står længst væk fra arbejdsmarkedet og måske har sværest ved at blive en del af arbejdsmarkedet, nu får nogle bedre muligheder for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Mennesker med et handicap har værdifulde ressourcer, som fortjener at blive bragt i spil. Regeringen arbejder derfor også på et handicappolitisk udspil, der skal få flere mennesker med et handicap ind på arbejdsmarkedet. Vi har det klare mål, at også mennesker med et handicap skal nyde godt af de gode konjunkturer og blive en del af det arbejdende fællesskab og få glæde af alt det, der følger med et job – kolleger, fællesskab og ikke mindst masser af livskvalitet. Som et led i det arbejde prøver vi nu også at komme hele vejen rundt, for der er ingen tvivl om, at der er flere barrierer og flere udfordringer, der skal tages højde for, hvis vi skal gøre en reel forskel. Vi ser i den forbindelse også på mulighederne for at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis man har et handicap. Undervisningsministeren har jo netop redegjort for, hvordan personer med et handicap er stillet i forhold til at tage en erhvervsuddannelse, og hvordan uddannelsessystemet understøtter, at de kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Jeg synes, det er på sin plads nu at fortælle lidt om beskæftigelsessystemets rolle. Beskæftigelsessystemet kommer ind i billedet, når unge med et handicap søger om uddannelseshjælp eller kontanthjælp, altså når den unge ikke er tilmeldt en uddannelse og heller ikke er i arbejde. Hvis unge med et handicap kommer på uddannelseshjælp, er retningen for indsatsen meget klar: Den enkelte skal gøres parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Indsatsen kan bestå i forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag; det kan f.eks. være læse-, skrive- eller regneundervisning, brobygning på en uddannelsesinstitution eller et virksomhedspraktikforløb. Indsatsen skal selvfølgelig tilrettelægges, så der bliver taget hånd om personens handicap og de barrierer og muligheder, der følger med det. Der er bl.a. mulighed for at gøre brug af de handicapkompenserende ordninger, så længe den unge modtager en beskæftigelsesindsats. Det kan f.eks. være en personlig assistent eller et hjælpemiddel.

Som udgangspunkt stopper beskæftigelsesindsatsen, når den unge starter på en uddannelse. Jobcenteret kan dog bevilge mentorstøtte i forbindelse med opstart på en uddannelse eller i en overgangsperiode, men det betyder, at den unge under uddannelse ikke længere er omfattet af en indsats fra jobcenteret. Hvis den unge får brug for en understøttende indsats under selve uddannelsen, er der forskellig hjælp at hente i uddannelsessystemet, som undervisningsministeren har redegjort for.

Mange mennesker med handicap har jo ressourcer, som vi skal være bedre til at bringe i spil på arbejdsmarkedet. Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at vi med den rette forståelse, indsigt og støtte kan komme videre, end vi er i dag. Og det er lige præcis også derfor, at regeringen er glad for at få lejligheden til at tage den her debat, sådan at vi forhåbentlig sammen kan tage initiativer i løbet af 2018, der kan være med til at understøtte, at flere personer med handicap enten kommer direkte ud og bliver en del af arbejdsmarkedet eller får nogle bedre vilkår for at tage en uddannelse.

Det kan sagtens lade sig gøre at kombinere job og handicap – det gælder ikke mindst, hvis flere udnytter de handicapkompenserende ordninger, som jobcenteret kan bevilge, når unge efter færdiggjort uddannelse skal i gang på arbejdsmarkedet. Og det er jo lige præcis en af de helt afgørende forudsætninger, som vi skal sikre, altså at det bliver lettere at gå fra at have en uddannelse eller fra at få en uddannelse og så til at kunne blive en del af arbejdsmarkedet.

Tak til beskæftigelsesministeren. Så går vi i gang med forhandlingerne, og først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for svarene fra ministrene. Jeg hører i hvert fald tilsagn om at indgå konstruktivt i det fremadrettet.

Jeg vil gerne bruge min taletid her til at dykke en lille smule ned i nogle af de problemer, som også ministrene var omkring. For det er jo rigtigt, som undervisningsministeren sagde, nemlig at i den gældende eud-reform har alle adgang til erhvervsuddannelserne, hvis de honorerer de opstillede adgangskrav på grundforløb og hovedforløb. Det betyder selvfølgelig, at uddannelsessøgende med et eller flere handicap i udgangspunktet har adgang til erhvervsuddannelserne på lige fod med de øvrige uddannelsessøgende. Og det er jo ganske glimrende, for selvfølgelig står det sådan. Vi kunne nok ikke forestille os at skrive i lovgivningen, at personer med handicap ikke havde adgang til en erhvervsuddannelse.

Man kan altså komme ind. Men så er det, der viser sig nogle skjulte benspænd, og de benspænd, som jeg nævner i det følgende, er alle sammen også nævnt i notater, vi har fra Undervisningsministeriet, så det er slet ikke ukendte benspænd. Jeg ved også, at flere af dem er blevet nævnt i ministrenes taler lige før.

Der er grundforløb 1. Der er varigheden fastsat i loven, og det vil sige, at man ikke kan ændre det, i forbindelse med at handicappede elever måtte have behov for andet. De studerende – eller eleverne, hvis vi skal kalde dem det – har i dag mulighed for at få nedsat arbejdstid, så uddannelsestiden forlænges, hvis det er en aftale mellem arbejdsgiveren og det relevante faglige udvalg. Det lyder også rigtig godt, men så er der den tilføjelse, som det er i dag, at lønnen reduceres tilsvarende. Der kan jeg jo så glæde mig over, at vi lige før hørte undervisningsministeren sige, at det vil man også tage med ind, og at man vil sikre, at der er en kompensation for det. For som det er i dag, er man nødt til at gå hjem til mor og far og se, om man kan få støtte til at få den uddannelse.

Eleverne på grundforløb har adgang til at få SU, hvis de opfylder de almindelige betingelser. Eleverne har efter de nuværende regler om SU ikke adgang til handicaptillæg. Hvis elever på erhvervsuddannelserne skal have adgang til at få handicaptillæg, vil det kræve en lovændring, så netop elever på erhvervsuddannelser får den adgang.

Dansk Folkeparti fremsatte for cirka et år siden et beslutningsforslag om, at eleverne skulle have adgang til handicaptillæg. Uddannelses- og Forskningsudvalget afgav i juni for et år siden en beretning, hvor det samlede udvalg opfordrede til, at studerende med handicap i relevant omfang kunne blive ligestillet med studerende med handicap på videregående uddannelser. Udvalget opfordrede også til, at vilkårene for handicappede studerende indgik i forbindelse med det udspil om SU, der på daværende tidspunkt var varslet fra regeringen. Uddannelsesministeren tilkendegav i forbindelse med den debat, at spørgsmålet om handicaptillæg ville blive taget op i forbindelse med de kommende SU-forhandlinger i foråret 2018.

Jeg troede så dengang, nok lidt naivt, at vi på det her tidspunkt ville have været i gang med at se på det. Jeg kan ikke lige se for mig, at vi får de grundlæggende SU-forhandlinger sådan lige her og nu, så derfor har jeg en forventning om, at vi i forbindelse med opfølgningen på den her debat vil sikre, at den del af SU-reglerne bliver taget med ind, og at der bliver arbejdet med det. Så ved jeg godt, at vi lige skal bruge en ekstra minister, men jeg er sikker på, at de herværende to ministre vil kunne koordinere med den tredje minister, så vi også kan få det med i arbejdet.

Så skal jeg afslutte med at læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at personer med et handicap skal sikres samme muligheder for at blive optaget på og gennemføre en erhvervsuddannelse som øvrige borgere, og at personer med handicap i henhold til de gældende love og regler er sikret samme adgang til erhvervsuddannelserne som øvrige ansøgere, såfremt de lever op til de gældende adgangskrav.

Folketinget er optaget af, at personer med handicap ikke hindres i at tage en erhvervsuddannelse på grund af økonomi eller fysiske rammer. Folketinget pålægger derfor regeringen at afdække mulighederne for at sikre, at elever med handicap i erhvervsuddannelser har de samme rammer, som personer med handicap i øvrigt i uddannelse og beskæftigelse. Det gælder særlig muligheden for at kunne få en nedsat ugentlig arbejdstid i praktiktiden kompenseret økonomisk. Afdækningen skal danne grundlag for en drøftelse med Folketingets partier i efteråret 2018 om konkrete tiltag, herunder finansiering af disse«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 52).

Tak for det. Det indgår så i den videre debat.

Vi fortsætter med ordførerrækken, og det er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Vi har i Socialdemokratiet gennem længere tid ønsket os at diskutere mulighederne for at lave en slags fleksjoberhvervsuddannelse. Vi har bl.a. ladet os inspirere af Danske Handicaporganisationer og Erhvervsskolernes ElevOrganisation, ligesom vi har diskuteret sagen med Spastikerforeningens ungdomsafdeling.

Deres formand, Cæcilie Nisbeth, er selv uddannet som kontorassistent. I dag er hun på nedsat tid gennem fleksjobordningen. Hun tjener selv pengene de første 16 timer om ugen, og herefter supplerer det offentlige op med en ydelse op til de 37 timer. Spastikerforeningens ungdomsformand fortalte mig for omkring et år siden, at de diskuterede, hvorfor deres medlemmer ikke havde mulighed for at tage praktiktiden på en erhvervsuddannelse på samme måde. Sådan er reglerne allerede for pædagogstuderende, når de skal i praktik, og jeg må indrømme, at det var et godt spørgsmål. Hvorfor kan handicappede kun få fleksjob, når de er udlært, men ikke mens de er elever?

Det er allerede muligt for handicappede at få nedsat arbejdsugen i praktiktiden og dermed få forlænget praktiktiden, men de får ingen kompensation for den her arbejdstidsnedsættelse. Arbejdsgiveren skal selvfølgelig ikke betale for 37 timer, hvis eleven kun er til stede de 16 timer. Det vil gøre det helt umuligt for handicappede at finde en praktikplads. Så her må det offentlige træde til i naturlig forlængelse af den kompenserende handicappolitik, Folketinget har været enige om i årtier.

Siden marts 2017 har vi så ønsket politiske drøftelser om det her, men vi er ikke rigtig kommet videre. Vi synes ikke rigtig, regeringen har været så aktiv og engageret, som vi kunne ønske os. Vi har tværtimod blot modtaget en række dokumenter, der skitserer de nuværende regler. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men der er ikke rigtig nogen konkrete forslag, der gør, at vi har kunnet komme videre, og derfor har vi så været med til at indkalde til den her forespørgselsdebat.

Socialdemokratiets ønske er først og fremmest, at vi får diskuteret en mulig ændring af kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sådan at det bliver muligt for elever på erhvervsuddannelser at få et fleksjob på hovedforløbet. Med de ord håber jeg på en god debat og opbakning til det fremsatte forslag til vedtagelse.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak, formand. Også tak til Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at rejse denne debat her en sen tirsdag aften. I Venstre er vi rigtig meget optaget af de to dagsordener, som jeg ligesom kan se at den her forespørgsel rejser.

Først og fremmest kan man sige, at det drejer sig om de handicappedes rettigheder og muligheder i samfundet. Vi mener, det er vigtigt, at enhver person også med en funktionsnedsættelse hjælpes bedst muligt på vej. For nylig førstebehandlede vi jo faktisk også her i Folketingssalen et lovforslag, der skal forbyde forskelsbehandling af personer med funktionsnedsættelse, både direkte og indirekte forskelsbehandling. Men jeg er også sikker på, at der kan gøres endnu mere. Personer med handicap har ikke kun behov for, at vi beskytter dem mod diskrimination. De kan også have behov for, at vi giver dem en ekstra støtte i bestemte sammenhænge. En af de sammenhænge er jo netop, som vi også drøfter her i aften, det med at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Den anden dagsorden, som Venstre også er meget optaget af, og som den her debat også peger hen imod, er jo, hvordan vi skaffer tilstrækkelig faglært arbejdskraft. Noget af det, som også beskæftigelsesministeren nævnte i sin tale, er jo, at vi har en situation lige nu, hvor vi har højkonjunktur, og hvor vi ved at der bliver et endda ekstra behov for faglærte. Det er jo netop også oplagt i en højkonjunktur at få styr på de her ting, så vi også sikrer, at unge mennesker med handicap selvfølgelig får en mulighed for at få en uddannelse og allerhelst en erhvervsuddannelse, for det er også dem, vi har hårdt brug for. Så vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for netop at få flere unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse. Vi skal række hånden ud til vore unge mennesker, så de også får den støtte, de har brug for, til at kunne blive en del af arbejdsfællesskabet.

Der er allerede i dag en række gode ordninger, som hjælper personer med forskellige typer af funktionsnedsættelse på vej, det gælder jo bl.a. i uddannelsessystemet, men også i vores beskæftigelsessystem. Men vores regering og dermed også Venstre er klar til at sætte ambitionerne højere, og derfor har vores regering også til hensigt at præsentere et handicappolitisk udspil, som bl.a. skal være med til at øge beskæftigelsen for personer med handicap.

Med de ord kan jeg meddele, at vi i Venstre tilslutter os vedtagelsesteksten, som DF's ordfører læste op her for lidt siden, og jeg har lovet at sende en hilsen fra De Konservative og sige, at de også tilslutter sig teksten.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Indledningsvis vil jeg godt sige tak til Dansk Folkeparti og til Socialdemokratiet for at rejse debatten om mennesker med handicaps mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Der er i dag alt for mange mennesker med handicap, der ikke har en kompetencegivende uddannelse eller er i gang med en. Jeg tror, at der allerede er blevet refereret til den store SFI-undersøgelse, der udkom sidste år, hvorfra vi ved, at voksne med handicap generelt har mindre uddannelse end borgere uden handicap, og når det gælder personer med vidtgående handicap, er der relativt langt flere, der ikke har en uddannelse.

Særlig grelt ser det ud, når vi ser på tallene for – gad vide, hvad man kalder det – de yngre voksne. Her kan vi se, at det i aldersgruppen 20-35 år er hele 60 pct., der enten ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Det vil sige, at her har vi for den årgang et antal i størrelsesordenen to-tre gange flere, der ikke har uddannelse, end personer i samme aldersgruppe uden et handicap. Det er et gigantisk samfundsmæssigt problem og et gigantisk problem for rigtig mange.

Vi ved, at manglende uddannelse har store konsekvenser for beskæftigelsesmulighederne for personer med handicap. Det betyder jo, at det har stor betydning for den enkeltes mulighed for få et godt og meningsfyldt arbejdsliv, men jeg synes også, at det er værd at nævne her – der er ikke så mange, der har været inde på det – at det jo også handler om at give mennesker med handicap et langt bredere livsperspektiv i forhold til de pågældendes sociale liv, deltagelsen i vores demokrati og i samfundslivet i det hele taget, hvor vi ved, at muligheden for at agere i samfundslivet bliver langt stærkere, når man har en uddannelse med i bagagen.

Vi har derfor som samfund en vigtig forpligtelse til at sørge for, at mennesker med handicap kan uddanne sig på lige fod med andre. Det er faktisk også en forpligtelse, der følger af vores tiltræden af FN's handicapkonvention.

Når det konkret gælder muligheden for at tage en erhvervsuddannelse, synes jeg det her er værd at nævne, at det jo har stor betydning, at børn og unge med handicap får den nødvendige støtte i vores folkeskole, sådan at de får de kompetencer, der skal til, for at kunne uddanne sig videre. Her ved vi, at der desværre er rigtig mange problemer. Ikke mindst efter at vi fik inklusionsloven i 2012, er der skåret i mange børns muligheder for at få specialundervisning. Det slår ikke mindst, blot for at nævne et eksempel, igennem for elever med autismespektrumforstyrrelser, som går i almindelige klasser. Der ved vi fra indtil flere undersøgelser, der er lavet af Landsforeningen Autisme, at der er hyppige langvarige fravær for den gruppe af elever. Derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt, at vi også i debatten omkring muligheden for at tage en erhvervsuddannelse har fokus på folkeskolen.

Så skal vi naturligvis ikke mindst – med det særlige fokus, vi har i aften – sikre bedre betingelser for de unge, der går i gang med en erhvervsuddannelse. Det er rigtig vigtigt, at der er en god specialpædagogisk støtte. Det er vigtigt, at der stilles de nødvendige hjælpemidler til rådighed. Vi støtter i Enhedslisten varmt det forslag, som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl refererede til, om handicaptillæg til de elever, der tager en erhvervsuddannelse, og vi er også helt enige i, at der skal peges på mulighederne for, at når man er på nedsat tid i sin praktiktid, skal der være en mulighed eller en rettighed til at blive kompenseret økonomisk.

Alt i alt synes jeg, det er opløftende, at alle partier her i Tinget er enige om, at vi skal styrke elever med handicaps muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og vi ser i Enhedslisten frem til en nærmere diskussion af, hvordan vi faktisk gør det, når vi har fået den afdækning af området, som vi er enige om at bede ministeren om.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er helt afgørende, at man kan blive en del af arbejdsmarkedet, også når man har handicap. Jeg synes sådan set, at velfærdssamfundets opgave, det offentliges opgave, når det skal hjælpe, jo er at hjælpe dem, som har brug for hjælp. Det har man jo bestemt, hvis man har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Vi synes, at man generelt set hjælper alt for mange, der ikke har behov for hjælp. Men dem, vi skal hjælpe, er nogle af dem, vi taler om her. Og derfor er det også godt, at der er blevet taget initiativ til den her debat.

Jeg glæder mig over, at regeringen er på vej med et udspil på området, og vi kan selvfølgelig også støtte det forslag til vedtagelse, der er blevet fremsat.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Jeg har gennem mange år haft glæden af at arbejde sammen med rigtig mange læringsorganisationer for folk med særlige behov gennem min virksomhed, hvor jeg validerer uformel læring. Jeg tror, vi samarbejder med 80 organisationer, hvor folk med særlige behov på alle måder prøver at tilegne sig læring. Det kan være værksteder, det kan være mere akademiske ting, det er alle mulige typer læringsorganisationer, hvor folk med særlige behov selvfølgelig knokler for at lære alt det, de kan.

Det vil sige, at jeg egentlig har haft rigtig meget dialog om læring med mennesker med særlige behov. Og der er nogle ting, de siger, som jeg husker så tydeligt, fordi det har gjort så utrolig meget indtryk på mig. Der var f.eks. en, der sagde: Prøv at høre, Torsten, selv om jeg har særlige behov, det kan du jo se på mig, så har jeg jo alligevel et liv, jeg skal ud at leve. Og det gjorde indtryk på mig. Og en dreng sagde på et tidspunkt til mig: Prøv at høre, Torsten, jeg har da ikke lyst til at være sammen med andre handicappede, jeg har bare lyst til at være sammen med nogle, der har de samme interesser som mig.

I forhold til de udtalelser og andre udtalelser og den dialog, som jeg har haft med mange mennesker med særlige behov, oplever jeg hver gang, at folk med særlige behov er fuldstændig ligesom mig. De har lige så meget appetit på livet og er lige så meget opsat på at finde lykken og lige så opsat på at knokle, for at det skal lykkes. Og derfor skal folk med særlige behov selvfølgelig også have de samme muligheder for at leve et almindeligt liv som alle os andre. Og her er det faktisk nødvendigt at behandle mennesker med særlige behov forskelligt fra os andre for at give dem de samme muligheder som os andre. Og det er netop der, hvor vores forslag til vedtagelse, som vi selvfølgelig støtter, bliver konkret, altså at mennesker med særlige behov kan få nedsat ugentlig arbejdstid i praktikken kompenseret økonomisk. Det er lige præcis der, vi giver nogle mennesker en lidt anderledes håndsrækning for at kunne få de samme muligheder som os.

Så dels forslaget til vedtagelse, dels de udtalelser og de andre udtalelser, der er kommet her fra begge ministre, og den lyst, der er, til at se på det her og udvikle de her muligheder for de her mennesker med særlige behov synes jeg er enormt positivt. Så jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Jeg synes, den ligger fuldstændig til højrebenet.

Alternativet støtter selvfølgelig, at mennesker med særlige behov kan få mulighed for at blive optaget på og gennemføre en erhvervsuddannelse, ligesom vi vil gå langt for at sikre, at mennesker med særlige behov føler sig hjemme i samfundet generelt.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere ordførere i salen, og derfor kigger jeg på undervisningsministeren.

Jeg vil gerne takke for debatten og endnu en gang kvittere for, at vi fik mulighed for at debattere den her sag. Jeg vil gerne takke ordførerne og især hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for at holde fokus på en meget væsentlig problemstilling, som vi alle har en interesse i at finde en god, værdig og holdbar løsning på. Vi skal sikre, at alle personer og også personer med handicap får mulighed for at bruge deres potentiale og at skabe de bedste muligheder for at få et godt liv. Flere og flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Der er gode beskæftigelsesmuligheder, der er adgang til gode og spændende ungeliv, og unge med funktionsnedsættelser skal også have mulighed for at være en del af det. Tak.

Tak til undervisningsministeren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Der skal også fra mig lyde en tak til dem, der står bag debatten her i dag. Vi skylder jo først og fremmest at gøre en ekstraordinær indsats over for nogle af dem, der har det allersværest i vores samfund. Det er jo ikke mindst personer med handicap. Det er sådan set også det, hr. Joachim B. Olsen sagde, hvilket jeg jo er helt enig i, nemlig at vi der kan gøre mere. En af årsagerne til, at vi har et velfærdssamfund, er jo netop at sikre, at vi tager hånd om dem, der har det svært.

Jeg har også før bebudet, at regeringen vil komme med et handicappolitisk udspil. Det er sådan set blot en udstrakt hånd til bl.a. Dansk Folkeparti, der har efterlyst det. Regeringen har før været ude med, at man skulle drøfte det her under SU-forhandlingerne. SU-forhandlingerne finder jo nok hverken sted lige i dag eller i morgen. Derfor vil jeg også nævne, at det giver god mening, at regeringen også reflekterer over den her drøftelse i det udspil til et nyt handicappolitisk oplæg, som jeg regner med at præsentere inden sommerferien. Det kommer så til at danne baggrund for en politisk forhandling efter sommerferien. Derfor vil jeg synes, at det er oplagt også at tage det her element op til politisk drøftelse. Det forslag til vedtagelse, der er fremsat, er ganske glimrende, og det falder sådan set fint ind i den politiske proces, som vi nu også kommer til at have med Folketingets partier. Og på det her område, tror jeg, er vi alle sammen enige om, at der kan vi godt gøre en ekstraordinær forskel, i forhold til hvordan vilkårene er i dag.

Tak til ministeren. Så er det til afslutningen af debatten en af ordførerne for forespørgerne, hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

På vegne af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil jeg sige tak for debatten. Jeg synes, det tegner rigtig godt, at hele Folketinget kan samles om det samme forslag til vedtagelse, og at vi nu kan høre fra regeringen, at regeringens handicappolitiske udspil kommer inden sommerferien, og at der derfor er god tid til i løbet af efteråret at opnå enighed om det, som står i det her forslag til vedtagelse. Så tak for diskussionen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil finde sted tirsdag den 5. maj 2018.