Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) Forespørgsel nr. F 12:

Forespørgsel til energi-, forsynings- og klimaministeren:

Vil ministeren sikre, at Folketinget bliver hørt og regeringen har et flertal blandt Folketingets medlemmer, før regeringen accepterer de vilkår, ministeren skal godkende i forbindelse med salget af olierettighederne fra A.P. Møller - Mærsk til Total?

Af Rune Lund (EL), Pelle Dragsted (EL) og Maria Reumert Gjerding (EL).

(Anmeldelse 15.11.2017. Fremme 22.11.2017).

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 11. januar 2018.

Værsgo til ordføreren for forespørgerne, hr. Rune Lund, for begrundelse.

Tak for det. I slutningen af august sidste år solgte Mærsk sin olie- og gasforretning til det franske olieselskab Total for summen 47 mia. kr. Det var jo aldrig blevet 47 mia. kr., hvis ikke det havde været for de meget lukrative skatteforhold i Nordsøen, de alt for lukrative skatteforhold, skatteforhold, hvor beskatningen er meget lavere end i Norge, på trods af at de økonomiske vismænd flere gange har gjort opmærksom på, at beskatningen af nordsøolien i Danmark ikke burde være lavere end den, der er i Norge.

Total kan så overtage disse alt for lukrative skatteforhold, som Mærsk har haft, og befolkningen vil stadig få en langt mindre del af indtægterne fra olien end f.eks. nordmændene lige på den anden side af søgrænsen. Forligspartierne bag Nordsøaftalen må sidde tilbage med meget røde ører. De har foræret fællesskabets værdier væk, så Mærsk kan tjene kassen.

Men der udestår et vigtigt spørgsmål i forbindelse med salget, som er baggrunden for forespørgselsdebatten i dag, nemlig kompensationsaftalen fra 2003. Aftalen betyder, at staten ikke kan hæve beskatningen på olie i Nordsøen, uden at Mærsk og DUC, Dansk Undergrunds Consortium, som Mærsk er en del af, og som Total efter planen skal indtræde i, har skullet blive kompenseret krone for krone. Sådanne aftaler er helt uhørte og normalt noget, man kun har set i tidligere sovjetrepublikker, ulande, svage stater.

Kompensationsaftalen var afgørende for, at Socialdemokratiet og SF i sin tid sammen med Enhedslisten ikke stod bag Nordsøaftalen fra 2003, bl.a. fordi det også er udemokratisk på denne måde at binde et flertal i Folketinget til, at man mange år frem i tiden ikke kan hæve skatten for olieselskaberne i Nordsøen under eneretten, som det hedder.

Det interessante er, og det er derfor, debatten er interessant, at ministeren i svar til Folketinget har forklaret, at kompensationsaftalen ikke uden videre bare kan gives til Total i forbindelse med et salg. Det fremgår af svaret på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr. 375, og det fremgår også af svaret på spørgsmål nr. 72 fra Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget fra 2016, hvor der står:

»En overførsel af bevillingen til et eller flere selskaber i DUC vil derfor kræve ministerens samtykke, som ved overdragelse af selskaber uden for denne kreds. Det betyder« – og det er det vigtige – »at det vil bero på forhandlingerne om vilkårene for dette samtykke, om kompensationsaftalen kan overtages som en del af vilkårene for overførslen.«

Jeg ved godt, at ministeren til i dag har fået Kammeradvokaten til at levere en form for politisk bestillingsarbejde, som siger noget, der er i direkte modstrid med de svar, der er givet til Folketinget, så vi har at gøre med en politisk debat, som jeg glæder mig til at have her i dag.

Det får vi. Men vi har en besvarelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand. Enhedslisten har taget initiativ til denne forespørgselsdebat. Debatten skal handle om, i hvilket omfang Folketingets partier vil blive involveret i de vilkår, der stilles i forbindelse med godkendelsen af overdragelsen af Mærsk Olie og Gas til Total.

Jeg ved, at spørgsmålet ligger Enhedslisten meget på sinde, og det forstår jeg godt. Det er en stor og usædvanlig overdragelse, der kræver en grundig stillingtagen. Det er vigtigt, at vi holder tungen lige i munden i denne sag. Derfor vil jeg dvæle lidt ved, hvad der skal godkendes i forbindelse med overdragelsen, inden jeg går videre til Folketingets rolle i den.

En væsentlig del af godkendelsesprocessen er en forvaltningsretlig afgørelse, som træffes af Energistyrelsen. Det gælder bl.a. vurderingen af, om Total har den tilstrækkelige finansielle og tekniske kapacitet, det vil sige, om selskabet er tilstrækkelig solidt og kvalificeret til at løfte opgaven. I den forbindelse tager Energistyrelsen stilling til, om der er anledning til at stille særlige vilkår for overdragelsen.

Denne type vurderinger bliver foretaget ved alle overdragelser af selskaber med licens i den danske del af Nordsøen. Det gjorde man f.eks. også sidste år, da DONG blev købt af Ineos. Det er et udtryk for, at der føres tilsyn med og stilles krav til de selskaber, der skal overtage tilladelser i Nordsøen. Det er noget, vi fra statens side fører en meget tæt kontrol med. Denne del er som sagt en forvaltningsretlig afgørelse, der ligger hos mig som minister, og som er delegeret til Energistyrelsen.

En anden del af overdragelsen er de aftaler, staten har indgået med Mærsk gennem årene. For selv om en del af overdragelsen behandles som alle andre overdragelser, er eneretsbevillingen jo særlig i forhold til øvrige licenser i den danske del af Nordsøen. Regeringen forvalter statens forpligtigelser i de aftaler, der er indgået med Mærsk, under hensyntagen til almindelig aftaleret og altid med Danmarks bedste for øje. Der er en række aftaler, og vi skal se på, i hvilket omfang vi er juridisk forpligtiget til at føre dem videre til Total.

Som jeg oplyste Folketinget om i besvarelsen af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, alm. del, spørgsmål 70, har Kammeradvokaten bistået med at vurdere forpligtigelserne i aftalen i forbindelse med overdragelsen. Der har særlig været en del interesse for kompensationsaftalen fra Folketingets side. Som jeg oplyste om, er det Kammeradvokatens klare vurdering, at staten er forpligtiget til at videreføre kompensationsaftalen i forbindelse med overdragelsen. Der er ikke truffet formel afgørelse om vilkårene endnu, men det er klart, at anbefalingen fra Kammeradvokaten vil indgå i sagsbehandlingen af overdragelsen.

Nu vil jeg gå til spørgsmålet om Folketingets inddragelse i overdragelsen. Som minister lytter jeg til og overvejer alle relevante synspunkter i sagen. Jeg synes, det er godt, at vi har en åben debat om principperne i reguleringen af selskaberne i Nordsøen.

Men når det kommer til at træffe afgørelse i konkrete sager, som denne overdragelse, er det en kompetence, der ligger i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, og som er delegeret til Energistyrelsen. Det er en arbejdsdeling, der følger af lovgivning, der er vedtaget i Folketinget, og overdragelsen vil også i andre henseender følge lovens ord og dermed de retningslinjer, Folketinget har været med til at udstikke. Regeringen vil behandle sagen med grundighed, med Danmarks bedste for øje og med åbenhed.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med forhandlingen. Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Rune Lund.

Tak for besvarelsen. Jeg er enig med ministeren i, at det her kræver en grundig stillingtagen. Og en grundig stillingtagen kræver også efter min overbevisning, at der bliver maksimal åbenhed, transparens i processen. I forhold til Folketingets inddragelse er den inddragelse, vi har fået indtil nu, kun sket, fordi der har været taget parlamentariske initiativer ikke mindst af Enhedslisten. Det er jo ikke, fordi regeringen har gjort noget særligt.

I forhold til at kompetencen skulle ligge i ministeriet, vil jeg gerne spørge ministeren, hvordan det kan være, at det, da Nordsøaftalen blev indgået i 2003, skete i forlængelse af et beslutningsforslag i Folketinget – det, der hed B 7. Det var jo forudsætningen for, at aftalen kunne indgås. I forhold til kompensationsaftalen har vi jo at gøre med en privatretlig aftale mellem staten og et privat firma, Mærsk, som så sælger til et andet privat firma, Total, hvorved aftalen jo sådan set er væk og der er et helt nyt grundlag for at skulle tage stilling i spørgsmålet.

Ville det i den forbindelse da ikke være oplagt, at ministeren ikke bare melder ud, at det her er noget, regeringen bare beslutter, men at det er noget, som rent faktisk skal vedtages i Folketinget med et beslutningsforslag? Det ville være naturligt for mig at se. Det lå også i den oprindelige Nordsøaftale fra 2003, at der skulle ske en behandling i Folketinget. Når vi har en så afgørende ændring, at Mærsk, som har haft eneretten og stået for forhandlingerne med regeringen igennem så mange år, lige pludselig sælger til et udenlandsk selskab, er det da noget, som bør diskuteres her i Folketinget i form af behandling af et beslutningsforslag.

I forhold til om der skulle være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, vil jeg sige, at ja, det vil det være for nogle tings vedkommende. Det er klart. Men når vi snakker om selve kompensationsaftalen, som er et skattestop helt specielt designet i forhandlinger med Mærsk, så snakker vi altså om noget, som er en politisk afgørelse. Og der synes jeg det er fint nok, hvis man har den politiske holdning, at det her skattestop bare skal kunne sælges videre eller gives kvit og frit til et udenlandsk olieselskab, uden at den danske stat skal have noget som helst for det. Det er en politisk holdning, man kan have. Men man kan da ikke dække sig ind under en form for politisk bestillingsarbejde, som man har bedt om hos Kammeradvokaten, når man ovenikøbet kort tid forinden har givet svar til Folketinget, som er i direkte modstrid med den anbefaling, som det hedder, som der ligger i Kammeradvokatens notat.

Kammeradvokaten skriver jo i sit notat, at de svar, der er blevet givet til Folketinget, er sådan nogle abstrakte svar – det kalder kammeradvokaten dem. Jeg synes ikke, de er særlig abstrakte. Når jeg læser svaret på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, spørgsmål 375, alm. del fra folketingssamlingen 2015-16, står der: »... reglerne ... i eneretsbevillingen, vurderes ikke at medføre, at en ny erhverver uden videre kan indtræde i den del af Nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen.«

Der er ikke særlig meget at misforstå. Der står da ikke, at Total bare automatisk skal have det her skattestop kvit og frit. Og ikke mindst står der i svaret på spørgsmål 72, som jeg også læste op i indledningen:

»En overførsel af bevillingen til et eller flere selskaber i DUC vil derfor kræve ministerens samtykke,« – ministerens samtykke – »som ved overdragelse til selskaber uden for denne kreds« – dvs. et selskab som Total. »Det betyder, at det vil bero på forhandlingerne om vilkårene for dette samtykke,« – altså om Total bare skal have det gratis, eller om de skal betale noget for det, og vi må antage, at kompensationsaftalen er et milliardbeløb værd, penge, som kunne gå til den danske statskasse, penge, som kunne bruges til velfærd – »om kompensationsaftalen kan overtages som en del af vilkårene for overførslen.«

Det er altså spørgsmålet om, hvorvidt kompensationsaftalen i det hele taget skal gives videre.

Det er jo interessant, at ministeren så prøver at dække sig ind under et notat, som ministeren har bestilt, lige et par dage før vi har sådan en debat her i Folketingssalen. Jeg synes, det er problematisk, at ministeren på den måde prøver at krybe i skjul, for her er der tale om en politisk debat. Og det notat, vi har fået fra Kammeradvokaten, er også et politisk notat. Vi skal ikke gemme os bag jura her, minister. Vi har fået klare svar fra ministeren, som siger, at det her handler om at tage politisk stilling. Så lad os gøre det. Hvis ministeren virkelig mener, at vi skal give den her kompensationsaftale, som er milliarder af kroner værd, væk kvit og frit, så må ministeren sige det og lade være med at dække sig ind under et notat, som ministeren har bestilt hos Kammeradvokaten.

Jeg vil gerne (på vegne af EL) fremsætte et forslag til vedtagelse, som lyder:

Forslag til vedtagelse

»Idet samfundets andel af indtægterne fra energien i Nordsøen fortsat er meget mindre end i vores nabolande, og idet der i 2003-aftalen blev indført et reelt stop for at hæve beskatningen, jævnfør kompensationsaftalen, og når denne kompensationsaftale ikke uden videre kan videreføres i forbindelse med statens godkendelse af salg af eneretten, jævnfør energi-, forsynings- og klimaministerens svar på EFK, alm. del, spørgsmål 375 af 25. oktober 2016, pålægges regeringen at sikre, at denne kompensationsaftale ikke uden videre kan videreføres i forbindelse med en eventuel godkendelse af salget af eneretten til Total.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 18).

Det vil indgå i den videre debat.

Vi siger tak til hr. Rune Lund og går videre i ordførerrækken til hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak, formand, og tak til Enhedslisten for at rejse denne forespørgselsdebat. Det er selvfølgelig relevant at få understreget, at Folketingets partier ønsker åbenhed omkring processen i forhold til en overdragelse af olierettigheder fra hr. A.P. Møller - Mærsk til Total.

Socialdemokratiet indgår jo i den aftale, der ligger til grund for debatten i dag, nemlig aftalen om en udvikling af Nordsøen og genopretning af Tyrafeltet. Vi står selvfølgelig ved de aftaler, vi har indgået, men vi forventer samtidig, at regeringen løbende holder os og de øvrige aftalepartier orienteret, hvis og når der sker ændringer i forhold til grundlaget for aftalen.

Jeg hæfter mig ved, at regeringen har bedt Kammeradvokaten vurdere muligheden for at give afslag på, at den del af Nordsøaftalen, der vedrører kompensation, medoverdrages til Total, såfremt Energistyrelsen godkender dem som nye ejere af eneretsbevillingen. Det mener Kammeradvokaten ikke vi har mulighed for. Med disse kommentarer in mente vil jeg derfor oplæse et forslag til vedtagelse, og det er på vegne af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at godkendelsen af overdragelsen af Mærsk Olie og Gas A/S til Total S.A. er en forvaltningsretlig afgørelse, og at ministeren ifølge undergrundsloven har kompetencen hertil. Folketinget opfordrer regeringen til, at overdragelsen behandles med grundighed og med samfundets bedste for øje.

Folketinget konstaterer endvidere, at Kammeradvokaten har vurderet, at kompensationsaftalen er en integreret del af og forudsætning for den eksisterende eneretsbevilling, og at en afvisning af at overdrage kompensationsaftalen sammen med eneretsbevillingen vil give anledning til så alvorlige retlige betænkeligheder, at det reelt ikke er en retlig mulighed.

Folketinget opfordrer desuden regeringen til at holde Folketinget orienteret i relevant omfang, herunder når der foreligger en afgørelse«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 19).

Også det vil indgå i den videre debat.

Vi har en kort bemærkning fra hr. Rune Lund. Værsgo.

Kompensationsaftalen var jo helt afgørende for, at Socialdemokratiet ikke var en del af forligspartierne bag Nordsøaftalen, da den blev indgået i 2003. Socialdemokratiet trådte så ind i forligskredsen sammen med SF, da den socialdemokratisk ledede Thorningregering blev dannet i 2011. Men modstanden mod kompensationsaftalen er jo den samme i dag, går jeg ud fra. Der var i hvert fald et høringssvar, som var meget klart og præcist, da det blev givet i forbindelse med beslutningsforslaget B 7 i 2003, hvor Socialdemokratiet kritiserede, at man på den måde pålagde kommende flertal i Folketinget ikke at kunne hæve skatten; det var problematisk skattemæssigt, men også rent demokratisk et stort problem.

Så hvad er ordførerens holdning til, at Energistyrelsen i et svar til Folketinget fortæller, at det vil være op til en konkret forhandling, om kompensationsaftalen skal gives videre, men at ministeren få dage før en forhandling i Folketingssalen i forhold til denne forespørgselsdebat får produceret et notat hos Kammeradvokaten, hvor Kammeradvokaten anbefaler, at man gør noget andet, nemlig leverer kompensationsaftalen kvit og frit videre til Total?

Værsgo til ordføreren.

Nu kan man jo ikke af referatet af Folketingets forhandlinger se, at hr. Rune Lund lavede luft, anførselstegn, ud for ordet anbefaler i forbindelse med sin korte bemærkning, så vi skal nok lige huske, at det var sådan.

Jeg må sige, at jeg har stor respekt for og stor tiltro til Kammeradvokatens anbefalinger. Det, vi kan diskutere, er, hvordan det kan være, at man har haft nogle andre vurderinger hidtil, og det synes jeg da er en helt relevant diskussion at tage. Det er måske ikke ved en forespørgselsdebat, vi skal tage det, men der skal ministeren jo så i givet fald svare på, hvorfor man har haft nogle andre vurderinger i embedsværket.

Men at tro, at Kammeradvokaten skulle komme med andet end en objektiv vurdering af sagen, må jeg sige jeg slet ikke kan finde belæg for.

Hr. Rune Lund.

Så vil jeg spørge: Er Socialdemokratiet stadig modstandere af kompensationsaftalen? Hvis der kommer en juridisk vurdering et andet sted fra, som har en mere uafhængig karakter end et privat advokatfirmas, som arbejder for regeringen, og som kommer frem til en anden konklusion end den konklusion, som Kammeradvokaten kommer frem til, hvad vil Socialdemokratiets position så være? Vi det give anledning til at genoverveje processen og se, om der kan samles et flertal mod at donere kompensationsaftalen kvit og frit til Total?

Ordføreren.

Socialdemokratiet står ved de aftaler, som vi har indgået, og de forlig, som vi er en del af. Det er ganske klart, og det er jo heller ikke det, som er diskussionen her. Det, der er diskussionen, er, hvordan processen skal være i forhold til en overdragelse.

Når det så kommer til spørgsmålet om, om man kan forestille sig, at der kan komme nogle andre juridiske vurderinger end den, som Kammeradvokaten kommer med, så tror jeg, man skal holde sig for øje, at alle jo selvfølgelig vil tage bestik af en vurdering som den, Kammeradvokaten kommer med. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kunne komme med andre juridiske vurderinger. Og selv hvis man skulle det, vil det jo formodentlig også indgå i en eventuel retssag, som jeg har meget, meget svært ved at forestille mig staten ville kunne vinde.

Vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht og går videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Baggrunden for forespørgselsdebatten i dag er jo, at A.P. Møller - Mærsk A/S efter årtiers aktivitet i den danske del af Nordsøen har besluttet at sælge sine rettigheder til det franske olieselskab Total. Og det er så det, der har ført til, at Enhedslisten har ønsket, at vi skulle have den her forespørgselsdebat i dag.

I Dansk Folkeparti er vi glade for det store arbejde, som A.P. Møller - Mærsk A/S igennem de sidste godt 50 år har udført i den danske del af Nordsøen, med at forsyne Danmark med olie og gas, med at skabe arbejdspladser og med at indbetale et ganske enormt provenu til statskassen i form af skatter og afgifter. Det har jo ført til, at Danmark har været selvforsynende med energi i lange perioder og derfor har været fri for at skulle importere. Vi er glade for, at det har været sådan. Vi håber også, at vi fortsat vil have gode forhold for de selskaber, der er aktive i Nordsøen med at pumpe naturressourcerne op og nyttiggøre dem, sådan at vi som samfund har gavn af Nordsøen og vi også får et stort provenu i statskassen til gavn for vores velfærdssamfund.

I Dansk Folkeparti tager vi ad notam, at A.P. Møller - Mærsk A/S har ønsket at afhænde deres aktiviteter i Nordsøen og også har fundet en køber, nemlig det franske selskab Total, som har budt ind på opgaven og indtræder i A.P. Møller - Mærsk A/S' sted og vil videreføre aktiviteten. Det tager vi ad notam, og vi er tilfredse med, at der er fundet en seriøs aktør, som vil fortsætte aktiviteterne. Det ønsker vi dem al mulig held og lykke med. Vi håber på en god samarbejdsrelation mellem staten og køberne, og at det vil føre til fortsat gavn for det danske samfund. Vi håber også, at Total vil videreføre, at vi har så mange gode arbejdspladser i Nordsøen, og vi forventer bestemt også, at de arbejdsvilkår, som medarbejderne vil blive budt, fortsat vil være gode.

Vi har taget ad notam, at ministeren har oplyst, at sagsbehandlingen af den her overdragelse af rettigheder er noget, som hører hjemme i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, og at det ikke er noget, som Folketinget formelt skal blandes ind i. Men vi sætter da pris på at få en så grundig og fyldig orientering om, hvad forløbet bliver, i løbet af sagen, og det er også derfor, vi er medforslagsstillere på det forslag til vedtagelse, som hr. Benny Engelbrecht læste op lige før. Det redegør meget godt for Dansk Folkepartis synspunkt i den her sag, så derfor har jeg ikke mere at tilføje.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund. Værsgo.

Er ordføreren for Dansk Folkeparti enig i, at en af de forudsætninger, som har ændret sig væsentligt, siden aftalen blev indgået i 2003, er, at olieprisen, prisen for en tønde olie, er steget meget mere end det, der var forudsat i aftalen. En forudsætning for aftalen, der blev indgået, var nemlig, at en tønde olie ville koste 22 dollar pr. tønde stigende til 36 dollar pr. tønde i 2042. Olieprisen er steget meget mere, den har været oppe på 80 dollar og over 100 dollar pr. tønde og ligger nu på omkring 50 dollar pr. tønde. Det betyder, at olieselskaberne under Dansk Undergrunds Consortium i dag ifølge de tal, vi har fået tidligere i forbindelse med spørgsmål til regeringen, tjener over 10 mia. kr. mere om året efter skat end forudsat i aftalen.

Når man så har muligheden for at lade være med at videreføre en kompensationsaftale, bl.a. fordi der er nogle forhold, der har ændret sig så drastisk, fordi der er en meget større indtjening, end der oprindelig var forudsat, ville det så ikke være oplagt at lade være med bare kvit og frit at føre kompensationsaftalen videre, men bruge pengene til f.eks. velfærd? Og hvis Dansk Folkeparti ikke har den holdning, hvorfor ønsker Dansk Folkeparti så ikke at have en anden holdning, om jeg så må sige, fordi vi kan bruge pengene til velfærd?

Tak. Nu er det ordføreren. Værsgo.

Jamen jeg kan bekræfte det faktuelle i, at olieprisen er steget siden 2003, også mere, end det var forudsat på det tidspunkt. Det var jo svært at spå på det tidspunkt, og det er det stadig væk, altså hvordan det vil se ud efter 14-15 år. Men det er et faktum, at den er steget.

Men jeg anser det ikke for at være en mulighed at lave om på kompensationsaftalen. Vi har fået en vurdering fra Kammeradvokaten, og jeg tager til efterretning, at Kammeradvokaten vurderer, at kompensationsaftalen følger med i den overdragelse. Den er staten stadig væk part i, og den kan man ikke komme ud af. Jeg betragter kompensationsaftalen som et samlet kompromis, der blev indgået mellem staten og A.P. Møller Mærsk i 2003 som en del af en større aftale, og den står vi fra Dansk Folkepartis side ved.

Rune Lund.

Hvordan mener hr. Mikkel Dencker at der er overensstemmelse mellem det, som Kammeradvokaten skriver i sit notat, og svaret på spørgsmål 72 fra 2016, som lyder:

»Det betyder, at det vil bero på forhandlingerne om vilkårene for dette samtykke, om kompensationsaftalen kan overtages som en del af vilkårene for overførslen.«

Kunne ordføreren ikke forklare mig, hvor sammenhængen skulle være mellem svaret på det spørgsmål og det notat, som Kammeradvokaten er kommet med?

Ordføreren.

Altså, jeg går ud fra, at det svar, som er kommet, og som hr. Rune Lund lige læste op, har været den bedste vurdering, man har kunnet komme med i ministeriet på det tidspunkt. Men jeg tillægger altså Kammeradvokatens vurdering en større tyngde end det svar, som spørgeren lige læste op. Så i Dansk Folkeparti mener vi, at det må være Kammeradvokatens vurdering, der er den mest korrekte, og det er den, vi forholder os til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Holst, Venstre.

Tak for det, formand. Venstre kan støtte det af den socialdemokratiske ordfører oplæste forslag til vedtagelsestekst, og jeg skal hilse fra De Konservative og meddele, at de kan det samme.

Tak til Enhedslisten for at rejse spørgsmålet. Det er jo et spørgsmål, som optager Enhedslisten, hvilket også kom til udtryk ved samråd og andre ting, men Venstre er uenig. Vi mener, at kammeradvokaten ikke er et bestillingsarbejde – jeg kan ikke huske den konkrete formulering – men er en juridisk vurdering, som man så kan tage eller lade være, og Venstre mener, at man skal tage den. Vi mener også, at overdragelsen er væsentlig i forhold til at være omkring alle hjørnerne, når man taler om salget, og at det er godt, at Energistyrelsen så er grundig i forhold til at give en grundig vurdering af, hvad der er op og ned, og at man på den baggrund så laver en forvaltningsretlig afgørelse.

På den baggrund takker Venstre og De Konservative Enhedslisten for forespørgselsdebatten og tilslutter sig budskaberne i udkastet til vedtagelsestekst.

Foreløbig tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund. Værsgo.

Hvis man skal tage udgangspunkt i det notat, der kommer fra kammeradvokaten, så siger kammeradvokaten jo, at der skal være saglige grunde, hvis man ikke ønsker at overføre kompensationsaftalen. En af de saglige grunde, som f.eks. ikke bliver behandlet i notatet fra kammeradvokaten, er jo, at indtægterne fra nordsøolien til olieselskaberne er mange gange større end det, man havde forventet i 2003-aftalen, og at Nordsøenaftalen i det hele taget er blevet kritiseret mange gange af de økonomiske vismænd for at være for dårlig, fordi beskatningen simpelt hen er for lav i forhold til, hvad den er i Norge. På den måde går samfundet glip af milliarder af kroner hvert evig eneste år, fordi beskatningen simpelt hen er for lav i Danmark.

Når vi nu kan se det, og når man nu skal vurdere situationen, fordi et andet selskab vil overtage Mærsk Olie og Gas-division, var det så ikke en oplagt mulighed her at diskutere, hvordan vi kunne sikre os, at der bliver nogle mere rimelige vilkår for beskatningen i Nordsøaftalen?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke. Jeg tror, det er vigtigt, at vi ser på det samlet. Hvad er det for nogen rammebetingelser, der skal være til stede for fortsat at gøre det attraktivt at være til stede i Nordsøen? Og de samlede rammebetingelser skal ses i lyset af de lande, vi konkurrerer med. Hvordan er det i forhold til England og andre steder? Der kan være nogle elementer, hvor vi er knap så konkurrencedygtige, og andre elementer, hvor vi er meget konkurrencedygtige. Men at tage ét element ud – med ordførerens reference til Norge i flere omgange – er lidt for endimensionelt i forhold til, at det er en række elementer, der skal være til stede.

Spørgeren.

Men hvis vi tager udgangspunkt i, hvad de økonomiske vismænd mener om den her sag, og som de har ment gennem mange år, så siger de jo helt konsekvent, at beskatningen af nordsøolien i Danmark er for lav, og at den ikke bør være mindre, end den er i Norge. Det er den konklusion, de kommer frem til gang på gang. Det er også den konklusion, som Det Miljøøkonomiske Råd, som jo også er de økonomiske vismænd, kom frem til, da de udgav deres rapport den 28. februar 2017, hvor de jo præcis beskriver, at den overnormale profit i Danmark kun bliver beskattet med ca. 71 pct., mens den bliver beskattet med ca. 84 pct. i Norge, og at vi derfor bør sætte skatten op, og fordi vi ikke gør det, går vi glip af milliarder kroner. Er det ikke noget, som gør indtryk på ordføreren for Venstre?

Ordføreren.

Al input gør indtryk på mig som ordfører i alle livets forhold, også fra de økonomiske vismænd, og jeg er glad for, at Enhedslistens ordfører har den store tillid til de økonomiske vismænds anbefalinger i alle livets forhold. Her har jeg den opfattelse, at det, der er så vigtigt, er, at Danmark sikrer, at vi har nogle arbejdspladser, en energiforsyning og en skatteindtægt, ved at vi har et erhverv, der er konkurrencedygtigt i Nordsøen, og vi vil være mindre konkurrencedygtige ved at beskatte hårdere.

Tak til hr. Carl Holst fra Venstre, og så går vi videre til hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Tak til Enhedslisten for at rejse den her debat, der jo i kernen handler om den såkaldte kompensationsaftale, som staten indgik med Mærsk, DUC helt tilbage i 2003, og det var jo på baggrund af, at man havde en aftale med et beskatningsregime, som staten ønskede at hæve til et større såkaldt government take, faktisk fra omkring 40, som jeg husker det, til 67-68 pct., og for at gå med til det ønskede bevillingshaverne at have en kompensationsaftale, der sikrede, at man ikke ville blive beskattet yderligere ud over denne aftale.

Den støttede vi, Det Radikale Venstre, i sin tid, og det gør vi sådan set stadig væk, men jeg har ikke nogen grund til at sige andet, end at kompensationsaftalen selvfølgelig ikke var noget, vi indgik med stor glæde, fordi den var lidt usædvanlig og er lidt usædvanlig i sin karakter. Det er jo Folketinget, der fastlægger lovgivningen om beskatning i Danmark, og sådan bør det også være, men vi støttede det, fordi vi ville ind ekstraordinært og ændre en eksisterende aftale, og for at skabe den sikkerhed for investorerne, at man ikke ville gå ind i nye beskatningsregimer, fandt vi det også nødvendigt at støtte kompensationsaftalen.

Der har så været en debat nu, hvor man sælger rettighederne til at udvinde ressourcer i Nordsøen til det franske firma Total, om, at man så skulle benytte den anledning til at fjerne kompensationsaftalen. Igen skal jeg ikke lægge skjul på – det tror jeg også jeg har ytret offentligt ad flere omgange – at vi gerne havde set, at man kunne benytte anledningen til at fjerne kompensationsaftalen, som vi sådan set ikke synes skal danne et princip i dansk lovgivning.

Det udtalte vi bl.a. på baggrund af de spørgsmål og svar til Folketinget, som hr. Rune Lund bl.a. har citeret ministeren og Energistyrelsen for, og som jo gav udtryk for, at da der var tale om en privatretslig aftale, kunne man sådan set godt undlade at overføre den til de nye bevillingshavere. Der må man jo bare sige at ministeren er blevet klogere, og det er vi andre dermed også.

Jeg har sjældent læst en afgørelse fra Kammeradvokaten, der er mere sikker og direkte i sine anbefalinger end den, som vi har fået lagt til grund her, og det er også derfor, at vi bl.a. har bedt om, at den bliver optrykt direkte i vedtagelsen, for jeg synes, at den illustrerer, at her faktisk ikke er tale om et politisk valg, her er vi på – ser det ud til – ret sikker retsligt, juridisk grundlag. Fordi kompensationsaftalen netop var en del af den daværende aftale, kan vi ikke bare fjerne den. Det ville give store retslige problemer, så store problemer, at det ikke er en reel retslig mulighed, og derfor tager Det Radikale Venstre til efterretning, at kompensationsaftalen altså også følger med i den overdragelse af ejerskabet til rettighederne, som vi kan se foran os.

Så er der et enkelt spørgsmål fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er ked af, at hr. Martin Lidegaard giver så let op, for hr. Martin Lidegaard har jo netop udtalt sig forbilledlig klart om kompensationsaftalen og på en rigtig god måde, synes jeg, til Information den 7. november 2016 om, at det ikke giver mening at fortsætte den særlige kompensationsaftale under en eventuel ny bevillingshaver, og han har også udtalt sig på lignende vis til Information igen den 16. november 2017.

Det, som jeg i forlængelse af det vil spørge hr. Martin Lidegaard om, er: Hvordan oplever hr. Martin Lidegaard sammenhængen mellem de svar, vi for nylig har fået af ministeren om det her om, at det er en privatretlige aftale, og at den ophører, og at vilkårene skal forhandles på ny, hvis Mærsk sælger sin olie- og gasdivision til Total? Hvordan ser hr. Martin Lidegaard sammenhængen imellem det og så det notat, som er blevet udarbejdet af Kammeradvokaten? De er jo fuldstændig modstridende.

Ordføreren.

Jeg vil medgive hr. Rune Lund, at der ikke er meget sammenhæng mellem de første svar, vi har fået i den her sag, og det sidste, vi har fået. Det er også baggrunden for, at jeg har udtalt mig, som jeg har, fordi vi jo fik det indtryk, at vi havde et politisk valg her, og hvis vi havde haft det, ville vi have haft den holdning, som jeg har givet udtryk for i de citater, som hr. Rune Lund læste op.

Nu har man så bedt Kammeradvokaten kigge på det, og jeg tror nok i modsætning til hr. Rune Lund mere på Kammeradvokaten. Jeg har ikke nogen grund til at tro, at Kammeradvokaten skulle fifle i det her spørgsmål. Jeg har egentlig heller ikke nogen grund til at tro, at regeringen skulle fifle i det her spørgsmål, for regeringen er sat til at varetage samfundets og statens og vores fællesskabs interesser, og derfor er der ikke andet at sige til det, end at jeg ikke tror, at man ville få noget som helst ud af at iværksætte nye eller andre undersøgelser af det her spørgsmål, og derfor tager jeg det til efterretning.

Den eneste trøst, man kan have, vil jeg så sige, er, at jeg ikke har fantasi til at forestille mig, at vi i overskuelig fremtid vil se et flertal i Folketinget, der ønsker en markant højere beskatning af aktiviteterne i Nordsøen. Vi lavede jo et servicetjek i vores regeringstid. Det servicetjek viste, at beskatningen lå på det niveau, det skulle være, hvis vi ønskede yderligere investeringer i Nordsøen. Derfor kan vi sige, at sandsynligheden for, at kompensationsaftalen nogen sinde ville træde i kraft eller blive relevant, ville være uhyre lille, så vidt jeg kan se. Men principielt set har jeg stadig de holdninger, som hr. Rune Lund citerer mig for.

Så vil hr. Rune Lund gerne have endnu en kort bemærkning. Værsgo.

Man må så bare konstatere, at de økonomiske vismænd ikke mener, at beskatningen er på det niveau, den burde være. De mener jo nemlig, fornuftigt nok synes jeg, at beskatningen ikke bør være lavere i Danmark, end den er i Norge, fordi der bør være tale om sammenlignelige lande, sammenlignelige forhold.

Men jeg vil gerne i forhold til Kammeradvokatens notat bare lige læse op: Kompensationsaftalen er principielt – principielt, står der – en privatretlig aftale, men den er samtidig en integreret del af eneretsbevillingen. Det betyder, at ministerens godkendelse af overdragelsen af eneretsbevillingen efter undergrundslovens § 29 også omfatter kompensationsaftalen, medmindre ministeren gør det til et vilkår, at kompensationsaftalen ikke overdrages som en del af bevillingen. Altså, det, vi får fra Kammeradvokaten, er meget gummi. Kan hr. Martin Lidegaard ikke vedkende det?

Ordføreren.

Lad mig starte med at sige, at det fryder et radikalt hjerte, at Enhedslisten læner sig så meget op ad de økonomiske vismænd og deres anbefalinger. Det er ikke så tit, vi hører det, men det er dejligt, når det sker. Der er jo en lang forhistorie. I Norge valgte man en statsejet offentlig model. I Danmark valgte vi helt tilbage i 1960'erne et privat udbud. Man kan diskutere for og imod, fordele og ulemper ved det, men det gør også, at der er forskellige beskatningsregimer. Jeg hæfter mig ved den del af Kammeradvokatens vurdering, som er gengivet i den vedtagelse, som vi også støtter, og som jo siger, at der reelt ikke er nogen retlig mulighed for at gå den vej, som hr. Rune Lund gerne vil – desværre.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

A.P. Møller - Mærsk har for nylig vurderet, at det vil være bedst for deres samlede virksomhed at sælge olie- og gasdelen af selskabet fra. Det er de selvfølgelig i deres gode ret til. I Folketinget har vi dog besluttet, at staten skal føre en nødvendig kontrol med udvindingen af kulbrinteressourcerne i den danske del af Nordsøen, og derfor skal det sikres, at de rettigheder og forpligtelser, som A.P. Møller - Mærsk har haft i den forbindelse, videreføres til den nye ejer, Total, efter lovens bogstav.

Jeg kan så forstå på Enhedslisten, at det er vigtigt for dem, at Folketinget bliver hørt i den her sag, og med forespørgslen gives der jo således også udtryk for, at dette ikke allerede er tilfældet, i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad. Det er jeg så uenig i, for som ministeren gav udtryk for tidligere i debatten, er det jo netop Folketinget, som har besluttet en bestemt arbejdsfordeling, hvor kompetencen ligger hos ministeren, der så har valgt at delegere den kompetence videre til Energistyrelsen. Det er Folketinget, der har besluttet, at det skal være sådan, og det er også Folketinget, der har vedtaget lovgrundlaget, som aftalen og dermed også overdragelsen hviler på. Så jeg har vanskeligt ved at se, at Folketinget ikke allerede er tilstrækkeligt inddraget i processen. Men der er så bestemt ikke noget i vejen med at tage debatten, hverken ude i offentligheden eller her i Folketingssalen.

Det er en meget stor og vigtig aftale for Danmark, som hvert år bidrager med milliarder af kroner til statskassen, og sådan skal det også være i fremtiden. Derfor er det afgørende, at overgangen fra A.P. Møller - Mærsk til Total bliver så smidig som overhovedet mulig. Det indebærer helt selvfølgeligt, at de rettigheder og pligter, som er en del af den oprindelige aftale, føres videre til de nye ejere, herunder den kompensationsmodel, der er en integreret del af aftalen. Man kan ikke gå ind og ændre på de vilkår, man gav A.P. Møller - Mærsk i 2003 – heller ikke ved en virksomhedsoverdragelse. Det er konklusionen på Kammeradvokatens vurdering, og jeg mener, at vi i så komplicerede sager som en virksomhedsoverdragelse af den her kaliber må følge sagkundskaben og altså Kammeradvokatens vurdering. Liberal Alliance støtter derfor det forslag til vedtagelse, som tidligere blev oplæst af hr. Benny Engelbrecht, og som regeringspartierne sammen med et flertal har fremsat.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet.

Alternativet var ikke med i Nordsøaftalen fra marts 2017. Det var vi ikke, fordi vi mener, at der ikke skal skydes flere offentlige midler efter udvinding af fossil energi. Klimakrisen og Parisaftalen viser os vejen og understreger, at udvinding af fossil energi f.eks. i Nordsøen skal lukkes ned over en kort årrække, og det er vigtigt for Alternativet, at vi i stedet for at give yderligere støtte og særforhold til aktørerne i Nordsøen lægger planer for afvikling af aktiviteterne i Nordsøen.

Kompensationsaftalen fra 2003 og overdragelsen af de fordele, der ligger i denne, som den her forespørgselsdebat omhandler, er dybt problematisk og skaber på samme måde som den nye Nordsøaftale markedsforvridning til fordel for yderligere udvinding af fossil energi i Nordsøen. Samtidig bliver det mere og mere tydeligt, at virksomhederne på markedsvilkår i sig selv ikke finder yderligere investeringer i fossil energi i Nordsøen rentable og derfor stiller flere og flere krav, når aktiviteterne kræver yderligere investeringer.

Den lave beskatning i kompensationsaftalen, som ministeren ønsker at overføre fra Mærsk til Total i forbindelse med salget, er endnu et eksempel på en særbehandling i forhold til markedsvilkår, som kunstigt vil holde den fossile energisektor i live i alt for mange år frem i tiden. Derfor støtter Alternativet Enhedslistens vedtagelsestekst.

Tak til hr. Christian Poll. Så går vi videre med fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Enhedslisten har indkaldt til den her forespørgselsdebat om salget af olierettighederne fra A.P. Møller - Mærsk til Total, og tak for det, det er en vigtig debat. SF stemte ikke for Nordsøaftalen af 2003, hvor kompensationsaftalen, som vi diskuterer i dag, stammer fra, og vi ønsker ikke, at aftalen overdrages til Total – det handler om rigtig mange penge, vi kunne bruge på velfærd her i Danmark i stedet for at sende milliarder ud af landet på grund af en alt for generøs kompensationsordning.

Vi læser også, at der er flere forbehold i Kammeradvokatens vurdering, f.eks. er det ikke rigtig klart, hvorfor man ikke kan undlade at overdrage: Er det aftaleret, er det grundlovens ekspropriationsbestemmelse, er det forvaltningsret? og så er der understregning af kravet om saglig begrundelse. Uanset det, mener vi i SF, at der er store forskelle mellem Kammeradvokatens vurdering og det svar, ministeren gav til Folketinget i oktober 2016, på spørgsmål nr. 375, [EFK, Alm.del].

Det er klart i Danmarks interesse i videst muligt omfang at blive frigjort fra kompensationsaftalen i Nordsøaftalen af 2003, og såfremt det kan ske uden erstatning, ville det være rigtig godt. Derfor bør enhver mulighed for at frigøre Danmark fra klausulen undersøges til bunds og drøftes grundigt i offentlighed.

Derfor fremsætter vi fra SF's side følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at få lavet en tilbundsgående, uafhængig juridisk undersøgelse af mulighederne for at frigøre Danmark fra kompensationsaftalen, for så vidt angår de udvindingsrettigheder som Total overtager fra Mærsk.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 20).

Tak for det. Det vil sige, at også dette forslag til vedtagelse indgår i forhandlingerne.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er vi sådan set nået frem til ministeren, nemlig energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil godt takke for en god debat. Jeg vil også godt takke for det forslag til vedtagelse, der foreligger, og det samarbejde, der har været om udarbejdelsen af teksten. Jeg vil også gerne betrygge Folketinget i, at sagen her behandles med stor alvor, og at der vil ske en grundig sagsbehandling forud for en eventuel godkendelse af overdragelsen. I den forbindelse vil regeringen varetage de forpligtelser, staten har, med samfundets bedste for øje og med inddragelse af Kammeradvokatens juridiske ekspertise.

Som der er lagt op til i vedtagelsesteksten, vil Folketinget blive holdt orienteret i relevant omfang, herunder når der foreligger en afgørelse, og det er også forventningen, at sagen vil være afsluttet inden udgangen af første kvartal 2018.

Tak for debatten.

Der er et par korte bemærkninger til ministeren. Først er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Der skal lægges saglige begrundelser, skriver Kammeradvokaten, frem for, at man kan undlade at overføre kompensationsaftalen. Vi har jo set, hvordan forudsætningerne bag 2003-aftalen er skredet fuldstændig, fordi grundlaget jo var, at en tønde olie kostede 22 dollar stigende til 36 dollar i 2042, og olieprisen har ligget meget højere og ligger nu på omkring 50 dollar. Det er jo en væsentlig ændring i forudsætningerne bag aftalen. Er det ikke en væsentlig saglig begrundelse for – for det er netop ikke noget, som Kammeradvokaten behandler i sit notat, og der kan også være andre – at man går ind og tager en diskussion af, om aftalen er skruet rigtigt sammen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan sige det på den måde, at spørgsmålet om, hvorvidt Total kan indtræde i kompensationsaftalen, efter vores opfattelse ikke er et politisk spørgsmål. Kammeradvokatens vurdering er for os at se meget, meget klar og er en vurdering af, at det juridisk set ikke er en mulighed at ophæve aftalen.

Spørgeren.

Jamen noget af det er en juridisk vurdering. Men hvis man skal tro på de svar, som ministeren selv har givet til Folketinget under ministeransvar, så er sagen rimelig klar: Det er en privatretlig aftale. Og så skal der ligge nogle saglige grunde til grund for, hvis man f.eks. ønsker ikke at overføre kompensationsaftalen. Så spørger jeg ministeren, og det er det, der er mit spørgsmål: Hvad synes ministeren om den saglige grund, at indtægterne til staten er meget mindre, end de kunne have været, hvis forudsætningerne bag aftalen havde været en højere oliepris, altså den oliepris, som rent faktisk har eksisteret siden 2003, og som eksisterer i dag?

Ministeren.

Jeg er helt klart af den opfattelse, at indtægterne til staten fra den aftale, der ligger med kompensationsaftalen, og de skatteforhold, der gælder i forhold til Nordsøen, er ganske gunstige for den danske stat. Der har været indtægter – skatteindtægter – fra udvindingen af olie og gas på mere end 400 mia. kr. over den periode, hvor der er udvundet olie og gas fra Nordsøen. Det er penge, som i den grad har bidraget til at sikre det velfærdssamfund, som vi kender i dag.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Det har jo altid været SF's holdning – og det er jo også et faktum – at aftalen fra 2003 har betydet, at der er rigtig, rigtig mange milliarder, som kunne være kommet i statskassen til velfærd osv., hvis den havde været indrettet anderledes, men nuvel. Ministeren siger, at han vil gøre alt, for at den her aftale skal sikre Danmark det bedst mulige udgangspunkt, og det tror jeg også på. Derfor mener jeg, at det, når vi står med en aftale, hvor det ene udfald over for det andet kan betyde forskellen på milliarder af kroner til dansk velfærd, ville være en god idé at få en second opinion, som man siger. Det er ligesom, at man, hvis man er syg, spørger én læge og så måske spørger en anden for at få kvalificeret det, og her har vi ét svar. Det er godt nok fra statens advokat, men det er ét svar. Ville det ikke være betryggende for os alle sammen, når jeg nu også ved, at ministeren vil det, der er til Danmarks bedste – og det er jo at sikre flest mulige skattekroner til velfærd eller til skattelettelser – at få sådan en second opinion, altså også få en anden juridisk vurdering, så vi kan vide os på helt sikker grund?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil bare sige, at jeg føler mig, og at regeringen føler sig på meget, meget sikker grund her. Det er jo ikke, som når man er ude at købe brød, at man så kan vælge den ene eller den anden bagerforretning. Kammeradvokaten er statens advokat, og Kammeradvokatens vurdering har vi stor tillid til, og når Kammeradvokatens vurdering er, at det juridisk set ikke er en mulighed at ophæve kompensationsaftalen, så følger vi Kammeradvokatens råd og vejledning.

Spørgeren.

Men når jeg spørger, er det jo, fordi jeg alligevel synes, at der, når man nærlæser Kammeradvokatens vurdering, er en række forbehold. Der er også det her med, at der skal være saglige begrundelser, som hr. Rune Lund også var inde på. Jeg kan ikke forstå, hvad det skulle skade at få en anden juridisk vurdering, når det er så kæmpestore beløb, der er tale om, og også når forskellen på det svar, som kom fra ministeren på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen, er så stor i forhold til det, som Kammeradvokaten kom med. Altså, det er jo næsten to modsatte synspunkter, og nu ved jeg godt, at det bliver defineret som noget abstrakt osv. Men jeg kan ikke se, hvad ulempen skulle være i, at vi får endnu en juridisk vurdering for at sikre den bedst mulige aftale for danskerne.

Ministeren.

Tak for det. Det er, som spørgeren giver udtryk for, rigtigt, at da jeg svarede i første omgang, var det på baggrund af en abstrakt vurdering. Her er der så en konkret vurdering, hvor vi så ovenikøbet også har fået Kammeradvokatens meget, meget klare råd og anbefaling, og det vil jeg som minister ikke sidde overhørig.

Tak. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Jeg vil også grave lidt i det med den saglige begrundelse, som Kammeradvokaten skriver. Siden 2003 har vi jo i Danmark indgået Parisaftalen, som medfører, at vi skal holde temperaturstigninger under 1,5 grad, maksimalt 2 grader. Hvordan kan ministeren forlige det her med fortsatte investeringer under gunstige forhold for Mærsk og senere Total mange år frem i tiden til udvinding af olie og gas i Nordsøen? Hvordan kan Parisaftalen, som jeg mener er vores tids største og vigtigste aftale, indgået af næsten 200 lande, ikke være en saglig begrundelse for ikke at fortsætte særbehandlingen for aktiviteterne i Nordsøen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet til Christian Poll. Der står intet i Parisaftalen om, at man ikke fortsat kan udvinde olie og gas. Og det vil også være således, at Danmark selvfølgelig et hundrede procent lever op til Parisaftalens aftaler og forudsætninger. Det gør vi som en del af EU. Og det vil også være således, at i løbet af få måneder vil regeringen komme med en plan for, hvordan vi håndterer bl.a. udfordringerne inden for det ikke kvoteomfattede område.

Så jeg kan garantere Christian Poll for, at uanset den her aftale, og uanset hvad der sker med hensyn til olie og gas i Nordsøen, lever Danmark op til Parisaftalen.

Christian Poll.

Ja, der er mange ting, der ikke står i Parisaftalen, for det er jo en rammeaftale. Men den er dog ret stram i sin ramme, nemlig de nævnte 1,5-2 graders temperaturstigning. Og jeg vil godt spørge ministeren, hvordan han forestiller sig man skal kunne holde sig inden for de krav, hvis man slet ikke begynder at kigge på udfasningen af udvindingen af fossil energi. Skal den fossile energi udvindes og så ligge i tanke uden at blive brugt i mange år frem i tiden, eller hvad er tanken med at fortsætte udvindingen og kun kigge på forbrug?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg sagde før, lever Danmark hundrede procent op til Parisaftalen, og vi vil også fra dansk side tage en række yderligere initiativer. Senest har vi indgået en international aftale om udfasningen af kul inden 2030, og sådan vil vi også på en række områder tage initiativer, som ud over Parisaftalen vil bidrage til, at temperaturstigningerne ikke bliver så store, som ellers forudsat.

Så kan vi sige tak til ministeren, og hr. Rune Lund vil som forslagsstiller gerne have lov til at afrunde debatten. Værsgo.

Tak for debatten i dag. Jeg vil sige, at resultatet ikke er videre opløftende. Vi har et flertal i Folketinget, som nu ønsker, at spørgsmålet om overdragelse af kompensationsaftalen ene og alene skal være noget, som bliver afgjort ovre hos ministeren. Jeg synes, det er en useriøs, en skadelig måde at forvalte skatteborgernes milliarder på. Og ministeren har gjort alt, hvad han har kunnet, for at gøre det her til et juridisk spørgsmål og ikke et politisk spørgsmål, på trods af at vi i besvarelser til Folketinget i ministerens svar klart har fået at vide, at det er en privatretlig aftale, og at det er et spørgsmål om en forhandling, for at man kan afgøre, om kompensationsaftalen kan gives videre, fordi den ikke uden videre kan gives videre.

Så er der bestilt det her notat fra Kammeradvokaten, som har skullet bruges til at lukke munden på kritikerne, og det er regeringen så lykkedes med. Jeg synes, det er tyndt på den måde at undertrykke noget, som er en politisk debat, ved at gøre den til en juridisk debat, hvilket det ikke er. Og jeg er fuldstændig enig i det, som fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF har fremført, nemlig at det, at man tror, det skulle være et udtryk for en særlig uafhængighed at få produceret sådan et notat af regeringens private advokatfirma, jo nærmest er til at stille sig op og grine ad.

Hvis man fra regeringens side og fra de partiers side, som står bag forslaget til vedtagelse, ønskede at få en reelt uafhængig juridisk vurdering, så kunne man jo hente sådan en. Men det er man ikke interesseret i, og det understreger for mig at se, at det, man i virkeligheden ikke er interesseret i, er debat. Man ønsker ikke en politisk debat om det fornuftige i at forære milliarder af fællesskabets kroner til olieselskaber i Nordsøen, nu til det franske olieselskab Total. Ministeren siger, at der endnu ikke er en endelig juridisk vurdering, så vi må gå ud fra, at der foregår nogle juridiske vurderinger, som ligger ud over det, som Kammeradvokaten er kommet med. Det glæder vi os til at følge med i fra Enhedslistens side. Vi vil stadig følge den her proces meget tæt.

Men jeg må sige, at jeg synes, det er tungt, at et flertal af partier i Folketinget, hvoraf mange ofte ynder at opfatte sig selv som såkaldt økonomisk ansvarlige, står bag en aftale fra 2003, hvor beskatningen er alt for lav. Partierne ønsker ikke at ændre den. Samfundet går glip af milliarder, og partierne ønsker kvit og frit at forære yderligere milliarder væk i form af en kompensationsaftale, som fra starten af var skæv, og som nogle af partierne i forliget ovenikøbet var inderlig imod, dengang aftalen blev indgået i 2003.

Jeg synes, det er vigtigt at huske på, hvad det grundlæggende problem i Nordsøen er, og jeg vil gerne læse op fra den rapport, som Det Miljøøkonomiske Råd kom med den 28. februar 2017. De skriver i forhold til Nordsøskatten:

»Det er imidlertid vigtigt, at incitamenterne til indvinding er udformet hensigtsmæssigt. ... Overordnet er beskatningen i Nordsøen karakteriseret af to problemer. Dels virker den samlede beskatning til at være for lav, dels afviger beskatningen fra principperne om en neutral beskatning af ressourcerenten (den overnormale profit fra udvindingen), dvs. den beskatning, der sikrer den mest hensigtsmæssige udvinding.«

»I vurderingen af det samlede beskatningsniveau er det afgørende, at det er den danske stat, og dermed hele den danske befolkning, der har ejendomsretten til værdierne i undergrunden, mens de private virksomheders opgave er at lokalisere og udvinde ressourcerne. Et naturligt udgangspunkt for en fordeling er derfor, at den del af ressourcens værdi, der er tilbage, når udvindingsselskaberne har fået en rimelig forrentning af deres investeringer, bør tilfalde staten. Det svarer til, at den såkaldte ressourcerente bør tilfalde staten.

I praksis er det næppe hensigtsmæssigt at beskatte ressourcerenten med 100 pct., da det bl.a. vil fjerne virksomhedernes incitament til effektiv drift. Der lader dog til at være et betydeligt spillerum for højere beskatning i forhold til det nuværende niveau uden at ramme en urealistisk høj skattesats. I Norge er det nuværende beskatningsniveau på ca. 84 pct., ... Den nuværende skattesats i Danmark er betydeligt lavere, idet den ligger på ca. 71 pct.«

Vi har jo set, hvordan milliarderne er trillet ind i kasserne hos olieselskaberne, mange milliarder flere efter skat, end der var forudsat i aftalen, og derfor burde diskussionen om den her kompensationsaftale have været en anledning til, at den ikke bare var blevet videreført, men at vi havde set på en mere fair fordeling af indtægterne fra Nordsøen.

Tak for debatten i dag. Debatten vil fortsætte, og vi vil fra Enhedslistens side følge sagen tæt i de kommende uger.

Tak til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil blive foretaget torsdag den 11. januar 2018.