Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 98
Offentligt
1899811_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til B 98 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2 til B 98:
Er der juridiske forhindringer for at give mulighed for at stille ekstra krav eller
afvise personer, der tidligere har været udvist af Danmark, og som efter udløbet
af udvisningsperioden ønsker at søge om ophold i Danmark?
Svar:
1.
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til
beslutningsforslaget følger det af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en
udvisning skal være proportional.
Denne proportionalitetsafvejning foretages på
baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer og vil i
almindelighed være afgørende for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil
være forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
artikel 8 om bl.a. retten til respekt for privat- og familieliv.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en ordning,
hvorefter der stilles ekstra betingelser eller kan ske afvisning af udlændinge, som
ønsker at vende tilbage til Danmark efter udløbet af et indrejseforbud, vil kunne
få betydning for proportionalitetsvurderingen. Det vil i den forbindelse have
betydning, hvordan en sådan ordning udformes.
Det bemærkes endvidere, at en sådan ordning vil skulle tage højde for Danmarks
internationale forpligtelser, herunder bl.a. diskriminationsforbuddet i EMRK
artikel 14.
2.
Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslag nr. B 98, som det foreligger, da
det er vurderingen, at en ordning som den foreslåede vil kunne få betydning for
proportionalitetsvurderingen i forbindelse med en afgørelse om udvisning.
24. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 7600
422474
Side
1/2
B 98 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der er juridiske forhindringer for at give mulighed for at stille ekstra krav eller afvise personer, der tidligere har været udvist af Danmark, og som efter udløbet af udvisningsperioden ønsker at søge om ophold i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
Jeg overvejer imidlertid løbende, om der er yderligere, vi kan gør for at holde
kriminelle udlændinge ude af Danmark.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2