Forsvarsudvalget 2017-18
B 40
Offentligt
1830183_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
6. december 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 7 vedr.
B40 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva
Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 7
”Af Aktstykke nr.31 fremgår det, at Forsvarsministeriet har anmodet
Finansudvalget om til-
slutning til at anvende op til 16.374,4 mio. kr. i perioden 2018 -2027 til anskaffelse af 27 F-
35A kampfly, herunder bl.a. udgifter til programorganisationen bag hhv. materielanskaffel-
serne og bygge- og anlægsarbejderne på Flyvestation Skrydstrup. Det fremgår at 189,0
mio. kr. afholdes af bevillingen af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til pro-
gramorganisationen bag materielanskaffelserne. Kan beboere omkring Flyvestation Skryds-
trup forvente, at dette er budgetteringen til kompensation og opkøb af deres huse på grund
af støj fra F-35 kampfly, når de først havde borgermøde med Forsvarsministeriet Materiel-
og Indkøbsstyrelse i sidste uge?”
Svar:
Der henvises til svar på spørgsmål 6, hvoraf det fremgår, at de afsatte 189 mio. kr. til pro-
gramorganisationen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vedrører udgif-
ter til løn til medarbejdere, rejser, kurser og andre almindelige driftsudgifter samt udgifter til
konsulenter mv. til selve programmets virke.
Beløbet dækker således ikke udgifter til ekspropriation mv.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200