Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 95:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af nummerplader med Dannebrog.

Af Mikkel Dencker (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Tak skal du have, formand. Det beslutningsforslag, som vi nu skal behandle, handler om, at det skal være muligt at vælge en nummerplade med et dannebrogsflag.

For så vidt angår valgfrihed inden for nummerplader, stiller den oprindelige Wienerkonvention fra 1968 krav om, at alle biler i international trafik skal vise bilens registreringsland ved et ellipseformet klistermærke, det, der er kendt som et landekendingsmærke. Der blev dog inden for EU udarbejdet en forordning tilbage i 1998, hvor man på tværs af EU-landene har aftalt at anerkende EU-nummerpladen, som viser EU-flaget og de nationale kendingsbogstaver som landekendingsmærke, dvs. et EU-flag og DK i Danmarks tilfælde. Når man køber en bil, kan man derfor vælge, om bilen skal have et nummerplade med EU-flaget og bogstaverne DK, eller om man vil have en nummerplade, der ikke viser noget som helst symbol, men blot viser bilens registreringsnummer.

Fordelen ved EU-nummerpladen er, at den også fungerer som et landekendingsmærke, så man ikke behøver sætte et DK-klistermærke på bilen, når man kører i andre EU-lande. Det er ikke sikkert, at alle bilister er bekendt med det sidste, men det er altså reglerne. Her er det vigtigt for mig at understrege, at det i forhold til såvel EU-retten som dansk ret er en frivillig ordning. Der er altså tale om et tilbud om at kunne vælge den her særlige nummerplade uden kendingsmærke.

Dansk Folkepartis forslag indebærer, at det bliver muligt at vælge en nummerplade med Dannebrog og bogstaverne DK integreret. Det har hidtil – hidtil vil sige indtil nu – været opfattelsen, at mærkning af køretøjer med landekendingsmærke kun kan ske ved brug af EU-nummerpladen eller ved det særskilte klistermærke. En dannebrogsnummerplade vil efter denne opfattelse ikke have nogen praktisk virkning.

I forbindelse med beslutningsforslaget er bestemmelserne i Wienerkonventionen blevet undersøgt på ny, og det viser sig, at der i 2006 blev foretaget en ændring af Wienerkonventionen. Den ændring kan måske give mulighed for, at registreringslandets kendingsbogstaver og flag kan fremgå af nummerpladen, uden at der skal sættes et særskilt klistermærke på bilen. Ændringen var begrundet med, at samme praksis allerede var anerkendt i EU. Og hvis den her foreløbige og umiddelbare vurdering er korrekt, vil en nummerplade med Dannebrog som udgangspunkt få samme praktiske virkning som EU-nummerpladen og dvs. overholde Wienerkonventionens bestemmelser.

Skatteministeriet er sammen med Transportministeriet, som jo har ressortansvaret for området, herunder også for oplysninger om Wienerkonventionen og EU-forordningen, ved at afdække, om den her ændring af konventionen finder anvendelse for Danmark, hvordan ændringen spiller sammen med EU-forordningen, og hvilke muligheder det i givet fald medfører i forhold til mærkning af nummerplader med Dannebrog som ønsket af forslagsstillerne. Hvis det viser sig at være en mulighed at mærke nummerpladen med Dannebrog, er der en række praktiske følger, der skal kortlægges.

For det første skal der tages stilling til, om der skal være valgfrihed – og det er jo i sidste ende et politisk valg – mellem EU-nummerplade, dannebrogsnummerplade og en neutral nummerplade eller måske noget fjerde, man kunne forestille sig. For det andet skal vi gøre op med os selv, om vi vil risikere at politisere de danske nummerplader, eller om de blot skal være udformet ud fra rent praktiske hensyn. Ved at der indføres en dannebrogsnummerplade, forestiller jeg mig, at folk i større grad vil se andres valg af nummerplade som udtryk for en bestemt politisk holdning. Og i sidste ende er det jo også et politisk valg, om man vil det.

Så skal vi også være opmærksomme på, at i forhold til de oplysninger, som jeg har, har vi ikke kendskab til andre EU-lande, der alene anvender det nationale flag på nummerpladen som kendingsmærke. Og så kan der også være praktiske konsekvenser for bilisterne, som skal undersøges nærmere. Det er nemlig ikke alle EU-lande, der har ratificeret Wienerkonventionen, f.eks. Irland og Spanien, og det betyder, at Wienerkonventionens eventuelle mulighed for at anvende Dannebrog på nummerpladen ikke gælder i de her lande. Dermed vil der fortsat skulle anvendes et klistermærke ved kørsel i de her lande, hvis der anvendes nummerplade med Dannebrog.

Derimod er alle EU-lande, herunder Irland og Spanien, omfattet af EU-forordningen, hvorfor EU-nummerpladen er direkte gyldig i de lande. Det understreger den praktiske betydning, som EU-nummerpladen har, idet den giver bilisterne tryghed ved at kunne køre rundt i hele EU uden at skulle sætte sig ind i nogle landes nationale regler.

Summen af de her forhold gør, at regeringen på det nuværende grundlag, og som beslutningsforslaget foreligger, afviser forslaget, men i stedet vil orientere partierne om resultatet af det her afdækningsarbejde, når de praktiske konsekvenser foreligger, og invitere forslagsstillerne til et møde i Skatteministeriet for at drøfte, hvad man skal gøre – og foretage de politiske valg, der eventuelt måtte blive foretaget, når vi ved, hvad den praktiske juridiske ramme for dem er.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker. Værsgo.

Tak til skatteministeren for hans indledende bemærkninger. Og jeg vil da gerne kvittere for, at det er den mest positive modtagelse af det her beslutningsforslag, jeg har været ude for, i den tid hvor det har været fremsat. Det har været fremsat en gang tidligere og så også i en version, der nogenlunde ligner den her, tilbage i 2009, og der blev det jo fejet af banen meget konsekvent af de ministre, der tog imod det.

Men jeg fornemmer, at der er en opblødning hos regeringen, og at man gerne vi gå ind og se på det juridiske i det, altså om der er nogle juridiske forhindringer for det. Så kan man sådan tage en politisk diskussion bagefter, hvis der ikke er nogen juridiske forhindringer.

Men jeg vil alligevel gerne høre regeringen: Hvis nu der ikke er nogen juridiske forhindringer for at have nummerplader med Dannebrog på, vil regeringen så være indstillet på at indføre det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg forstår godt, at hr. Mikkel Dencker undrer sig lidt over, at der pludselig er en ny vurdering. Og hvis man sammenholder tidspunkterne for, hvornår beslutningsforslaget blev fremsat og hvornår ændringen blev foretaget, altså i 2006, kan man jo sige, at der er blevet givet nogle oplysninger til Folketinget, som ikke har været fuldstændig korrekte.

Tilbage i 2013, hvor forslaget sidste gang blev behandlet under en af mine forgængere som skatteminister, nemlig hr. Holger K. Nielsen, blev det bl.a. oplyst, at det ikke ville være i overensstemmelse med Wienerkonventionen. Og det er jo meget beklageligt.

Jeg kan også love, at jeg vil undersøge, hvad der er sket i den pågældende sag. For vi skulle jo gerne træffe vores politiske valg på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt, og det er ikke tilfredsstillende, at man ikke var klar over, at Wienerkonventionen var ændret. Og det skal jeg beklage – både på mine egne vegne og på vegne af Skatteministeriet, som i sidste ende er den ansvarlige myndighed, der skal sikre klarhed om reglerne i forhold til Wienerkonventionen.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan regeringen stiller sig, venter vi lige med at tage endelig stilling til det, indtil vi ved, hvad den præcise juridiske og praktiske ramme er.

Hr. Mikkel Dencker.

Jamen tak for beklagelsen – også på vegne af tidligere skatteministre. Jeg må sige, at jeg nu heller ikke havde tænkt mig at hænge den nuværende skatteminister op på det, som tidligere skatteministre har gjort i deres embedsførelse. Men det er rart, at vi får fakta på bordet, så vi kan tage stilling derudfra.

Så har jeg også bare en kommentar til ministerens indledende bemærkning om, at det kunne være en politisering af nummerpladerne, hvis man kunne vælge mellem flag. Til det vil jeg bare sige, at jeg mener, at allerede den nuværende ordning er en politisering af nummerpladen. Jeg har nemlig købt bil tre gange siden EU-nummerpladerne kom, og jeg har meget, meget bevidst ud fra mit politiske standpunkt valgt nummerplader uden EU-flag på. Så det er allerede en politisering, der er tale om.

Ministeren.

Ja, men det er jo et af argumenterne, som man kan fremføre. Jeg vil egentlig mest opfatte det som en kommentar. Og jeg kan sige, at jeg i hvert fald er glad for, at hr. Mikkel Dencker ikke vil hænge mig op på, hvad mine forgængere har gjort.

Men jeg synes alligevel, det er på sin plads – når vi nu er i en situation, hvor der er blevet givet nogle oplysninger, som jeg tror at de pågældende ministre har opfattet som værende rigtige på daværende tidspunkt, og når vi nu ved, at det er der noget der tyder på at de ikke er – at vi lige får undersøgt det, og at det også bliver beklaget af den minister, der sidder på nuværende tidspunkt, og det er så mig.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Brodersen.

Tak. For at lægge ud med det her med Dannebrog, er det jo, fordi der også er en tendens i det øvrige Europa til, at man faktisk sætter sit flag på nummerpladerne, hvis ikke man er med i EU. Det gælder Albanien og Hviderusland. Vi har Færøerne, der har en nummerplade med FO. De gamle baltiske lande havde deres egne flag på nummerpladerne, inden de blev en del af EU. Rusland har det, Tyrkiet har det, Ukraine har det. Det er bare for at sige, at det godt kan være, at der så kører rigtig mange af de her biler rundt, som så er ulovlige, fordi de ikke har fået sat her klistermærke på, men der er altså en tendens til, at man sagtens kan se, hvor folk kommer fra, hvis man kigger på den her nummerplade. Eksempelvis har Liechtenstein jo FL på alle sine nummerplader. For Andorras vedkommende står det højt og larmende nede i bunden, og det samme gælder for våbnene i både Monaco og San Marino. Så man kan sige, at det her vel ikke er noget, der kunne stritte imod det, så folk ikke kunne hitte ud af, hvor man kom fra.

Ministeren.

Nej, det ville sund fornuft ikke tilsige, men vi skal jo overholde det, der står i Wienerkonventionen. Og inden vi ligesom finder ud af, hvad vi vil gøre med det her forslag, så er det mit ønske, at vi helt får opklaret, hvad den juridiske ramme er. Men jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at det argument, der må ligge bagved, nemlig at man skal kunne se, hvor bilen kommer fra, kan man opfylde på mange forskellige måder. Men derfor skal vi stadig væk overholde de konventioner, vi har tiltrådt, og i de tilfælde, vi ikke synes de er fornuftige, må vi arbejde for at få dem lavet om. I det her tilfælde har problemet været, at vi ikke har været klar over den ændring, der så er sket.

Hr. Henrik Brodersen.

Jeg tænker jo også, at hvor det førhen har været sådan, at man skulle fravælge EU-nummerpladen, så er der mange, som har kørt rundt med en nummerplade, de egentlig ikke har haft grund til og lyst til at have, altså at køre og reklamere for Det Europæiske Fællesskab. Men da de opdagede det for sent, har de ligesom levet med det, fordi det har kostet penge af skifte det ud. Hvis man nu havde et aktivt valg om, at man ville have en EU-nummerplade, en med dannebrogsflag eller måske en helt neutral, så ville man jo stå lige på de her punkter, og så ville der jo ikke være noget politik i det. Så var det jo bare, hvor ens holdning til det var, altså om den skulle være neutral, eller om man gerne ville have sit flag på eller eventuelt køre rundt og reklamere for et politisk projekt syd for grænsen.

Ministeren.

Jeg opfattede det egentlig mest som en kommentar fra spørgeren, og jeg tror ikke, at jeg kan tilføje så meget andet, end at jeg glæder mig til – når vi nu har fundet ud af de juridiske og administrative begrænsninger og udfordringer og muligheder, der måtte være – at tage en snak med forslagsstillerne om, hvad vi så politisk skal vælge at gøre fremadrettet. Det er jo ikke det samme, som at vi beslutter at gøre det, der står i forslaget, men det er en historisk positiv tilkendegivelse om i hvert fald at ville være med til at drøfte det med Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Først er det hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Jeg kan i det store og hele læne mig op ad ministerens bemærkninger her. Også for mig kommer det altså som noget af en overraskelse, at det tilsyneladende ikke er korrekt, hvad der har været oplyst ved de tidligere gange, hvor man har behandlet det her forslag. Det er i hvert fald min gang nr. 2. Jeg er ikke sikker på, at jeg har været med alle tre gange, hr. Mikkel Dencker er kommet med forslaget, men det er i hvert fald min anden gang, at jeg er med til at diskutere forslaget, og har også ved den tredje konstateret, at argumentationen var, at forslaget nærmest ikke rigtig kunne lade sig gøre i henhold til Wienerkonventionen.

Det lader så faktisk til ikke at forholde sig sådan, og derfor stiller sagen sig jo pludselig lidt anderledes. I hvert fald er der behov for, at vi tager os den tid, det nu tager, at få afklaret ordentligt, hvad der egentlig er op og ned i hele det her spørgsmål, hvor der åbenbart er nogle styrelser, der ikke er fuldstændig opdateret på, hvad det er for en udvikling, der har været omkring Wienerkonventionen, eller hvor man ikke taler ordentligt sammen internt mellem de forskellige ministerier. Det er jo ikke til at vide for os, hvad det er, der egentlig er på spil. Men det har vi brug for at få afklaret, og så må vi tage en nærmere drøftelse af det på det tidspunkt. Det vil vi også godt være med til at give tilsagn om.

Så jeg håber egentlig, at vi kan have en stille og rolig proces omkring det i Skatteudvalget i den kommende tid.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Henrik Brodersen.

Skal jeg forstå det sådan, at Socialdemokratiet vil være positivt indstillet over for, at man fik Dannebrog på nummerpladen, også hvis det viser sig, at man ikke kan gøre det uden at køre rundt med et klistermærke som en del af sortimentet, sådan at man frit kan vælge imellem, om man vil køre rundt med en neutral plade eller en EU-plade, eller man gerne vil sende det signal, at man reklamerer lidt for sit eget land, det, som man kommer fra?

Ordføreren.

Det er jo det, jeg siger vi er villige til at tage en drøftelse af, når der er kommet helt styr på, hvad der egentlig er op og ned i forbindelse med den her konvention, der internationalt regulerer, hvordan reglerne er for at lave sin landetilkendegivelse. Jeg synes, det er fint, at der har været den valgfrihed, som der er nu, hvor der er en EU-nummerplade, hvor der både er et EU-flag, men jo altså også et »DK« nedenunder, eller at man helt har kunnet fravælge den og have en nummerplade som den, man har kendt igennem mange år i Danmark – sådan en er der også på min egen bil – hvor der altså bare er den røde krans rundtom og en landetilkendegivelse på en anden måde end lige ved nummerpladen, og det må vi jo så se nærmere på, når vi kender svaret. Jeg tror måske, at jeg vil sige det sådan, at valgfriheden er god, som den er, og at det er godt, at den har været der. Jeg tror, at de færreste har opfattet det som så kraftigt et statement – som jeg kan fornemme at nogle af repræsentanterne fra Dansk Folkeparti gør det – eftersom man på 97 pct. af de nye køretøjer i dag faktisk ender med at have EU-nummerpladen. Men lad os se nærmere på det.

Jeg tror, det så blev til hr. Mikkel Dencker. Værsgo.

Tak til hr. Jesper Petersen for en noget mere positiv modtagelse af forslaget end sidste gang, vi diskuterede det. Det var i 2013, og jeg kan ikke huske, om hr. Jesper Petersen var ordfører tilbage i 2009, men det kan vi undersøge. Men jeg vil i hvert fald gerne kvittere for den venlige modtagelse af det, for jeg tror faktisk, at der er et ønske blandt mange danskere om at få det her alternativ. For der er mange, der gerne vil have den her praktiske funktion, at man ud fra deres nummerplade kan se, at den er nationalitetsmærket, og derfor er der mange, der vælger EU-nummerpladen. 97 pct., siger hr. Jesper Petersen, og det er jo nogle flere, end man nogle gange fornemmer der er, når det drejer sig om opbakning til EU-projektet. Så det kunne jo faktisk være, at der var nogle, der ville foretrække en politisk neutral nummerplade, altså med et dannebrogsflag på, som alle kan identificere sig med. Så vil Socialdemokratiet ikke være med på at give danskerne den mulighed, hvis der ikke er nogen juridiske hindringer for det?

Ordføreren.

Det vil vi godt være med til at tage en drøftelse af og ligesom få vejet de forskellige ting op imod hinanden, når vi er klogere på det, som man så ligger og roder med i regeringen med at holde øje med de beslutninger og ændringer af konventioner, som er tiltrådt, som man tilsyneladende ikke helt har styr på. På den måde kan man sige til hr. Mikkel Denckers ros, at han er vedholdende i sin sag, og at man dermed også ender med at få regeringens øjne op for, at der er sket nogle ændringer, som de faktisk ikke selv har været opmærksomme på. Men lad os tage en nærmere diskussion, når vi kender de faktiske forhold.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Tak. Jeg vil sådan set bare takke for oplysningen om, at det altså er 97 pct. af danskerne, der frivilligt – helt frivilligt – kører rundt med EU-nummerpladen. Man kunne måske foreslå Socialdemokratiet at arbejde videre med et forslag om, at vi fremover lader være med at holde folkeafstemninger om EU og så bare ser, hvor mange der kører med EU-nummerplader, og hvor mange der ikke gør.

Ordføreren.

Ja, det var jo en ny udvikling i debatten her, og det tror jeg nu ikke jeg vil tilslutte mig. Men hr. Jan E. Jørgensens indlæg får en jo altså til at tænke over, at hvis det var så voldsomt et indgreb for en meget stor del af befolkningen, så ville tallet nok være anderledes. Lad os ikke desto mindre se på, hvad mulighederne er, og hvad konsekvenserne vil være, hvis man udvider valgfriheden på det her punkt. Der er jo også den risiko, at man faktisk kommer til at politisere noget, som de færreste i dag synes er politisk. Men bortset fra det synes jeg jo egentlig, at valgfriheden, som den har været indtil nu, har været udmærket. Lad os se på, hvad mulighederne og konsekvenserne vil være, når vi kender de faktiske forhold. Jeg håber, at regeringen ikke blot vil holde Dansk Folkeparti opdateret, men hele Skatteudvalget. Det skal i hvert fald være min opfordring.

Tak til hr. Jesper Petersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre ... Undskyld? Ja, det kom lige i sidste øjeblik. Men vi når det hele.

Ja, man plejer at have to korte bemærkninger, men undskyld.

Jamen lad os se på det. Men jeg er fuldstændig enig med Socialdemokratiet i, at det næppe er det helt store problem ude i befolkningen. På samme måde hører man jo heller ikke republikanertyper som fru Zenia Stampe gå rundt og beklage sig over, at hun skal betale med mønter, hvor der er et portræt af Hendes Majestæt Dronningen på den ene side.

Ordføreren.

Jeg bliver gerne lidt længere på talerstolen. Men jeg opfattede det egentlig mere som en kommentar end et spørgsmål, så den fik hr. Jan E. Jørgensen så afleveret her.

Så siger vi tak til hr. Jesper Petersen og går videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Jeg kan forstå, at det her forslag har været fremsat flere gange før, og det er jo beklageligt, at det tilsyneladende er blevet gjort nogle gange, uden at man havde de rigtige oplysninger. Så jeg kan i det store og hele tilslutte mig skatteministerens tale. Altså, jeg synes, det er vigtigt, at vi får det her undersøgt grundigt, og så må vi træffe en beslutning på den baggrund. Og det er jo beklageligt, at vi i så lang tid har arbejdet med et fejlagtigt grundlag.

Men på den baggrund vil Venstre gerne have undersøgt det her nærmere, før vi tager stilling til det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Det glæder mig da, at Venstre gerne vil have undersøgt det her nærmere – det manglede da også bare. Men er Venstre så også indstillet på at give danskerne det frie valg, hvis muligheden foreligger rent juridisk? Venstre plejer jo at gå meget ind for det frie valg, så skal man ikke også have frit valg til dannebrogsnummerplader?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, det er væsentligt, at vi nu får undersøgt, hvad der er op og ned i det her, før vi tager reel stilling til det, for det kommer jo også an på, hvad der præcis er af muligheder. Men vi er i hvert fald åbne over for at se på det og også over for at tale med Dansk Folkeparti om det her.

Så er det hr. Henrik Brodersen.

Nu kan det jo godt opfattes, som om man ikke følger helt med, men det er bare for at få det gentaget: Er det sådan, at Venstre, som jo står for det her med valgfrihed, ville give danskerne den her mulighed, hvis der var lovhjemmel til det i det store perspektiv – i EU og med Wienerkonventionen osv. osv. – også hvis det viser sig, at det kan man faktisk godt, hvis man supplerer det med det traditionelle flag, netop for dem, der er til et projekt med det danske flag frem for et måske med et EU-flag?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg også sagde til hr. Henrik Brodersens kollega hr. Mikkel Dencker, vil vi gerne have det her undersøgt nærmere, før vi tager endelig stilling til det. Men vi synes, det er vigtigt at få det undersøgt. Det er jo meget beklageligt, at vi har taget stilling på et fejlagtigt grundlag indtil videre. Så for os er det vigtigt at få det undersøgt, og så må vi se på det. Vi er åbne over for en dialog om det.

Hr. Henrik Brodersen.

Det er også, fordi der jo bliver nævnt nogle procentsatser her i salen – 97 pct., det er vist lidt højt sat – der viser, at næsten alle vælger det her helt, helt frivilligt. Jeg tror, at det bygger på noget helt andet, netop det her med man bevidst har skullet fravælge det, når man har købt en ny bil. Og dem, der ikke er blevet gjort opmærksomme på det, har så fået leveret en bil med det her sæt nummerplader, og så har de tænkt: Nå, herregud, det koster en del penge at skifte dem ud. Derfor tror jeg, at procentsatsen er sådan. Hvis det frie valg havde været der, og man fra starten skulle have taget stilling til, om de skulle være neutrale eller med EU-mærke, tror jeg faktisk, procentsatserne havde været helt, helt anderledes.

Værsgo.

Tak. Jeg tror, man kan gøre sig mange spekulationer om, hvorfor procentsatser er, som de er. Det vil jeg ikke stå her og gøre mig klog på. Altså, det tror jeg du skal lave undersøgelser for helt konkret at finde ud af. Man kan altid spekulere i alverdens ting, om man nu havde spurgt anderledes eller gjort noget andet. Men jeg henholder mig bare til, at jeg egentlig synes, at ordningen fungerer fint, som den er, men lad os nu få undersøgt, om det andet kan lade sig gøre, og så må vi tage den derfra.

Tak til Louise Schack Elholm. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Ja, nu kan man egentlig skrotte en del af sin tale, fordi de oplysninger, som ministeren gav, jo ligesom ændrer præmissen for diskussionen her. De rejser så en anden diskussion: Hvordan kunne det gå til, at man i 12 år – er det korrekt, minister? – har fejlinformeret Folketinget? Hænger det sammen med nedskæringerne i SKAT? Er det det, der er årsagen: at man simpelt hen ikke har folk, som har tid til at sætte sig ind, hvad reglerne er, eller hvad skyldes det? Jeg synes, det er meget interessant. Jeg synes da virkelig, at vi skal have undersøgt årsagen til, at man i 12 år – 12 år! – har misinformeret Folketinget.

Vi går i Enhedslisten ind for valgfrihed. Jeg vil godt sige for mit eget vedkommende, at jeg er en af dem, der har fravalgt en EU-nummerplade – så har man noget besvær med at sætte et DK-klistermærke på, hvis man skal køre i udlandet; det er selvfølgelig lidt besværligt – og mit udgangspunkt er, at jeg som EU-modstander ikke synes, at det giver ret meget mening at reklamere for det her projekt. Jeg tror, der er mange andre – mindst 3 pct. – der har det på samme måde: at man ikke ønsker en EU-nummerplade. Jeg synes så ikke, det er rimeligt, at man skal stilles dårligere.

Man kan selvfølgelig godt opfatte det her emne som lidt latterligt, og det kan jeg måske selv være tilbøjelig til, indtil jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvorfor er det egentlig, der skal være et EU-flag på bilen? Hvad er egentlig grunden? Er der nogen, der kan give mig den praktiske grund til, at der skal være et EU-flag, hvis ikke det lige præcis er politik og ideologi – hvis det ikke lige præcis er politik og ideologi? Det er jo ikke sådan, at der gælder særlige afgiftsregler i EU med hensyn til biler eller særlige fartregler i EU med hensyn til biler. Det gør der jo ikke. Det, der eksisterer, er national lovgivning på de her områder. Hvad er begrundelsen for, at der skal være et EU-flag på, andet end ideologi?

Der har jeg siddet længe nok i Europa-Parlamentet til at vide, at det her handler altså ikke kun om biler. Der var et socialdemokratisk medlem, Christa Prets, fra Østrig, som på et tidspunkt i Europa-Parlamentet foreslog, at når der var Champions League i fodbold, skulle EU-flaget rejses, og når der var europamesterskaber i fodbold, skulle EU-hymnen afspilles. Altså, man ser det for sig: Et russisk hold møder et schweizisk hold i Champions League-finalen, og så skal man høre på EU-hymnen og se EU-flaget.

Det siger bare noget om, at det jo ikke er dem, der sætter spørgsmålstegn ved det her, der har startet en ideologisk diskussion. Den ideologiske diskussion er der, og der er nogle, der ønsker at bruge det her EU-flag til at indprente en ganske bestemt opfattelse, og det kan man jo gøre, så længe man har flertallet til det. Jeg synes bare i valgfrihedens navn, at folk skal have mulighed for at vælge noget andet.

Hvis jeg skal kritisere Dansk Folkepartis forslag, er det sådan set for, at der ikke er valgfrihed nok. Ikke fordi jeg vil foreslå, at man kan sætte en rød fane på, men jeg synes da i hvert fald, at man skal have mulighed for et EU-flag, hvis man vil det – det er helt i orden – et dansk flag, hvis man vil det, et DK på nummerpladen er en tredje mulighed, eller slet ikke nogen ting; så må man klare sig med et klistermærke. Altså, valgfriheden i centrum her! Og det tror jeg i virkeligheden er en afpolitisering i modsætning til den politisering, som EU-systemet har påtvunget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Tak for modtagelsen af forslaget her. Jeg tror godt, at jeg kunne have holdt den tale, som hr. Søren Søndergaard lige holdt, for jeg var fuldstændig enig i indholdet. Det centrale ved en nummerplade er jo, at man kan identificere bilen, og at man, når bilen kører i udlandet, kan identificere, hvilket land den er fra. Og der må jeg jo sige, at når man bruger EU-flaget, gør det det faktisk sværere at identificere en bil, for hvis der kommer en bil med EU-flag på, og der står »P« nedenunder, er det så Polen eller Portugal, den er fra? Det skal man have særlig viden for at kunne se. Men det ville være noget nemmere, hvis det var Polens eller Portugals flag, der var på nummerpladen.

Men egentlig er mit spørgsmål til hr. Søren Søndergaard også: Er Enhedslisten indstillet på at støtte, at vi får de her nummerplader med Dannebrog på – om ikke andet så som alternativ til EU-flaget, selv om det mest naturlige ville være, at vi bare havde en nummerplade enten med Dannebrog på eller slet ingen symboler, for det ville være politisk neutralt og også opfylde behovet for identifikation, uden at man kunne tænke de her føderalistiske tanker ind, som jeg kan høre hr. Søren Søndergaard har om baggrunden for, hvorfor der skal EU-flag på nummerpladerne?

Ordføreren.

Hvorfor jeg ikke har EU-flag på min bil? Det har jeg jo præcist fravalgt, fordi jeg synes det er lidt underligt at sætte sådan noget på bilen. Men jeg vil bare sige, at det, vi vil støtte – og det håber jeg da, at vi kan nå frem til, også efter de der 12-årige undersøgelser i Skatteministeriet – er et forslag, som giver fuld valgfrihed. Der nævnte jeg de fire muligheder, som eksisterer. Altså det vil sige, at man har et EU-flag, hvis man ønsker det; man har et dansk flag, hvis man ønsker det; man har bare kendingsmærket for landet, »DK«, hvis man ønsker det; og så har man, at der ikke er nogen kendingsmærker på, men at man kan sætte en mærkat et eller andet sted på bilen, som det er i øjeblikket, hvis man ikke har et EU-flag.

Det er de valgmuligheder, vi finder. Og det kan vel ingen, der går ind for valgfrihed, have noget imod. Så jeg tror, at vi kan nå frem til den konklusion.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Vi går videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jamen som flere har været inde på, er det jo et beslutningsforslag, som har været fremsat flere gange, og som handler om, at det skal være muligt at vælge nummerplade med Dannebrog på. Liberal Alliance har tidligere stemt for beslutningsforslaget, og vi er stadig væk som parti positiv over for beslutningsforslaget. Vi stemmer naturligvis sammen med regeringen, men som skatteministeren lige har redegjort for, synes de juridiske muligheder for at gennemføre beslutningsforslaget nu at være bedre. Derfor vil vi presse på for, at beslutningsforslaget bliver til virkelighed. Tak.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Vi går videre til hr. René Gade, Alternativet.

I Alternativet mener vi, at det danske flag skal samle. Det mener vi også om det europæiske. Vi havde ikke lige selv overvejet spørgsmålet, om der skulle et dansk flag på nummerpladerne, men jeg synes, det har været en fin debat. Der er simpelt hen et DK på nummerpladerne i dag, som jeg forstår det, ud over EU-flaget. Det synes jeg langt hen ad vejen gør, at man kan føle, at ens relation til Danmark er tilkendegivet på nummerpladen, men jeg synes, det er svært at sige nej til muligheden for at have et dansk flag på en dansk bil. Det er ikke noget, vi kommer til at stå stålfast på at gå imod. Jeg synes, det er helt i orden, at man har lyst til at have et dansk flag på sin bil.

Jeg synes dog, der er mange andre muligheder i forbindelse med en bil. Man kan have alle mulige ting inde i bilen, man kan nyde det DK, der står på nummerpladen, men hvis det kommer dertil, at vi finder ud af, at der rent lovgivningsmæssigt er mulighed for, at det kan blive med et DK på, så må vi jo se på det, som der også er flere partier, der har sagt. Jeg synes bare, at det væsentlige her er, at der i dag er en mulighed for at have en neutral nummerplade eller en med et europæisk flag, hvori der også indgår et DK. Derfor synes jeg måske nok egentlig, at vi har et alternativ, og det er jo vigtigt, at der er et alternativ. Hvis der kommer et mere, må vi se på det.

I forhold til om det her rent faktisk splitter mere, end det samler, vil jeg nok umiddelbart sige, at det synes jeg det gør, for det bliver sådan et valg mellem Danmark og det europæiske fællesskab. Det synes jeg er ærgerligt, for vi skal jo finde ud af en eller anden måde at være i det sammen på. I Alternativet lægger vi op til at gå ind i en valgkamp her op til det næste parlamentsvalg, hvor vi står sammen med Diem25, hvor man i den grad også går ind og kigger på, hvad det egentlig er for nogle problemer, der kan være i det europæiske samarbejde, vi kender. Så det gør ikke noget, at man går ind og kigger kritisk på det europæiske samarbejde – på ingen måde. Tværtimod vil det være helt hovedløst at lukke ned for den kritiske debat, der kan være.

Jeg sad og tænkte over, om jeg kunne komme på nogle gode grunde, som hr. Søren Søndergaard efterlyste, til, at der skal være et EU-flag på. Jeg tænker, at der må være nogle gode grunde, ud over at det bare er ren branding af samarbejdet. Det må i hvert fald være sådan, at man gerne vil have, at andre kan se, at man er en del af det fællesskab, man har meldt sig ind i, hvor man giver og tager. I beslutningsforslaget, der er fremsat, står der nogle bemærkninger om, at det har man vedtaget at man skal, når man kører i EU. Så vi må da lige få udforsket, om der ikke er nogen gode grunde til, at der skal være et EU-flag på. Men jeg tænker, at det er vigtigt at have med, også i den her debat, for at den ikke bliver unødig politiseret, at når vi er med i et EU-samarbejde, altså når hele Danmark er med, så er der jo ikke noget odiøst i, at man også skilter med det. Er der så nogen, der ikke har lyst til skilte med det, kan de jo vælge den nummerplade, hvor der ikke står det på.

Der er korte bemærkninger, og først er det fra hr. Mikkel Dencker.

Men Danmark er jo ikke kun medlem af EU, vi er også medlem af FN, medlem af Nordisk Råd, vi er medlem af mange internationale organisationer, som jeg faktisk tror der er større folkelig opbakning til, end der er til lige EU, fordi EU er så politiserende. Jeg tror godt, jeg kan svare på hr. René Gades spørgsmål om, hvorfor det er, at der skal EU-flag på nummerpladerne. Det handler om, at EU gerne vil omgive sig med de samme symboler, som en stat normalt har – man har et flag, en nummerplade, en mønt og en hymne, som man spiller ved festlige lejligheder. Det tror jeg er grunden til det, og det skal på længere sigt få EU-projektet til at glide nemmere ned hos danskerne. Det er nok det, der er baggrunden.

Jeg er faktisk enig i, at det burde være et symbol, der samler, som er på nummerpladerne, og det mener jeg at Dannebrog gør, for når man bruger Dannebrog til at identificere en bil, viser det sådan set bare, at ejeren bor i Danmark, og det er der jo ikke noget politisk i – det er en nøgtern konstatering – mens EU-flaget ikke har noget at gøre på nummerpladerne ud fra en identifikationsmæssig synsvinkel.

Værsgo.

Det er også derfor, at min fornemste opgave med at gå på talerstolen i dag egentlig var, at det her skulle være en ordførertale, der ikke splittede, og det tænker jeg også vi godt kan være enige om. Det er der ingen grund til. For det er ærgerligt, hvis det danske flag bliver et symbol på noget, der er nogle partier forundt, og samtidig noget, der ikke er andre forundt; nogen i befolkningen, der vælger det til, og andre, der vælger det fra. Altså, Danmark har et flag, og det er det danske flag. Det bruger vi, og det kan være, vi skal blive bedre til at bruge det. Men jeg synes, det er afgørende, når man laver et beslutningsforslag som det her, at man netop også tager med, om det rent faktisk kan være, at den måde, det bliver fremlagt på, splitter mere, end den samler.

Jeg synes ikke, der er noget galt i at tage forslaget op her, men man kan sige: Vi har muligheden i dag. Der bliver henvist til, at hvad angår DK, skal man have en forudgående viden for at kunne afkode sådanne to bogstaver. Det skal man jo også med et nationalflag, men jeg tænker: Jeg synes, det er fint, det er blevet taget op. Vi er ikke afvisende over for en dag at kunne sige ja til det. Jeg synes, vi har de muligheder, der dækker vores behov, i dag.

Så er det hr. Søren Søndergaard.

Nu lykkedes det lige hr. Mikkel Dencker at komme mig i forkøbet, for jeg ville nemlig også spørge, når nu hr. René Gade bruger argumentet om, at det er et symbol på noget, man har meldt sig ind i og tilsluttet sig, om vi så eventuelt kunne lave et forslag om, at man satte FN-flaget på? For det er jo ligesom også noget, man har meldt sig ind i. Der er ovenikøbet danske soldater, der har ofret deres liv i FN's tjeneste. Og det er jo noget, vi normalt er meget stolte af, så det kunne da være en idé. Så kunne vi da ligesom over for folk ude i rummet markere meget tydeligt, hvor vi hører til, nemlig på jorden. Var det eventuelt et kompromisforslag, vi kunne blive enige om?

Ordføreren.

Hvilket parti vi end sendte det her ud i, tror jeg, vi ville få mange spændende forslag til, hvad der egentlig burde være på de nummerplader. Jeg vil ikke afvise det, hr. Søren Søndergaard kommer med. Men jeg synes heller ikke, det er væsentligt at stå og sige, hvad andre alternativer kunne være. I dag har vi en nummerplade, hvor der er et EU-flag og der står DK på nedenunder, og så kan man vælge, at man ikke vil have noget stående. Det synes jeg er glimrende. Det viser, at man er en del af større fællesskaber.

Man er velkommen til at komme med forslag til alt mulig andet. Vi har det her i Skatteudvalget, og der er nogle ting i forhold til en registreringsafgift, der er en registreringsattest, der er alle mulige registreringer. I bund og grund handler det om, at man kan registrere, hvilke biler det er, der kører rundt. Så jeg tænker, at det ikke er fuldstændig ligegyldigt, hvilke andre symboler vi putter på. Det her har trods alt en eller anden kontekstberettigelse.

Så er det hr. Henrik Brodersen.

Tak. Tak for den varme modtagelse af det, og at man vil se på, om vi nu skal have den her valgfrihed. Ordføreren er inde på, at det muligvis kunne splitte, om man var for det ene, eller om man var for det andet. Lige præcis det at samles om ens nationale symbol, netop flaget, kan vel ikke være splittende. Vi har jo faktisk allerede det her i dag, hvor man har det europæiske flag på sin nummerplade, eller også har man ingenting. Jeg synes jo netop, at det at reklamere for sit land ville være mere neutralt end eksempelvis for et politisk projekt, man måske slet ikke var enig i. Så jeg er glad for den modtagelse, som Alternativet giver det her forslag.

Og så har vi jo verdensrekord i forskellige typer, når det gælder udformning af nummerplader. Der blev vel også for snart 20 år siden givet mulighed for, at man kunne skrive mormor og farfar og alt mulig andet på nummerpladen. Så vi er jo i den grad nogle, der giver den gas.

Værsgo.

Jeg tror bare, jeg vil opsummere og sige, at det her ikke skal skille os ad. Alternativet vil nok ikke komme til at fremsætte det her forslag. Vi fremsætter så mange andre, vi synes er interessante. Jeg mener, at vi har de alternativer, der skal til, både for at vise, at man er fra Danmark, og at man er en del af Det Europæiske Fællesskab, ved at have en nummerplade, der viser det, og så har vi en, hvor der ikke står noget. Det er for os interessant nok.

Så må jeg hellere lige sige med det samme, at hverken jeg eller andre kan foruddiskontere, at vi kommer til at være positive i den forstand, at vi vil stemme for sådan et forslag her, hvis det bliver muligt, altså sådan rent lovmæssigt. Men jeg siger bare, at der ikke er nogen grund til at splitte nogen på nuværende tidspunkt, når vi ikke engang ved, om det bliver en realitet.

Tak til hr. René Gade. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre.

Jeg synes måske, det er relevant at putte ind i debatten, at hvis man har lyst til at bruge sin bil til at markere en politisk holdning, har man jo altså frihed til det. Det ved jeg der er en del også politikere der gør, når der er valgkamp – sætter vores navne og partifarver osv. på bilen. Det er jo altså også fuldt tilladt at putte et flag på sin bil, hvis man har lyst til det. Man kunne måske endda male bilen i et flags farver, hvis man havde lyst til det.

I diskussionen her om nummerplader har vi i Det Radikale Venstre den tilgang, at de skal virke i forhold til det, der er formålet, nemlig at genkende, hvor bilen kommer fra, og at kunne se nogle tal og nogle bogstaver, så man kan finde ud af, hvem der ejer bilen. Vi synes også, det er meget logisk, at man i Europa går sammen og laver nogle fælles regler for, hvad der er en nummerplade, så man kan genkende biler, når de krydser grænsen. Jeg synes også, det er meget logisk, at den nummerplade, en dansk statsborger køber retten til at sætte på sin bil, kan gælde i andre lande, for langt de fleste danskere kører nok til et andet land på et eller andet tidspunkt. Om der så er et EU-flag på eller et dannebrog eller noget andet, har vi ikke de store holdninger til.

Som det jo fremgår af debatten, har regeringen eller ministerierne fundet ud af, at der måske gælder nogle andre regler, end man har troet. Lad os se, hvad det så er for nogle regler, man finder ud af gælder, og så lad os tage den derfra. Vi har ikke de store ideologiske holdninger til, hvilket flag der er på, eller om der overhovedet skal være et flag på nummerpladen.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Dencker.

Jeg skal kort og klart spørge ordføreren: Hvis det juridisk kan lade sig gøre, vil Det Radikale Venstre så være med til at give danskerne mulighed for at have Dannebrog på nummerpladen i stedet for EU-flaget?

Ordføreren.

Ja, hvis man så også kan bruge nummerpladen i et andet land. Jeg synes, det ville være lidt dumt at give folk en nummerplade, som så ikke gælder i et andet land, for de fleste rejser nok til et andet land. Hvis det kan lade sig gøre inden for den ramme, vi har besluttet sammen med andre lande, er der ingen problemer med os.

Hr. Mikkel Dencker.

Uanset om sådan nogle nummerplader juridisk måtte være godkendt, mener ordføreren så ikke alligevel, at det nok vil være sådan, at langt de fleste politibetjente i vores nabolande godt kan forstå, at den her bil er fra Danmark, hvis der sidder et dannebrogsflag på nummerpladen og der står DK nedenunder?

Ordføreren.

Jo, det tror jeg. Jeg synes bare, det ville være lidt ærgerligt for folk, hvis de ender med at få en eller anden bøde i Tyskland, fordi deres nummerplade – hvilket de formentlig ikke har anet – ikke har gyldighed i Tyskland. Jeg synes, det vil være lidt dumt, hvis vi giver vores borgere nummerplader, som betyder, at de kan risikere at få en bøde i et andet land.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Vi går videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Sikken et drama vi har i dag i Folketingssalen om mysteriet om, hvad der er sket de sidste 12 år på det her område. Jeg kan egentlig godt forstå, at DF genfremsætter det her forslag, for hvis man er EU-modstander, vil man hellere have Dannebrog på sin nummerplade. Det synes jeg er fint. I SF har vi en meget pragmatisk holdning til det her: Hvis det ikke ændrer noget i forhold til Wienerkonventionen, altså det fælles samarbejde, vi har omkring, hvordan man skal kunne genkende nummerplader, og for den praktiske betydning, det skal have, skal folk selvfølgelig have lov til at sætte Dannebrog på deres nummerplade. Vi synes på ingen måde, at der er noget galt i det.

Da forslaget blev diskuteret i 2012 eller 2013, havde SF jo en minister på den her post, og jeg skulle også lige genlæse, hvad han sagde dengang. Det var meget faktuelt, i forhold til den vurdering man havde af Rådets forordning om nummerplader osv., nemlig at man enten skulle vælge EU-flaget eller alene have DK som kendingsbogstaver. Det er jo en misforståelse, som vi har fået opklaret i dag. Personligt vil jeg sige, at der er mere spændende ting, man kan bruge Dannebrog til, nemlig i forhold til nationalfølelsen, ved fødselsdage eller have det hængende i sin flagstang. Men hvis man ønsker at have det på sin nummerplade, har vi det helt fint med, at det skal være en mulighed. Så hvis der ikke er nogen praktiske problemer i det – det må vi jo få afklaret – støtter vi det.

Den næste er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her beslutningsforslag, som er fremsat af DF, handler om, hvorvidt man skal have mulighed for at have et dannebrogsflag på sin nummerplade i stedet for et EU-flag. I Det Konservative Folkeparti elsker vi jo vores Dannebrog – vi synes faktisk, det er noget af det smukkeste, vi har i verden, og som Alternativets ordfører sagde, er det jo også en af de ting, som samler os som folk. Så derfor har vi sådan set stor sympati for, at vi skal have undersøgt den her mulighed for, om vi kan få Dannebrog på danskernes nummerplader.

Der har så været den her fejlfortolkning af Wienerkonventionen tidligere, som muligvis åbner op for – det er i hvert fald det, som Skatteministeriet skal undersøge nu – at vi faktisk kan indføre det her i Danmark. Og det ser vi meget positivt på. Det er klart, at man så skal have fundet en model for, hvordan vi i praksis kan få indført muligheden for at vælge Dannebrog på nummerpladen, såfremt den her undersøgelse i Skatteministeriet ender ud i, at det kan være en gangbar vej.

Så derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi vil meget gerne se positivt på at få indført det her som en valgfri ordning, såfremt Skatteministeriets undersøgelse åbner op for muligheden.

Tak til hr. Anders Johansson. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det faktisk ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tilbage i oktober 2009 fik de første danske biler monteret EU-nummerplader. At de her nummerplader blev indført i Danmark, var desværre ikke et træk, som kom bag på Dansk Folkeparti. Som bekendt er regeringen jo – og der er også tale om de foregående regeringer – overbeviste tilhængere af Den Europæiske Union i dens nuværende udformning, og der trækkes jo ivrigt i retning af yderligere udvikling hen imod Europas Forenede Stater. Derfor er det heller ikke overraskende, at danske regeringer ligger under for den modedille, der har bredt sig til andre EU-lande, nemlig at sætte EU-flag på nummerpladerne.

Jeg tror, at man må sige, at det handler om, at det har været til stor ærgrelse for skiftende regeringer, at danskerne, nemlig tidligere, ikke har været sådan rigtig begejstret for EU, i hvert fald ikke så meget, som politikerne i tilhængerpartierne måske havde kunnet ønske sig det. Det er så kommet til udtryk ved, at danskerne flere gange har stemt nej til yderligere udvikling af EU i retning af en europæisk forbundsstat.

Derfor er det også nærliggende at drage den konklusion, at den langsigtede strategi bag ideen om at forsyne nummerplader med EU-flag er, at den fremtidige udvikling af EU vil glide nemmere ned hos de besværlige vælger, hvis de vænnes til at kigge på EU-symboler hver eneste dag, for EU-symbolet er og bliver et politisk symbol. Det ligger lige for at betragte beslutningen om at påtrykke EU-flaget på danske nummerplader som en politisk manifestation og som et forsøg på at liste EU-symboler ind i danskernes hverdag ad bagdøren.

Derfor kan man også bare forestille sig, hvad det næste træk måtte kunne blive. Skal det være at sidestille EU-flaget med Dannebrog, eller bliver det, at der er om nogle år gøres endnu et forsøg på at afskaffe kronen til fordel for euroen?

I Dansk Folkeparti finder vi det urimeligt, at danskernes biler på den måde gøres til reklamesøjler for et politisk projekt, og vores holdning bliver ikke mildere af, at man giver den opmærksomme bilejer mulighed for at fravælge EU-flaget på sin nummerplade. For ganske vist er det på papiret frivilligt, om man vil have en EU-nummerplade eller ej, men reelt favoriseres EU-nummerpladen jo ikke kun ad formelle kanaler, men såmænd også af mange bilforhandlere, som tager valget på vegne af køberen.

Et øvrigt eksempel er jo også, at EU-nummerpladen faktisk har en meget åbenlys konkurrencefordel, nemlig at den er forsynet med nationalitetsmærke, som vi jo har diskuteret en hel del i dag, og det betyder, at bilejerne ikke behøver at købe et DK-skilt, hvis de vil køre i deres bil i udlandet. Den konkurrencefordel fører til, at størstedelen af de nyindregistrerede biler i Danmark, som kører på danske veje, er udstyret med EU-nummerplader.

Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er, fordi alle bilisterne er glødende tilhængere af EU og vil bruge deres bil til at gøre reklame for projektet, men måske drejer det sig bare om den praktiske detalje, at man så slipper for at sætte klistermærket på sin bil, når man vil køre til udlandet. Og måske drejer det sig også for manges vedkommende om, at bilforhandleren havde valgt for bilisten.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er rimeligt, at danskerne på den måde bliver påduttet at gøre reklame for et politisk projekt, som mange ikke bryder sig om eller i hvert fald er skeptiske over for. Det er baggrunden for, at vi har valgt at fremsætte beslutningsforslaget her, hvormed vi foreslår, at der indføres nummerplader med dannebrogsflag i stedet for EU-flaget, og som bilejeren helt frit skal kunne vælge på lige fod med EU-nummerpladen. For Dannebrog er i modsætning til EU-flaget et politisk neutralt symbol, som alle danskere vel kan identificere sig med. Dermed sikrer vi, at danskerne får mulighed for at kunne vælge en nummerplade, hvor nationalitetsmærket indgår, uden man behøver at gøre sin bil til en brik i promoveringen af Den Europæiske Union.

Til allersidst vil jeg bare sige tak for debatten. Jeg vil også gerne takke for den faktisk forholdsvis positive modtagelse af vores forslag. Det har faktisk været lidt overraskende at opleve, når man tager de to foregående behandlinger af forslaget, der har været her i Folketinget, i betragtning. Så jeg glæder mig til at høre om resultatet af det arbejde, som skatteministeren har sat i gang, og så kan jeg da godt kvittere med, at hvis muligheden for dannebrogsnummerplader skulle være til stede sådan rent juridisk, vil Dansk Folkeparti i hvert fald meget gerne indgå i en meget saglig og konstruktiv dialog med Folketingets øvrige partier og regeringen om, hvordan sådan en ordning kan udformes. Så tak for modtagelsen i dag.

Måske er tredje gang alligevel lykkens gang.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.