Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 70:

Forslag til folketingsbeslutning om større statslig medfinansiering af kunstakademierne i Aarhus og Odense.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er kulturministeren.

Tak for det. Beslutningsforslaget her har til formål at styrke kunstuddannelserne i hele landet ved at øge den statslige medfinansiering af kunstakademierne i Aarhus og i Odense. Forslaget pålægger regeringen at omprioritere den statslige støtte til kunstuddannelserne på en måde, så en andel på i alt 4 mio. kr. af den statslige driftsbevilling til Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler gives som tilskud til Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi, og det skal ske med virkning fra 1. januar 2019.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at jeg fuldt og helt deler forslagsstillernes ønske og intentioner om at styrke de kunstneriske uddannelser i hele landet. Det er bl.a. derfor, at jeg i efteråret 2017 har sat gang i et arbejde, hvor rektorerne for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal udarbejde deres bud på konkrete tiltag, samarbejdsmuligheder og fælles løsninger på de problemer, der er. Formålet er jo at styrke den kunstneriske uddannelsessektor. Det er en ambition, som jeg synes det er helt nødvendigt at have.

Både de statslige uddannelsesinstitutioner og de selvejende uddannelsesinstitutioner – og de selvejende uddannelsesinstitutioner ligger jo i Aarhus og i Odense, mens den her i København er en statslig uddannelsesinstitution – har i den her forbindelse tilkendegivet en interesse i at samarbejde om at styrke deres uddannelsesvirksomhed. Det gælder altså også Kunstakademiets Billedskoler og de to selvejende kunstakademier i Aarhus og i Odense. I den proces, der er i gang nu, drøfter de bl.a. måder, hvorpå de kan sikre et samarbejde, en bedre videndeling og investeringer i uddannelsernes videngrundlag, deres samarbejde om håndtering af administrative opgaver og også nogle tiltag, som skal forbedre de kunstneriske dimittenders muligheder for beskæftigelse og for at skabe et økonomisk bæredygtigt liv med deres kunst.

Af respekt for den proces, som altså er i gang lige nu, hvor rektorerne selv deltager, vil jeg gerne have lov til at give dem arbejdsro, imens arbejdet pågår. Derfor vil jeg gerne afvente resultaterne af det arbejde, som foreligger i løbet af foråret, inden jeg tager stilling til eventuelle konkrete tiltag på uddannelsesområdet. Jeg kan derfor meddele, at regeringen ikke kan støtte op om beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort kommentar fra hr. Alex Ahrendtsen.

Det er skuffende, vil jeg sige til ministeren. Regeringen bruger jo mange ressourcer på at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden ud i landet, men så snart det kommer til kunst- og kulturområdet, så er det, som om man bliver håndsky. F.eks. vores forslag om at nedlægge Statens Kunstfond og lave regionale kunstfonde har ministeren ikke syntes var en god idé. Og nu synes man heller ikke, at det er en god idé at styrke kunstakademierne i Odense og Aarhus ved at tage nogle penge fra akademiet i København. Hvorfor egentlig den der håndskyhed over for kulturens område, når det kommer til udflytning af statslige arbejdspladser og statslige midler?

Ministeren.

Det her er sådan set ikke et udtryk for håndskyhed. Man kan selvfølgelig være uenig i, hvordan man skal prioritere, og på hvilke tidspunkter man skal prioritere. Hvis man beder mennesker om at udføre et forberedende arbejde med henblik på nogle generelle tiltag, generelle forbedringer, så synes jeg faktisk, det vil være en form for disrespekt midt i den proces at gribe ind og sige, at nu flytter vi altså nogle midler et sted fra til et andet sted, før man har set, hvad det er for forslag, de kommer med, og hvilke forslag det så er, man også ønsker at gå videre med, som indebærer nogle andre politiske prioriteringer. Så det er egentlig et udtryk for respekt for arbejdsprocessen, som er i gang. Det var det sådan set også i det foregående beslutningsforslag. Det er den generelle tilgang, jeg har til det. Den kan man selvfølgelig være uenig i.

Dertil kommer så, at selv om man gennemførte beslutningsforslaget, som det ligger her, og flyttede 4 mio. kr. fra København til Odense og til Aarhus, så er jeg ikke helt sikker på, at det kan løse de udfordringer, der er. Så jeg vil gerne have lov til at se på tingene i et samlet hele og i første omgang få afsluttet det arbejde, som allerede er i gang. Så det er altså ikke håndskyhed.

Spørgeren.

Hvis jeg forstår ministeren rigtigt, vil hun afvente processen, og når den er færdig, så kunne man sagtens forestille sig, at der blev flyttet midler ud til de her kunstinstitutioner i Aarhus og Odense, og endda flere midler, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt for at have den kvalitet, som ministeren ønsker. Er det sådan, jeg skal forstå det, altså at ministeren faktisk lige sparker det til hjørne, men overordnet er positivt indstillet over for at flytte midler ud af hovedstaden til de her to kunstinstitutioner, når arbejdet er afsluttet?

Ministeren.

Det, jeg er optaget af, er at øge kvaliteten, og det gælder sådan set både i København, i Aarhus og i Odense – eller i det hele taget der, hvor man vælger at have kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Strukturen på det kan man selvfølgelig også til enhver tid diskutere. Jeg er ikke sikker på, at det er en god idé, hvis man også vil løfte kvaliteten på de kunstuddannelser, man har her i København, at flytte ressourcer herfra og andre steder hen. Det kan da godt være, at det viser sig at være en god idé. Jeg vil ikke udelukke noget på forhånd, men jeg vil bare sige, at jeg som afsæt synes, at man jo må vide, at de statslige uddannelsesinstitutioner er fuldt finansieret fra statens side. Og det er altså en anden organisationsform, der er, på uddannelserne i Aarhus og i Odense, fordi det er selvejende institutioner, og dermed er der også kommunal medfinansiering. Det betyder jo ikke, at staten ikke kan medfinansiere i Odense og i Aarhus, og det gør vi allerede nu, men hvis man skal flytte ressourcer fra en statslig kulturuddannelse til to andre, må man i hvert fald også have beskrevet, hvilke konsekvenser det vil få for de uddannelser, som ligger her i København. Så det er sådan set det, der er baggrunden for det. Jeg vil ikke udelukke noget, jeg vil heller ikke tilslutte mig noget på nuværende tidspunkt. Jeg synes, det er en relevant diskussion, men lad os nu lige afvente det arbejde, som pågår for øjeblikket.

Så siger vi tusind tak til ministeren for dagens indsats og går over til ordførererne. Den første ordfører er hr. Daniel Toft Jakobsen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag lægger Dansk Folkeparti op til en øget statslig medfinansiering af kunstakademierne i Aarhus og Odense på bekostning af Det Kongelige Danske Kunstakademis billedkunstskoler i København. Forslaget vil betyde, at der omprioriteres 4 mio. kr. årligt fra kunstakademiet i København til kunstakademierne i Aarhus og Odense.

Målet med forslaget er sådan set godt, for der er ingen tvivl om, at kunstakademierne i både Aarhus og Odense gør et godt stykke arbejde i forhold til at skabe gode, faglige kunstneriske miljøer for at sikre uddannelsesmuligheder inden for feltet i hele landet. Det er vigtigt, at der rundtomkring i Danmark er mulighed for at dygtiggøre sig inden for sit kunstneriske talent og udleve sit potentiale. Det er bestemt et arbejde, der fortjener anerkendelse. I forhold til beslutningsforslaget er der derfor grund til at bakke op om målet, nemlig stærke kunstneriske uddannelser også i Odense og Aarhus. Samtidig må det bemærkes, at vi i Socialdemokratiet ikke finder det forslåede middel rimeligt.

For det første står Dansk Folkeparti sammen med regeringen bag omprioriteringsbidraget og besparelserne på kulturområdet. Omprioriteringsbidraget betyder jo, at der fra 2016 er sparet adskillige hundreder millioner kroner på kulturområdet, og de besparelser har også ramt kunstakademiet i København. Derfor virker det sådan lidt besynderligt, at man foreslår, at en uddannelsesinstitution, der i forvejen er underlagt besparelser, nu skal spare meget mere og endnu mere.

For det andet pågår der som bekendt i øjeblikket et arbejde om den fremtidige struktur for de kunstneriske uddannelser, hvilket ministeren også var inde på, og derfor giver det ikke rigtig mening at træffe beslutninger her og nu om forslag, der er kommet i form af et beslutningsforslag som det her, der vedrører strukturen omkring de kunstneriske uddannelser.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget. Og jeg skulle hilse fra SF og sige, at de heller ikke støtter det.

Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen.

Ordføreren siger, at målet er godt, men midlet er knap så godt. Så er mit spørgsmål: Hvilke midler vil Socialdemokraterne så bringe i anvendelse for at styrke de kunstneriske uddannelser i Aarhus og Odense, når man ikke vil tage dem fra København? Hvordan vil man sikre, at de bliver styrket, også finansielt?

Ordføreren.

Man kunne jo starte med at droppe det her omprioriteringsbidrag, som har medført store, store besparelser, og som også har ramt de kunstneriske uddannelser, så det ville da være et første skridt.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo pebernødder, vi snakker om, når det kommer til de her kunstneriske uddannelser i Aarhus og København, og det er jo så alle, det kommer til gavn. Taler vi om de her to kunstneriske uddannelser i Aarhus og Odense, hvordan vil Socialdemokraterne så styrke dem, når det ikke skal gøres, sådan som vi har foreslået det? Hvad er midlet til at styrke dem finansielt? Hvordan vil man gøre det? Parkerer vi lige omprioriteringsbidraget? For det er jo forholdsvis små midler i forhold til det, vi foreslår.

Ordføreren.

Nu synes jeg, at jeg gav et svar før, men jeg kan også godt prøve at give et andet svar. Jeg mener, at sådan et forslag med den intention, som jo er god på rigtig mange måder, egner sig bedre til et forhandlingslokale med al den grundighed omkring beslutningsgrundlag, analyse af konsekvens og inddragelse af de institutioner, som bliver ramt og sådan nogle ting, end det egner sig til en hurtig debat her i Folketingssalen, hvor man har 30 sekunder til at svare på spørgsmålet. Så det ville sådan set være mit forslag, at Dansk Folkeparti, hvis man har sådan nogle ønsker, bringer det ind i et forhandlingslokale, hvor man kan behandle det langt mere grundigt, se langt mere på konsekvenserne, end hvad der er mulighed for her, og end hvad man kan læse ud af de relativt korte bemærkninger, som Dansk Folkeparti selv har skrevet til det her beslutningsforslag.

Det blev så til 40 sekunder, men vi siger tak til hr. Daniel Toft Jakobsen og går videre i ordførerrækken til fru Britt Bager, Venstre.

Tak for det. Beslutningsforslaget B 70 lægger op til en større statslig medfinansiering af kunstakademierne i Aarhus og Odense ved en omprioritering af den statslige støtte til Det Kongelige Danske Kunstakademi, som ligger i København. Forslaget kommer i forlængelse af en debat om den generelle bevillingsfordeling mellem kunstskolerne i Danmark og i forlængelse af efterårets debat om fusion af de kunstneriske uddannelser.

Det Kongelige Danske Kunstakademi har som statslig institution en række opgaver inden for formidling, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning. Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi er selvejende institutioner og overvejende kommunalt støttede. Det betyder bl.a., at de to kunstakademier ikke er forpligtet til at leve op til de aftaler og krav, der følger med, når man er en statsejet institution. Derfor følger der også en anden pose penge med fra staten til de selvejende institutioner.

Jeg deler faktisk fuldt ud forslagsstillernes ønske om at styrke de kunstneriske uddannelser i hele landet, men af respekt for det arbejde, som kulturministeren igangsatte i efteråret 2017, kan vi ikke støtte op om det her forslag, i hvert fald ikke nu. Der pågår nemlig et arbejde, hvor de kunstneriske uddannelser udarbejder deres bud på, hvordan vi kan styrke uddannelserne. Det skal de have arbejdsro til at færdiggøre, og jeg ser frem til at se resultatet af det arbejde og vil derefter tage beslutningen om, hvordan Venstre stiller sig.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Tak. Ordføreren er jo, så vidt jeg husker, valgt i Aarhusområdet. Jeg går ud fra, at det lokalt valgte folketingsmedlem også har haft en samtale med Aarhusinstitutionen om det her.

Jeg kan forstå, at fru Britt Bager er enig i hensigten, men vil afvente resultatet af det arbejde, som ministeren har sat i gang. Når det så er overstået, er ordføreren så villig til at finde nogle penge til at styrke de kunstneriske uddannelser i bl.a. Aarhus, så de bliver bedre, for pengene er jo ret afgørende for, om kvaliteten af en uddannelse er høj nok? Vil ordføreren være med til at finde nogle penge, eventuelt i akademiet i København?

Ordføreren.

Nu skal det her jo ikke kun dreje sig om Aarhus, fordi jeg er valgt i Aarhus. Jeg repræsenterer Venstre i dag, og derfor bekymrer jeg mig lige så meget om den institution, der ligger i Odense, som om den, der ligger i Aarhus, lige såvel som jeg ved, at hr. Alex Ahrendtsen, der er valgt i Odense, bekymrer sig lige så meget om den i Aarhus som om den i Odense. Nu skal vi lige hæve os en lille smule op over den der lokale sognepolitik.

Men ja, for mig er det afgørende ikke at finde pengene. Det afgørende er, at vi styrker det kunstneriske miljø, og vi skal have vished for, at vi, hvis vi flytter penge ud fra København til de to andre institutioner, så rent faktisk styrker kvaliteten i hele Danmark. Vi må også forholde os til, at det her er et lille miljø, og derfor er det nogle gange sådan, at det giver bedre mening at centrere det end at sprede det ud.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det var dog noget af en udmelding, at man vil til at centralisere! På andre områder vil den Venstreledede regering jo flytte arbejdspladser ud uden at have en forudgående analyse af, om det kan betale sig. Man gør det jo af hensyn til sammenhængskraften. Nu siger ordføreren søreme, at det kan være lige så godt at centralisere de her kunstneriske uddannelser. Hvordan i alverden hænger det sammen? Er Venstre nu blevet et centraliseringsparti? Går man ikke ind for udflytning af arbejdspladser, når det handler om kultur og kunst?

Ordføreren.

Det var absolut ikke det, jeg sagde. Det, jeg sagde, var, at hvis vi skal i gang med at omfordele, bliver vi nødt til at sikre, at vi ikke spreder det her ud i et for tyndt lag. Der er allerede en institution i Odense. Den er velfungerende. Der er en i Aarhus, den er velfungerende. Det er muligt, at det giver mening at flytte fra København ud til de konkrete institutioner. Det vil jeg ikke afvise, men jeg vil afvente det arbejde, der pågår i øjeblikket. Og hvis det viser sig, at vi spreder for tyndt og dermed mister noget kvalitet, så vil jeg også have lov til at være varsom med at gøre det, selv om det ville betyde, at der ikke blev flyttet noget til mit eget område, og selv om det ville betyde, at der ikke ville blive flyttet noget til hr. Alex Ahrendtsens eget område.

Tak til fru Britt Bager. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Nu var jeg jo meget positiv over for det sidste forslag, som Dansk Folkeparti fremsatte. Det må jeg indrømme at jeg ikke helt kan være her.

Altså, det er muligt, at der ligger et grundigt forarbejde bag forslaget, men så synes jeg bare ikke, at det fremgår af bemærkningerne – for nu at sige det sådan ligeud. For forslaget går i al sin enkelhed ud på at overflytte 4 mio. kr. af statens bevilling til Kunstakademiet i København til det fynske og jyske kunstakademi, som har en anden status. Og umiddelbart lyder det jo meget enkelt, og fra Enhedslistens side støtter vi, at man flytter uddannelsesinstitutioner ud i hele landet. Altså, vi går ind for, at der er uddannelsesinstitutioner i hele landet. Og vi ser med undren på den politik, der har været gennemført i mange år, hvor man f.eks. har nedlagt lærerseminarier osv. og har koncentreret det hele i større byer.

Men spørgsmålet er jo, om det er så enkelt i den her sag. Får vi f.eks. det samme ud af 4 mio. kr. udflyttet til Aarhus og Odense, som vi gør i København? Eller kan det her forslag reelt komme til at betyde en samlet nedskæring på det kunstneriske output – med negative konsekvenser for hele landet? Det bliver vi jo nødt til at kigge på. For det er jo ikke bare sådan, at man kan sige, at en krone er lige meget værd, ligegyldigt hvor den bruges. Så kunne man jo også tage, hvad ved jeg, 50.000 kr. og lægge dem på Bornholm. Så har man gjort noget for Bornholm. Sådan er virkeligheden jo ikke; der er synergieffekter, der er forpligtelser, der er krav, der er alt muligt. Det må man jo have en vurdering af, før man træffer den her beslutning.

For ellers kunne man sige: Hvorfor kun 4 mio. kr.? Altså, hvorfor ikke 8 mio. kr.? Det kunne jo være fristende at trumfe hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti og sige 8 mio. kr. til Aarhus og Odense. Og hvorfor kun Aarhus og Odense? Altså, jeg synes alt for ofte, at Sønderjylland, for slet ikke at snakke om Sydhavsøerne, ikke bliver taget med. Det bliver meget ofte Odense og Aarhus, når vi snakker om at flytte ting ud. Så hvorfor ikke dem? Der vil jeg sige, at argumenterne simpelt hen mangler. Det kan godt være, at de er der, men de fremgår ikke af bemærkningerne, de mangler simpelt hen. Derfor virker forslaget en lille smule som et symbolforslag, altså at man viser sin gode vilje til at ville flytte noget ud og man så tænker på et tal og så nævner det, uden at argumentationen er klar.

De argumenter kan selvfølgelig komme i udvalgsbehandlingen, og der vil vi også være lydhøre over for dem, for det er ikke et princip, vi snakker om her. Men på det foreliggende grundlag kan vi altså ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo altid en fornøjelse at diskutere kultur- og kunstpolitik med hr. Søren Søndergaard. Skal jeg forstå det sådan, at hvis Dansk Folkeparti bliver bedre til at argumentere for, hvorfor vi synes, man skal tage nogle af midlerne fra Kunstakademiet i København og flytte dem til Aarhus og Odense for at styrke dem, ville Enhedslisten godt kunne støtte op om det her, altså hvis vi bliver bedre til at forklare, hvorfor vi vil det? Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Ja, altså, hvis der kan føres, måske ikke bevis, men det kan gøres sandsynligt, at det kunstneriske output – for det er det, vi snakker om, vi laver jo ikke kunstneriske uddannelser af hensyn til egnsudviklingsstøtte, vi laver kunstuddannelser af hensyn til det kunstneriske output – kan blive det samme eller større ved at lægge nogle ting mere ud, er vi da positive over for det.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo et klart svar. Kunstakademiet i København får i dag 48 mio. kr. Det er 15 gange mere end Aarhus, det er 15 gange mere end Odense. Det siger sig selv, at når man har så mange flere penge at gøre godt med, kan man hyre bedre lærere, man kan tiltrække bedre kunstnere, man kan investere mere i uddannelserne. Så hensigten er den enkle at styrke uddannelserne i Aarhus og Odense ved at give dem nogle flere penge, så der bliver en bedre balance mellem Aarhus og Odense på den ene side og København på den anden side. Det var i hvert fald hensigten. Jeg ved ikke, om det er nok til at overbevise ordføreren.

Ordføreren.

Nej, for det er ikke nogen argumenter; det er lidt tænk på et tal. Hvorfor ikke 8 mio. kr.? Så ville det være endnu bedre. Og sagen er jo, at det må sammenkædes med, hvilke forpligtelser man har, hvilke områder man fungerer i, hvilke synergier man arbejder sammen med, hvilke andre institutioner der ligger i nærheden. Der er en masse ting, der skal tænkes ind, og jeg må indrømme, at jeg synes, at noget af den her debat om at flytte ud er blevet noget populistisk for mig. Det må jeg bare sige. Jeg var fuldstændig imod den der kommunalreform, der blev gennemført, fordi det betød en centralisering, men når folk – det er ikke hr. Alex Ahrendtsen – kommer med forslag om, at Folketinget skal udflyttes og sådan noget, er det usagligt.

Tak til hr. Søren Søndergaard, der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Hvis man ser på tabellen, som er i bemærkningerne her til beslutningsforslaget fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, så er det naturligt at få den tanke, at der dog er utrolig stor skævhed i de her tal. Det er der både i de statslige bevillinger og i de kommunale bevillinger. Kunstakademiet i København har i forhold til de øvrige mange penge at gøre med, så hvis man ser på det, er der god grund til at overveje, om det har den rigtige fordeling, som måske også bare er historisk bestemt eller kommet ud af, hvad det nu er kommet ud af, måske at der var et kunstakademi, og så har man, skal vi sige, mere lokalt på Fyn og i Aarhus etableret noget, dog med en anden struktur.

Derfor kunne man selvfølgelig godt sige, at det jo i hvert fald interesserer et par kommuner, som er nævnt her i forslaget, at have et kunstakademi, og derfor giver de kommunale bevillinger. Der kan vi så konstatere – og det er selvfølgelig en statsinstitution – at København åbenbart ikke har samme interesse i at støtte et kunstakademi, for det kunne jo sådan set hurtigt afbalancere det, som der tales om her at flytte. Derfor kunne det jo godt være et signal.

Så er der også det, vi kan konstatere i andre sammenhænge, at København jo ikke er en fattig kommune. Hvis man gerne vil bidrage til måske at fastholde nogle institutioner, kunne man da godt forestille sig, at de kunne tænke tanken, at det var en idé, og ellers kunne man måske ligefrem vise dem den tabel her, som så kunne rette op på noget af skævheden, som er rigtigt nok påpeget. Jeg er faktisk enig i, at det med at tænke hele landet med i det er det rigtige at gøre.

Når nu det er nævnt, at der er et arbejde i gang, er det selvfølgelig klart, at man ikke bare kan vedtage det her forslag, der sådan, kan man sige, kommer ind fra siden og pålægger regeringen at gøre noget, der ikke er i sync med det, man har forberedt. Derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det forslag, som det ligger. Men den skævdeling her vil påkalde sig opmærksomhed, også når ministeren får de resultater fra det arbejde, der gøres, ind. Så må man i det lys se på, om der eventuelt kan ændres noget eller gøres noget andet.

Her vil jeg helt læne mig op ad, at regeringen er i gang med noget, og derfor afvises forslaget, uanset det gode, der kan siges om det, selv om det er velkendt – og nu var hr. Søren Søndergaard lige i nærheden af det – at så snart, der foreslås flygtning af noget, findes der alle mulige argumenter imod, nemlig at man taber behandlingstid, og jeg ved ikke, hvad man taber, hvis man flytter noget. Så i hvert fald har dem, der skal flyttes, mange gode argumenter for, at det ikke skal ske. Sådan er det åbenbart også med penge, så den køber jeg ikke altid. Der kommer mange luftige bemærkninger frem i sådan en tid, men vi afviser forslaget.

En kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Tak. Jeg skal bare lige forstå det rigtigt: Når arbejdet, som regeringen og ministeren har sat i gang, er afsluttet, er man egentlig ret positive over for at skabe en anden og bedre fordeling, så der er en balance mellem hovedstaden og Odense/Aarhus i de kunstneriske uddannelser. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Vi er enige i, at en omfordeling, der kunne styrke de kunstneriske uddannelser i hele Danmark, til enhver tid er værd at overveje, hvis den her er så skæv, som den ser ud til at være, afhængigt af hvad det er for et arbejde, der foregår de forskellige steder. Og det er det, der bliver udredt. Det er det, der kommer et grundlag for at vurdere. Der er sikkert store forskelle. Er forskellene så store, at det også passer til de talt her, ja, så skal der ikke flyttes noget. Derfor er det jo ikke et tilsagn om, at så gør vi noget.

Hr Alex Ahrendtsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Leif Mikkelsen og går videre til hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Der er ingen tvivl om, at vi står med nogle fantastiske institutioner i både København, Odense og Aarhus. Jeg var her i forrige uge på besøg på akademiet i Aarhus for høre mere om, hvordan de arbejder med de studerende, hvordan de samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner og om kunstmiljøet i Aarhus. Det er jo et fantastisk stykke arbejde, og de er godt nok presset økonomisk.

Derfor kan man kun umiddelbart, når man læser forslaget, nikke ja til en større statslig medfinansiering af akademikerne i Aarhus og Odense. Men det, man bare også ser, er, at overskriften også kunne have været: Beslutningsforslag om svækkelse af den statslige finansiering af kunstakademiet i København. Vi får jo ikke bedre kunstuddannelser ved at begå kulturkannibalisme og ved at skære så massivt ned på en uddannelsesinstitution, som i forvejen er presset, for at give flere penge til Aarhus og Odense. Det er simpelt hen den helt, helt forkerte måde at gribe det her an på. I stedet for burde Dansk Folkeparti gå ind og sige: Hvordan kan vi styrke de kunstfaglige uddannelser i Danmark? Det har man så valgt ikke at gøre. Man vil i stedet for svække uddannelsen i København.

Det mener vi er den helt forkerte vej at gå. Vi skal samtidig passe på – det er der flere andre der også har sagt – for det er forskellige institutioner, som arbejder på forskellige måder, og som har forskellige roller. Det gør ikke – det vil jeg gerne understrege – at vi ikke mener, at der ikke er behov for en større finansiering af uddannelserne i Aarhus og Odense. Men man kan altså ikke sidestille de tre uddannelsesinstitutioner. De er vidt forskellige og arbejder på forskellige måder, og de skal arbejde på forskellige måder. Vi skal da ikke have tre identiske kunstuddannelser i Danmark. Nej, vi skal have nogle helt fantastiske institutioner i de forskellige byer. Så vi støtter ikke det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Hvis man kigger lidt på det skema, som er i beslutningsforslaget, kan man jo se, at i Odense betaler kommunen cirka halvdelen og staten den anden halvdel, og i Aarhus er det staten, der betaler en tredjedel, og kommunen betaler to tredjedele. Hvis vi så går til København, så er det nul – nul komma nul komma nul. Alt bliver betalt af staten. Hvis det er, vi vælger at tage 4 mio. kr. fra Kunstakademiet i København og flytter dem ud, så giver det jo mulighed for, at Københavns Kommune kan bidrage. Så kan de komme med de 4 mio. kr. Det vil så svare til, at kommunen bidrager med 10 pct. og ikke en tredjedel eller halvdelen. Er det egentlig ikke ret rimeligt? Så er det jo ikke længere kulturkannibalisme, men solidaritet.

Ordføreren.

Hvis man tager den logik, som hr. Alex Ahrendtsen kommer med, hvem siger så, at man ikke også skal skære i de kommuner, hvor man giver pengene. Det er simpelt hen den forkerte vej. Vi bliver jo nødt til fra statslig side at sige, hvad vi vil støtte, og hvad vi vil have af uddannelser. Og så må man gå ind og finde finansiering til det. At begynde at stå og lave sådan et pokerspil med kommunerne og sige, at jamen så tager vi 4 mio. kr. der, og så giver de dem nok, er den forkerte vej. Og så giver vi dem til to andre, og hvem siger så, at Aarhus ikke fjerner en del af deres støtte. Så jeg synes simpelt hen, at det er den helt, helt forkerte vej. Jeg er meget, meget enig i, at vi har behov for at styrke de her uddannelser økonomisk, men jeg synes simpelt hen, at det er den helt, helt forkerte tilgang til opgaven, som Dansk Folkeparti kommer med.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Hvordan vil Alternativet så finde pengene til at styrke uddannelserne i Aarhus og Odense, når man ikke vil finde dem på Kunstakademiet i København? Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om.

Ordføreren.

Jeg skal med glæde sende Alternativets forslag til finanslov, hvori vi styrker kulturen med 1 mia. kr., så der netop er penge til de her ting. Vi har netop fuldt finansieret, hvordan vi gør det, og hvordan vi skaber nye midler til kulturen – og ikke hele tiden tror, at vi får mere kultur ved at skære nogle steder.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Vi går videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi vil gerne være med til at kigge på den overordnede organisering og også finansiering af de kunstneriske uddannelser og hermed også balancen mellem hovedstad og den øvrige del af landet, men jeg synes, at det er et arbejde, der kalder på en mere grundig analyse end et beslutningsforslag som det her, som bare overfører penge fra en institution til to andre, som i øvrigt kun har det tilfælles, at de har samme genstandsfelt, men det er i øvrigt forskellige uddannelser med forskellige opgaver.

Jeg synes heller ikke, at det er helt fair med det meget korte varsel, hvis det skulle implementeres fra den 1. januar 2019. Det vil jo have ret store konsekvenser også for Det Kongelige Danske Kunstakademi, så jeg synes ikke, at det er en fair måde at gøre det på, men vi hilser den analyse og det arbejde, som ministeren er i gang med, velkommen, og et af de perspektiver, vi selv vil have, er jo også balancen mellem hovedstad og resten af landet, men det skal selvfølgelig også balanceres i forhold til hensynet til, at der er nogle institutioner, som er særlige, flere af dem ligger i vores hovedstad, det gælder jo f.eks. også Det Kongelige Teater. Der er nogle institutioner, som ligger i en hovedstad og dermed får noget ekstra.

Det er klart, at man skal se det i relation til alle de andre uddannelser, men vi vil ikke være med på en sådan helt pr. automatik-indstilling om, at alt det der for dem, der har særlige privilegier i København, skal pilles fra dem og sendes til provinsen. Det er helt klart, at vi gerne vil være med til at skabe bedre balance, og det kan også godt være, at der er ting, som man kan flytte fra København, eller hvor man kan lave en anden balance, men vi har set en tendens, som jo ikke kun har været på det her område. Vi så det også i forbindelse med landsdelsorkestrene, som selvfølgelig er lidt anderledes, hvor man overførte penge fra Sjællands Symfoniorkester for at lappe et hul, som er opstået i nogle af de andre landsdelsorkestre. Det synes vi ikke er en helt fair måde at gøre det på.

En kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo fair nok, at man ikke er enig i finansieringen, men enig i hensigten. Hvordan vil De Radikale så finansiere en finansiel styrkelse af uddannelserne i Aarhus og Odense på det kunstneriske område?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke svare på. Det er jo noget, vi må undersøge. Hr. Alex Ahrendtsen er kommet med et forslag. Jeg har ikke et med i dag, men det er jo derfor, at jeg hilser ministerens arbejde velkommen. Det kan jo godt være, at der ved en ny struktur eller en ny finansieringsmodel kan skabes en løsning for de to institutioner, eller at der er nogle opgaver, der kan fjernes eller flyttes et sted fra og til de institutioner med nogle penge. Det kan jeg ikke gennemskue.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Men var det så ikke på tide, at man satte sig ned og fandt ud af, hvor man ville finde de penge, når man har sagt, at man gerne vil styrke de kunstneriske uddannelser i Aarhus og Odense? Vi siger, at vi kan finde dem i København, og så kan vi flytte dem ud. Det Radikale Venstre siger, at det er de ikke enige i. Kalder det ikke på, at man så anviser pengene et eller andet sted i stedet for bare at vente på regeringen, som man jo er opposition til?

Ordføreren.

Jeg går også ud fra, at hr. Alex Ahrendtsen bliver mig svar skyldig, hvis jeg returnerer spørgsmålet og spørger: Hvad vil hr. Alex Ahrendtsen så gøre for at udfylde det hul, som den her øvelse vil efterlade i Det Kongelige Danske Kunstakademi? Jeg går ikke ud fra, at hr. Alex Ahrendtsen egentlig har beskæftiget sig med, hvad det hul vil betyde, fordi det bare handler om at flytte penge fra København til Aarhus og Odense, men hvis man skulle være fair og ordentlig her, ville man jo gå ind og finde ud af, hvad det er for et hul, der vil blive efterladt. Hvad er det for nogle opgaver, der ikke vil blive løst? Der synes jeg at hr. Alex Ahrendtsen skylder mig svar, i lige så høj grad som jeg skylder ham svar, for der er åbenbart et hul, men om det er det ene sted eller det andet sted, skal vi jo finde en løsning på det, og der er vi jo så begge to svar skyldig.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

De Konservative kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi synes, det savner belæg for, hvorfor der skal flyttes penge fra København til de to andre kunstakademier.

Jeg synes, det her lægger sig lidt i slipstrømmen på en generelt ret usaglig debat, der kører i øjeblikket om fordelingen mellem landsdelene i Danmark, og det kan man jo have forskellige holdninger til. Man kan jo have lov til at kæmpe for bestemte landsdele, hvis man synes, at man har et eller andet bestemt fokus. Hvis man gerne vil hente vælgere i bestemte landsdele, skal man selvfølgelig have lov til det, men jeg vil da opfordre til, at vi holder os på saglighedens sti. Når vi foreslår, at der skal rykkes rundt mellem landsdele, så skal det have noget at gøre med, hvad der samlet set er rimeligt, mere end at man bare fører en eller anden form for fordelingspolitik, hvor man vil tilgodese nogle landsdele, i øjeblikket meget på hovedstadens bekostning. Så vi kan ikke støtte det.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det savner belæg? Kunstakademiet får 48,2 millioner statslige kroner om året, og ingen fra Københavns Kommune. Akademiet i Odense får 1,4 mio. kr. fra staten og spæder selv til med 1,7 mio. kr. I Aarhus giver man 2,3 mio. og får 1 mio. kr. fra staten. Er der ikke belæg for en lidt bedre fordeling på baggrund af disse tal?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke se at der skulle være ud fra de tal. Det kommer jo an på, hvor mange studerende man har, og hvor meget aktivitet man har, og hvordan økonomien ellers er rundtomkring. Der er jo ingen, der siger, at kunstakademierne i Odense og Aarhus skal være lige så store som det i København.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så Det Konservative Folkeparti støtter ikke regeringens bestræbelser på at skabe en bedre balance i Danmark ved bl.a. at flytte arbejdspladser ud og flytte midler fra hovedstaden ud i landet? Er det sådan, jeg skal forstå ordførerens svar?

Ordføreren.

Nej, det, der blev sagt, var, at vi ikke støtter Dansk Folkepartis forslag her, som vi ikke synes er sagligt begrundet.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Der har været en del anklager om, at det ikke er sagligt, og at det ikke er ordentligt gennemarbejdet, og der har været flere spørgsmål, end der har været svar. Altså, sagligheden består i tallene, og tallene er jo ret saglige.

Kunstakademiet i København modtager over 48 millioner statslige kroner, og det er klart, at hvis man tager 4 mio. kr. fra Kunstakademiet i København og fordeler dem ud, så vil det betyde færre optag, og det vil også betyde fyringer. Det er klart, det siger sig selv, når man mangler 4 mio. kr. Vores intention er jo så at overbevise Københavns Kommune om, at de bliver nødt til at spæde til. Hvad er det saglige argument for det? Et er, at København jo bruger langt færre kroner pr. indbygger til kultur end de fleste kommuner. Altså, de ligger ret lavt. De ligger lige lidt over Hedensted.

Det andet argument er jo, at Odense og Aarhus spæder til. I Odense betaler man 50 pct., og i Aarhus cirka en tredjedel. Så ved jeg godt, at der er forskel på ejerforholdene: Kunstakademiet er en statslig organisation, mens de to andre er selvejende, men det er jo nogle tekniske ting, som man kan arbejde med. Man kan jo sagtens gøre kunstakademierne i Aarhus og Odense til statslige og så give dem nogle flere penge, så der bliver en bedre balance. Så at komme og sige, at der ikke er belæg for sagligheden, som hr. Rasmus Jarlov fremfører, er egentlig meget tyndt. Så synes jeg også, det er ret tyndt fra De Konservatives side, at man ikke anerkender, at der også på kunstens og kulturens område er behov for mere balance i Danmark. Det er også en saglig indvending. Hvis det ikke er sagligt, så underminerer hr. Rasmus Jarlov jo regeringens bestræbelser på at skabe balance i hele Danmark på andre områder. Altså, det giver jo ikke nogen mening.

Så synes jeg egentlig også, at Socialdemokratiet igen svigter og ikke har noget svar på de udfordringer, der er i Danmark. Man er enig i målet, men man er ikke enig i midlet, og det er jo fair nok. Men man vil ikke selv anvise et middel. Der er intet forslag, selv om man forsøgte at få det fra Socialdemokratiets ordfører. Det eneste, han kunne komme i tanker om, var måske at droppe omprioriteringen. Men det er jo pebernødder i forhold til de midler, som kommunen og staten giver til Odense og Aarhus. 2 pct. af knap 4 mio. kr. giver altså ikke ret meget. Det er slet ikke i nærheden af det, som vi foreslår, som er 4 mio. kr. samlet set. Så det er ikke godt nok, kære Socialdemokrater. Venstres ordfører er desværre gået.

Enhedslistens ordfører, hr. Søren Søndergaard, spurgte: Hvorfor ikke 8 mio. kr.? Det er jo et godt spørgsmål. Grunden til, at vi har valgt 4 mio. kr. samlet set, er, at vi vurderer, at Københavns Kommune umiddelbart godt vil kunne finde 4 mio. kr. til at dække det hul. Det er derfor, vi har valgt 4 mio. kr. Man kunne sagtens sige, at det skulle være 8 mio. kr., men det ville være lidt hårdt for kommunen, tror jeg nok, og vi kan jo ikke tvinge kommunerne til at betale. Det kan vi ikke – det lægger forslaget jo så også op til – og vi kan heller ikke tvinge Aarhus eller Odense til at fortsætte med en kommunal medfinansiering af hensyn til det kommunale selvstyre. Så derfor har vi valgt, som vi har valgt.

Alternativet taler om kulturkannibalisme, og at vi vil svække København. Men København svækker jo sig selv kulturmæssigt, i og med at man ikke investerer i kultur fra kommunens side, og ordføreren sidder og ryster på hovedet dernede, men det er jo rigtigt, at tallene viser det. Tag til Helsingør, hvor de bruger ca. 1.700 kr. pr. indbygger, mens man i København bruger ca. 750 kr. pr. indbygger. I Odense og Aarhus er det over 1.000 kr., det er omkring 1.100-1.200 kr. pr. indbygger, som man bruger på kultur, eller er det Odense og Aalborg? Man må ikke lige hænge mig op på det. Men København og Frederiksberg glimrer simpelt hen, og det skyldes jo, at staten betaler mange af midlerne til kultur. Så København kannibaliserer sig selv, og jeg synes egentlig, det var lidt slapt af Alternativets ordfører, hr. Rasmus Nordqvist, ikke at svare på, hvordan man så vil finansiere en eventuel styrkelse af kunstakademierne i Aarhus og Odense. Hr. Rasmus Nordqvist henviste til et finanslovsforslag. Men så dygtig er jeg ikke, at jeg har Alternativets finanslovsforslag på kulturområdet i baghovedet. Der bliver man altså nødt til at være lidt mere konkret af respekt for ordførerens spørgsmål.

Til Det Radikale Venstre vil jeg sige, men jeg har egentlig også svaret på det, at det jo vil medføre færre optag, hvis der er, at vi fjerner 4 mio. kr. Det er vi godt klar over, og derfor er det jo så afgørende, at København viser solidaritet over for resten af landet på kulturens område og ikke bruger Folketinget og staten som en sognekasse til at betale for alt det, man ikke vil. Det går altså bare ikke i længden, hvis vi vil have balance også på kulturens område. Der er jo ingen grund til, at vi skal dræne Fyn og Jylland for kunstnere, så de tager til København. Vi har brug for, at der er kunstnere, der bliver i området, får en uddannelse i Aarhus og Odense og bagefter bosætter sig de steder. Hvis de først er flyttet til København, er det altså svært for dem at vende tilbage. Det ved vi. Vi ved også, at stærke kunstakademier skaber kunstneriske miljøer, og når der er kunstneriske miljøer, er der altså større chance for, at kunstnerne også bliver der. Derfor giver det jo god mening og en bedre balance også på dette område. Jeg håber jo selvfølgelig, at ordførerne, når ministeren er færdig med sin analyse, vil tilslutte sig en eller anden form for styrkelse af kunstakademierne i Aarhus og Odense. Tak for en ellers glimrende debat.

Der er et par korte bemærkninger, og det er først hr. Rasmus Nordqvist.

Først må jeg altså igen sige, at det da er en svækkelse af Kunstakademiet i København at tage 4 mio. kr. fra dem. Så kan hr. Alex Ahrendtsen gøre det til et kommunalpolitisk spørgsmål lige pludselig, men det er ikke os, der herfra styrer kommunale finanser. Så hvis der fjernes 4 mio. kr. fra Kunstakademiet, Det Kongelige Danske Kunstakademi, så svækker man det. Punktum.

Det, jeg gerne vil spørge om, var noget, som hr. Alex Ahrendtsen sagde i starten, og det var, at man jo altid kan gøre dem til statslige institutioner. Betyder det, at Dansk Folkeparti mener, at vi skal gå ind og gøre de selvejende institutioner, Kunstakademiet i Odense og i Aarhus, til statslige institutioner?

Ordføreren.

Det kunne man jo godt, hvis de bevarer deres selvstændighed, for det har man jo på konservatorieområdet. De er jo statslige i Aarhus, Aalborg, Odense og København, og de er selvstændige. Det kunne man også gøre her, og så kunne man eventuelt finde pengene i København. Og ja, det er en svækkelse af Kunstakademiet i København, hvis vi tager 4 mio. kr. Det har jeg sagt op til flere gange, og selvfølgelig er det det. Men København må være solidarisk, og det er de ikke i dag.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg synes egentlig bare, det er interessant at snakke med de institutioner, vi står og snakker om, og som Dansk Folkeparti nu peger på vi bare kan gøre til statslige institutioner, for hele naturen i eksempelvis Det Jyske Kunstakademi i Aarhus er at være en selvejende institution; man arbejder altså på en anden måde, så det er ikke bare lige at gøre til en statslig institution, for det skaber nogle forandringer for de institutioner. Det synes jeg da er værd at have med, før man siger, at det kan vi da bare gøre, for det er en stor forandring for en institution. Og igen må jeg sige, at jeg synes, det er synd ikke bare at forholde os til det, som står i forslaget, nemlig at man vil fjerne pengene fra Kunstakademiet i København. Så kan vi begynde med alle de her kommunale diskussioner, men jeg synes bare, de er irrelevante, i forhold til hvad det er, vi vælger at støtte fra statslig side, som er det, vi bestemmer herinde.

Ordføreren.

Jeg svarede meget direkte på et spørgsmål om, om ikke man kunne gøre dem statslige. Jo, det kan man godt, hvis man vil. Det var ordføreren selv, der bragte det på bane. Og så er det jo ikke irrelevant at inddrage det kommunale, når Aarhus og Odense bidrager væsentligt til at drive deres kunstakademier, mens København heller ikke her spæder til.

Den sidste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Problemet er, at man jo ikke kan tage den her diskussion uden at tage historien med. Altså, hvem har besluttet, at en institution skal lægges i København, og hvem har besluttet at oprette en i Aarhus? Pengene skal jo også følge beslutningerne.

Så jeg bliver nødt til at sige til hr. Alex Ahrendtsen: Okay, nu blev der så løftet en lille flig af sløret for, hvor de 4 mio. kr. kom fra. De kom fra, at det var Dansk Folkepartis vurdering, at det kunne København godt betale. Ja, der skal vi så nok lige høre København om, hvad de synes. Og vi skal vel så også lige have en garanti fra Dansk Folkeparti om, at det er sidste gang, man kommer med et forslag om, at der skal tages penge fra København. For måske kan København betale 4 mio. kr., det kan vi måske blive enige om, men hvad nu hvis det handler om alle mulige andre institutioner og København så også lige skal betale noget mere?

Altså, der er simpelt hen for mange ubekendte i det her forslag, og det vil jeg da opfordre til at man i udvalgsarbejdet sørger for at få udbedret, sådan at vi kan tage diskussionen på et mere reelt grundlag.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at kunstakademiet i København ligger i København af historiske årsager, oprettet af Kongen, siden overtaget af staten. Men siden hen har man jo vist interesse for kunst og kunstdannelser i resten af landet, og det skal jo ikke komme dem til skade, at de er kommet lidt senere. København er jo en rig kommune, og de har råd til det her. Jeg synes, det er lidt pauvert, at man i Københavns Kommune ikke vil være med til at løfte solidarisk, men vil lade staten betale for en del af kulturaktiviteterne i hovedstaden. Man kan bare gå ind og kigge på nøgletallene, for så kan man se, at København bruger langt færre kroner pr. indbygger på kultur, end alle andre gør, og det skyldes jo bl.a., at der er et sognekontor, som man har været dygtig til at bruge.

Hr. Søren Søndergaard.

Men det ændrer jo ikke på, at det er en sag, der er kommet efterfølgende, altså efter at kunstakademiet i København er blevet oprettet. Vi kan jo ikke, bare fordi nogle andre har besluttet at lægge nogle institutioner her, og selv om man ville gøre det sammen med Folketinget, sige til Københavns Kommune: Hvorfor kan I ikke betale lidt til Folketinget? Altså, man kunne gøre det på alle mulige områder. Men de vil selvfølgelig sige: Jamen vi har ikke været med til at beslutte, at det skulle ligge der. Det er nogle andre, der har besluttet det. Det er oprettet som noget, staten har ønsket. Derfor bliver vi altså nødt til at tage fat i det og spørge: Er det her så det sidste, som man vil foreslå at København skal betale til? Ellers giver regnestykket jo ikke rigtig nogen mening. Så vi må have et samlet regnestykke.

Ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren er lidt reaktionær: Der må slet ikke ske nogen forandring. Det er ikke sidste gang. Altså, jeg bliver først tilfreds, når Københavns forbrug på kultur er sammenligneligt med det, som andre storbyer i Danmark bruger på kultur pr. indbygger – Aarhus, Odense, Aalborg.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.