Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om sprogcentre på universiteterne.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 18.01.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Vi skal i dag drøfte etablering af sprogcentre på de danske universiteter. Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår pålægges at fremsætte lovforslag om at oprette sprogcentre eller styrke eksisterende sprogcentre på de danske universiteter. Disse centre skal bl.a. udvikle kurser i dansk for udenlandske ansatte og studerende, tilbyde oversættelse og sprogrevision til ansatte forskere og være i tæt samarbejde med den sprogtermbank, som forslagsstillerne med beslutningsforslag nr. B 60 har foreslået etableret. Forslaget vurderes at ville koste 2 mio. kr. i lønudgifter til centerets ansatte og udgifter til administrativ understøttelse. For i alt otte universiteter vil det altså kræve en finansiering på 20 mio. kr.

Lad mig endnu en gang understrege, for vi har jo drøftet dele af det her spørgsmål før, at jeg deler forslagsstillernes holdning til vigtigheden af at værne om det danske sprog. Og lad mig også endnu en gang understrege, at det er min overbevisning, at Folketinget kun skal lovgive i de tilfælde, hvor der er et klart behov for det.

En rapport fra 2013 udarbejdet af Nordisk gruppe for parallelsproglighed viste, at alle otte universiteter i Danmark dengang forholdt sig til universitetets sprogpraksis inden for både undervisning, forskningsformidling og administration. Det er min fornemmelse, at man på universiteterne i høj grad allerede arbejder målrettet med det danske sprog. For at blive klogere på, om den fornemmelse holder stik, har jeg som opfølgning på tidligere § 20-spørgsmål fra Dansk Folkeparti givet udtryk for, at jeg nu vil spørge universiteternes formænd og rektorer om, hvordan de konkret arbejder på og med dansk som både uddannelses- og forskningssprog. Det arbejde er i gang, og jeg ser frem til at blive klogere på, hvordan universiteterne arbejder med det danske sprog.

Så er det endelig vigtigt for mig også at understrege, at jeg tilhører en liberal bevægelse, der påskønner, at staten kun lovgiver i de tilfælde, hvor der er et behov. Og indtil jeg bliver overbevist om noget andet – og det kan jo ske med det arbejde, der nu er i gang – ser jeg det sådan, at universiteterne bedst selv vurderer, om de har behov for et selvstændigt sprogcenter, eller om de vil arbejde med sprog i andre konstruktioner. Det er for mig at se, som landet ligger, ikke umiddelbart en lovgivningsopgave. Og på den baggrund ønsker regeringen ikke at støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Tak for ministerens tale, og tak for de trods alt positive udsagn, der er indimellem. Jeg vil gerne spørge, om ministeren er enig i, at forskning på alle akademiske områder bør formidles på dansk til den danske befolkning, og om ministeren er enig i, at der er behov for at understøtte, at denne formidling på dansk foregår og anerkendes, og at det kræver en aktiv indsats, hvis det skal blive til virkelighed?

Ministeren.

Jeg er i hvert fald enig i, at en sådan mulighed skal foreligge som en realistisk mulighed. Derfor ser jeg sådan set også frem til institutionernes svar på min forespørgsel. Skulle det vise sig, at det svar har en anden karakter end det, jeg forventer, så kigger jeg gerne på det igen. Jeg tror også, at jeg tidligere har tilkendegivet, at når disse svar foreligger og tingene er opklaret bedre, synes jeg, vi skal føre en samtale om, hvad det eventuelt måtte nødvendiggøre.

Spørgeren.

Det svarer hører jeg jo så også sådan, at ministeren anerkender, at der er brug for, at der foregår en aktiv indsats for at sikre, at den her formidling reelt foregår på dansk, og at ministeren er med på, at i det omfang, vi kan konstatere at det ikke foregår, kan vi være nødt til at sikre, at det kommer til at foregå.

Ministeren.

Det er i hvert fald klokkeklart for mig, at hvis det viser sig, at muligheden reelt set ikke foreligger, så foreligger der en anden situation end den, jeg mener der gør. Jeg har også tidligere sagt, at jeg mener, det er vigtigt, at der findes danske udtryk for videnskabelige termer, og jeg tænker, at vi skal bruge nogle politiske kræfter på at tale med hinanden om, hvordan landet ligger. Men foreløbig er det her arbejde iværksat, og når vi så har et mere oplyst grundlag, synes jeg, at vi skal tage fat derfra.

Mange tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den første ordfører for et parti er fru Christine Antorini fra Socialdemokratiet.

Tak for muligheden for at sige et par ord om B 63, som Dansk Folkeparti har fremsat, om at oprette sprogcentre på de danske universiteter. I Socialdemokratiet kan vi ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag, men vi deler faktisk meget de overvejelser, som ministeren kom med, og egentlig også de begrundelser for formålene med sprogcentrene, som Dansk Folkeparti oplister i beslutningsforslaget.

Det er jo sådan, at de fleste universiteter har sprogcentre. De er organiseret på forskellig vis, og det tror jeg også der skal være plads til, fordi universiteterne er organiseret på forskellig vis, og fordi de opgaver, sådan som Dansk Folkeparti jo også beskriver det i beslutningsforslaget, vil være forskellige, alt efter hvilke typer af forskningsfelter, undervisningsforløb osv. de har. Alene af den grund synes vi ikke, man skal pålægge en bestemt model for sprogcentre.

Vi er selvfølgelig også lidt nysgerrige på, hvordan det kan være, at RUC og CBS har valgt at nedlægge deres sprogcentre. Jeg ved ikke nok om hvorfor – det vil vi i Socialdemokratiet stille spørgsmål om i udvalgsarbejdet, altså hvad grunden er til det. For der har været, desværre, en diskussion på universiteterne. Det har ramt ikke mindst fremmedsprogsområderne, og det kan også være, det er det, der er årsagen her, når det handler om sprogcentre, der skal hjælpe med det dansksproglige, nemlig at de vedvarende nedskæringer, der har været på universiteterne – som jeg jo desværre må nævne, at Dansk Folkeparti har været med til – har betydet, at man har kigget rundt i alle hjørner. Om det er årsagen til, at CBS og RUC har valgt ikke at have sprogcentre, som de havde før, ved jeg ikke, men det kan vi jo få afklaret i udvalgsarbejdet.

Men det ændrer jo ikke ved, at den intention, der ligger i det, altså om at kunne arbejde med det danske sprog både som undervisnings- og forskningssprog, er vigtig – der er jo erfaringer at trække på – og jeg synes, at det er nogle meget fine opsummeringer, som uddannelsesministeren kom med, af det arbejde, der allerede er i gang, og om en dialog med universiteterne. Dermed også sagt, at vi er positive over for, hvad der måtte komme ud af det arbejde, hvis det viser sig, at der er nogle huller eller noget, hvor vi kan være med til at forbedre det sammen med universiteterne.

Så på lange stræk er vi helt positive over for intentionen. Vi synes ikke, at det her er den rigtige model, men tak, fordi det er blevet bragt på bane her med beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak, og tak igen for tilsagnene om, at det her er et vigtigt område. Men jeg vil også gerne spørge ordføreren, om hun er enig i; at det er vigtigt, at forskningen formidles, og at den formidles på dansk; og at det er nødvendigt, at der er en aktiv indsats, for at det kan ske. I første omgang skal den aktive indsats selvfølgelig foregå på universiteterne, men hvis vi kan konstatere, at det ikke foregår, er ordføreren så med på, at vi må tage nogle initiativer, f.eks. i form af krav om politikker og overordnede effekter og krav om, at man skal arbejde målrettet med det her på de enkelte uddannelsesinstitutioner?

Ordføreren.

Jeg synes, at forskningsformidling er en utrolig vigtig del af det virke, et universitet har, og heldigvis foregår forskningsformidling på mange forskellige måder. Om man derfra skal gå så langt som til, at al forskning skal oversættes eller udkomme i et resumé eller på anden måde på dansk, er jeg ikke sikker på. For forskningsverdenen har en karakter, som er international. Den har også en karakter, som gør, at man om noget af det må sige, at det måske ikke er der, man skal bruge allerflest kræfter på, at al forskning skal ud, sådan at hr. og fru Danmark, inklusive mig selv, simpelt hen skal kunne forstå det på dansk. Det er bare for at sige, at jeg tror, at man skal finde en balance i det her.

Så svaret på spørgsmålet er, at intentionen om forskningsformidling er vigtig, og den skal også kunne ske på dansk. Det er også derfor, at vi som udgangspunkt synes, det er vigtigt med de sprogcenterfunktioner, som eksisterer på de fleste universiteter i dag.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg vil egentlig gerne have det præciseret lidt, for er svaret, at der kan være områder af forskningen, som ordføreren ikke mener bør kunne formidles på dansk. Jeg er med på, at det ikke er alle forskningsresultater, altså rapporter og alting, der skal være på dansk, men jeg håber, ordføreren er enig i, at der på alle forskningsområder bør kunne formidles, hvad det handler om, på dansk til den danske befolkning.

Ordføreren.

Jeg tror, det lige præcis er den balance, vi skal finde, og derfor er jeg også glad for, at Dansk Folkepartis ordfører anerkender, at det ikke giver mening, at alt skal oversættes til dansk. Men noget af det, der ligger i sprogcentrene – det er jo også noget af den rådgivning, jeg kan se at Dansk Folkeparti har fået i forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsforslaget – er jo, at der er fagterminologier, hvor det er vigtigt, at vi finder ud af, hvad vi kalder det på dansk, sådan at vi taler om det samme.

Så på lange stræk er vi enige. Det kan godt være, vi bliver uenige, når vi skal diskutere virkemidlerne. Er det detaljeret lovgivning herfra i forhold til universiteterne? Det er jeg ikke sikker på. Der tror jeg, at uddannelsesministeren har en bedre vej i dialogen med universiteterne. Og dermed også sagt, at vi er enige i intentionen og glæder os til at se, hvad uddannelsesministeren får ud af sine sonderinger med universitetsverdenen.

Tak til fru Christine Antorini. Der var ikke flere, der lod sig udfordre til debat, så vi går over til hr. Mads Fuglede fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Til dem, der synes, det er mærkeligt, at vi ikke holder frokostpause, vil jeg sige, at det er en tradition, at vi springer over om fredagen for at se, om vi kan nå lidt tidligere hjem til weekenden.

Værsgo til hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. Med afsæt i en række forslag fra Dansk Folkeparti har vi den seneste tid haft lejlighed til at drøfte det danske sprogs rolle på vores uddannelsesinstitutioner. Og hver gang vi har behandlet forslagene, har jeg understreget, at vi i Venstre grundlæggende deler forslagsstillernes holdning til, at det er vigtigt at værne om det danske sprog, ikke bare som et sprog, man taler med hinanden, men også som et forskningssprog og som et sprog, hvor vi kan debattere udenlandske problemstillinger på et vist niveau – også selv om de ikke har oprindelse i en dansk problemstilling.

Jeg vil også gerne i dag sige, at vi er enige i, at vores uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle i forhold til at værne om det danske sprog. Hr. Henrik Dahl nævnte i en tidligere debat, at det også er vigtigt, at almindeligt, mundret dansk ikke erstattes af dårligt engelsk ude på uddannelsesinstitutionerne. Alt det er vi også enige i. Og derfor håber jeg, at Dansk Folkeparti vil tage del i det arbejde, som ministeren også peger på, der handler om at have en dialog med vores uddannelsesinstitutioner om, at vi skal imødegå de udfordringer, vi oplever med det danske sprog på universiteterne.

For så vidt angår forslaget, som vi behandler i dag, må jeg dog meddele, at Venstre ikke kan støtte det. Som ministeren også fremhævede, er det vores forståelse, at universiteterne allerede i dag arbejder målrettet med det danske sprog, enten gennem sprogcentre eller via andre konstruktioner. Som ministeren også nævnte, får vi endelig afklaring på den tese i løbet af foråret, hvor resultaterne af en undersøgelse af universiteternes sprogpraksis foreligger, og så må vi jo løfte det derfra. Det ser jeg frem til, og jeg er sikker på, at konklusionerne kan danne grundlag for konstruktive drøftelser om eventuelle udfordringer på de danske universiteter, også sådan at vi ikke skal ud at detailregulere, når det ikke er nødvendigt at detailregulere.

For Venstre er det et bærende princip, at vi afholder os fra at lovgive på områder, hvor der ikke behov for det, og jeg mener ikke, at der er noget, der tyder på, at vi er der endnu. Det betyder ikke, at vi ikke skal monitorere det og holde øje med det, men jeg mener ikke, at Folketinget ved lov skal bestemme, at alle universiteter skal have selvstændige sprogcentre. Det må være det enkelte universitet, der bedst vurderer, om man har behov for et selvstændigt sprogcenter, eller om man ønsker at arbejde med sprog i andre konstruktioner.

På den baggrund kan jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, men håber, at vi bl.a. sammen med Dansk Folkeparti kan drøfte andre initiativer, der kan styrke dansk som undervisnings- og forskningssprog. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg kan jo høre, at der ikke skal lovgives, hvis det ikke er nødvendigt, at der bliver lovgivet– og det kan jeg sådan set også godt forstå – men det, jeg så gerne bare lige vil have ordføreren til at svare på, er, om Venstre med de undersøgelser, som er i gang, og de resultater, som måtte vise sig, så er klar til at tage de tiltag, som måtte være nødvendige, hvis vi kan se, at der rent faktisk ikke sker det, vi ønsker der skal ske på uddannelsesinstitutionerne.

Ordføreren.

Som jeg også hørte ministeren svare, da det spørgsmål blev stillet før, så vil jeg sige, at hvis der, når kortlægningen af det her er på plads, er behov for, at man ser nærmere på det, så er det noget, vi vil gøre. Så meget vil vi selvfølgelig komme jer i møde.

Tak for det, og tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg egentlig synes, at det at styrke sprogcentrene på universiteterne er et godt forslag, for de her sprogcentre kan både være med til at højne de studerendes danskfærdigheder, men giver altså også en indgang for alle studerende, kan man sige, til den akademiske sprogbrug. Og det er særlig vigtigt i dag, hvor vi heldigvis også har mange studerende, som kommer fra ikkeakademiske hjem eller fra hjem med knap så meget faglitteratur i bogreolen. Så på den baggrund synes jeg faktisk, Dansk Folkepartis forslag er rigtig godt.

Men min bekymring ved forslaget er, at der bliver en for stram politisk regulering af, hvordan universiteterne skal organisere sig, og at der ikke følger penge med til at støtte de her sprogcentre. Man må bare sige, at vi lige nu desværre står i en virkelighed, hvor der bliver skåret meget, meget voldsomt ned på universiteternes økonomi. Regeringen fjerner med støtte fra Dansk Folkeparti årligt 2 pct. af universiteternes midler, og det kan altså virkelig mærkes derude. Jeg tror da helt klart, at det er en del af grunden til, at der nu nogle steder er blevet lukket ned for sprogcentrene. Det handler simpelt hen om, at man sparer alle de steder, man kan.

Så i den udstrækning, at beslutningsforslaget her ikke tilstræber at finde flere penge til universiteterne og samtidig pålægger dem en opgave, kan vi heller ikke støtte forslaget, som det ligger. Men hvis vi kan få en god dialog med universiteterne og med de øvrige partier og finde en løsning – måske også på baggrund af den undersøgelse, der er nævnt – der også indeholder noget økonomisk støtte til at prioritere sprogcentrene, så vil vi fra Enhedslistens side rigtig gerne være med til det.

Tak for det. Det affødte ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med beslutningsforslag B 63 ønsker forslagsstillerne, at regeringen fremsætter et lovforslag om at oprette sprogcentre eller styrke eksisterende sprogcentre ved de danske universiteter.

I perioden fra 1990 til 2015 – og det er altså 25 år – var jeg enten lærer ved diverse højere læreanstalter eller censor ved de samme læreanstalter. Og i den periode oplevede jeg noget, som man faktisk uden at overdrive kan beskrive på en måde, der tit er overdrevet, nemlig at der var et meget dramatisk fald i de studerendes evne til udtrykke sig på et korrekt og spændstigt dansk.

I 1990'erne var det ikke ligefrem utænkeligt, men i hvert fald sjældent, at en indfødt dansker, som gik på et dansk universitet, kunne finde på at sætte komma foran at plus infinitiv, eller at vedkommende var usikker på forskellen på infinitiv og præsens. Nu er det ganske og aldeles almindeligt. I 1990'erne var der kun få studerende, som var usikre i brugen af fremmedord og brugen af faste vendinger. Nu er det også helt, helt almindeligt at se, når man retter en stak opgaver.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor det er kommet dertil. Det tror jeg der er mange årsager til. Tidligere skulle man f.eks. kunne latin for at få lov til at beskæftige sig med de humanistiske fag i gymnasiet. Og det er jo et voldsomt forfald, som jeg dybest set stadig væk er rystet over, altså at man ikke skal kunne det. Skiftende regeringer har i lang tid arbejdet for, at alle og enhver skulle kunne komme ind på gymnasiet, og de har også arbejdet for, at det ikke skulle være alt for svært og anstrengende at gå på universitetet. Og det kan man selvfølgelig alt sammen mærke i det faldende niveau i skriftligt dansk. Så der er ikke nogen tvivl om, at problemet eksisterer, men spørgsmålet er så, om man skal oprette sprogcentre for at komme problemerne til livs.

Hvis jeg skal være helt ærlig – og det skal jeg vel, når jeg står på Folketingets talerstol – så tror jeg, at der er det simpelt hen for sent at sætte ind. Hvis man skal skrive et korrekt og levende dansk, udspringer det altså bedst af nogle gode vaner, som man har grundlagt i de små klasser i grundskolen. Derfor ville det være bedre at insistere på grammatik og staveord i folkeskolen, højere adgangskrav til gymnasiet og højere krav for at komme ind på universitetet end at doktorere på elendigheden med sprogligt hæfteplaster og grammatisk Panodil, efter at man er optaget på universitetet.

Desuden har jeg den samme opfattelse, som Venstre har givet udtryk for, nemlig at universiteterne bør have en meget betydelig frihed til at organisere sig selv, sådan som de nu opfatter det mest hensigtsmæssigt.

Derfor vil jeg gerne have lov til at understrege – og det er rigtig vigtigt – at jeg og LA meget, meget varmt støtter de tanker, der er bag forslaget, og vi vil meget gerne have flere drøftelser af, hvordan vi kommer problemerne til livs. Men den metode, der er anvist til at løse problemet, er vi skeptiske over for, og derfor bakker vi ikke beslutningsforslaget op.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Jeg er sådan set meget enig med ordføreren i hans betragtninger om, at skal man være dygtig til dansk, starter det, længe før man når til universitetsniveauet. Det her handler jo så også om noget andet, for det handler også om at opretholde muligheden for og evnen til at formidle forskning på forskellige forskningsniveauer og forskningsområder på dansk til danskere. Vi kan selvfølgelig sagtens diskutere metoderne til det. Det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er, om man fra LA's side vil være med til på baggrund af ... [lydudfald] ... at sige, at hvis der er behov for at sikre, at man også gør noget på universiteterne, finder vi så også herindefra en vej til at få sikret, at det kommer til at ske.

Ordføreren.

Man skal være opmærksom på, at ønsket om, at dansk skal være et sprog, der kan det hele, og at man altså også skal kunne have forskning på højeste niveau på dansk, går meget langt tilbage. Det var jo selveste H.C. Ørsted, der fandt ud af, at oxygen skulle hedde ilt og hydrogen skulle hedde brint. Så det er altså noget, der sådan har været dansk forskningspolitik i 200 år, og det vil vi bestemt bakke op om. Men nu vil vi gerne se den her rapport først, og så må vi finde ud af, hvordan vi rent praktisk respekterer universiteternes selvstændighed, men også sikrer, at dansk er et sprog, man kan bruge til alt.

Spørgeren.

Det glæder mig at høre. Og jeg mener så også at kunne konstatere, at vi jo er enige om, at den tradition, som har været der rigtig længe, er vi nødt til at gøre noget for at holde fast i, for den er udfordret, i hvert fald som jeg ser verden. Jeg har også indtryk af, og det var også det, ordføreren sagde i sin ordførertale, at der er nogle ting, der udfordrer det. Så jeg håber, vi kan forenes i at finde veje til at sikre, at det her så kan lade sig gøre. Det vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte.

Ordføreren.

Ja, det er jo mest en kommentar, men det er rigtig, rigtig vigtigt. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også inddrager universiteterne, for det er jo klart, at det sprog, man konkurrerer på internationalt, er engelsk, og det sprog, man har meget forskningssamarbejde på, er engelsk. Det er selvfølgelig også noget, der skal respekteres, samtidig med at vi også har et bredt ønske, som jeg hører alle ordførerne sige, om, at dansk bør være et sprog, på hvilket man kan udtrykke alle slags tanker.

Tak til hr. Henrik Dahl, og velkommen til hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Helt principielt er vi imod at styre institutionerne med rigide regler herinde fra Christiansborg – regler, som indskrænker den enkelte institutions frihed til selv at tage et valg vedrørende deres udvikling. Vi vil meget gerne øremærke flere midler til uddannelse og forskning, men vi synes sådan set ikke, vi skal bestemme, præcis hvad den enkelte institution skal bruge sine midler på, herunder oprettelse af sprogcentre. Det tror vi stadig væk på at de ved bedst selv. Da Danmarks uddannelsesinstitutioner i dag er pålagt store besparelser, vil det svare til at tvinge institutioner til at prioritere og bruge penge, som de ikke har, såfremt institutionerne ikke vil kunne være sikre på at få et større statsligt tilskud.

I beslutningsforslaget lægger forslagsstillerne særlig vægt på danskkundskaber, og ja, danskkundskaber er vigtige. Men det skal understreges, at hvis institutionerne endelig skulle tvinges til at oprette sprogcentre, eller hvis institutionerne nu selv fandt midler til at understøtte det behov, ville det være med et andet og bredere formål end bare det, som forslagsstillerne fremsætter. Det skulle ikke primært være for at styrke underviseres og studerendes danskkundskaber; det skulle være for at styrke deres sprogkundskaber – og dermed også engelskkundskaber, spanskkundskaber, kinesiskkundskaber, eller hvad der skal til på den enkelte institution.

Når man læser beslutningsforslaget, får man det indtryk, at formålet med at oprette sprogcentrene er, at de primært skal understøtte danskkundskaberne. Forslagsstillerne bruger selv Københavns Universitet som det gode eksempel i deres beslutningsforslag. Københavns Universitet har et sprogcenter, der rigtigt nok arbejder på at styrke bl.a. danskkundskaber. Dette sprogcenter skal dog ifølge sine egne beskrivelser skabe sprogkurser, der er skræddersyet til de forskellige behov, der er på universitetet. Et af de seneste projekter er at kvalitetssikre engelskkundskaber for alle de forskere, der underviser på engelsksprogede uddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Så vi går altså ikke ind for at detailstyre vores institutioner, uanset om det handler om selve oprettelsen af et sprogcenter, eller hvorvidt undervisningen på dette sprogcenter primært skal baseres på dansk. Så meget vil vi simpelt hen ikke blande os, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg vil gerne høre, om ordføreren er enig i, at forskning på alle områder bør kunne formidles på dansk til den danske befolkning, og om ordføreren er enig i, at der er et behov for at understøtte, at denne formidling på dansk foregår og anerkendes, og at det, for at det skal blive til virkelighed, kræver en aktiv indsats.

Ordføreren.

Jeg vil ikke stå her og sige, at på absolut alle områder skal det være det største formål, at det bliver formidlet på dansk. Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at vi har fokus på, at dansk er et levende forskningssprog, og jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at vi arbejder med sprogkundskaber generelt. Men at kunne gå ind og sætte fuldstændig firkantet op, at al forskning skal formidles på dansk, punktum, nej, det kan jeg ikke give spørgeren ret i.

Spørgeren.

Hvis vi skærer det ind til at sige, at på alle forskningsfelter skal den forskning, der foregår, kunne formidles på dansk til danskerne, kan vi så blive enige om det?

Ordføreren.

Kan vi så lave et forlig, der hedder, at forskning skal formidles, også på dansk? At sige, at det gælder alle områder og al forskning, nej, det er altså for rigidt at stille det op på den måde. Vi lever i en globaliseret verden. Dansk er et levende sprog, så vi skal passe på, at vi ikke sætter sådan nogle rigide rammer op, der gør, at vi faktisk langsomt kommer til at kvæle sproget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og jeg vil gerne byde velkommen til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre, Danmarks socialliberale parti.

Tak for det. Ministeren redegjorde for sin henvendelse til universiteterne. Det synes jeg er rigtig godt, og jeg synes, at jeg vil rose Dansk Folkepartis ordfører, for den henvendelse er jo kommet i forlængelse af den tidligere debat, vi også har haft om det her område. Nu er der heldigvis nogle, der følger med, men der er nok ikke mange uden for dette lokale, der følger med i den her debat. Det er også okay, men jeg synes, at den er et eksempel på, at vi faktisk diskuterer noget alvorligt og kommer omkring et emne. Så der er ros til ordføreren for at tage emnet op, og at vi gør det på en ordentlig, substantiel måde, der handler om det egentlige.

Jeg synes, det er vigtigt, og jeg synes, at ministeren har taget det alvorligt, så derfor vil jeg også gerne rose ministeren. Jeg kan lige så godt smide om mig med rosen. For det er jo måden at gøre det her på: at tage dialogen med institutionerne og gå ind i den, hvilket bl.a. var min opfordring fra talerstolen ved den forrige debat, vi havde for et par måneder tilbage. Det synes jeg er den helt rigtige måde, for vi skal ikke i detaljer beslutte, hvordan universiteterne skal organisere sig, og på hvilken måde de skal tage sprog alvorligt og netop sikre, at vi har et levende sprog. Det handler altså også om ressourcer; det er jeg nødt til at støtte Socialdemokratiets ordfører i.

Men vores sprog er også vores identitet. Det er et lille sprog, og det er et svært sprog, og vi er nødt til at passe på det, men også at dyrke det og begejstres over det. Det kræver selvfølgelig også et levende videnskabeligt sprog, så derfor synes jeg, at ministerens tilgang er den helt rette. Og så må vi jo her indstille os på også at være klar til at levere det, som jeg ikke tror er lovgivning, men i højere grad ressourcer, for at det kan ske.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Det udløste ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Tina Boel fra Socialistisk Folkeparti.

Det er SF's mål, at de danske universiteter sikres gode vilkår, som gør dem i stand til at uddanne dygtige kandidater og levere banebrydende forskning. Vi har mange dygtige danske professorer, forskere og lektorer, men i vores globaliserede verden er det også bydende nødvendigt, at vi kan tiltrække kloge hoveder fra udlandet. At tilbyde sprogundervisning til udenlandske undervisere kan være med til at gøre Danmarks universiteter endnu mere attraktive som forsknings- og arbejdsplads uden for vores egne landegrænser, fordi vi dermed kan lette formidlingen for de udenlandske ansatte.

Det er vigtigt for SF, at sprogcentrene ikke bliver til bureaukratiske hovedpiner, og derfor vil vi gerne rose forslagsstillerne for oplægget til, at universiteterne selv disponerer over rammebevilling og har indflydelse på det enkelte sprogcenters udformning. Det er helt centralt for sprogcentrenes succes, at de er lokalt forankret og tilpasset situationen på det enkelte universitet.

Den umiddelbare udfordring ved forslaget er økonomien. Universiteterne er allerede presset på økonomien, og derfor er det nødvendigt, at institutionerne bliver sikret en ordentlig rammebevilling. SF tror på, at det er godt givet ud. Sprogcentrene vil ikke kun være en fordel for de udenlandske ansatte og studerende, men også for danske studerende. Akademisk dansk er jo næsten et sprog for sig selv og særlig for studerende, der kommer fra et ikkeakademisk hjem, og her kan centrenes sprogrådgivning være en hjælpende hånd. Så SF er umiddelbart positive over for beslutningsforslaget, og vi ser frem til det kommende udvalgsarbejde om forslaget.

Tak for det. Der var ingen korte bemærkninger, og så vil jeg gerne byde velkommen til den sidste ordfører, fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Beslutningsforslaget her handler om etablering af sprogcenter på alle landets universiteter. I Det Konservative Folkeparti er vi enige i, at det er vigtigt, at akademiske danskkundskaber fortsat understøttes på universiteterne. Det er dog svært at se, hvorfor det skulle hjælpe noget at tvinge universiteterne til at oprette sprogcentre, når en række af dem allerede har valgt at nedlægge dem. Universiteterne opererer forskelligt, og hvert enkelt har selv de bedste forudsætninger for at kunne vurdere, hvordan de bør tage sig af arbejdet med sproget. Af samme grund ser vi også frem til den undersøgelse, som ministeren også var inde på, og som vil komme i foråret fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, om universiteternes arbejde med sproget. Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for debatten og for de mange udsagn. Vi havde for nylig en god debat her i salen om B 43, Dansk Folkepartis beslutningsforslag om indførelse af obligatoriske dansksprogede fag på de engelsksprogede uddannelser i Danmark, og både den debat og debatten her i dag understreger for mig, at der er en bred enighed om og anerkendelse af, at vi skal tage sikringen af og fremtiden for det danske sprog alvorligt, og at der er brug for en aktiv indsats for at sikre, at vi fortsat har dansk som et levende og aktivt sprog på alle områder.

Der er mange delelementer i sådan en indsats. I det forslag, vi diskuterer i dag, handler det for os om at oprette sprogcentre og styrke de allerede eksisterende sprogcentre på hver enkelt af de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Den enkelte uddannelsesinstitutions sprogcenter har til hensigt at højne de studerendes faglige kvalifikationer i dansk, men også at forbedre de studerendes forståelse af og navnlig beherskelse af de akademiske genrer, og det er altså en fordel at kunne skrive i de særlige akademiske genrer på sit modersmål, før man går i gang med at lære at skrive det på et sprog, som man ikke mestrer helt så godt.

Centrene skal også kunne fungere som konsulterende instans for underviserne i deres formidling på dansk, ligesom de studerende kan modtage råd og vejledning osv. Den langsigtede hensigt med at etablere sprogcentrene og en tilhørende sprogtermbank, som vi også på et senere tidspunkt kommer til at behandle etableringen af med vores beslutningsforslag, er at lette og understøtte undervisningen og formidlingen på dansk.

På baggrund af den debat, vi har haft i dag, vil jeg arbejde videre med det. For jeg ser jo, at der tegner sig en betænkning, som jeg håber vil kunne bakkes op af et bredt flertal. For jeg konstaterer, at der ikke umiddelbart er støtte til firkantet at pålægge regeringen det, som vi har beskrevet i forslaget. Men samtidig hører jeg også en bred enighed om at komme de udfordringer, der er, i møde, og en enighed om, at der rent faktisk er behov for en systematisk indsats.

Så den uenighed, der er, om, hvordan vi styrer indsatsen, kunne vi måske finde en vej ud af ved at se på overordnede krav om, at der skal være politikker, og at der skal være handlingsplaner, hvilket jeg jo mener man er nødt til at have, hvis man skal arbejde systematisk med et område, uanset hvilket center eller hvilken institution eller organisation man i øvrigt er. Og det kunne kombineres med overordnede målsætninger om, hvilke resultater og hvilken effekt vi ønsker der skal være, bl.a. at man sikrer, at der kan blive formidlet på dansk på alle forskningsområder.

Så jeg ser en vej i forhold til at sikre det, men at der selvfølgelig i høj grad skal være frihed til at finde metoderne og de praktiske veje på de enkelte institutioner. Det vigtigste for mig og Dansk Folkeparti er faktisk, at vi ikke bare ser passivt til, men at vi herindefra skubber aktivt på i forhold til en indsats for at lette og understøtte undervisningen og formidlingen på dansk, og det glæder jeg mig over at opleve en enighed om her i Tinget i dag. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.