Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 53
Offentligt
1897483_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20 til B 53, forslag til folketingsbeslutning
om opdatering af reglerne for miljøzoner i Danmark, stillet den 19. april 2018 af Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 20 til B 53
”Kan ministeren bekræfte, at forurening som stammer fra udlandet ikke udgør hovedparten af
luftforureningen i de store danske byer, når man ser på forureningen på gadeplan i de mest befærdede
gader på de mest trafikerede tidspunkter?”
Svar
Kildernes andel af luftforureningen i myldretiden varierer fra stof til stof. Variationen er mere
detaljeret beskrevet i et notat udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus
Universitet af 23. marts 2018, som tidligere er oversendt til udvalget, jf. svar på spørgsmål 9 til B53.
Notatet omhandler luftkoncentrationer på trafikerede gader i København, men kan antages at være
udtryk for det generelle forureningsbillede på større trafikerede gader.
DCE har opgjort fordelingen af luftforureningen i myldretiden for de enkelte stoffer til følgende:
For fine partikler (PM2,5) i myldretiden er den procentvise fordeling beregnet til 38 pct. lokal
luftforurening og 62 pct. baggrundsforurening, hvor baggrundsforureningen består af både
udenlandske og danske kilder udenfor København.
Hvis man ser på koncentrationen af grove partikler (PM10), der omfatter alle partikelstørrelser op til
en diameter på 10 mikrometer, og dermed også de fine partikler, er den procentvise fordeling 63 pct.
lokal luftforurening og 34 pct. baggrundsforurening. At den procentvise fordeling ikke summer op til
100 pct. skyldes afrundinger.
For kvælstofdioxid (NO
2
) er den procentvise fordeling 85-90 pct. lokal forurening og 10-15 pct.
baggrundsforurening.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Gro Iversen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk