Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 31:

Forslag til folketingsbeslutning om, at borgere ikke må bære hovedbeklædning på deres kørekortfotografi af religiøse grunde.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Formålet med beslutningsforslaget er at ændre kørekortbekendtgørelsen, så det klart fremgår, at borgere ikke må bære hovedbeklædning på kørekortfotografiet af religiøse grunde. Som forslagsstillerne så rigtigt fremhæver i beslutningsforslaget, skal kravene til kørekortfotografiet sikre, at ansigtet på fotografiet på en forholdsvis let måde kan identificeres med den person, der sidder bag rattet. Det klare udgangspunkt i kørekortbekendtgørelsen er da også, at fotografiet skal vise ansigtet uden hovedbeklædning. Kommunen kan dog give tilladelse til, at der bæres hovedbeklædning, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder om det. Det er vigtigt at understrege, at man kun kan få en sådan tilladelse, hvis ansigtets hovedtræk på trods af hovedbeklædningen fremgår af fotografiet på en tydelig måde. Det er tilfældet, hvis ansigtets hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke er tildækket, og hvis panden samtidig er afdækket i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår. Hvis disse kriterier er opfyldt, kan den pågældende identificeres på tilstrækkelig vis, selv om vedkommende bærer hovedbeklædning. Det er min og mit ministeries vurdering, at det afgørende for, om en person kan identificeres, netop er, om ansigtets hovedtræk ud fra en helhedsvurdering er tydelige nok. Det afgørende er altså ikke, om vedkommende bærer hovedbeklædning eller ej.

Der foreligger ikke egentlige tal på, hvor ofte kommunerne anvender muligheden for at give tilladelse til, at en kørekortansøger kan bære hovedbeklædning på sit fotografi af religiøse grunde. Færdselsstyrelsen har dog på baggrund af en rundspørge til fire udvalgte kommuner konkluderet, at dispensationsmuligheden kun anvendes i begrænset omfang. Det lader heller ikke til, at reglen giver anledning til problemer i praksis. På den baggrund og da hovedbeklædning, som lader ansigtets hovedtræk være synlige, i øvrigt ikke forhindrer identifikationskontrol, ønsker regeringen ikke at støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ministeren har jo allerede redegjort for, hvad beslutningsforslaget her handler om. Det er jo fuldstændig rigtigt, hvilket ministeren også har nævnt, at det allerede er sådan i dag, at der er fuldstændig klare regler for, hvor genkendelig man skal være på de her kørekortfoto: Begge øjne skal være helt synlige, blikket skal være rettet mod kameraet osv. osv., selv i forhold til en jævn belysning er det beskrevet, hvad det skal leve op til. Jeg tror så, at der er enkelte af os, der kører rundt med et kørekort, hvor vi stadig væk har hår på hovedet, og på den måde er vi måske ikke så genkendelige, i forhold til hvordan vi ser ud i dag. Men meningen er god nok; der er klare regler på det her område.

Man kan så, som der står i bekendtgørelsen, af ganske særlige årsager søge om en dispensation. Det kan jo også være af medicinske årsager og andet. Men der er så også mulighed for at søge om det af religiøse årsager, og det er så det, som Dansk Folkeparti ønsker fjernet. Der er det altså, at vi fra Socialdemokratiets side er usikre på, om det er noget problem i den egentlige verden. Er der nogen, som bruger den her dispensationsmulighed til at have en hovedbeklædning på, der gør, at det er svært at genkende dem? Det er vi usikre på. Det vil vi gerne vide noget mere om.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til nu, hvor vi diskuterer de her ting, meget principielt at slå fast, at vi fra Socialdemokratiets side har det på den måde, at lov og orden altid må være det vigtigste. Der må religion ikke have forrang. Religion må heller ikke have forrang for sund fornuft. Så det skal ikke være sådan, at man kan bruge religionen som en undskyldning for, at man ikke kan genkendes på et kørekortbillede. Men hvis man kan genkendes, har vi svært ved at se, hvad problemet skulle være.

Men der er vi ydmyge og lyttende til, at der er nogle forslagsstillere, der her har et forslag, og så må vi jo høre, hvad der er det konkrete problem, før vi tager endelig stilling til det her spørgsmål. Men umiddelbart synes vi, det virker lidt voldsomt at skulle til at lave en lovændring på grund af det her. Vi er ikke bekendt med, at der skulle være konkrete problemer ude i virkeligheden, som følge af at folk har en religiøs hovedbeklædning på på de her billeder, fordi der netop allerede er meget klare regler på det her område. Så vi vil spørge ind til det her, og så må vi tage stilling ud fra det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Jeg fornemmer trods alt en lille åbenhed hos Socialdemokratiet for noget, vi vel også kan blive enige om. Nu, hvor det her handler om kørekort og genkendelighed, så er der også kommet en lov om, at vores kørekort skal fornys hvert 15. år. Det er jo bl.a. også, for at billedet kan være mere opdateret. Vi kender godt det her med, at mange stadig væk kører rundt med deres ungdomsfoto i kørekortet. Og så synes jeg jo egentlig også, at man bør kunne se ansigtet. Det her er selvfølgelig også en lille smule ideologisk, for hvorfor skal vi dispensere? Så kommer den her argumentation om, at det nok ikke sker så tit, men det handler jo dybest set også om, om vi ikke skal til at komme tilbage på sporet og væk fra den her vej, hvor vi tager særhensyn til det ene og det andet hele tiden. Det er jo selvfølgelig også fra vores side et af elementerne i det.

Ordføreren.

Jeg synes jo også, at ministeren var meget tydelig i sin udlægning af, at reglerne er klare, i forhold til at man skal kunne genkendes på det her billede. Det står meget specifikt, hvordan ansigtet skal kunne genkendes. Man skal endda have det øverste af skuldrene med. Det er meget præcist beskrevet. Der har jeg svært ved at se, hvordan en religiøs hovedbeklædning, som ikke dækker ansigtet, men er på hovedet, skulle være et konkret problem. Er det sådan, at Dansk Folkeparti også vil have udelukket, at man f.eks. kan have en jødekalot, som sidder på baghovedet, på, mens man får taget billede til et kørekort? Er det også Dansk Folkepartis forslag?

Så er det hr. Kim Christiansen.

Ja, det affødte så et modspørgsmål. Men en kalot, der sidder omme i nakken, er næppe synlig, når man bliver fotograferet forfra, lige så lidt som hentehår i nakken. Så det synes jeg måske var en lille smule tyndt fra hr. Rasmus Prehns side. Men jeg vil bare gerne spørge, om hr. Rasmus Prehn helt kan udelukke, at f.eks. to søskende, som bærer niqab, måske godt kunne fristes til at låne hinandens kørekort. Og ville hr. Rasmus Prehn så føle sig overbevist om, at det var den rigtige person, der var på billedet?

Ordføreren.

Jeg ville være meget utryg ved, at man skulle til at have niqab på på de her billeder. Det er ikke vores forslag eller vores politik. Som jeg forstår de her beskrevne regler, ville niqab heller ikke være muligt, heller ikke med en dispensation, fordi en niqab dækker så meget af ansigtet, at det ikke er inden for det her. Det, det handler om, er, at der står i de nugældende regler, at man ikke må have hovedbeklædning på, men man kan så søge om dispensation til at have noget oven på hovedet. Det kunne være en sikh, der har en turban på, eller det kunne være en jøde, der har en kalot på, eller det kunne være noget i den stil. Der skal vi altså have nogle argumenter på banen, for at vi skal kunne overbevises om, at det skulle være et praktisk problem i forbindelse med at kunne genkende ansigtet. Det er det, der er årsag til lidt af vores usikkerhed i det her. Vi forstår ikke rigtig, hvad det er for et problem, Dansk Folkeparti ønsker at løse med det her forslag.

Med det siger vi tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Dansk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag, at regeringen skal pålægges at ændre kørekortbekendtgørelsen, således at det klart fremgår, at man af religiøse grunde ikke må bære hovedbeklædning på det fotografi, der er på kørekortet. Som reglerne allerede foreligger i dag, er der fastsat en række regler, som præciserer, hvordan ens fotografi på kørekortet skal se ud. Her stilles jo bl.a. krav til, at det skal være et vellignende foto, hvor ens ansigtsform, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke er tildækket, men tydeligt fremgår.

I øvrigt lige i en parentes bemærket om det der med et vellignende foto. Der er altså ikke krav om, at det skal være et godt foto, og det er vi så nogle der er heldige med. Mit eget kørekortsfoto har i øvrigt nogle år på bagen, og jeg tror ikke, at jeg ligner det foto, jeg har på mit kørekort, ret meget. I hvert fald har jeg på kørekortet hår på mit hoved – til gengæld er der ikke skæg og blå briller. Så det er jo rigtigt, når nogle bemærker, at mange faktisk kører rundt med et kørekortsfoto, der ikke ligner ret godt, men det bliver så løst fremadrettet med reglerne om kørekortsfornyelse.

Men af bekendtgørelsen fremgår det også, at man som udgangspunkt ikke må bære en hovedbeklædning på fotografiet. Dette kan der dog så dispensere fra, og det er så det, Dansk Folkeparti gerne ser ændret. Der synes jeg at man skal se på, når vi behandler sådan et forslag som det her, hvordan de nuværende regler i grunden fungerer i praksis. Det er sådan et meget godt udgangspunkt, synes jeg, for os politikere. Og der er det jo meldingen fra den screening, som ministeriet har foretaget hos fire kommuner – var det vist – at det kun er sjældent, at man benytter denne dispensationsmulighed. Det synes jeg er centralt at holde fast i.

Det, der er afgørende for Venstre, er, at man har en mulighed for som politibetjent, når man stopper en bruger af et køretøj, at genkende personen, og derfor er jeg er helt enig i, at det ikke skal være tilladt at bruge niqab, som jo netop dækker de dele af ansigtet, der skal være fri. Det skal ikke være muligt at bruge burka på billedet, det skal ikke være muligt at bruge elefanthue, for så kan man ikke genkende personen. Og det er lige præcis det, jeg mener de nuværende regler sikrer, nemlig at man skal kunne se hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn – og det holder vi fast i fra Venstres side.

Så på denne baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Så er det hr. Henning Hyllested, der er på vej. Værsgo.

Tak for det. Fra Enhedslistens side kan vi helt tilslutte os nogle af de tidligere ordføreres og ikke mindst ministerens tale omkring det her forslag. Vi finder, at forslaget er fuldkommen overflødigt, i og med at det forsøger at gøre et problem ud af noget, som ikke er et problem, i og med at politiet jo i forvejen har de redskaber, der skal til, hvis de mener, at de står over for problemer med, at den, som er afbildet på kørekortet, nu også er den, som fører bilen, som man eventuelt har taget ind til en kontrol.

Så vi anser forslaget for at være fuldstændig overflødigt og i virkeligheden et led i den almindelige forfølgelse af danskere, som har en anden religion. I bund og grund synes Enhedslisten, at Dansk Folkeparti sådan i deres iver for at fremstå som meget, meget danske jo i virkeligheden optræder ret udansk, i og med at vi jo trods alt som en del af de danske værdier efter vores mening opfører os sådan rimelig tolerant.

Med hensyn til den her situation: Hvis der er nogen, der synes, at de har behov for på deres kørekort at have en hovedbeklædning af religiøse årsager, som så i øvrigt ikke giver anledning til problemer med at identificere, i tilfælde af at den pågældende skulle blive taget i en kontrol, så synes vi ærlig talt, at det sgu – undskyld, det må man ikke sige – er et lidt sørgeligt forslag.

Så Enhedslisten er absolut og hundrede procent imod det her forslag, og jeg skulle hilse fra hr. Karsten Hønge fra SF og meddele, at det er man også derfra.

Tak til hr. Henning Hyllested. Så er det hr. Villum Christensen. Værsgo.

Dansk Folkeparti ønsker, at vi skal lovgive om, hvorvidt man må iføre sig hovedbeklædning på kørekortfotografiet, hvis det er af religiøse grunde. I Danmark har vi jo religionsfrihed, og jeg synes måske, at det lidt er at gå i for små sko, hvis ikke man vil anerkende, at det kan have stor betydning for visse befolkningsgrupper, at de også bærer en form for hovedbeklædning.

Det afgørende må jo være, at man kan identificere de pågældende, når kørekortet fremvises. Som jeg læser bekendtgørelsen, er der foreskrevet endog meget præcise retningslinjer, som kan sikre, at det er muligt at genkende folk, og det går jo forud for alle andre sammenhænge. Så på den måde er det jo egentlig at problematisere et ikkeproblem, som hr. Henning Hyllested også gjorde rede for.

Det vil i øvrigt ikke genere os, hvis man fjerner forbuddet helt mod hovedbeklædning, hvis bare man kan genkende folk, hvilket jo er det afgørende formål. Det forhindrer jo ikke genkendeligheden, hvis man ifører sig en kasket, uanset om den vender forlæns eller baglæns.

Liberal Alliance afviser forslaget, som det ligger her fra Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Med nærværende beslutningsforslag, B 31, ønsker Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at ændre bekendtgørelsen om kørekort, så det fremover skal fremgå, at borgere ikke må bære hovedbeklædning på deres kørekortfotografi af religiøse grunde.

Alternativet kan på ingen måde tilslutte sig forslaget. Vi stemmer imod, fordi vi mener, at lovgivningen bør sigte på i videst muligt omfang at tage hensyn til minoriteter, hvilket bygger på, at vi grundlæggende er tilhængere af et rummeligt samfund, hvor majoriteten som minimum bør tillade, at der tages hensyn til minoriteter.

Som udgangspunkt bemærker jeg, at hovedbeklædning af religiøse grunde kun kan tillades efter en konkret vurdering, sådan som både ministeren og de andre ordførere har gennemgået det. Og de gældende regler volder ikke nogen problemer i praksis.

Så jeg har svært ved at se nærværende beslutningsforslag som andet end eksplicit modvilje mod hensyntagen til religiøse minoriteter i det hele taget. Og den modvilje deler vi ikke i Alternativet. I Alternativet er vi tilhængere af, at Folketinget efter bedste evne laver empatisk lovgivning, hvor udformningen af loven er optimal i forhold til det eller de sociale forhold, der reguleres, og ikke er et spørgsmål om, hvad der kan profilere et partis politik.

I bekendtgørelsen om kørekort er der tale om afvejning af forskellige og modsatrettede hensyn, hvor man så har vurderet, at hensynet til personers religiøse overbevisning vejer tungere end andre hensyn. I den forbindelse kan vi dvæle ved, at i Danmark – som også beskrevet af LA's ordfører – er religionsfrihed indskrevet i grundloven, og på mange måder tages der i dag hensyn til religion i dagligdagen. Eksempelvis afholdes der hvert år nationale helligdage, der tilgodeser et kristent flertal i Danmark. Grundloven rummer derudover også religionsfrihed og forbyder forskelsbehandling på baggrund af religiøse tilhørsforhold.

Det er altså svært for mig at se en god grund til, at man ikke bør udvise hensyn i forhold til religiøs hovedbeklædning, når det kommer til kørekort, som er nødvendigt for mange danskere. Jeg ser det som et fornuftigt hensyn, fordi vi så vidt muligt skal sikre, at alle har lige mulighed for at deltage aktivt i samfundet, hvad der i dette tilfælde altså betyder at få et kørekort.

Nærværende beslutningsforslag er et skridt i den forkerte retning. Sammenlignet med andre samfundsgrupper føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund – herunder undertegnede – sig generelt mindre beskyttet af retssamfundet, domstolene og politiet. Det her beslutningsforslag undergraver etniske minoriteters solidaritetsfølelse med det omgivende samfund, og det er problematisk.

Jeg tror ikke, at et forbud mod at bære religiøs hovedbeklædning på kørekortfotografiet vil gøre det problem, jeg lige har omtalt, mindre. Faktisk tror jeg, at det forholder sig lige omvendt. I stedet for at begrænse minoriteters adgang til samfundets muligheder og konstant fokusere på dette, burde vi måske bruge lidt mere energi på at sikre minoritetsdanskeres ligebehandling, herunder f.eks. lige adgang til og lige udbytte af forskellige ordninger. Tak for ordet.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Kim Christiansen, værsgo.

Det var en fantastisk prædiken af hr. Roger Courage Matthisen. Jeg har bare et enkelt spørgsmål, for hr. Roger Courage Matthisen nævner det her med, at man skal give alle lige muligheder. Hvad er det for nogle muligheder, man bliver begrænset i, bare fordi man ikke har hovedbeklædning på på et kørekortfoto, men netop derved tilkendegiver, at man sådan set gerne vil vise sit ansigt, og at man gerne vil sikre, at der ikke bliver svindlet med kørekortet?

I forhold til det med grundloven og at man tager hensyn til kristne, så lad mig minde om, at det er et kristent land, vi bor i. Det kan være, at det har forbigået hr. Roger Courage Matthisens opmærksomhed. Og derfor er der selvfølgelig også en dagsorden i det her, der hedder: Hvorfor skal vi tage alle de her særhensyn? Det mener vi ikke at man skal. Det er det ene element i det her. Men der er altså også et element, der går på, at vi skal forhindre snyd og svindel med de her kørekort. Og så kan det godt være, at der er fire kommuner, man har undersøgt, ja, men altså, hvis det er Læsø og Thyborøn og et par stykker mere, kan jeg godt forstå, at resultatet af det her måske er en lille smule magert.

Men hvad er det for nogle muligheder, man bliver begrænset i, fordi man ikke må have religiøs hovedbeklædning på? Det vil jeg gerne vide.

Ordføreren.

Jeg tænker, at spørgeren selv besvarede sit spørgsmål, nemlig at man bliver begrænset i at udøve sin religion – at man måske får en opfattelse af, at man bliver diskrimineret på baggrund af sin religion.

Af justitsministerens svar til Retsudvalget på spørgsmål nr. 849 fremgår det, at i tilfælde af at den konkrete hovedbeklædning udgør en hindring for, at pågældende person kan identificeres med den fornødne sikkerhed, vil afvejningen altid skulle falde ud til fordel for, at hovedbeklædning ikke kan bæres. Desuden er ministeren ikke bekendt med, at reglen skulle give problemer i praksis.

Hr. Kim Christiansen.

Ordføreren er uden for pædagogisk rækkevidde. Jeg frafalder.

Okay. Så går vi videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Et billede til kørekort eller pas, eller hvad det nu kan være, skal selvfølgelig leve op til formålet. Og formålet er, at man kan genkende den person, der har fået kørekortet, og så den person, der står med kørekortet i sin hånd – de to skal være en og samme person.

Dansk Folkeparti har jo spurgt justitsministeren en række gange, om der er et problem med at kunne genkende personer på det billede, de har på deres kørekort, og der har justitsministeren sagt – også, må man forstå, på vegne af bl.a. politiet – at der ikke er noget problem. Og derfor er det her jo et forslag, der ikke rigtig skal løse noget problem, sådan som vi ser det i Radikale Venstre.

Det er sådan, at man kan få lov til at bære en hovedbeklædning af religiøse årsager, hvis det ikke ødelægger det, der er formålet med billedet, nemlig at personen skal kunne genkendes. Og derfor vil der selvfølgelig være nogle hovedbeklædninger, som man ikke kan have på, fordi personen så ikke kan genkendes, men der vil også være nogle, hvor det ud fra en konkret vurdering ikke gør nogen forskel i forhold til det, der er formålet med billedet. Og den vurdering bliver altså foretaget udeomkring lokalt, og når justitsministeren og dermed politiet ikke mener, der er noget problem, så ser jeg ikke nogen grund til, at man forbyder, at folk kan bære hovedbeklædning, ud fra en konkret vurdering. Og derfor er vi ikke tilhængere af beslutningsforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så er vi igen nået til Det Konservative Folkeparti, da SF stadig væk ikke er til stede. Værsgo til hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, lidt af de samme årsager, som flere andre ordførere har angivet. Det er svært at få øje på, hvem det egentlig generer, og hvem det går ud over, at der er nogle mennesker, der f.eks. har tørklæde på på et kørekortbillede. Så længe man stadig kan genkende folk, bør det ikke genere nogen. Vi er som udgangspunkt ikke ude på at genere nogen mennesker, og derfor har vi svært ved at støtte det her beslutningsforslag.

Tak til den konservative ordfører. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, som netop er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var en fantastisk udgangsreplik her fra hr. Rasmus Jarlov, at man ikke har nogen intentioner om at genere nogen mennesker. Nej, men det har vi søreme heller ikke i Dansk Folkeparti. Vi synes bare, reglerne skal være ens for alle. På den ene side siger reglerne, at man ikke må have hovedbeklædning på, at man ikke må have en kasket på, at man ikke må have en tophue på, men på den anden side lægger vi os alle sammen fladt ned – inklusive et næsten enigt Folketing – lige så snart det er religiøse hensyn, for lad os endelig få nogle flere af de her særregler. Det er vi så ikke enige i i Dansk Folkeparti, og det er den ene ting i det her. Selvfølgelig er der også den ting, at vi skal imødegå snyd og svindel med kørekort.

Ministeren har været ude at spørge i fire kommuner, ja, det er flot. Der er 98 af dem, og det er sikkert ikke i Ishøj, man har forespurgt. Men lad nu det ligge, det finder vi ud af i udvalgsbehandlingen. Så må vi jo få en opgørelse fra samtlige 98 kommuner over, hvor mange dispensationer man har givet af religiøse hensyn.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen var lidt inde på noget med skæg og blå briller. Nu kender vi jo hinanden rigtig godt, men jeg synes ikke, det klæder Venstres ordfører at gå ud og tale om skæg og blå briller og prøve at bagatellisere det her og nærmest more sig på det her forslags bekostning. Jeg synes, religiøse hensyn er et stigende problem, og jeg har i hvert fald hørt Venstres minister på området have nogenlunde den samme holdning, så jeg troede egentlig også, at det måske var noget, man var enige i i Venstre, nemlig at man skal bevæge sig væk fra de her særhensyn, vi har fået, altså primært religiøse hensyn. Men det kan være, vi kan få opklaret, om det bare var en fortalelse fra Venstres ordførers side.

Men jeg fornemmer selvfølgelig klart, at her er ikke en vilje til at gøre op med det her. Der er heller ikke en vilje til at eliminere den her mulighed for at snyde med kørekort, fordi man har en berøringsangst over for religiøse minoriteter. Den har vi ikke i Dansk Folkeparti. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Mange tak til ordføreren, også for talen her. Jeg blev ikke helt klar over, hvad det specifikt er, Dansk Folkeparti gerne vil have udelukket. For da jeg nævnte eksemplet med en jødekalot, slog Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen, det hen med, at det ikke var det, man tænkte på, for den kan man ikke se på billedet. Men det er jo en religiøs hovedbeklædning, som man har på. Skal det så ikke udelukkes af det her, eller hvordan skal det forstås? Kan ordføreren specifikt nævne, hvad det er for nogle typer religiøs hovedbeklædning, der ikke skal være plads til ifølge Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Jamen generelt synes jeg ikke, der skal være undtagelser for nogen som helst former for hovedbeklædning. Bekendtgørelsen siger, at på et kørekortbillede skal der ikke være nogen hovedbeklædning, sådan er det. Men nu hører vi jo alle de her redegørelser fra ministeren om, at når bare det ikke lige dækker her og det ikke dækker alt for meget over øjnene og øjenbrynene, at man skal kunne se hagen og sådan noget. Og der må jeg så nok sige, at sådan en kalot helt omme i nakken vel nok er noget af det mest fremkommelige i forhold til den redegørelse, vi fik fra ministeren. Men generelt skal vi ikke tage de her religiøse hensyn, når det gælder sikkerhed og svindel med kørekort.

Rasmus Prehn.

Så det, Dansk Folkeparti foreslår her i dag, er altså også, at man ikke må have en jødekalot på, hvis man får taget billede til et kørekort. Skal det forstås sådan? Sådan hører jeg ordføreren.

Ordføreren.

Der står i forslaget, at der ikke skal tages religiøse hensyn, og så kan Rasmus Prehn jo tolke det, som han vil.

Tak. Den næste spørger er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil godt spørge hr. Kim Christiansen: Hvilken skade gør det, at folk har religiøs hovedbeklædning på? Når man alligevel er i stand til at identificere dem, fordi ansigtet skal være frit, hvad er problemet så egentlig? Vi har det på den måde hos De Konservative, at hvis vi skal forbyde noget, skal det være, fordi det, vi forbyder, gør en eller anden form for skade enten på samfundet eller på andre mennesker. Der må være et eller andet, som er et problem. Hvad er problemet ved, at folk eksempelvis har en kalot på?

Ordføreren.

Nu begynder selv De Konservative også at gå meget op i en kalot. Det kan jo også være en fez, man har på hovedet, eller det kan være en kasket, fordi folk har deres egen lille religion, der gør, at det er betimeligt at gå med en kasket i bestemte miljøer. Men jeg kan jo vende spørgsmålet om: Hvad skader det at forbyde det?

Spørgeren.

Nej, det kan man altså ikke, hr. Kim Christiansen. Man kan ikke vende tingene om på den måde og sige: Vi forbyder alt for en sikkerheds skyld, for det gør ikke nogen skade at lave et ekstra forbud. Der skal være en begrundelse for, at man laver et forbud. Som lovgiver har man et ansvar for at forsøge at holde mængden af forbud nede. Man sidder ikke bare og laver forbud, fordi man tænker, at det ikke skader noget at forbyde det.

Ordføreren.

Det kan man jo nok finde adskillige eksempler på at der er politikere der har gjort. Men lad nu det ligge. Der er to elementer i det her, som jeg har gjort rede for, og det ene er selvfølgelig det sikkerhedsmæssige i, at man ikke skal kunne svindle med kørekortet, fordi hele ansigtet ikke kan ses. Så kan det godt være, at der er nogle regler om, at man skal kunne se kindben og det ene og den andet. Men har man eksempelvis et tørklæde på, vil det alt andet lige dække en del af ansigtet. Det synes jeg bare ikke at der er nogen grund til. Der er altid en mulighed for, at folk kan ligne hinanden en lille smule på nogle af ansigtstrækkene. Og vi har alle sammen hørt om eksempler på kørekortbilleder, der er 10 år gamle. Vi forandrer os hele tiden. Så jeg synes, at alene det at eliminere den her mulighed for snyd berettiger til en vedtagelse af sådan et forbud.

Den næste spørger er hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak. Hr. Kim Christiansen var inde med en kommentar til min ordførertale, og tak for det.

Jeg vil godt slå fast med syvtommersøm, at vi i Venstre har den dybeste respekt for alle de beslutningsforslag, der bliver fremsat her i salen, og som kan give anledning til en debat, og det gælder også det her forslag. Mine bemærkninger om skæg og blå briller var mere sådan for at gøre grin med mig selv på en uhøjtidelig måde, så jeg vil godt slå fast, at vi skam respekterer forslaget, og at vi har forholdt os til det.

Men jeg vil godt gentage, at det, der er det centrale for os, jo er, at man kan genkende personen, der er på det her kørekort, således at politiet har mulighed for at kontrollere det. Det er vel det, der er det centrale, og derfor vil jeg spørge hr. Kim Christiansen: Er ordføreren ikke enig i, er det centrale er, at man kan genkende personen og kontrollere, om det nu er den rigtige, der har det her kørekort, som der påstås, og at vi jo derfor ikke vil finde os i eksempelvis niqab og burka?

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig er det centralt, at man kan genkende personen, men det er jo netop det, vi rejser tvivl om. Når der f.eks. er to søskende, der har et tørklæde på, så kan der faktisk være så meget lighed, at man ikke kan være sikker på, at det er den samme person. Det borteliminerer man så ved at sige, at hovedbeklædning altså er hovedbeklædning. Der er jo en helt klar regel om, at man ikke må bære hovedbeklædning på et kørekortfoto. Men der lægger vi os fladt ned og siger, at hvis man nu bare tror på et eller andet, så skal vi da dispensere fra det, og så må man næsten have hvad som helst på hovedet, bare det selvfølgelig ikke lige dækker ansigtet. Men det må godt dække alt andet, og det synes vi bare er betænkeligt. Det giver en mulighed for svindel, og det er den, vi gerne vil fjerne. Men det er vi så ret alene om.

Så er der en kort bemærkning til hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for ordførertalen og de uddybende mærkninger, hvor jeg stadig ikke har hørt noget belæg for, at det her beslutningsforslag har en nødvendighed. Nu siger ordføreren for Venstre, at de har dyb respekt for alle beslutningsforslag, der bliver taget op og fremsat. Men jeg har også dyb respekt for folkestyrets tid og igen: Lovgivningen foreskriver, at hvis det er til hinder for at kunne identificere personen, bliver det ikke tilladt, heller ikke af religiøse årsager. Så jeg forstår simpelt hen ikke, at ordføreren og ordførerens parti bliver ved med at fremføre argumentet om, at der kan ske forveksling og snyd. De siger jo, at de på ingen måde vil tillade den her hovedbeklædning, hvis det var det, der var tilfældet. Jeg medgiver, at man kan finde på nogle sjove tiltag. Jeg ved ikke, om ordføreren kender til den østrigske Niko Alm, som havde en pastasi på hovedet på sit kørekortfoto, fordi hans religion foreskrev, at han skulle have det. Det var fjollet, men man kunne stadig væk se hans ansigt.

Så er det ordføreren.

Jeg kan næsten forstå på hr. Roger Courage Matthisen, at det her mere eller mindre er spild af folkestyrets og Folketingets tid, sådan opfattede jeg det i hvert fald. Der vil jeg da nødig gå i detaljer med, hvor tit jeg har følt, at Alternativet har spildt Folketingets tid. Så jeg synes måske, at man skulle forholde sig mere til indholdet i det her og ikke spørgsmålet om, om man, ikke nødvendigvis af religiøse årsager, men af politiske årsager, har en helt, helt anden holdning end Dansk Folkeparti. Det er jeg jo slet ikke tvivl om at man har. Det var jeg heller ikke, inden jeg kom herned i salen. Så jeg havde ikke forventet at få opbakning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Spørgeren.

Skal jeg forstå ordførerens svar sådan, at når Alternativet fremsætter ting, som man synes er spild af tid, er det derfor også okay, at man gør det? Altså, anerkender ordføreren, at den lovgivning, vi har i dag, virker efter hensigten, det får vi besked om fra ministeren, det får vi besked om fra ministeriet, det får vi besked om fra de mennesker, der udøver lovgivningen? Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det nu altså ikke var undertegnede her, der startede en diskussion om spild af tid. Jeg synes, at alle folkevalgte har ret til at fremsætte forslag og få dem behandlet seriøst og ordentligt i salen. Det var jo ikke mig, der rejste tvivl om det faktum. Min holdning er stadig væk, at der kan skabes tvivl om, om man kan identificere en person, når vedkommende har hovedbeklædning på, tørklæde, eller hvad det nu måtte være. Og det er den tvivl, vi i Dansk Folkeparti gerne vil fjerne ved at fjerne de her, synes jeg, lidt underlige forbehold. Reglerne må være ens for alle, også i Danmark.

Tak til hr. Kim Christiansen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.