Europaudvalget 2017-18
B 18 Bilag 7
Offentligt
1886884_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Opfølgning på B18
26. april 2018
Under 2. behandlingen af B18 den 20. marts 2018 var der en drøftelse om fortolk-
ningen af den sociale protokol, som den europæiske fagbevægelse (EFS) har fore-
slået, og som Enhedslisten henviste til i beslutningsforslaget.
Bl.a. rejste Enhedslisten tvivl om flertallets argumentation om, at EFS’ forslag til
social protokol vil berøre muligheden for at ændre adgangen til sociale ydelser. Jeg
oplyste derfor under 2. behandlingen, at jeg ville sende forslaget til social protokol
til Folketingets Europaudvalg med mine kommentarer.
Debatten tog udgangspunkt i en af begrundelserne fra flertallet til at afvise beslut-
ningsforslaget. Den gengives således i betænkningen:
”Partierne bemærker også, at forslaget fra den europæiske fagbevægelse, som
nærværende beslutningsforslag er baseret på, indeholder en pligt for EU til ikke at
sænke niveauet for allerede opnåede rettigheder. Partierne finder, at en sådan be-
stemmelse kan være til hinder for f.eks. indeksering af børnechecken, adgang til
sociale ydelser og indkomsterstattende ydelser såsom dagpenge og kontanthjælp,
optjeningsprincipper til sociale ydelser og SU til såkaldt vandrende arbejdstagere
og forhindre etableringen af en definition af, hvad en vandrende arbejdstager
overhovedet er.”
Jeg er fuldt ud opmærksom på, at forslagsstillerne i deres begrundelse for beslut-
ningsforslaget har fokus på den del af den europæiske fagbevægelses forslag til so-
cial protokol, der indebærer, at sociale rettigheder skal have forrang for økonomi-
ske rettigheder. Det er artikel 3 i forslaget, som jeg vedlægger.
Beslutningsforslaget henviser imidlertid til den europæiske fagbevægelses forslag
til social protokol i dens helhed, og ikke kun artikel 3. Af artikel 2, stk. 1, i forsla-
get fremgår i Beskæftigelsesministeriets egen oversættelse, at EU:
a) forbedrer befolkningens leve- og arbejdsvilkår, så vel som ethvert andet soci-
alt vilkår
(…)
e) sikrer, at alle forbedringer fastholdes, og undgår ethvert tilbageskridt i allerede
eksisterende
sekundær lovgivning.”
Med ”sekundær lovgivning” menes der direktiver og forordninger i modsætning til
traktaten, der er primær lovgivning.
J.nr. 2017 - 7984
B 18 - 2017-18 - Bilag 7: Opfølgning på B18 om indførelse af en social protokol til Lissabontraktaten
Som et eksempel på, hvad denne bestemmelse kan være til hinder for, er der i be-
tænkningen citeret ovenfor bl.a. peget på muligheden for indeksering af børnepen-
ge.
Af forordning 883/04 om koordinering af social sikring
der er såkaldt sekundær
lovgivning
fremgår således, at børnepenge skal udbetales til børn, der bor i et an-
det EU-land, som om de boede i det land, der skal betale børnepenge.
Man må med andre ord ikke indeksere børnepenge efter levevilkårene i det land,
hvor børnene bor. Hvis man
som ønsket af regeringen og flere partier
ændrer
forordning 883/04, så indeksering bliver mulig, vil det betyde, at nogle borgere vil
modtage lavere ydelser og dermed vil opleve en forringelse af deres vilkår.
Muligheden for indeksering af børnepenge i forordning 883 vil altså være et tilba-
geskridt for nogle borgere og dermed et tilbageskridt vedrørende sociale vilkår i
sekundær lovgivning.
Det vurderes at være i strid med ordlyden af den del af den europæiske fagbevæ-
gelses forslag til social protokol, som jeg har citeret ovenfor.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2