B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
B 140 Bilag 2
Offentligt

Faktaark

Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pen-

sion

Vederlæggelse af folketingsmedlemmer består af tre elementer:

Grundvederlag og omkostningstillæg,

som folketingsmedlemmet modtager under ak-

tivt medlemskab af Folketinget

Eftervederlag,

som folketingsmedlemmet modtager i en periode efter udtræden af Fol-

ketinget

Folketingspension,

som det fhv. folketingsmedlem modtager, når pågældende er be-

rettiget hertil.

Folketingsvederlag og omkostningstillæg

–

hvad tjener et folke-

tingsmedlem

Som folketingsmedlem får man udbetalt et grundvederlag og et omkostningstillæg. Begge ud-

betales fra den dag, medlemmet er valgt til Folketinget. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet

til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. Størrelsen af vederlag og omkost-

ningstillæg er fastsat i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. decem-

ber 2017.

Omkostningstillægget medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.

Tabel 1

Folketingsvederlag og omkostningstillæg

Grundbeløb*(kr.)

Grundvederlag

Omkostningstillæg

Medlemmer valgt i

Grønland og på

Færøerne

81.312

638.351

60.984

1. april 2018 (kr.)

660.801

61.471

81.961

Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017.

Ref. 18-000461-1

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Hvad indgår

ikke

i grundvederlaget?

Grundvederlaget er ikke pensionsgivende

–

der optjenes i stedet pensions-

ret

–

ligesom der ikke optjenes feriegodtgørelse af vederlaget.

Eftervederlag

–

når et folketingsmedlem udtræder af Folketinget

Når et medlemskab af Folketinget ophører i forbindelse med et folketingsvalg, eller på grund

af sygdom, har det fhv. folketingsmedlem ret til eftervederlag. Eftervederlagets størrelse sva-

rer til grundvederlaget.

Det fhv. folketingsmedlem modtager eftervederlag i det halve af det hele antal måneder, som

vedkommende senest har været medlem af Folketinget

–

dog mindst 6 måneder og højst 24

måneder.

Tabel 2

Eksempler på optjening af eftervederlag

Sammenhængende medlemstid

1 dag

–

1 år

2 år

3 år

4 år og derover

Eftervederlagsperiode

6 måneder

12 måneder

18 måneder

24 måneder

Hvad kan nedsætte eftervederlaget?

Der er en række indtægter, som kan medføre, at eftervederlaget nedsættes. Det gælder for

eksempel løn, rådighedsløn, pension som tjenestemand eller minister og/eller borgmester

m.v.,

jf. bilag 1.

I de første 12 måneders eftervederlagsperiode sker der dog ikke modregning af indtægt op til

et grundbeløb på 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau). Dette beløb svarer til 136.606 kr. i ni-

veau 1. april 2018. Beløbet reguleres på samme måde som grundvederlaget.

Hvis der samtidig med udbetaling af eftervederlag som fhv. folketingsmedlem også sker udbe-

taling af ministereftervederlag, sker der

ikke

modregning i folketingseftervederlaget, men i mi-

nistereftervederlaget.

Hvad kan

ikke

nedsætte eftervederlaget?

Blandt de indtægter der ikke medfører nedsættelse af eftervederlaget er kapitalindkomst, un-

derholdsbidrag, ægtefællepensioner samt sociale ydelser i bred forstand,

jf. bilag 2.

2/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Folketingspension

Et folketingsmedlem, som har været medlem af Folketinget i mindst 1 år, er berettiget til pen-

sion.

Folketingspensionen beregnes på grundlag af den samlede medlemsperiode. Fuld pensions-

alder optjenes ved 20 års medlemsanciennitet. Pensionen beregnes på baggrund af pensio-

nen til en statstjenestemand på skalatrin 51 og den pensionsalder (nedrundet til hele år), der

er bestemt af den samlede medlemsperiode,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Udbetaling af egenpension

Pensionsalder

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

18 år

19 år

20 år

Anm.:

Kilde:

Under folkepensions-

alderen (kr. årligt)

22.776,48

45.552,84

68.329,32

91.105,68

113.882,16

136.658,52

159.435,00

182.211,48

204.987,84

224.915,52

244.843,32

264.771,00

284.698,68

304.626,36

324.554,04

344.481,72

364.409,52

378.006,72

391.603,80

Over folkepensions-

alderen (kr. årligt)

20.574,12

41.148,36

61.722,48

82.296,60

102.870,84

123.444,96

144.019,08

164.593,32

185.167,44

202.892,88

220.618,32

238.343,76

256.069,08

273.794,52

291.519,96

309.245,40

326.970,84

338.365,80

349.760,64

404.884,56

360.839,04

Beløbene er angivet med de pr. 1. december 2017 gældende satser for folke-

tingspension før en evt. nedsættelse som følge af samordning.

Folkepensionsalder er individuel se link: https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepen-

sion-oversigt/Folkepension-pensionsalder

Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017.

3/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Pensionsudbetalingstidspunkter

Pensionsudbetalingstidspunktet afhænger af, hvornår den pågældende har været medlem af

Folketinget. Der er fire mulige pensionsudbetalingstidspunkter, jf.

tabel 4

nedenfor.

Folketingspension udbetales tidligst fra udløbet af det tidsrum, hvor pågældende har ret til ef-

tervederlag.

Tabel 4

Udbetalingstidspunkter

Medlem af Folketinget

Før den 1. oktober 1986

(samlet medlemsperiode min. 8 år)

Fra den 1. oktober 1986

Fra det fyldte 60. år.

Folketingspensionen udbetales dog

tidligst fra udløbet af den periode,

hvor der udbetales eftervederlag.

Fra den 1. juli 2007

Ved efterlønsalderen.

Folketingspensionen udbetales dog

tidligst fra udløbet af den periode,

hvor der udbetales eftervederlag.

Fra den 1. juni 2017

Ved folkepensionsalderen.

Folketingspensionen udbetales dog

tidligst fra udløbet af den periode,

hvor der udbetales eftervederlag.

Folketingspensionen kan udbetales fra

pensionsudbetalingsalderen mod et

livsvarigt førtidspensionsfradrag efter

de regler, der gælder for tjenestemænd

i staten.

Folketingspensionen kan udbetales

Fra det fyldte 67. år.

Hvad kan nedsætte folketingspensionen?

Folketingspensionen kan nedsættes på grund af samordning af folketingspension med andre

indtægter. En samordning betyder, at folketingspensionen nedsættes, hvis en række indtæg-

ter overstiger den højest mulige pension til en statstjenestemand.

4/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

De indtægter, der indgår i samordningen af folketingspensionen er egenpension fra



en statstjenestemandsstilling

en stilling i folkeskolen, folkekirken eller fra en stilling i en kommune

et koncessioneret selskab

anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse

pension fra Europa-Parlamentet.

Hvis et pensioneret folketingsmedlem modtager løn fra en stilling, der berettiger til pension

som ovenfor nævnt, er det den højest mulige løn til en statstjenestemand, der er den øvre

grænse før samordning.

Den højeste tjenestemandspension udgør 644.526,94 kr. årligt under folkepensionsalder og

600.481,49 kr. årligt over folkepensionsalder (niveau 1. december 2017). Den højeste tjene-

stemandsløn udgør 1.043.612,00 kr. årligt (niveau 1. december 2017).

Pension før folkepensionsalderen

I ganske særlige tilfælde, hvor et tidligere folketingsmedlems helbredsmæssige, økonomiske

eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets Præsidium be-

vilges et tidligere medlem, der ikke har opnået folkepensionsalder, en pension, hvis størrelse

fastsættes i det enkelte tilfælde.

Beslutning om bevilling af pension træffes på baggrund af en samlet vurdering af det tidligere

medlems helbredsmæssige, økonomiske og sociale forhold. Der lægges i særlig grad vægt på

økonomiske forhold.

Hvis det tidligere medlem har lønindkomster, pensionsindkomster m.v., der overstiger ni-

veauet for maksimale dagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse, kan der kun i ganske

særlige tilfælde ydes pension.

Ægtefællepension, børnepension, børnepensionstillæg og efterindtægt

Folketingsmedlemmers og pensionerede folketingsmedlemmers ægtefæller og børn under 21

år er berettiget til pension. Ægtefællepension, børnepension, børnepensionstillæg og efterind-

tægt er fastlagt i §§ 111-115 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8.

december 2017.

Ægtefællepensionen samordnes i lighed med folketingspensionen.

Bliver barnet ved folketingsmedlemmets eller det pensionerede folketingsmedlems død foræl-

dreløst, ydes forhøjet børnepension.

5/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Ved dødsfald er den efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem eller pensioneret folke-

tingsmedlem berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev indgået

1) før det afdøde folketingsmedlem eller pensionerede folketingsmedlem var fyldt 65 år,

2) før afdødes medlemskab var ophørt, og

3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.

bilag 3

for en oversigt over egenpension, ægtefællepension og børnepensionstillæg/børne-

pension.

Efterindtægten udbetales til den efterlevende ægtefælle, eller hvis der ikke efterlades en æg-

tefælle, til de børnepensionsberettigede børn. Efterindtægten udbetales i 3 måneder fra den 1.

i måneden efter dødsfaldet og beløbet er svarende til det senest udbetalte vederlag eller pen-

sion. Der udbetales først ægtefællepension eller børnepension ved udløb af efterindtægtsperi-

oden.

6/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Bilag 1

Der modregnes i eftervederlag til folketingsmedlemmer for de indtægter, der er anført i § 109,

stk. 3, nr. 1-4 og 6-11 i lov om valg til Folketinget, som er:

1. Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.

2. Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkesko-

len, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes

landsstyre, Grønlands hjemmestyre (selvstyre), i en kommune, et koncessioneret sel-

skab eller en stats-

eller kommunegaranteret virksomhed.

3. Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de ar-

bejdsopgaver, indenfor hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten el-

ler folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

4. Grundvederlag, eftervederlag eller pension som minister, statsrevisor, borgmester el-

ler rådmand.

………

6. Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og

Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker

efter indstilling fra den danske stat.

7. Løn fra personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6.

8. Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter lov

om arbejdsmarkedsbidrag.

9. Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelses-

forhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag for

udnyttelse af immaterielle rettigheder.

10. Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når

disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i

det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af nr. 1 eller nr. 6.

11. Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordnin-

ger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende

udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansæt-

telsesforhold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og

nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

7/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Bilag 2

En række indtægter medfører ikke nedsættelse af eftervederlaget til folketingsmedlemmer. Li-

sten er ikke udtømmende:



Legater

Stipendier

Underholdsbidrag

Børnefamilieydelse

Børnetilskud

Kontanthjælp

Invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg m.v. udbetalt efter lov om social pension

Ydelse udbetalt efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik til dækning af

en nærmere bestemt ydelse til modtageren (f.eks. medicin)

Ydelse til en person fra fonde m.v. som er godkendt af socialministeren, og hvis for-

mål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde

Elevstøtte til pensionister

Førtidspension

Ægtefælle- eller samleverpension

Børnepension

Udbetaling fra ATP

Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond

Udbetaling fra forsikringer, herunder arbejdsløshedsdagpenge

Gældseftergivelse af personalelån

Udbetaling af beboerindskud

Tilskud ydet efter bygningsfredningsloven

Boligstøtte

Støtte efter byfornyelsesloven

Støjbekæmpelsestilskud

Diverse andre skattefri tilskud omfattet af ligningslovens § 7 F

Godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige medhjælpere til dæk-

ning af udlæg for foreningen

Godtgørelser m.v. til dækning af sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager m.v.

Befordringsgodtgørelse (skattefri)

Udbetaling fra kapitalpensionsordning (som ikke er led i en arbejdsmarkedsbestemt

pensionsordning)

Dusører

Gevinster

Hædersgaver og andre gaver

Arv

Erstatninger

Statsgodtgørelse til hiv-smittede

Overskud af hobbyvirksomhed

8/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension



Rejsegodtgørelse

Indtægt ved leje af værelser*

Renteindtægter*

Aktieudbytter*

Udlodning fra investeringsforeninger*

Gevinst/tab på værdipapirer, valuta og fast ejendom m.v.*

Gevinst/tab ved handel med metaller m.v. og andre kapitalindtægter*

*Medmindre indtægten er erhvervsmæssig.

9/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Bilag 3

Oversigt over egenpension og ægtefællepension

Nedenfor angives de aktuelle satser for henholdsvis egen- og ægtefællepension i forhold til

pensionsalderoptjening som folketingsmedlem:

Folketingspension

–

egenpension

Pensionsalder

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

18 år

19 år

20 år

Børnepensionstillæg

(barn under 21 år pr. år)

16.493,60

-------

Under folkepensions-

alderen* (kr. årligt)

22.776,48

45.552,84

68.329,32

91.105,68

113.882,16

136.658,52

159.435,00

182.211,48

204.987,84

224.915,52

244.843,32

264.771,00

284.698,68

304.626,36

324.554,04

344.481,72

364.409,52

378.006,72

391.603,80

404.884,56

Over folkepensions-

alderen* (kr. årligt)

20.574,12

41.148,36

61.722,48

82.296,60

102.870,84

123.444,96

144.019,08

164.593,32

185.167,44

202.892,88

220.618,32

238.343,76

256.069,08

273.794,52

291.519,96

309.245,40

326.970,84

338.365,80

349.760,64

360.839,04

Niveau 1. december 2017

10/11

B 140 - 2017-18 - Bilag 2: Faktaark - vedrørende vederlag og pension

Ægtefællepension

Pensionsalder

(folketingsmedlemmets)

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

18 år

19 år

20 år

Børnepension ved døds-

fald (pr. barn under

21 år)

Børnepension til

forældreløst barn

(under 21 år)

*Niveau 1. december 2017

62.600,77

------------

31.300,38

------------

Under folkepensions-

alderen* (kr. årligt)

16.809,96

33.619,80

50.429,76

67.239,72

84.049,68

100.859,52

117.669,48

134.479,44

151.289,28

166.076,64

180.864,00

195.651,24

210.438,60

225.225,96

240.013,32

254.800,56

269.587,92

279.880,56

290.173,20

300.241,20

Over folkepensions-

alderen* (kr. årligt)

14.607,60

29.215,32

43.822,92

58.430,64

73.038,24

87.645,96

102.253,56

116.861,16

131.468,88

144.053,88

156.639,00

169.224,00

181.809,12

194.394,12

206.979,24

219.564,24

232.149,36

240.239,64

248.330,04

256.195,80

11/11