Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 14:

Forslag til folketingsbeslutning om en statslig tilskudspulje, der skal fremme opførelsen af almene ungdomsboliger i 2018 og 2019.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) og Pelle Dragsted (EL).

(Fremsættelse 10.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Vi behandler i dag et beslutningsforslag fra Enhedslisten om en statslig tilskudspulje, der skal fremme opførelsen af almene ungdomsboliger. Forslaget går ud på, at staten finansierer halvdelen af de kommunale grundkapitaltilskud til almene ungdomsboliger i 2018 og 2019 med en ramme på 10.000 boliger.

En ungdomsbolig, der får tilsagn i 2018 og 2019 vil skønsmæssigt have en anskaffelsessum på ca. 1,1 mio. kr. Dermed vil opførelsen af 10.000 ungdomsboliger medføre en samlet investering på 11 mia. kr. Dette vil samtidig indebære betydelige offentlige udgifter på samlet ca. 4,3 mia. kr. Det er ikke et ubetydeligt beløb. Samtidig er der ikke i forslaget en fuld finansiering af de statslige udgifter til den foreslåede ordning, hvor der selv med inddragelse af den foreslåede finansieringskilde vil mangle omkring 0,5 mia. kr. Det er selvsagt problematisk at pålægge regeringen udgifter, som der ikke er dækning for.

Når forslagsstillerne ønsker at få staten til at betale en del af den kommunale grundkapital, må det samtidig bygge på en antagelse om, at grundkapitalen i dag er for høj, og at det ikke er billigt nok for kommunerne at opføre ungdomsboliger. Det er jeg ikke enig i. Lovens udgangspunkt er, at en kommune lægger en kommunal grundkapital på 14 pct. Til og med 2018 er det aftalt mellem kommunerne og staten, at den kommunale grundkapital er sat ned til kun 10 pct.

Endelig vil jeg påpege, at der er mere end 250.000 studerende på landsplan, og at kun ca. 75.000 af disse bor i egentlige studieboliger. Dermed siger det sig selv, at der ikke findes en simpel løsning, som blot består i en forceret etablering af flere støttede ungdomsboliger. Jeg så meget gerne, at etableringen af støttede boliger ikke blev set som den eneste mulighed for at skabe løsninger for de studerende. Heldigvis er der mange private investorer, der har fået øjnene op for efterspørgslen på studieboliger. Udfordringen er dog bl.a., at opførelsen af et større antal nye studieboliger tager lang tid, fra beslutningen er taget, til boligerne er indflytningsklare.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for flere studieboliger og boliger til unge i de større danske byer. Behovet vil være stigende fremover, og jeg vil gerne give Enhedslisten ret i, at vi skal fremme opførelsen af flere boliger til unge og studerende. Jeg vil også gerne tilkendegive, at vi fra regeringens side er klar til at tage en politisk drøftelse af, hvad vi kan gøre på dette område. Jeg kan med andre ord godt have sympati for målet med Enhedslistens forslag, men jeg er ikke enig i metoden, og derfor må regeringen afvise beslutningsforslaget.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg er da glad for, at ministeren er klar til en politisk drøftelse og erkender, at der er behov, og det behov er jo markant. Jeg synes jo, at det er vældig positivt, at der over de sidste 12 år er blevet oprettet 77.000 ekstra studiepladser. Der er jo så i samme periode kun blevet opført godt 13.000 studieboliger.

Ser man på det storkøbenhavnske område, er det jo der, hvor det for alvor er skævt. Imens man godt har formået at bygge en vis del i Aalborg, Aarhus og Odense, så halter det i det storkøbenhavnske område, og det er altså ikke udelukkende København, det er også andre kommuner i Københavnsområdet. Hvis man ser på tendensen, er det en vækst i studiepladser på 31.000, samtidig med at der er bygget 1.600 studieboliger over de seneste 12 år. Det er jo der, problemet bør kunne løses. Så jeg vil egentlig gerne høre ministeren, om ikke ministeren kan se det store behov for, at man finder et eller andet, som kan fremme ekstra byggeri af studieboliger i det storkøbenhavnske område.

Værsgo, ministeren.

Jo, helt bestemt, og jeg er fuldstændig enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at København er et særskilt problem og en særskilt udfordring. I København er der jo et rødt flertal. Enhedslisten har været en del af det røde flertal igennem årtier. Enhedslisten holder det siddende styre ved magten og er en del af det siddende styre.

I København har man en regel, at i nye boligområder skal gennemstørrelsen på hver lejlighed være på 95 m², og det er klart, at hvis man så bygger en ungdomsbolig på 25 eller 30 m² i et byggeri, skal andre lejligheder være på tilsvarende 150 eller 170 m², for at gennemsnitstørrelsen kommer ned på 95 m². Det er et problem. Vi har også en udfordring i København i forhold til lokalplanen for Nordhavn. Her siger lokalplanen, at der må bygges 100 ungdomsboliger på en bestemt grund. En entreprenør har sagt, at han gerne vil bygge 280, men det forbyder lokalplanen, og Enhedslisten har ikke taget initiativ til, at lokalplanen kan laves om, så der kan være 280 studieboliger i stedet for 100.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten i København har været med til at sikre, at det byggestop, der i mange år har været på almene ungdomsboliger, er blevet ophævet, og man er begyndt at bygge almene ungdomsboliger igen. Jeg italesætter ikke det her som kun et problem for Københavns Kommune. Jeg ser det som et storkøbenhavnsk problem, i og med at der også er en kraftig vækst i studiepladserne på Frederiksberg og i Lyngby-Taarbæk, og der er begrænsninger for, hvad man kan bygge i København.

Derfor synes jeg, at man skulle tage sig sammen i det storkøbenhavnske område og finde nogle nye løsninger. Det er jo det, man gør i andre landsdele. Man forsøger at lave tag over hovedet-garanti og den slags og arbejde sammen flere kommuner. Så jeg deler ikke ministerens tilgang til det, altså at man ligesom skal hænge Københavns Kommune ud på det her. Det er et storkøbenhavnsk problem.

Værsgo, ministeren.

Jeg er enig i, at andre kommuner i Storkøbenhavn kan bidrage til løsningen af det her problem. Det ville dog være godt, hvis den største af kommunerne og der, hvor Enhedslisten har magt, gik forrest og sagde: Vi behøver ikke regler om, at nye boliger gennemsnitligt skal være på 95 m², fordi det forhindrer byggeri af egnede studieboliger; vi behøver ikke regler om, at der kun må bygges 100 studieboliger på en grund i Nordhavn, når der er en entreprenør, der gerne vil bygge 280 på samme grund. Jeg synes, at Enhedslisten nogle gange skal gå forrest og ikke bare kræve af andre, at de skal gå.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er det nu ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Kaare Dybvad. Værsgo.

Tak for det, formand. Enhedslisten foreslår her, at vi gør det billigere at opføre almene ungdomsboliger i 2018 og 2019 og gør det ved at halvere det kommunale grundtilskud. Den intention, der ligger i det her forslag, er vi i Socialdemokratiet sådan set enige i, netop at der er behov for flere ungdomsboliger, og at der egentlig også er behov for flere almene ungdomsboliger.

Vi har selv fremsat et forslag, der skal gøre det nemmere at bygge almene boliger i det hele taget, herunder almene ungdomsboliger. Vi har foreslået, at grundkapitaltilskuddet kunne gøres fleksibelt, sådan at man kunne variere det i forhold til pris og størrelse på boliger, sådan som det i øvrigt også er blevet foreslået af regeringen tidligere på året. Vi synes sådan set også, at man skulle kigge på, hvordan det kunne gøres billigere at bygge ungdomsboliger i forhold til de krav, der er i dag. Modulbyggeri kunne være en mulighed, og man kunne også se på, hvad der er af krav til badeværelser, toiletter og køkkener, altså om det hænger sammen, set i lyset af at de unge jo faktisk også er ret glade for de boliger, hvor der er meget små køkkener og i nogle tilfælde slet ikke noget køkken, altså for, at der er den mulighed som et supplement til andre former for ungdomsboliger.

Så samlet set tror vi sådan set, at man kunne få meget ud af at gå ind sammen med KL og Boligselskabernes Landsforening og prøve at se på, hvordan man kunne bygge nogle billigere ungdomsboliger i det hele taget. Men alt det her synes vi helt grundlæggende i Socialdemokratiet skal tages i den boligaftale, som skal genforhandles næste år. Vi synes egentlig, at det er det rette sted at forhandle initiativer på boligområdet på. Der tror jeg også vi har mulighed for at se på det almene boligområde under et: det store renoveringsefterslæb, der er på grund af manglende midler i Landsbyggefonden, den boligsociale indsats, muligheden for at blande boligformerne. De problemstillinger synes vi ikke bliver adresseret i det her forslag.

Derfor må vi desværre være imod.

Der er lige en bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det er lidt uhyggeligt, at Socialdemokratiet ender med at konkludere, at man er imod forslaget. Jeg vil egentlig godt høre ordføreren, om ikke han anerkender, at vi har det her kæmpe efterslæb i forhold til ungdomsboligbyggeri. Og i Københavnsområdet er det massivt, men jeg har noteret mig i dagspressen i den uge, der er gået, at der altså også er steder på Sjælland, hvor man gør opmærksom på, at man faktisk godt kunne bruge nogle flere ungdomsboliger, f.eks. i Kalundborg. Det kom lidt bag på mig, at de egentlig også har det problem.

Så jeg synes, der er behov for, at man når frem til at finde nogle virkemidler, hvor kommunerne har friere rammer til at komme i gang med at bygge mere, og så lade det være op til kommunerne at bestemme, hvor de vil bygge. Så jeg vil godt høre ordføreren, om ikke han kan se, at der er et akut problem. Og så har vi jo sådan set også muligheden for, hvis man er lidt optimistisk, at det kan nå at komme med i finansloven, for der er jo ikke landet en finanslov endnu. Og Dansk Folkeparti har ikke haft ordet endnu, så der er jo sådan set en mulighed for, at det kan komme ind her i løbet af eftermiddagen. Synes ordføreren ikke, at vi skal løse problemet hurtigst muligt?

Tak. Ordføreren.

I Socialdemokratiet mener vi, at der på hele det almene område er et efterslæb, som vi skal gøre noget ved – hvor vi skal sørge for at bygge mere – også i forhold til almene ungdomsboliger og i det hele taget ungdomsboliger. Og vi har, som ordføreren er bekendt med, også borgmestre siddende i byer som Aalborg og Odense, som stiller garantier til unge mennesker i forhold til at kunne få en ungdomsbolig. Det har så ikke været muligt i København af mange forskellige årsager, men i min optik bl.a. af den årsag, at der i København sidder et flertal på rådhuset, som er imod at bygge mange steder, hvor man ellers kunne bygge flere boliger. Så kommunalt set lægger vi en kæmpe indsats her. Og det er rigtigt nok, at vi fra Christiansborgs side også skal gøre mere, men det mener Socialdemokratiet at vi skal tage fat i, når vi genforhandler den her aftale til næste år.

Hvad angår finansloven, tror jeg ikke, man skal nære alt for store forhåbninger om, at de her dele bliver føjet til på nuværende tidspunkt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen altså, man kan selvfølgelig godt sige, at en genforhandling af en boligaftale kan medføre nogle løsninger – det skal jeg slet ikke afvise, og vi er helt med på, at det skal prøves af. Men jeg synes også, at det, ordføreren lagde op til her, altså om man kan forestille sig, at man kan billiggøre noget byggeri, er interessant. Så det kunne jo også være en proces, hvor vi inden de der lukkede forhandlinger tager en åben dialog med aktørerne og ser på, hvordan vi kan løse problemerne og inddrage flere. Det synes jeg egentlig ville være en god proces, i stedet for at vi bare venter på at få nogle forhandlinger bag lukkede døre. Kan ordføreren se nogle muligheder i det?

Tak. Ordføreren.

Det kan jeg bestemt, og jeg skal da være den første til at gå ind i det arbejde. Nu må spørgeren så ryste på hovedet, hvis jeg tager fejl, men jeg husker det, som om Enhedslisten er med i den boligaftale, der ligger. Så helt lukket er det trods alt ikke. Men lad os endelig se på, hvilke muligheder der er for at få inddraget flere op til det forløb.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Per Nørhave, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti synes, det er rigtig fint, at Enhedslisten sætter mangel på studieboliger på dagsordenen. Vi hilser forslag, der kan give ordentlige vilkår for vores studerende, velkommen. Dansk Folkeparti er utrolig glad for, at vi igennem de sidste år har fået de her ca. 70.000 nye studiepladser, og i den forbindelse anerkender vi, at der er behov for nye studieboliger eller ungdomsboliger. Det er rigtig godt, ikke blot for samfundet, men også for de unge, at der er stor interesse for at uddanne sig. Uddannelse er trods alt altafgørende for vores unge menneskers fremtid.

Vi skal blot i forbindelse med de her ca. 70.000 studiepladser være opmærksomme på, at der også er indregnet de unge mennesker, som har studiepladser eller uddannelsespladser, som ligger hos de lokale håndværksmestre. Det vil sige, at de altså er tæt på deres hjem. Jeg ved, at der i min egen kommune er flere forskellige projekter i gang om at opføre almene boliger i 2018, hvor der samtidig opføres ungdomsboliger, netop fordi vi har anerkendt ude i kommunen, at der er behov for denne type boliger.

Intentionen om, at kommunerne skal have økonomisk kompensation, eller rettere have en mindreudgift, for bygning af disse boliger, er selvfølgelig dejlig for kommunekassen, ingen tvivl om det, men i Dansk Folkeparti er vi bare skeptiske over for, om der vil blive bygget en eneste ekstra studiebolig, blot fordi kommunens udgifter bliver en lille smule mindre. Det er stadig væk den største del af finansieringen, der skal komme fra anden side, og det har formentligt stor betydning for, hvor mange eller hvor få boliger af denne type der bliver bygget.

Samtidig halter beslutningsforslaget med hensyn til finansieringen af denne pulje. I bemærkningerne til beslutningsforslaget er det angivet, at den umiddelbare udgift til denne pulje skønnes – og så skriver man samtidig, at det skøn er forbundet med usikkerhed – at ville beløbe sig til omkring 570 mio. kr. plus løbende udgifter i form af årlige nettoudgifter i størrelsesordenen 60-70 mio. kr. Også dette skøn er behæftet med en del usikkerhed, som der står i forslaget. Som finansiering af puljen eller noget af den foreslås afskaffelse af virksomhedsordningen i forbindelse med boliger til nærtstående familiemedlemmer, og dette vil ifølge Skatteministeriet give en indtægt på mellem 125 og 250 mio. kr. Selv der er der et meget stort spring. Det vil sige, at nettoudgiften i værste fald vil være over ½ mia. kr. og i bedste fald i omegnen af 400 mio. kr., som der så skal findes finansiering for.

Dansk Folkeparti tror ikke, at tilskud i denne størrelsesorden vil bevirke, at der bliver taget initiativ til at påbegynde byggeri af yderligere studieboliger rundtomkring i kommunerne, hvorfor Dansk Folkeparti ikke kan stemme for forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Hvad angår finansieringen, har vi jo spurgt til, hvad det vil give af mindreudgifter for statskassen, hvis man afskaffer virksomhedsordningen for forældrekøb, og det er så i et spænd mellem 125 og 250 mio. kr. om året. Og så har vi fremsat et forslag her, hvor vi estimerer den årlige udgift til at blive imellem 60 og 70 mio. kr. Det vil sige, at vi har en finansiering, som også i de her runde tal er to gange så stor eller fire gange så stor som det finansieringsbehov, som vi har regnet os frem til. Så vi mener sådan set, at det her forslag er overfinansieret, selv om vi godt ved, at der er usikkerhed om det. Så kan man sige, at hvis kommunerne bygger nogle mindre boliger, end de normalt gør, så vil udgiften blive mindre end det, der antages, og det er sådan set lidt en tendens.

Men jeg er da glad for, at ordføreren er positiv over for, at vi gør opmærksom på et problem, som er opstået, og at der skal findes løsninger på det. Vi ser det sådan, at der skal være en sammenhæng mellem, at man finder et studie, og at man har en egnet bolig. Er ordføreren enig i den tilgang til tingene?

Tak. Ordføreren.

Jamen selvfølgelig, og det var også det, jeg indledte med, nemlig at det er vi selvfølgelig enige i. For det er altafgørende, at de studerende har et godt sted at opholde sig og studere, så de kan koncentrere sig om studierne, også for måske at nedsætte studietiden.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Den opfattelse deler vi så, og så synes jeg egentlig, at vi politisk set har en opgave i at kigge på landkortet og se på, hvor det er, at man løser opgaven kommunalt. Der ser ud til, at man f.eks. i Aalborg har formået at gå efter at bygge ret meget, samtidig med at antallet af studiepladser er stigende, mens man f.eks. i det storkøbenhavnske område ikke har løftet opgaven endnu. Kan ordføreren se, at vi har en opgave i at være med til at sikre, at problemet bliver løst alle de steder, hvor vi har en vækst i studiepladser, ved at der også bliver en vækst i studieboliger?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak. Ja, selvfølgelig. Altså, vi ændrede jo planloven i 2016, hvor andelen af almene boliger i bebyggelse blev sat op, så det kunne være 25 pct. af bebyggelsen, og det er selvfølgelig også ungdomsboliger og studieboliger. Om det har virket endnu, og om der er bygget flere? Det kunne tyde på, at det ikke lige sker i København, men loven skal måske også lige implementeres rigtigt, før vi kan se nogle resultater af den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Debatten om ungdomsboliger har efterhånden kørt i mange år. Det er et emne, der fylder meget, særlig i de store studiebyer som København og Aarhus. Derfor støtter vi i Venstre også op om regeringens samarbejde med KL om de almene boliger.

Med Enhedslistens beslutningsforslag her pålægges regeringen at finansiere halvdelen af det kommunale grundkapitaltilskud til almene ungdomsboliger i 2018 og 2019. Det kan vi i Venstre ikke bakke op om. Det skyldes bl.a., at grundkapitalen forhandles ved kommuneaftalen mellem staten og KL, og vi ser i Venstre mange fordele ved, at man bibeholder den aftaleform. Derudover vil etableringen af de 10.000 ekstra støttede ungdomsboliger, som Enhedslisten foreslår, indebære en betydelig offentlig udgift på samlet set 4,3 mia. kr. ifølge beregninger fra Boligministeriet. Samtidig vil meromkostningerne for staten på 660 mio. kr. ikke kunne dækkes med en afvikling af skattefordele ved brug af virksomhedsordningen til forældrekøb, som Enhedslisten ellers foreslår som finansieringskilde. Den finansieringskilde vil kun give et provenu på 125-250 mio. kr.

Når det er sagt, er jeg tilfreds med, at kommunerne allerede i dag reagerer på de signaler om mangel på støttede ungdomsboliger, og private bygherrer etablerer også i stort omfang nye boliger til de unge studerende. Vi er i Venstre enige i, at der er et problem omkring de større studiebyer som Aarhus og København, men at løse det på den måde, Enhedslisten foreslår, er vi ikke begejstrede for. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er stor efterspørgsel efter almene studieboliger, og jeg hilser alle relevante input velkommen. Venstre kan dog ikke støtte dette forslag, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke kan støtte det.

En kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg er da glad for, at også Venstres ordfører kan se, at der i virkeligheden er et problem, og så må vi jo som politikere arbejde på, at det bliver løst. Venstre kan så ikke lide den finansiering, som Enhedslisten foreslår her, og siger, at ifølge beregninger fra Boligministeriet er der en underfinansiering her på 4,3 mia. kr. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er 4,3 mia. kr. fordelt over 40 år, eller hvad det er for et regnestykke, som fru Britt Bager har fået indleveret af boligministeren.

Tak, og værsgo.

Jeg har fået et notat på, at den samlede finansiering vil koste 4,3 mia. kr., og dermed er Enhedslistens forslag meget, meget underfinansieret.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det bliver jo spændende at se det regnestykke i udvalgsbehandlingen. For hvis det er fordelt over 40 år, er det jo godt 100 mio. kr. om året, og ved at afskaffe virksomhedsordningen vil det give et provenu på mellem 125 mio. kr. og 250 mio. kr. Og så ser det jo ikke så slemt ud; så hænger det jo sådan set sammen. Jeg undrer mig over det regnestykke, men sådan er det jo tit, når man stiller gode forslag: Så forsøger ministerierne at finde et eller andet hår i suppen, som gør, at det ikke kan hænge sammen.

Men uanset hvad står Enhedslisten jo ved, at der er et problem, der skal løses. Og jeg er helt med på, at vi skal diskutere det videre og finde politiske løsninger på det.

Tak, og så er det ordføreren.

Jeg kan sige, at uanset hvad beløbet måtte være, går vi i Venstre ikke ind for at afskaffe forældrekøbsordningen på nogen som helst måde. Om det så kan indbringe 125 mio. kr. eller 250 mio. kr., synes vi, det er en fremragende ordning. Vi synes, at man langt hellere skal kigge på nogle de andre muligheder, der er. Bl.a. kunne man jo i Københavns Kommune starte med at ophæve kravet om, at en gennemsnitlig almen bolig skal være 95 m 2 . Det spænder ben for at få opført nogle små boliger til de studerende med en lav husleje. Det er i hvert fald et sted, hvor Enhedslisten kan starte med kigge på det her.

Tak til fru Britt Bager. I øjeblikket er der ikke en ordfører fra Liberal Alliance, så det er hr. Roger Courage Matthiesen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi er i gang med B 14, som er et forslag til folketingsbeslutning om en statslig tilskudspulje, der skal fremme opførelsen af almene ungdomsboliger 2018 og 2019. Berlingske Tidende har i denne uge bragt en artikel, der beskriver, hvordan op mod hver tredje af de nye studerende i København ikke har noget tag over hovedet i fremtiden og står i en usikker boligsituation. Og det er klart, at når de unge ligger derhjemme med svedige håndflader, hjertebanken, usikkerhed og tankemylder, og det ikke engang er bundet op på studierne og eksaminer, men bare det at have et sted, en tryg base, i forhold til at klare de studier, som man er så heldig at være kommet ind på, så er det noget, vi skal have dæmmet op for.

Et af de gode redskaber, vi har til det, er at fremsætte beslutningsforslag i Folketinget, og det her forslag er jo, som jeg ser det, lige så meget et oplæg til debat fra forslagsstillerne, som dermed også siger, at de er åbne for finansieringen og for at tale udmøntningen. Derfor er Alternativet som udgangspunkt positive. Der er i stigende omfang boligmangel for studerende i Danmark, og det er helt klart, at der er en sammenhæng mellem et godt sted at bo og så et meningsfuldt studieliv, hvor man har mulighed for at performe på det bedste niveau, man nu kan. Det er et kommunalt ansvar, og her er der så en løftestang til kommunerne.

Finansieringen synes jeg vi skal tale videre om i udvalget. Men i udgangspunktet er vi positive over for beslutningsforslaget, og vi glæder os til at tale videre om det. Det er egentlig det, Alternativet har at sige.

Tak til Alternativet. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Hr. Villum Christensen kommer senere, så det er fint.

Tak til Enhedslisten for ligesom os andre at kere sig om, at de unge kan få en ungdomsbolig der, hvor de har problemer med at finde den. Den radikale ordfører kunne ikke være til stede i dag, så jeg er blevet bedt om at sige, at vi fra Radikales side har et par spørgsmål til det her forslag, inden vi beslutter os, for vi er lidt skeptisk indstillet, vil jeg gerne melde ud. Og det skyldes en række forhold.

Det handler ikke om, at vi ikke ønsker, at der skal bygges flere ungdomsboliger, men spørgsmålet er – hvad flere ordførere egentlig også har antydet – om det her forslag rent faktisk vil føre til det. Jeg tænker her på, at et af de steder, hvor vi lige præcis har store udfordringer, jo er i hovedstadsområdet, hvad Enhedslistens ordfører også sagde. Man har mig bekendt en del midler på kistebunden i Københavns Kommune, og spørgsmålet er, om det, der er til hinder for at få bygget flere ungdomsboliger, ikke mere er enten anlægsloftet, som gælder, eller mangel på plads eller planlove eller andre faktorer, end det egentlig er yderligere finansielle midler fra statens side.

Dertil kommer, at finansieringen er lidt skrøbelig, som det er blevet sagt. Vi støtter sådan set Enhedslistens forslag, og så vidt jeg husker, havde Enhedslisten det også oppe tilbage i tiden, men det blev desværre afvist her i Folketinget, og vi kan nok ikke bruge de penge, før der er et flertal, der er i stand til at tilvejebringe dem. Så der har vi også et lille udestående, selv om vi fra Radikales side sådan set godt kunne støtte det finansieringsforslag. Vi kommer til at spørge lidt ind til, om det her rent faktisk vil løse nogen problemer, og hvis det ikke er tilfældet, vil vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Søren Egge Rasmussen, kort bemærkning.

Tak for de positive bemærkninger. Jeg tror, der er god grund til at kigge på, om de finansieringsproblemer, der er i kommunerne, er forskellige. Det er korrekt, at der er nogle kommuner, som på grund af deres økonomi ikke kan bygge mere. Men det kunne måske være med til at åbne øjnene for andre kommuner, som måske ville have nemmere ved at bygge. Jeg synes virkelig, at der ligger en opgave i at finde en løsning i det storkøbenhavnske område, så det ikke kun er de tre kommuner, hvor hovedparten af uddannelsesinstitutionerne ligger, men at det også kan være andre kommuner, som er med til at sikre, at der bliver en form for boliggaranti i det storkøbenhavnske område.

Jeg synes virkelig, at Københavnsområdet skulle lade sig inspirere af, hvad der er foregået i Aarhus og Aalborg igennem mange år, hvor man har forskellige tag over hovedet-garantier, når de studerende starter, og hvor man vitterlig har bygget meget. Man er ikke færdige med opgaven, men man er trods alt nået enormt langt. Så en drøftelse i udvalget af, hvad barriererne er i de forskellige typer af kommuner omkring anlægsloft og den slags, synes jeg faktisk ville være en god proces at tage.

Tak. Ordføreren.

Det vil vi gerne være med til. Jeg deler sådan set opfattelsen af, at hovedstadskommunerne burde lave en samlet plan på det her område. Alle de andre steder i landet har man altså så kunnet gøre det under de nuværende regler, og det får mig også til at spørge: Er det her et spøgsmål om et manglende samarbejde, eller er det et spørgsmål om, at staten skal skyde flere penge i det?

Jeg er ikke sikker på, at det er det sidste. Det er overskuelige midler, der skal til, og jeg er i hvert fald ikke bekendt med – men det er muligt, at Enhedslisten har oplysninger, jeg ikke har, og det er også derfor, at jeg har en lidt spørgende tilgang – at det er det, der er hurdlen for de kommuner, der ligger uden om Københavns Kommune, altså at de skulle være i finansiel knibe.

Nu er jeg selv valgt i Nordsjælland. Jeg har ikke indtryk af, at det på den måde er mangel på likviditet, der er udfordringen der, men det er muligt, at der er andre omegnskommuner, hvor det er udfordringen. I hvert fald synes jeg bare, at man skal tænke sig lidt om, før man bruger trods alt betydelige midler, som vi oven i købet ikke har en solid finansiering for, på det her område.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen der er ligesom sat spørgsmålstegn ved, om der vil blive bygget mere, hvis man vedtager vores forslag her. Jeg tror, at hvis de kommuner, som har en prioritet om at bygge flere almene ungdomsboliger, havde udsigt til, at de kunne bygge dobbelt så meget for den samme pris, så ville de gøre det. Det er jeg ret overbevist om at man f.eks. kunne finde på i Aarhus. Hvis man havde råd til at bygge mere for den samme pris, så ville man gå i gang.

Men jeg synes, at det er rimeligt, at vi får den proces og prøver at finde ud af, hvad det er for nogle barrierer, men også italesætte, at den her opgave sådan set er noget, man i det storkøbenhavnske område skal finde nye løsninger på, for det går ikke med den udvikling, der kører, med flere og flere studiepladser, men ikke flere studieboliger.

Tak. Og ordføreren.

Jamen, altså, så længe det foregår inden for en ansvarlig økonomisk ramme, og så længe vi er sikre på, at det her rent faktisk kan føre til noget, også inden for de anlægslofter og makroøkonomiske rammer, vi arbejder for, så tager vi gerne den drøftelse, for vi er sådan set enige i, at der er behov for at gøre noget; vi vil bare være sikre på, at det er det rigtige, inden vi siger ja.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Da SF's ordfører på området ikke kunne være her, holder jeg talen, men jeg tager selvfølgelig gerne imod spørgsmål.

I dag forhandler vi et forslag fra Enhedslisten om at opføre 10.000 almene boliger i 2018-19 via en statslig tilskudspulje på 570 mio. kr. Det vil jo selvfølgelig være til gavn for de mange studerende, som har svært ved at finde studieboliger, og kommunerne vil få halvt så store udgifter, da man skal yde 5 pct. frem for de nuværende 10 pct.

Jeg synes egentlig, der er en dobbelthed i det her forslag. På den ene side er det et meget sympatisk forslag om at gøre det billigere at finansiere boliger, og på den anden side er der også den positive effekt, der vil være ved at afskaffe skattefordelene ved forældrekøb, altså den her såkaldte virksomhedsordning. Det er noget, som jeg også selv som skatteordfører har været meget kritisk over for – altså, vi statsfinansierer egentlig, at dem, der i forvejen har råd til at kunne købe lejligheder til deres børn, endda får skattefordele ved det. Det er en udvikling, som vi især kan se i de store byer, og som betyder, at kapitalstærke forældre er med til – om de vil det eller ej – at skubbe boligpriserne i vejret. Der er en kæmpestor social ulighed i det her, fordi man jo selvfølgelig skal have muligheden for at kunne lave forældrekøb. Og det er med til at presse boligpriserne op, specielt i de store byer. Der er en kæmpestor social slagside ved det. Og så mener jeg simpelt hen, det er urimeligt, at man via nogle fiksfakserier både skal kunne tjene penge på boligmarkedet og samtidig få det understøttet af nogle urimelige skattefordele.

Så uanset om det her beslutningsforslag var kommet eller ej, har SF selv foreslået og mener stadig væk, at vi som minimum skal have revideret virksomhedsordningen, men også gerne have den afskaffet helt. Så i sig selv støtter vi den del. Og det at bruge provenuet til det her forslag kan vi som udgangspunkt også godt støtte. Vi vil gerne i udvalgsarbejdet se nogle af de beregninger, og som fru Britt Bager var inde på, er der måske lidt uenighed om tallene. Men hensigten med beslutningsforslaget og også finansieringsdelen kan vi fra SF's side godt støtte med den viden, vi har nu. Men vi ser frem til at diskutere det i udvalget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer til ordføreren. Og så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Selv om vi naturligvis er enige i, at de store uddannelsesbyer har udfordringer på det her område, kan vi ikke støtte forslaget af mange af de grunde, som flere af ordførerne har været inde på. Jeg skal ikke gentage spørgsmålet omkring den ret skrøbelige finansiering, men vil godt rejse en lille advarsel i forhold til det her med, at man herinde fra Folketinget går ud og siger, at nu har kommunerne behov for det og det.

Jeg tror, det var den radikale ordfører, der påpegede spørgsmålet: Jamen giver det her overhovedet nogen virkning? Er det finansielle problemer i kommunerne, der skal afgøre det? Jeg har ikke set 10 eller 20 borgmestre, der står og siger: Vi skal have det her grundtilskud ned; så er vi klar til at bygge. Jeg tror simpelt hen ikke, der er sammenhæng mellem årsag og virkning, når det gælder det, der ligger i kortene i forhold til forslaget, som det er formuleret her. Der er jo rigtig mange andre forhold, der gør sig gældende, som vi også har hørt det her i debatten.

Så det her med at gå ud og sige, at vi skal bruge så og så mange penge og blande os i det kommunale selvstyre, som jo egentlig er et aftaleforhold i forhold til sommerens kommuneaftaler, synes vi ikke er en måde gøre det på. Og så er det jo voldsomt at tale om 10.000 boliger. Der bliver slået med den store hammer herindefra, og det er rigtig, rigtig mange penge.

Jeg kan sige, at mit eget udvalg i Slagelse, som jo er sådan en mellemstor uddannelsesby, så sent som i mandags gav tilsagn om 48 kollegieboliger bygget på helt privat basis. Så der er altså mange andre måder, at det her kan foregå på. Så med de bemærkninger vil jeg sige, at vi er enige i, at der er en udfordring, men det her er altså ikke den rigtige metode.

Tak. Der er en kommentar fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo korrekt, at man godt kan gå efter, at det er det private erhvervsliv, der bygger studieboligerne. Jeg har tidligere fået nogle tal af boligministeren, som klart indikerer, at hvis det er en lejlighed på 40 m², vil der være en forskel på 1.000 kr. i husleje om måneden, hvis det er en almen bolig i forhold til en privatejet bolig. Så er vi altså ude i noget, hvor SU'en ikke kan dække huslejen, hvis boligen er privat opført – sådan er det i hvert fald mange steder i de større byer, hvis det er nybyggeri. Det hænger jo ikke sammen. Det er derfor, at vi i det her forslag peger på, at der skal være en massiv tilgang af almene studieboliger.

Nu siger ordføreren, at kommunerne ikke har et behov, men det her er jo en pulje, og hvis kommunerne ikke synes, at de har behov for at opføre flere ungdomsboliger, søger de selvfølgelig ikke puljen. Så enkelt er det jo. Men man har bare kunnet konstatere, at de flygtningeboliger, som der var mulighed for at kommunerne kunne opføre, og hvor der var en ramme på 10.000 kr. pr. styk, blev der altså opført godt 8.000 af. Så det er jo tidligere blevet afprøvet, at hvis man nedsætter grundkapitaltilskuddet, er der sådan set en mulighed for, at kommunerne søger ind og løser en lokal opgave. Vil ordføreren ikke anerkende, at det var sådan med de boliger?

Tak. Ordføreren.

Det er muligt, at det var sådan. Men i vurderingen af, om der er behov, synes jeg, det er lidt vigtigt at høre, hvad borgmestrene mener om det. Og jeg er ret sikker på, at man ville have gjort sine krav gældende, da der blev forhandlet i forbindelse med kommuneaftalerne, frem for at vi herindefra siger, at det er lige præcis den metode, der er den afgørende. Som jeg sagde i min tale, er der rigtig mange faktorer, der er afgørende for, hvordan det her problem kan løses, og vi har jo hørt rigtig meget om, hvordan København spænder ben for sig selv. Det skal jeg ikke gentage.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Der står i forslaget, at Enhedslisten ikke er afvisende over for at forhandle om en alternativ finansiering af en ungdomsboligkickstart. Og hvis det er sådan, at ordføreren her i løbet af eftermiddagen kan få det ind i den finanslovsaftale, som er så forsinket, at det nærmest er en danmarksrekord, er vi sådan set helt åbne over for, at det kunne være løsningen på det. Det synes vi sådan set bare ordføreren skal gå videre med her i løbet af eftermiddagen, hvis det er sådan, at der bliver landet en finanslovsaftale i år. Så den her debat er vigtig, fordi vi har et megaproblem.

Værsgo.

Jeg tror ikke, det ville være hjælpsomt for de nuværende forhandlinger at smække yderligere 0,5 mia. kr. oveni. Nu kan jeg se, at finansministeren er kommet, og han ser ikke ud til at være uenig i det synspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Nogle gange kan man godt blive i tvivl, når man har haft debatten om et beslutningsforslag, om, hvad det egentlig var, det drejede sig om. Derfor vil jeg lige gøre opmærksom på, at det er et forslag til folketingsbeslutning om en statslig tilskudspulje, der skal fremme opførelsen af almene ungdomsboliger i 2018 og 2019; et forslag om, at Folketinget pålægger regeringen at finansiere halvdelen af det kommunale grundkapitaltilskud til almene ungdomsboliger i 2018 og 2019 med en ramme på 10.000 boliger. Og jeg er glad for, at finansministeren er til stede, sådan at der er mulighed for, at man også trækker det ind i de finanslovsforhandlinger, som er så sene, som det nogen sinde er set i danmarkshistorien, og det giver jo en ekstra mulighed for debatten her i dag.

De sidste 12 år er der oprettet godt 70.000 nye studiepladser, men der er kun blevet opført 13.500 studieboliger. Den udvikling har medført et meget stort behov for studieboliger. Danske Elever og Studerendes Kollegieråd har i 2016 dokumenteret, at de eksisterende kollegie- og ungdomsboliger udgør under 25 pct. af boligerne for de studerende. De studerende, som har opnået at få en bolig, bliver i stigende grad boende så længe, som de kan komme til, dvs. i 3 måneder, efter at de er færdiguddannet.

Dansk Byggeri har i 2016 skønnet, at der var et akut behov for 24.000 boliger til de nye studerende. Dette står imidlertid ikke mål med det planlagte byggeri i kommunerne. Under et har kommunerne givet tilsagn til 1.778 ungdomsboliger i 2016 og planlagt at give tilsagn om at bygge 2.862 ungdomsboliger i 2017. I juni 2017 var der kun givet tilsagn om 640 boliger. Det er derfor, at Enhedslisten har fremsat det her beslutningsforslag. Vi står over for et stort problem, som det ikke ser ud til at kommunerne løser inden for de nuværende rammer. Den her mangel på boliger betyder jo, at mange studerende bruger en masse kræfter og tid og penge på at løse en ringe boligsituation frem for at koncentrere sig om studierne. Det leder i sidste ende frem til unødigt frafald og spild af samfundets ressourcer. Der er altså behov for handling fra Folketingets side med henblik på at sætte gang i ungdomsboligbyggeriet.

Det er derfor, Enhedslisten foreslår denne ungdomsboligkickstart, der kan føre til opførelse af 10.000 almene ungdomsboliger i 2019 og i 2018.

Efter de gældende regler finansieres 10 pct. af anskaffelsessummen for almene boliger med kommunal grundkapital. Konkret foreslår Enhedslisten, at finansieringen halveres, så den kommunale grundkapital kun bliver på 5 pct. i 2 år i stedet for de nuværende 10 pct., og det skal ske ved at oprette en statslig tilskudspulje. Det betyder jo, at kommunerne får et langt større incitament til at fremme et ungdomsboligbyggeri i de kommende 2 år. Den tilskudsmodel, vi har foreslået her, er identisk med aftalen om flygtningeboliger, som blev indgået mellem KL og regeringen i 2016, og den aftale har indtil videre medført, at der sådan set er blevet opført 8.000 små boliger, som i et vist omfang bliver brugt til flygtninge, ude i kommunerne.

Der er en vis usikkerhed omkring økonomien i det her, og det bunder jo bl.a. i, at skatteministeren har skitseret, at hvis man afskaffer virksomhedsordningen for forældrekøb, vil det give et provenu for statskassen på mellem 125 mio. kr. og 250 mio. kr. Det er immer væk en del penge årligt, som i øjeblikket er en form for statsligt tilskud til de forældre, som vælger at købe en bolig til deres studerende børn, og jeg kan ikke forstå, at man kan bruge virksomhedsordningen lige der. Altså: Hvorfor gøre det til en virksomhed, at en forælder ønsker at hjælpe sit barn med en bolig? Det har ikke noget at gøre med, hvad der skulle være gældende for den slags. Jeg har forståelse for, at der er forældre, der gerne vil hjælpe deres børn, men at staten skulle være, hvad skal man sige, medfinansierende, synes jeg er helt urimeligt.

Derfor bør den ordning afskaffes. Det vil så give et provenu, som man kunne bruge til øge byggeriet. Om vi har fat i de rigtige tal, må en udvalgsbehandling så afklare. Vi har skønnet, at ved at bygge de her 10.000 boliger vil den årlige udgift blive på 60-70 mio. kr.; det afhænger i høj grad af, hvor store boliger kommunerne bygger, og det kan vi jo ikke vide på forhånd.

Samtidig har vi præciseret, at vi er helt åbne over for at se på, om der kunne være en anden finansiering, men grundlæggende er det vigtigste formål med forslaget, at vi kommer frem til at få løst det her ungdomsboligproblem. Man kan ikke bare pege fingre ad Københavns Kommune og sige, de skal løse det hele, for kigger man på statistikken og ser efter, hvor der er et stigende antal studiepladser, vil man helt korrekt se, at der over de sidste 12 år har været en stor stigning lige i København, men der har altså også været en stor stigning på Frederiksberg, og det har der også været ude i Lyngby-Taarbæk. Det er selvfølgelig rigtig godt, at de studerende søger ind, men der ligger altså også en opgave i at sikre boliger til de studerende, og at man i de storkøbenhavnske områder kommer frem til en løsning.

Jeg synes, det kunne være interessant at kigge lidt nøjere på, om den her meget dårlige boligsituation i Københavnsområdet betyder, at der er et større frafald på studierne i Købehavnsområdet, end der er i Aalborg, Aarhus og Odense, ligesom for at få dokumenteret, om det her store boligproblem i det storkøbenhavnske område har den negative konsekvens. Det kunne også være interessant at få sat kroner og øre på, hvad det egentlig koster, at studerende stopper midtvejs i studierne.

Jeg synes også, der ligger en opgave i at tage dialogen med de nyvalgte byråd, så man tager det op der og ser på, om man kan finde nye løsninger. Der er nogle, der har prikket til os og sagt, at Enhedslisten har et særligt ansvar i København. Ja, det har vi, og jeg vil gerne fortsat tage en dialog med vores borgmester, som dækker det her område, om at se på, om der kan findes nye løsninger. Det gør vi meget gerne. Men jeg synes også, vi har en opgave i at se på, om ikke der kunne være nogle kommuner i det storkøbenhavnske område, som også skulle tage den proces. Det behøver ikke at være dårligt at bo i en studiebolig i Ballerup og studere på Frederiksberg eller i København, når der findes adgang til den kollektive transport i det storkøbenhavnske område. Jeg synes, at afstandene og adgangen til den kollektive trafik i det storkøbenhavnske område gør, at løsningen ikke bare er noget, man skal skabe på Københavns Rådhus, men noget, man skal tage alvorligt i det storkøbenhavnske område.

Ud fra de tal, vi har, må vi jo sige, at der er andre byer i Danmark, der tager det her alvorligt, de har opbygget massivt, og jeg synes, at Aalborg er det sted, hvor man sådan set har været bedst til at tage handsken op. Vi ser også, at Aarhus har gjort en del, men opgaven er ikke løst. Der er fortsat væsentlig brug for ungdomsboliger i Aarhus. Det er vigtigt, at man lokalt tager den her debat og prioriterer at afsætte midler til det, men herinde fra Folketingets side kunne vi sådan set være med til at skabe en god løsning, hvis vi i et par år halverede udgifterne for kommunerne i forbindelse med opførelsen af studieboliger.

Jeg vil gerne sige tak for debatten. Det her kører jo så videre i udvalget, og der vil være nogle spørgsmål omkring økonomien, der vil blive berørt. Det vil der også være med henblik på at få afklaret, hvad det er for nogle barrierer, der er, i de enkelte kommuner, afhængigt af hvilken økonomi man konkret har. Og så skal vi ikke glemme, at det her ikke kun er noget, der vedrører de allerstørste byer. Jeg har noteret mig, at der også er byer på Sjælland, der ligger langt væk fra København, som har italesat, at de også har behov for ungdomsboliger. Laver man så puljer i form af det, som Enhedslisten har foreslået her, er man jo inde på noget, som giver nogle bedre rammer, nogle bedre muligheder for kommunerne, som de kan søge ind i, hvis de synes, at det er den rigtige ramme.

Så tak for debatten.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.