Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 134:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af forbud mod brug af neonikotinoider.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Vi rykker lidt ned med talerstolen, så vi nærmer os størrelsesordenen på de dyr, vi ønsker at beskytte nu. Men det her er bestemt ikke mindre vigtigt; vi skal passe på bierne. Og det vil jeg gerne starte med at slå fuldstændig fast. Det er det, der ligger til grund for forslaget her. Vi skal beskytte bierne. Derfor støttede Danmark også overordnet det forbud mod neonikotinoider til sprøjtning på friland, som blev foreslået af Europa-Kommissionen.

De undtagelser for bejdsemidler, som vi gerne ville have tilføjet, var begrundet i en faglig vurdering fra Miljøstyrelsen. Men nu er forbuddet vedtaget i EU, og de danske godkendelser til anvendelse som bejdsemidler til friland vil også blive trukket tilbage. Det vil også betyde et forbud mod at så frø bejdset med neonikotinoider, 6 måneder efter at EU's regler træder i kraft.

Så er spørgsmålet: Jamen skal det her være et forbud, der er absolut – sådan som foreslået af Enhedslisten – eller om der i helt konkrete tilfælde skal kunne gives dispensation til brug af neonikotinoider? Jeg føler bare behov for at gentage det, og jeg kommer nok til at sige det nogle gange undervejs: Jeg mener, vi fra dansk side skal sikre biernes vilkår, og det skal der ikke herske nogen tvivl om.

EU har tilladt anvendelse i væksthus og til bejdsning af frø, hvor afgrøden bliver i væksthusene i hele dens livscyklus. Jeg er enig i, at den her anvendelse ikke udgør en risiko for bier, og derfor er et forbud her ikke nødvendigt. Jeg mener, vi skal anvende en faglig tilgang til det her, således at vi med en stram dispensationspraksis fra dansk side tager hånd om at sikre vilkårene for bierne og samtidig opnår den mest skånsomme indsats i forhold til miljøet.

Miljøstyrelsen har en praksis, som betyder, at der kun gives dispensation til sprøjtemidler, som ikke udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller for miljøet, herunder også bierne. Der stilles krav om de nødvendige skærpede vilkår, så der kan anvendes neonikotinoider i Danmark, uden at det medfører en risiko for bierne. En dispensation vil være en helt konkret afgørelse for den enkelte ansøgning, som træffes på baggrund af den nyeste viden i forhold til alternativer og eventuelle problemer i forhold til resistens.

Det må samtidig forventes, at et EU-forbud betyder et større fokus på at få udviklet bedre og mindre miljøbelastende alternativer, hvilket kan mindske behovet for dispensationer på lidt længere sigt. Det er også vigtigt at se på, hvad der er bedst for miljøet. Alternativerne til neonikotinoiderne udgør for langt de fleste anvendelser en større miljøbelastning end brugen af neonikotinoiderne i lav dosering.

I beslutningsforslaget henvises til to studier om neonikotinoider i honning. Miljøstyrelsen vurderer, at forholdene i de lande, som de to undersøgelser er gennemført i, ikke er sammenlignelige med danske forhold, og at resultaterne dermed ikke er repræsentative for danske forhold, men at koncentrationerne fundet i begge studier ikke udgør en risiko for forbrugerne eller ville skade bierne.

Miljøstyrelsen har tidligere givet dispensationer til brug af neonikotinoider til bejdsning af vinterraps, hvilket ifølge pesticidreglerne kun er muligt, hvis der ikke findes egnede alternative midler eller metoder, herunder om der er resistensproblemer. Denne vurdering foretages af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Miljøstyrelsen vil fremadrettet stramme dispensationspraksis for neonikotinoiderne ved at stille krav om, at den efterfølgende afgrøde den næste dyrkningssæson ikke må være attraktiv for bier, eller også skal den høstes inden blomstring. Hermed minimerer man eksponeringen af bierne. Miljøstyrelsen undersøger også, om det er muligt at udvikle varslingssystemer, som kan forudsige behovet for bekæmpelse af jordlopper.

Miljøstyrelsen har ikke givet en dispensation til vinterraps i år, men har sendt en partshøring med et afslag. Afslaget er begrundet med, at Institut for Agroøkologi i modsætning til tidligere ikke mener, at resistensproblemerne ved brug af insektmidler med pyrethroider er så store hos rapsjordlopper, at der er behov for en dispensation. Det betyder, at der bliver behov for øget sprøjtning med insektmidler, når afgrøden er kommet op. Det vil betyde en øget belastning af miljøet og vil kun have en negativ effekt på pesticidbelastningen. Men det er baseret på en faglig tilgang i styrelsen, hvor den lille risiko for resistens er afgørende.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg er enig i – jeg ved godt, den kommer igen – at vi skal beskytte bierne, og at vi skal skabe gode rammer og levevilkår for bierne. Og jeg er helt tryg ved de faglige vurderinger, som ligger til grund for både de danske dispensationer og godkendelser af pesticider. Med en stram dispensationspraksis fra dansk side tager vi hånd om at sikre vilkårene for bierne, og samtidig opnår vi den mest skånsomme indsats i forhold til miljøet.

Det er en dispensationspraksis, der både lægger vægt på, om de eksisterende alternativer giver en større miljøbelastning, og om der er problemer med resistens. Det er en dispensationspraksis, som strammes yderligere op ved fremadrettet at stille krav om ikkeattraktivitet – kan man kalde det – for bier for de efterfølgende afgrøder. Og på denne baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Foreløbig tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo rigtigt, at forslaget her er blevet overhalet en lille smule af virkeligheden, fordi EU jo heldigvis har vedtaget det forbud, som nu gør, at vi også mere eller mindre får et forbud i Danmark, men hvor vi jo samtidig kan se, at der har været den her meget rutinemæssige dispensation. Vi kunne rigtig godt tænke os, at man får en strammere dispensationspraksis i Danmark, også så stram, at den i virkeligheden går skridtet videre end det, som ministeren lægger op til fra talerstolen.

Derfor vil jeg egentlig gerne spørge ind til det, for det, vi alle sammen har en interesse i herinde, er jo, hvis vi kunne lande noget i fællesskab, som vi kunne blive enige om, og hvor vi rent faktisk kunne sørge for, at den strammere dispensationspraksis også blev levet ud, om man så må sige. Danmarks Naturfredningsforening peger på, at det her skridt omkring efterafgrøder, som ministeren er inde på, er en meget lille skridt, men det, man kunne, var, at man kunne kigge på den svenske model, som ministeren også siger man kigger på. Men vil ministeren være indstillet på, at vi rent faktisk forpligter hinanden på, at vi skal have den varslingsmodel og allerede have den til at træde i kraft fra foråret næste år?

Ministeren.

Jeg går ud fra, at det, som ordføreren henviser til, er den her varslingsmodel i forhold til rapsjordlopper. Vi ved, at sådan nogle kommer i hele træskolængder hvert 5-8. år, men vi kan desværre ikke sådan sige, at de kommer præcis hvert 20. år, for så ville tingene jo være lidt nemmere. Hvis man har mulighed for at lave en form for varslingssystem, så er det jo noget, der kan hjælpe os hen ad vejen. Lige nu giver man altså ikke dispensation til brug af neonikotinoider i raps. Jeg synes, at vi skal sætte os ned og lave en afvejning af på den ene side et varslingssystem og på den anden side, jamen hvis ikke vi alligevel anvender neonikotinoiderne i raps og ikke har brug for dispensationen der, så kan det være, at det er et andet sted, vi skal sætte kræfterne ind. Men jeg er ikke afvisende for metoder, hvor vi kan blive klogere på at mindske brugen.

Tak. Spørgeren.

Tak. Jamen det tager jeg i virkeligheden som en udstrakt hånd til, at vi kan sætte os sammen her under udvalgsbehandlingen og kigge på, om vi kan blive enige om en model, som vi alle sammen kan bakke op om. Men grunden til, at jeg tager det op, og at vi er så opsatte på den her model, er jo selvfølgelig, at vi ikke er interesserede i, at der skal gives den her rutinemæssige dispensation. Nu nævnte ministeren selv Institut for Agroøkologi. Michael Kristensen, der er lektor der, siger, at når skadevirkningerne kun optræder hvert 6. år, så virker det forkert at bejdse med det hvert år. Det er nemmere for landmændene, men hvis man gerne vil have en god natur, så virker det lidt fjollet, at det kun er hvert 6. år, man har brug for giften, men at vi lægger gift i jorden hvert år. Så jeg vil egentlig bare bede ministeren om at bekræfte, at han sådan set er enig med den lektor, som siger det her, og derfor skal vi finde en strammere praksis end den, der er i dag.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at for rapsens vedkommende er det jo en relativt stram praksis, at man i indeværende år slet ikke har givet nogen dispensationer. Det tror jeg tilfredsstiller ethvert behov, der måtte være i den retning. Udfordringen er jo, at man ikke på det her område kan sige, at det er præcist hvert 6. år, det er præcist hvert 7. år. Havde vi bedre værktøjer til det, så kan jeg godt se, at det her er en farbar vej. Jeg vil dog sige, at så længe der ikke er behov for at dispensere, så længe vi kan se, at der er alternativer, hvor vi ikke har udfordringer omkring resistens, så synes jeg, det er den vej, vi skal gå på det område.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak til ministeren for modtagelsen af vores beslutningsforslag. Jeg kunne egentlig ikke rigtig helt forstå, hvorfor ministeren ikke kunne støtte vores forslag. Og så fik vi længere nede i talen at vide, at i år vil der ikke blive givet dispensation til at bruge neonikotinoider i rapsdyrkningen. Der blev sagt, at der ikke på nuværende tidspunkt er blevet givet dispensationer, men skal det forstås på den måde, at der ikke vil blive givet dispensationer i år til den rapssåsæd, som skal bruges fra cirka 1. august i år til at så næste års høst? Og skal det forstås på sådan en måde, at man heller ikke vil bruge de samme giftstoffer til at bejdse de læggekartofler, som skal anvendes næste år? Er det den stramme praksis, som ministeren her er startet på?

Ministeren.

Lad mig prøve at være lidt mere præcis – jeg beklager, hvis jeg har fået modsagt mig selv, det håber jeg ikke er tilfældet. Jeg læner mig op ad den faglige vurdering fra Miljøstyrelsen, altså, når man i Miljøstyrelsen siger, at man kan se, at der er alternativer, og man altså laver den her vægtning af, om alternativerne er mere eller mindre belastende for miljøet, og om der er risici for resistens. Det er de to grundlæggende vurderinger: Er der alternativer, og hvad er konsekvenserne af at bruge dem? Hvis man herfra vurderer, at der er alternativer, som man kan bruge under nogle bestemte forhold, herunder det med at plante efterafgrøder, som ikke er attraktive for bierne, så læner jeg mig op ad det. Hvis man har alternativer, man kan bruge, så skal man bruge de alternativer. Har man ikke alternativer, man kan bruge, givet de forudsætninger, jeg stillede op her, anvender man bejdsningen med neonikotinoider.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det synes jeg ikke var et klart svar, så jeg vil gerne høre ministeren: Er det sådan, at der i år ikke vil blive givet tilladelse til at bruge de giftstoffer til at bejdse den rapsvintersåsæd, som skal sås her omkring 1. august? Det er jo det, der er det centrale i det her, altså at vi skal frem til, at vi stopper med at bruge de giftstoffer. Og er det sådan, at det er en ny kurs, der er blevet lagt, også over for de bejdsemidler, man bruger i læggekartofler?

Ministeren.

Altså, det, jeg forsøger at sige, er: Man har i år ikke givet dispensation, for så vidt angår raps. Det har man ikke gjort, fordi man vurderer, at de alternativer, der kan anvendes, ikke er forbundet med den risiko for resistens. Om man senere, om et år eller hvornår det måtte være, har et andet syn på det i Miljøstyrelsen, er en faglig vurdering, som jeg synes vi som politikere skal læne os op ad. Og det er egentlig det, der er mit svar, altså, at jeg synes, vi skal læne os op ad den faglige vurdering. Vi er jo enige om det her; vi skal søreme passe på de her bier, for det er forudsætningen for liv på den her planet. Det er vi alle sammen enige om. Og jeg kan godt forstå, at den nemme løsning er at sige, at så forbyder vi alt, men så længe man anvender tingene på den rigtige måde, er der altså ikke den her risiko forbundet med det.

Så er det fru Trine Torp.

Tak for det. Jeg hæftede mig ved, at ministeren sagde, at det er, når det ikke udgør en risiko, eller hvis der ikke findes alternativer. Jeg synes jo, det her er et meget godt eksempel, som man kunne vende på hovedet og sige: Jamen hvis der overhovedet skal gives dispensation til et middel som det her eller andre midler, som ovenikøbet er forbudt i EU, så skal det ske ved en egentlig recept. Altså, man skal ud at monitorere i år og ikke kun hvert sjette år, om der overhovedet er et behov, og i øvrigt skal man gøre det tidsbegrænset og stille nogle meget, meget skrappe betingelser for, hvad der må dyrkes der efterfølgende, og hvornår det skal ske osv. osv.

Kunne ministeren forestille sig sådan lidt et paradigmeskift i hele tilgangen til det der med at give dispensationer, sådan at de bliver givet meget mere målrettet og faktisk først bliver givet efter en grundig undersøgelse af behovet og ikke kun gives, når de ikke udgør en risiko?

Ministeren.

Udfordringen er vel, at man ikke med de værktøjer, man har i dag, kan afgøre, om behovet er der, før det er for sent. Altså, vi kan ikke sige med sikkerhed, at det er hvert sjette år eller hvert syvende år, eller med hvilket interval rapsjordlopper er en udfordring. Kunne vi det, jamen så kunne man jo lave den der målrettede anvendelse, som ordføreren efterlyser.

Var ordføreren på vej? Nej, det var ordføreren ikke. Dermed er vi nået til at kunne sige tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordførerrækken, vi tager hul på, og det er fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet, der er den første i rækken.

Tak for det. Det her er en sag, der har optaget os i Socialdemokratiet meget. Jeg håber, at alle kollegaer herinde har haft en rigtig god pinse. I lørdags var det faktisk biernes dag, og jeg ved ikke, om I opdagede det, men der er en international red bierne-dag, som blev lavet sidste år i FN, og det er jo sådan, at vores hæderkronede DR har kanalen Ramasjang, som har oprettet RamasjangRedderne, der er danske børn, der kan hjælpe med at beskytte vores bier. Og det er jo alt sammen meget fint, men det er jo sket på en lidt mere alvorlig baggrund, for vi kan se, at der bliver færre og færre bier, både honningbier og vilde bider, i Danmark.

En af de udfordringer, der er for bierne, er jo, at der bliver brugt de her neonikotinoider i dansk landbrug, og forslaget her i dag handler jo om, at Enhedslisten ønsker et forbud mod dem i dansk landbrug fra juli 2018. Vi synes så, at forslaget på en eller anden måde er overhalet af virkeligheden på den gode måde, hvilket jeg også sagde før, nemlig at vi i EU har fået fastslået, at der skal være et forbud mod den her gift, netop fordi den er til fare for bier; det har EFSA lavet en omfattende rapport om på baggrund af en lang række studier. Denne gift påvirker bierne i selv små mængder, og den påvirker dem både i forhold til deres orienteringsevne og i forhold til antallet af dronninger.

Desværre stemte regeringen imod forbuddet sammen med bl.a. Rumænien og Tjekkiet, der jo ikke ligefrem er kendt i EU for deres alt for grønne profil. Men nu er vores opgave jo i salen i dag og fremadrettet at sørge for, at det forbud, der er indført i EU, også bliver håndhævet. Det er en meget alvorlig sag. Det foregår jo og har foregået sådan i de seneste år, at Miljøstyrelsen ret rutinemæssigt har givet dispensation til at bruge den her gift, men vi kan også se, at det ikke er nødvendigt at bruge den hvert år. De her store insektangreb, som man for at beskytte sine afgrøder bejdser afgrøderne imod, jamen det er noget, der sker i sådan en cyklus hvert sjette-syvende år.

Aarhus Universitet har faktisk lige lavet en rapport, som viser, at man på baggrund af de svenske erfaringer kunne lave en model, sådan at man om foråret kunne kigge på planterne og på den måde forudse, om det ville blive et år, hvor der ville komme nogle af de her store angreb, og så kunne man give en konkret dispensation, hvis der bliver brug for det, men sådan at det som udgangspunkt skal være forbudt at bruge neonikotinoider i Danmark. Det er noget af det, som vi også selv har foreslået i vores grønne udspil om en samlet klima- og miljøindsats.

Derfor er mit håb egentlig også, at vi på baggrund af forslaget her og den efterfølgende udvalgsbehandling kan nå frem til en fælles beretning, hvor vi bliver enige om, at der skal gælde det her forbud, og at vi snarest muligt får lavet den her varslingsmodel, den her monitorering, som skal starte fra foråret næste år, sådan at vi kan minimere brugen af neonikotinoider mest muligt og jo helst undgå dem.

Foreløbig tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg kan se i Socialdemokratiets grønne udspil, at Socialdemokratiet foreslår, at neoniks, ligesom i resten af EU, som udgangspunkt forbydes i Danmark, og der indføres en stram dispensationspraksis. Det synes jeg er sådan lidt tosidet, for jeg synes, at forbud er det enkleste. Når nu man, som ordføreren refererede til, har en række erfaringer med, at de her giftstoffer er farlige for bierne, hvorfor så ikke gå efter det forbud, som er det bedste? Og man må sige, at der jo er nogle steder, hvor man kan klare sig uden de giftstoffer; økologerne kan f.eks. Så jeg synes, at jeres sværd i det nye udspil er sådan lidt tveægget. Så jeg vil gerne høre, hvad der vægter højest. Er det at komme frem til et forbud, eller er det bare at komme frem til en strammere dispensationspraksis?

Ordføreren.

Jamen det er da dejligt at kunne oplyse Enhedslistens ordfører, så han ikke skal sidde og være i tvivl om vores politik. Vi går ind for det her forbud, og vi synes, at det er vigtigt, at vi beskytter de danske bier. Men som det også er blevet sagt fra talerstolen tidligere i dag, kan alternativet til den her brug af neonikotinoider jo være, at man bruger nogle sprøjtegifte, som for det første kan have nogle meget alvorlige konsekvenser, og som for det andet kan betyde en udvikling af resistens. Så jeg læner mig i virkeligheden op ad, at Danmarks Naturfredningsforening også siger, at den bedste model, hvis man stadig skal bruge stoffet og undgå store insektangreb, vil være, at man får sådan en varslingsmodel a la den svenske, så man frem for at bruge sprøjtegifte monitorerer allerede i foråret og på den måde kan forudsige, om der er brug for at bruge de her stoffer eller ej.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen i forhold til det der med, om der er brug for at bruge stofferne eller ej, har jeg stillet nogle spørgsmål op til den her behandling, hvor jeg har fået at vide, at hvis man forbød de her stoffer, kunne det medføre et tab på gennemsnitligt 25-30 mio. kr. om året for dem, der dyrker raps. Og hvis man så fordeler det ud på hele arealet, er der altså tale om, at det er ca. 150 kr. pr. hektar. Det er et profittab på måske 12-15 pct. Så jeg anerkender ikke rigtig det her med, at det er nødvendigt. Man kan bare sige, at man kan komme frem til at have en dyrkningspraksis, hvor man ikke kan sprøjte alle ulemper væk. Kan ordføreren ikke se, at et forbud faktisk er noget, som er realiserbart, uden at det er en kæmpe udgift for landbruget?

Ordføreren.

Jo, men hr. Søren Egge Rasmussen må jo også anerkende, at hvis resultatet er, at man bare sprøjter langt mere, er det ikke en særlig ønskværdig vej at gå. Så jeg tror sådan set, vi er enige om, at vi vil have et så lavt belastningsniveau i forhold til vores miljø som overhovedet muligt, og der vil den gode måde være at undgå den sprøjtning, at monitorere meget mere, og så i enkelte særlige, ekstraordinære tilfælde kan der dispenseres. Men det skal altså være en langt strammere praksis end den, vi har i dag.

Det er rigtigt, at ordføreren har fået nogle svar. Som jeg lige kunne se det, er det jo ikke fordelt geografisk, så det kan være lidt vanskeligt at sige, hvad det vil betyde for den enkelte landmand, om der vil være sådan en meget stor forskel på, hvor hårdt man vil blive ramt. Men det er jo også derfor, jeg lægger op til, og jeg håber, at vi kan få en fælles beretning om det her, så vi hurtigst muligt kan tage et skridt mod en endnu strammere praksis end det, som ministeren lægger op til, i forhold til at få den her varslingsmodel.

Med det siger vi tak til fru Lea Wermelin. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som det tidligere blev nævnt, går forslaget jo ud på indførelse af et forbud mod brug af, jeg tror ikke engang, jeg vil gå ud i at sige det der lange ord, så skal vi ikke kalde dem neonikser eller sådan et eller andet? Det er fint.

Umiddelbart tror jeg, vi alle sammen er indstillet på at gøre noget, sådan at vi selvfølgelig har bier. Jeg er meget på linje med vores minister om, at det er vigtigt at bevare bierne, at have bierne osv. Det er også mit helt klare indtryk, at vi har en Miljøstyrelse i Danmark, som går ind og laver en vurdering af, om man kan bruge det her på en forsvarlig måde, så det ikke kommer bierne til skade, og det er mit klare indtryk, at det de steder, hvor man må bruge de her stoffer, nemlig i drivhuse, er sikker drift, som det kaldes, og at man nogle gange får mulighed for at bejdse frøene og dermed bruge det på den måde, og at det også skulle være sikker drift i forhold til bierne og naturligvis også i forhold til mennesker. Det er ikke mit indtryk, at der bare pr. automatik foregår en rutinemæssig dispensation. Nu har jeg hørt det nogle gange, men det er faktisk ikke det indtryk, jeg har. Jeg har et indtryk af, at man laver en vurdering, og så kan det godt være, at der bliver givet en dispensation nogle år i træk i forhold til raps, men det er også mit indtryk, at det er en praksis, man vil stramme op på – det har jeg hørt ministeren udtale – og at man, hver eneste gang der gives en dispensation, vil finde ud af, om det er muligt at bruge noget andet.

Nu er det jo bare to forslag siden, vi diskuterede pesticider i drikkevandet, og derfor synes jeg egentlig, det er rigtig godt også at have den her diskussion. For nogle gange kan det godt være, at man er interesseret i at forbyde nogle stoffer, men hvor alternativerne så er værre eller nogle gange i hvert fald også ukendte, kan man sige, fordi vi ikke kender til de stoffer, man så vil bruge.

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi sørger for at gøre tingene så godt som muligt. Når vi har støttet regeringen både i mandatet til komitésagen, men også støtter afslaget i den her sag, så er det, fordi vi ikke mener, der er et alternativ, og vi mener, at så længe man strammer praksis op, er det godt nok. Så med det udgangspunkt afviser vi beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Politik er jo fuld af dilemmaer, og man må sige, at der med den måde, der drives landbrug på i Danmark, sådan set er den negative side, at der er noget flora og fauna, som er i tilbagegang. Jeg synes, det er dybt alarmerende, at så mange af de vilde bier er i så voldsom tilbagegang, og det er så svært at have et eksakt tal på det. Man har mest tal på det, når en art er fuldstændig udryddet. Så er den væk, og så har man måske nogle mere præcise tal fra de biavlere, som har honningbien, og som jo hvert år registrerer den bidød, der er. Der må man konstatere at der altså er en eller anden bidød, som kan have mange årsager, og hvor det er naturligt at gå ind og se på, at de gifte, der bruges i landbruget, og som er giftige for bier, har en negativ effekt.

Til det der med, om der er alternativer: Når jeg ser på de her svar på økonomien, så er der faktisk et alternativ, som hedder: Lad være med at bruge de her neoniks – jeg er godt klar over, at det er et engelsk ord, men det kan man vælge at bruge, og det er til at udtale – der er et alternativ, så lad være med at bruge det. Så har man en øget risiko for udbyttetab, men det er så det, og så er der en chance for, at bierne overlever.

Ordføreren.

Det er også mit helt klare indtryk, at man selvfølgelig godt kan lade være med at dyrke nogle ting på marken og dyrke noget andet, hvor man ikke skal bruge det her – sådan kan man jo godt gøre det – men jeg synes faktisk også, det er rigtig godt, at vi har et landbrug, som kan sørge for, at vi nogle gange får noget at spise, både kød, men også korn osv. osv. Det er jeg rigtig glad for, og derfor mener jeg, som jeg også sagde tidligere i dag, faktisk godt, at man kan se på både miljø og på landbrug. Man kan have en sameksistens, hvor man både tager højde for et erhverv, men også tager højde for et miljø, og at det kan gå i samklang. Det mener jeg godt man kan, og det mener jeg at vi er gode til i Danmark.

Når det drejer sig om bier, er der en risiko for bier med de her produkter – det ved vi – og det er også derfor, at de mængder, som vi tillader i Danmark, er væsentlig mindre, end man har tilladt tidligere, men at man også kun tillader det i drivhuse, hvor bierne altså ikke så ofte kommer ind. Det er også mit indtryk, at man lægger op til en meget strammere dispensationspraksis i forhold til den her bejdsning af frø. Det synes jeg er et gode, frem for at vi siger, at det må man slet ikke, og at vi så er nødt til at sprøjte noget mere ude på markerne med en anden risiko for grundvand og for udledning osv. Så på den måde synes jeg faktisk, at det her er en måde at håndtere en problematik på, som jeg anser for at være sikker, og som jeg i hvert fald ikke har grund til at betvivle.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, der er grund til at betvivle det, når man oplever, at vilde arter uddør og er i tilbagegang, og der er grund til at være bekymret. Hvis man ser på det, som Miljøstyrelsen senest har udgivet, den 25. april, kan man faktisk se, at de kommer frem til, at en risiko for bier ikke kan afvises baseret på en samlet vurdering. Så man har sådan set nogle anbefalinger, som siger, at der er en risiko for det her. Der er altså ikke en risiko, der er nede på nul, men vi har en risiko, hvis vi fortsat tillader at anvende neoniks i den danske produktion.

Ordføreren.

Men som jeg sagde, anser jeg risikoen for at være meget lav, og det er også det, jeg mener at Miljøstyrelsen siger. De siger: Vi giver en dispensation, hvor vi anser det for at være sikker drift, sådan at der skal høstes på nogle bestemte måder, og at man ikke får lov til at bejdse flere år i træk, og man skal have noget andet på markerne og høste, inden blomsterne kommer på. Sådan har jeg opfattet det, og derfor anser jeg det faktisk med den måde, vi håndterer det på nu, og med den strammere praksis, som ministeren også har lagt op til, for, at der vil være en sikker drift.

Men jeg vil også godt sige i forhold til de her bier, der dør, at der jo også tidligere, før man brugte det her, har været en stor bidødelighed om vinteren. Jeg kender ikke årsagen til det – det har jeg simpelt hen ikke fagligt kendskab til – men det er bare for at sige, at selv om det ikke er i orden, kan der måske også være andre årsager til bidød.

Vi siger tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi sådan set klar til at modtage hr. Erling Bonnesen, Venstre, på talerstolen. Værsgo.

Tak for det. Også i Venstre er vi helt enige i, at vi naturligvis skal passe godt på bierne og beskytte dem, og det tror jeg sådan set vi alle sammen er interesseret i. Det gør vi også, og som det netop er blevet refereret, er der også på EU-niveau allerede vedtaget et EU-forbud mod anvendelse af neonikotinoider i det åbne land, og den nuværende restriktive godkendelsesordning vil, som vi også lige har fået redegjort for fra ministerens side, fremover blive håndteret i en opstrammet skikkelse, hvor der ikke gives godkendelse af eller dispensation for sprøjtemidler, som udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, herunder bierne. Dispensation vil være en helt konkret afgørelse ved den enkelte ansøgning, som træffes på baggrund af den nyeste viden i forhold til alternativer og eventuelle problemer med resistens. På den måde mener vi sådan set der er lagt en fornuftig linje i det her, så vi også fremover kan passe godt på bierne, og derfor afviser Venstre beslutningsforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det vil sige, at Venstres ordfører bakker op om, at der nu bliver en strammere praksis end den, man i Danmark har givet tilladelse til siden 2013, hvor man hvert år har givet en dispensation, så neoniks kunne bruges i den danske rapsdyrkning; og at vi nu har udsigt til, at der ved såningen her på den anden side af sommeren vil blive brugt såsæd, som ikke er bejdset med neoniks. Er det en opstramning, som Venstres ordfører bakker op om?

Ordføreren.

Jamen jeg har lige redegjort for, hvad Venstres linje er, nemlig at bakke op om den redegørelse, som ministeren lige har givet, om, at der bliver strammet op på dispensationspraksis.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Der er nogle gange, når man hører Venstres ordfører, hvor det er, som om det hele går godt i landbruget. Nu bliver der sagt, at vi skal passe på bierne. Ja, men vi er jo i en situation, hvor der er 50 af de vilde biarter, der er forsvundet. Vi er nede på at have 288 arter, og det er jo sådan lidt nogle usynlige væsener, men de er utrolig vigtige for bestøvning, både i vores natur og i vores haver og i landbruget, og de udgør en kæmpe værdi, som man alt for let kommer til at overse. Kan ordføreren ikke se, at det er et tilbageskridt, at så mange vilde bier er blevet udryddet i Danmark?

Ordføreren.

Jamen vi er alle sammen enige i – det er vi også i Venstre – at vi skal passe godt på bierne og beskytte dem. Det er jo også derfor, at der sådan set bliver fulgt op på dispensationspraksis, og at der ligesom nu bliver lagt op til den restriktive dispensationspraksis, som ministeren har redegjort for, og som jeg naturligvis bakker op om.

Så er det fru Lea Wermelin.

Tak for det. Jeg vil egentlig spørge lidt i forlængelse af det, som forslagsstilleren spørger til, for vi ønsker som sagt en stram model. Og vi kunne også rigtig godt tænke os, at man arbejder videre med den her varslingsmodel, hvor man kigger på rapsjordlopperne og kigger på planterne allerede om foråret og på den måde kan være med til at forudse, om vi helt kan undgå at give de her dispensationer. Men der skal ligesom et bedre værktøj til, hvis man fagligt også skal have mulighed for ikke at give dispensationer. Så jeg vil egentlig bare spørge, om ordføreren er bekendt med den svenske model, og om ordføreren synes, det er vejen at gå, hvis vi skal stramme yderligere op på dispensationspraksis.

Ordføreren.

Jamen i miljø- og fødevaresektoren og i landbruget har der jo til alle tider over de sidste 100 år været en konstant videreudvikling af metoder og teknikker, og der er kreeret ny viden. Mig bekendt ligger der ikke et færdigudviklet varslingssystem, men hvis der hen ad vejen skulle blive udviklet et sådant system, vil det jo hjælpe med til at fremskaffe den bedst mulige information, og man kan kun hilse det velkommen, hvis det engang måtte være på plads. Det, det hele handler om overordnet, nu og her, er jo, at man får taget stilling til tingene, som jeg sådan set har redegjort for et par gange. Der bliver nu strammet op på dispensationspraksis og lagt en passende restriktiv linje, som ministeren har redegjort for, og det er sådan set glædeligt, hvis der er bred opbakning til det.

Lea Wermelin.

Så vil jeg gerne spørge, om ordføreren egentlig er bekymret. For det er jo rigtigt, at når vi kan sige, at antallet af bier falder, så er der forskellige, både biavlere og andre, som er stået frem og har sagt: Vi kan se, at der er de her tomme bistader, og vi er sådan set bekymret for den udvikling. Deler ordføreren den bekymring? Og i forlængelse af, at ordføreren siger, at der altid kommer nye teknikker, og at vi må kigge på det til den tid, vil jeg sige, at noget af det jo altså også er politisk bestemt, nemlig om vi vil udvikle en varslingsmodel. Det er ikke noget, der dumper ned fra himlen, så på en eller anden måde er det noget, som vi politisk skal blive enige med hinanden om, hvis det er den vej, vi ønsker at gå. Så kan ordføreren ikke uddybe det?

Ordføreren.

Jamen der kan jeg jo henvise til det, jeg allerede sagde i min lille ordførertale, nemlig at vi også bekymrer os meget om bierne. Dem skal vi passe godt på, og det har jeg nu sagt 3-4 gange i løbet af de her svar. Det skal vi, og det hører jeg også at alle siger. Jeg hører ikke nogen sige det modsatte. Vi er alle sammen enige om, vi skal passe godt på bierne, og det håndterer vi i den konkrete situation nu ved også at skærpe dispensationspraksis, som ministeren har redegjort for. Og jeg synes da, det er glædeligt, hvis der er bred opbakning til det.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Bier er jo som udgangspunkt symbolet på alt godt. De flittige små insekter flyver fra blomst til blomst, fra plante til plante, indsamler nektar, og som sidegevinst bestøver de planten. Nu er der så noget, der tyder på, at det på flere måder helt essentielle arbejde, som bierne gør, er i fare på grund af anvendelse af neonikotinoider. Det påkalder sig selvfølgelig min og rigtig mange andres opmærksomhed, ikke mindst landmændenes opmærksomhed, fordi de nyder godt af både biernes flittige arbejde, men også nyder godt af effekterne af neonikotinoiderne. Derfor skal vi også, når vi behandler et beslutningsforslag som B 134 om fuldstændigt forbud mod brug af neonikotinoider, lægge stor vægt på fagligheden, specielt når vi diskuterer disse specifikke stoffers indvirkning på miljøet.

Et absolut forbud, som Enhedslisten foreslår, er i mine øjne for rigidt. Vi skal naturligvis i videst muligt omfang begrænse brugen af neonikotinoider og sprøjtemidler helt generelt og specifikt i de tilfælde, hvor det har en unødvendig negativ indvirkning på miljøet og på dyre- og insektlivet. Men kun når den konkrete danske brug rent faktisk har en unødig skadelig indvirkning på bl.a. bier og på miljøet mere generelt, for ellers risikerer vi muligvis faktisk at øge sprøjtemiddelbelastningen bare så med andre stoffer. Derfor er den stramme dispensationspraksis, som Miljøstyrelsen allerede anvender, den rigtige vej at gå.

Men i min og i Liberal Alliances optik er der her brug for meget mere konkret forskning om anvendelse efter danske forhold og dansk anvendelse. På den måde sikrer vi den faglighed, som er nødvendig, når vi skal finde frem til den bedste og mest skånsomme indsats for miljøet og for de flittige bier, og derfor støtter Liberal Alliance ikke det konkrete beslutningsforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren siger, at der er brug for mere forskning. Skal vi så forske så længe, at den sidste vilde bi er død og vi kan komme frem til, at nej, det har ingen skadelig effekt for de vilde bier, for de er alle sammen døde? Altså, der må også være et forsigtighedsprincip, som skal komme bierne til gode.

Men nu efterlyser ordføreren jo faglighed, og der er sådan set forskellige dokumenter i den her sag, bl.a. et notat fra Miljøstyrelsen, hvor man forholder sig til vinterraps og de sprøjtegifte, som man har anvendt til at bejdse vinterrapsen med, og der er altså ét middel, man har håndteret med 25 g pr. hektar fra 2015 til 2017, og der konkluderer man så, at en risiko for bier ikke kan afvises ved 20 g pr. hektar af dette giftstof til bejdsning af raps, og det betyder, at det ikke kan afvises, at der er en risiko ved den danske dispensation til bejdsning af vinterraps med det her giftstof.

Så der er sådan set en vurdering, og det er måske en del af det, der har gjort, at man nu ikke i år giver en dispensation, og det synes jeg er yderst glædeligt. Så jeg vil godt høre, om ordføreren ikke synes, at vi nu er kommet frem til, at der er et fagligt grundlag for, at den praksis, der har været gennemført de sidste 4 år med vinterraps, ikke kan fortsætte.

Ordføreren.

Lige så vel som jeg ikke er dyrevelfærdsekspert eller ekspert på alle mulige andre områder, er jeg heller ikke ekspert i forhold til neonikotinoider, og det glæder jo faktisk også mig, at der tilsyneladende nu er et opdateret vidensgrundlag. Det er jo det, vi altid skal håndtere de her dispensationer og tilladelser ud fra, altså det nyeste og mest opdaterede vidensgrundlag. Og det siger så åbenbart, at det måske kan have en effekt med den her bejdsning. Det er vi nødt til at forholde os til, og det er jo så det, Miljøstyrelsen har gjort. Og det er jo Miljøstyrelsen, som vi i den her sammenhæng sætter til at varetage en dispensation, og de har så fundet forholdene sådan i forhold til den nyeste opdaterede viden, at det ikke har været ladsiggørligt at give en dispensation. Det er det, jeg forholder mig til i den her sammenhæng – lad eksperterne tale ud fra den nyeste og mest opdaterede viden.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er jo faren, hvis ikke man vil lade tvivlen komme naturen til gode – at så skal man vente på, at nogle eksperter kommer frem til, at det, der så sikkert er gået galt i adskillige år, kan dokumenteres, altså hvorfor det er gået galt. Det synes jeg er en forkert tilgang. Jeg synes simpelt hen, at man i højere grad skulle vægte vores naturværdier. Og når vi har at gøre med noget, hvor bestøvningsværdien fra vilde og tamme bier er så massivt stor, langt større end det, man får ekstra ud af det ved at bruge de her giftstoffer, kan ordføreren så ikke se, at der er et dilemma i, at man hele tiden skal vente på, at der er en eller anden faglig, hvad skal man sige, evidens for, at noget bestemt kan analyseres frem til at være rigtigt?

Ordføreren.

Ordføreren kan bestemt se dilemmaet, og der er jo dilemmaer i al forskning. Og specielt når man som politiker oven i købet skal træffe beslutninger ud fra forskning og ud fra den nyeste viden, vil der altid være et dilemma, og det er der også i den her situation. Det, det drejer sig om for mig, og det, det drejer sig om for Liberal Alliance, er jo en balance – en balance imellem hensynet til landbrugserhvervet, som er en meget stor del af det danske samfund, og så hensynet til de flittige bier, som vi bestemt også skal tage hensyn til, og som landbruget jo i stor grad faktisk også har et formål med at tage hensyn til og drage omsorg for.

Tak. Så er det fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg bemærkede også, at ordføreren var inde på det her med vidensgrundlaget. Ministeren sagde det her med, at man har mulighed for at sprøjte med de her pyretorider, men at det også kan udgøre et problem, og at der også kan være en resistensproblematik forbundet med det. Udfordringen er jo så, at hvis man ikke kan sprøjte og der ikke er noget fagligt grundlag at vurdere sådan en dispensation, fordi man ikke laver den monitorering og laver en varsling, som den her rapport fra Aarhus Universitet bl.a. er inde på, så har man jo ikke et særlig godt vidensgrundlag. Det er også derfor, at jeg gerne vil spørge ordføreren, om det så ikke ville være klogt at gå i gang med allerede nu at sige, at vi skal have en bedre varslingsmodel, så vi har et bedre vidensgrundlag, som Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse på baggrund af.

Ordføreren.

Jeg mener bestemt også, at jeg faktisk i min ordførertale efterlyste mere viden om og mere forskning i præcis dansk anvendelse og danske forhold. Ordføreren fra Socialdemokratiet har flere gange omtalt en varslingsordning, måske en svensk model eller noget i den retning. Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke er ekspert på området, men det lyder interessant. Og som på alle andre områder skal vi jo lade os inspirere af og opdatere vores viden også fra vores nabolande og hele tiden drage politiske konklusioner og foretage beslutninger ud fra den nyeste og mest opdaterede viden. Så det vil være absolut formålstjenligt, hvis ordføreren fra Socialdemokratiet kan videreformidle oplysninger om den såkaldte svenske model i et kommende udvalgsarbejde.

Fru Lea Wermelin.

Det vil jeg sådan set rigtig gerne. Jeg har rapporten fra Aarhus Universitet her. Jeg synes nemlig, at det er godt, at vi bliver oplyst under udvalgsarbejdet, men jeg synes også, at vi har brug for, at Miljøstyrelsen står på det bedst mulige faglige grundlag, og som det er nu, har man jo ikke mulighed for at forudse de store insektangreb, som man har erfaringer med at kunne i Sverige. Så jeg vil fluks tage initiativ til, at ordføreren bliver inspireret af de gode svenske socialdemokrater.

Ordføreren.

Det er jo dejligt, og det er i virkeligheden det, vi har udvalgsarbejdet til, nemlig til at højne ordførernes vidensniveau. Så det vil jeg se frem til.

Tak til hr. Carsten Bach. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er jo nogle dejlige sager at få lov til at tage her i salen, når man er vikar for vores miljøordfører. Først de vilde dyr i cirkus, og nu de vilde dyr i naturen, bierne. Som fru Lea Wermelin var inde på, så var det jo i weekenden international bidag, og det er jo fantastisk med det fokus, der faktisk er kommet på bierne de senere år. Det er begyndt at gå op for os alle sammen, hvor vigtige de er for vores liv. Det er jo egentlig også fantastisk at stå her med en sag, hvor EU nærmest har overhalet selv Enhedslisten med det forbud, som blev stemt igennem i EU uden støtte fra Danmark, fordi vi stod med vores tætte allierede i Rumænien og Tjekkiet og sagde nej til det her forbud.

Vi synes jo, at i de her sager – når vi snakker om noget så vigtigt for hele vores biodiversitet og vores natur og vores liv som bierne – skal man bruge et overordentlig stort forsigtighedsprincip. Det er det, man har valgt at gøre fra EU's side, og det er selvfølgelig det, vi også fra dansk side ikke bare skal tage ordret, men vi skal også tage intentionen i det, nemlig at få det forbudt. Og derfor er jeg glad for at sige, at Alternativet selvfølgelig støtter varmt op omkring det her beslutningsforslag.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Så er den næste i rækken faktisk fru Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for et godt forslag, som vi støtter. Bier er helt essentielle for liv på jorden, og derfor er det en vigtig sag at beskytte de bier, som er under pres. Nu har EU's medlemslande jo i mellemtiden vedtaget forbud mod at bruge neoniks, som jeg vælger at forkorte det til, da det er nemmere at udtale, udendørs, og man skulle jo forvente, at alle lande ville følge forbuddet. Man kan håbe, at den nye miljøminister eller fødevareminister i den her sag vil gøre alvor af sine udtalelser om, at han er miljøminister, før han er fødevareminister, for miljøministeren får ikke nogen bedre sag at vise det på. Fødevareministeren kan selvfølgelig vælge at påberåbe sig katastrofeartiklen i direktivet og udstede dispensationer som sin forgænger, men han får næppe lov til at gøre det år efter år, for fødevareministeren kan nemlig ikke påberåbe sig, at de danske doseringer er mindre end dem, der anvendes andre steder, for forbuddet giver slet ikke plads til den slags undtagelser.

Ministerens forgænger svarede mig på udvalgsspørgsmål nr. 532 den 9. april: »Det undersøges pt., om det vil være muligt, at stille krav om monitering/varsling i foråret som betingelse for en dispensation til bejdsning af vinterraps.« Og jeg citerer igen: »Rapsjordlopper synes at optræde i cykler, hvor forekomsten i Danmark toppede i 1992, 2000 og 2008.« Vi kan altså derfor komme ganske langt med godt landmandskab, hvis der er villighed til at stramme op på mulighederne for at få dispensation. Tilsyneladende mangler vi også viden for at kunne give dispensation, i hvert fald henviser ministerens forgænger i sit svar på spørgsmål nr. 531 i sidste måned til Miljøstyrelsen, der skriver: Der findes ikke på nuværende tidspunkt målinger fra Danmark af koncentrationer af neonikotinoider i hverken afgrøder eller ukrudt. Miljøstyrelsen har i det seneste opslag om forskningsmidler inkluderet dette emne.

Vi ved i forvejen, at stoffet er svært nedbrydeligt i jord, og at det derfor vil optræde i afgrøderne de efterfølgende år, og det betyder begrænsninger på, hvilke afgrøder der kan dyrkes efterfølgende. En betingelse for at give dispensation bør være, at afgrøden høstes, inden den sætter blomst og tiltrækker bier og andre insekter. Hvordan gør man det i praksis med raps? Alle de gule blomster derude må jo være voldsomt tiltrækkende for bier og insekter. Der kunne kun gives tilladelse til bejdsning af vinterraps, og Miljøstyrelsen siger, at når man sår afgrøden om efteråret, går der lang tid, før bierne trækker på afgrøderne om foråret, hvor rapsen blomstrer. Når bejdsningen sker om vinteren, vil en del af stofferne være nedbrudt til foråret. Men hvordan ved styrelsen det, når der ikke er målinger fra Danmark af koncentrationen af neoniks i hverken afgrøder eller ukrudt, og den del, der ikke er nedbrudt, er den skadelig for bier?

Der står en lang række spørgsmål, som er lidt ubesvaret i det, og ministeren sagde i sit indlæg, at der ikke er givet dispensation i år, som jeg forstod det, men det står ikke klart, om det betyder, at den raps, der står derude lige nu, ikke er bejdset, for det formoder jeg er de dispensationer, der er givet sidste år.

Så summa summarum, vi synes, det er et rigtig godt forslag, for vi mener faktisk, at Danmark skulle have støttet fuldstændig helhjertet op om det forbud, som EU havde, i stedet for at gå i alliance med lande, vi normalt ikke plejer at sammenligne os med, og at det, hvis man vil give dispensationer på det her område, i hvert fald skal være en meget mere restriktiv dispensationspraksis. Vil det så få konsekvenser? Ja, det vil det måske nok, men naturen sætter altså grænser for, hvad vi kan dyrke, hvis det skal ske uden risiko for bestøvere.

Tak til fru Trine Torp. Og så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som også Alternativets ordfører var inde på, kommer vi vidt omkring i salen i dag, fra de store elefanter til de små bier. Jeg synes, det har været interessant at følge debatten i løbet af den sidste times tid. De her neonikotinoider tror jeg også, at jeg vil vælge at kalde neoniks – tak for det gode råd fra Enhedslistens ordfører. Selv om jeg gerne vil være med til at værne om det danske sprog, må jeg indrømme, at det at skulle udtale det jo alene næsten kan afskrække mig fra at blande mig i debatten.

Det er afsindig vigtigt, at vi sikrer gode forhold for vores bier. Flere andre ordførere har også været inde på, hvordan de spiller en fuldstændig afgørende rolle for hele vores system, for hele den grønne sammenhængskraft, og derfor er det afgørende vigtigt, at vi sikrer ordentlige vilkår for bierne. Men jeg må nok indrømme, at når jeg har lyttet til debatten i løbet af den sidste time, så er det også gået lidt op for mig, hvor komplekst det her er. Jeg må nok også indrømme, at jeg ikke føler mig helt som ekspert på nogen måde på det her område. Derfor står jeg nok også lidt i den situation, at jeg kommer til at støtte mig til nogle af de vurderinger, jeg har fået præsenteret fra Miljøstyrelsen, som netop går på, at der kan være situationer, hvor det giver bedre mening at tillade brugen af neoniks end de alternativer, der ville komme i stedet for, hvor der kan være behov for at sprøjte flere gange, og at det samlet set kan give en større miljøbelastning.

Jeg har også på et tidspunkt været sundhedsordfører, hvor vi også nogle gange stod med nogle sager, hvortil man bare måtte sige, at der var man nødt til at læne sig op af de anbefalinger, der kom fra Sundhedsstyrelsen, fordi der sad nogle eksperter, som havde den dybeste indsigt i de ting. Jeg har det nok lidt på samme måde i forhold til det her. Men det er jo klart, at vi skal sikre, at dispensationspraksis, vi har i Danmark, er så stram som overhovedet muligt. At høre efter debatten i dag virker det, som om man måske ikke har haft det hidtil, men jeg synes, at det lyder meget godt fra ministeren, at det bliver der strammet op på, så man sikrer, at den her dispensation kun bliver givet i de tilfælde, hvor det vitterlig er det eneste alternativ, hvor man ikke vurderer, at der er andre rimelige muligheder, og at det kan give en større sprøjtemiddelsbelastning at vælge alternativer.

Så vi følger det her fra Det Konservative Folkepartis side i forhold til, hvad der bliver lavet af forskning, hvad der kommer af anbefalinger på det her område. Målet må være at beskytte bierne, men omvendt skal vi også passe på ikke at lave forbud i en nem vending, som reelt kan føre til en større sprøjtemiddelsbelastning, for det er der jo heller ikke nogen af os, der er interesserede i.

Tak til fru Mette Abildgaard. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, som er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes også, at forleden dag var en glædelig dag, hvor det var biernes dag, og hvor man satte fokus på, i hvor høj grad vores samfund er dybt afhængigt af de bestøvere, som man måske ikke lægger mærke til, men som har umådelig stor betydning for vores naturgrundlag, har stor betydning for de frugter, som vi snart kan plukke i vores haver. Hvis ikke der var nogle bestøvere, var der langt færre jordbær at plukke her om kort tid. Og så har vi et landbrug, som også er dybt afhængigt af bestøvere, både de bestøvere, som er vilde bier og andre vilde insekter, og som er de honningbier, som holdes som en form for husdyr.

Jeg synes, at det også har været lidt glædeligt at høre ministerens modtagelse af det her forslag, for sådan som jeg har forstået det, vil der i år ikke blive givet en dispensation til at bruge neonikotinoider, lad os bare kalde det neoniks, til at bejdse de rapsfrø, som skal sås i år. Jeg var lidt i tvivl, da ministeren holdt sin tale, om jeg havde hørt rigtigt, for det kunne godt være, fordi det var lidt knudret, men det kunne også være, fordi jeg blev lidt overrasket, og det er jo så den slags, vi kan få helt præciseret i en udvalgsbehandling, altså om det vitterlig forholder sig sådan, og om der også er – hvad skal man sige – begyndende tegn på, at man vil forholde sig anderledes, når man skal frem til at forholde sig til ansøgninger om bejdsning af læggekartofler, og om der så også vil ske en opstramning. Det er altså vigtigt for de planter, vi har i landbruget, som får blomster, og hvor bierne kommer og bestøver, hvor der kan være en negativ effekt.

Som optakt til den her behandling i dag af Enhedslistens beslutningsforslag, har vi stillet nogle spørgsmål, og jeg synes egentlig, det var meget interessant at få at vide, at hvis man ikke bruger det her neoniks, havde man en vurdering af, at det så ville have erhvervsøkonomiske konsekvenser på 25-30 mio. kr. i produktionstab, og når man så hurtigt lige fordeler det ud på de 177.000 ha med raps, der sådan cirka bliver dyrket i Danmark, er vi ude i et tab på mellem 140 og 170 kr. pr. hektar. Er det så meget? Nej, det er det egentlig ikke.

Jeg har også stillet et andet spørgsmål, hvor det kom frem, at hvis man ser det over en 5-årig periode, har der været et dækningsbidrag på rapsdyrkning på 1.138 kr. i gennemsnit, og det vil så gå ned med 12-15 pct., hvis det var sådan, at man ikke anvender neoniks. Det er sådan til at forholde sig til – mindre udbytte, hvis man bruger mindre gift. Er det så noget, der er store beløb? Det synes jeg egentlig ikke at det er. Hvis man ser på den lange bane, har Europa-Kommissionen været inde at skønne, hvad værdien af biernes bestøvning af dansk landbrug er, og det er både de vilde og de tamme bier, og der har man så regnet sig frem til på en eller anden måde, at det udgør mellem 1,8 og 3 mia. kr. om året. Det er et stort beløb, og fordeler man det ud på hele landbrugsarealet på 2,4 mio. ha, kommer vi frem til, at biernes bestøvning har en værdi for landbruget på mellem 750 og 1.250 kr. pr. hektar.

Det er jo sådan set det beløb, som er det store og vigtige beløb. Jeg er godt klar over, at der er nogle, der kommer frem til, at det er et mindre beløb, men selv om man vælger et andet beløb, som er nævnt, at det kun er 1 milliard, den bestøvning har i værdi, kommer vi stadig væk frem til, at biernes bestøvning bare for landbruget har en højere værdi end det, man kan tabe ved, at man ikke længere bruger neoniks som bejdsemiddel på vores rapsmarker.

Så er der jo alt det ved siden af: hvad det har af værdi i vores natur, at der er bestøvere, hvad det har af værdi i alle de private haver, at der sådan set dyrkes frugter og bær, og at der er en glæde omkring det.

Jeg synes, at der er al mulig grund til at stramme op, og den praksis, der har været i Danmark med, at man sådan har givet dispensationer siden 2013 til giftstoffer, som har været forbudt i EU, egentlig er temmelig tankevækkende. I EU er man så gået i gang med at vurdere nogle dispensationer, man har givet i andre lande, og jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at man ikke også er gået i gang med at undersøge de dispensationer, man har givet i Danmark siden 2013. Det synes jeg ville være på sin plads.

Så er der under debatten her i dag ligesom blevet lagt vægt på, at der er et hensyn til landbrugserhvervet, der skal tages, og at der er nogle eksperter, der skal høres. Og jeg synes, det sådan bærer præg af, at dem, der er eksperter i at registrere, at der bliver færre vilde biarter, bliver hørt i mindre grad end de eksperter, som prøver at tælle sammen, at det ikke har negative effekter, hvis man bruger disse bidræbende gifte i vores landbrug.

Jeg tror, der er god grund til at komme frem til at have en langt mere forsigtig praksis, når man skal forholde sig til de giftstoffer, som bruges i landbruget. Når de vilde bier er i så kraftig tilbagegang, og når man i bierhvervet oplever en meget stor vinterdødelighed – som jo indimellem også har sine årsager i, hvordan vejret har været, men som i høj grad ikke helt kan forklares – så er der god grund til at være stærkt bekymret, også ud fra de tal, jeg nævnte lige før, om, hvor afhængige vi er af, at vi har bestøvere i vores natur, i vores haver og i vores landbrug.

Jeg ser positivt på, at vi nu er på vej ind i en ny praksis. Det her er en sag, hvor den nye minister har haft mulighed for og har mulighed for at vise og bevise, om han prioriterer miljø noget højere end landbrugshensyn og noget højere end den tidligere miljø- og fødevareminister. Det ser jeg frem til at følge. Man skal jo ikke bedømme folk på en enkelt sag, og der bliver helt sikkert en perlerække af miljø- og landbrugssager, hvor vi kan foretage den samlede bedømmelse, så vi kan skrive historien på et godt grundlag. Men det her er en vigtig sag, som ministeren har mulighed for at tage nogle rigtige valg i.

Så vil jeg gerne sige tak til Alternativet og SF for at have støttet forslaget. Jeg vil gerne sige tak til Socialdemokratiet for, at man er så langt i en proces og så positive over for, at et forbud kan være nødvendigt, og at der kunne være et andet flertal i ikke så fjern en fremtid, som kunne bruges til at træffe gode beslutninger. Og så vil jeg gerne sige tak til alle de partier, som har vist interesse for det her problem ved at stille temmelig mange spørgsmål, også til den tidligere minister. Jeg fornemmer, at der er flere partier, der opfatter det her som et alvorligt problem, og det giver grund til at håbe, at der på et tidspunkt kunne komme et flertal i Folketinget, som vil være meget restriktivt over for anvendelse af bigifte i vores landbrug.

Vi siger tusind tak.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.