B 106 Forslag til folketingsbeslutning om aktivering af nødbremsen til afvisning af asylansøgere ved grænsen.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 21-03-2018
1. behandlet/henvist til udvalg 17-05-2018
Betænkning afgivet 29-05-2018
2. behandlet/forkastet 04-06-2018
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Resumé:
Forslaget pålægger ministeren hurtigst muligt at aktivere udlændingelovens § 28, stk. 7, som giver mulighed for at afvise asylansøgere, som indrejser fra et land omfattet af Dublinforordningen, ved grænsen. Forslagsstillerne mener ikke, at Dublinforordningen fungerer i praksis, og mener, at de danske grænser trods et fald i asylstrømmen stadig er under pres. Der er derfor behov for at aktivere nødbremsen for at imødegå den omfattende asylshopping i Europa.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 22 (DF), imod stemte 77 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.