Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 106:

Forslag til folketingsbeslutning om aktivering af nødbremsen til afvisning af asylansøgere ved grænsen.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg har meget stor sympati for, at forslagsstillerne har et ønske om at begrænse tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. Dansk Folkeparti har ligesom regeringen et stort ønske om at passe godt på vort land. Og det er jeg glad for, for det har skabt forudsætningen for et stærkt samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti på udlændingeområdet, hvor vi i fællesskab har fået gjort op med SR-regeringens fejlslagne udlændingepolitik.

Lige nu oplever vi meget lave indrejsetal og asyltal i Danmark. Presset på Danmark er aftaget. Til og med april i år er der indtil videre registreret knap 1.100 asylansøgere i alt. Tallene bekræfter mig i, at vi er på rette vej mod vores målsætning om netop at begrænse antallet af ulovlige indvandrere og asylansøgere her i Danmark. Det betyder, at vi i stedet for kan koncentrere os om at få dem, der allerede er her i landet, til at forsørge sig selv og til at tage del i den danske hverdag.

Men vi er stadig ikke i mål, og derfor vil regeringen også fortsat føre en stram, konsekvent og realistisk udlændingepolitik og forhåbentlig i et meget tæt samarbejde med Dansk Folkeparti. Jeg kan naturligvis godt forstå, at det kan virke både nemt og måske også besnærende at beslutte at afvise asylansøgere på grænsen, men så let er det bare ikke. Det vil nemlig ikke være muligt at gennemføre beslutningsforslagets indhold om en afvisning på grænsen og samtidig fortsat være en del af Dublinsamarbejdet.

Spørgsmålet er så, om det er klogt for Danmark at fravælge Dublinsamarbejdet på nuværende tidspunkt, og det mener jeg ikke er tilfældet. Dublinsystemet er nemlig et værn imod asylshopping, og hvis vi ikke er med i Dublinsamarbejdet, vil der, som jeg ser det, være en betydelig risiko for, at vi vil komme til at se en øget tilstrømning til Danmark. Ja, faktisk risikerer vi, at Danmark bliver en magnet for asylansøgere, som allerede har prøvet lykken i et andet europæisk land. Det skyldes, at det vil blive mere besværligt for Danmark at overføre asylansøgere til andre medlemsstater, hvis vi ikke har et Dublinsamarbejde. Der skal ikke ret meget fantasi til at forestille sig, hvis man sidder som afvist asylansøger, f.eks. i Tyskland, med udsigt til at blive udsendt til sit hjemland, at, ja, så kan man hurtigt se en gevinst i at rejse til Danmark og søge asyl på ny, også selv om man godt er klar over, at man ikke får asyl her i Danmark.

Vejen frem er derfor at sikre, at Dublinsystemet bliver på sporet. Regeringen ser det samtidig som en grundlæggende præmis, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg ser selvfølgelig frem til den videre debat, både her i salen i dag, men også under udvalgsbehandlingen.

Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Hvis man aktiverer nødbremsen, vil det jo reelt sige, at Danmark vil få et asylstop. Jeg synes, det er svært at kunne vinde debatten med de argumenter, som ministeren lægger frem her, nemlig at hvis vi begynder at afvise asylansøgere ved grænsen, vil det sådan set betyde, at der vil komme flere asylansøgere. Jeg synes ikke rigtig, at argumentationen hænger sammen.

Jeg synes jo selvfølgelig, at man skal søge at gennemføre det her inden for Dublinforordningen. Jeg ved jo godt, at der er et bredt flertal bag den. Intentionerne bag den kan sådan set også være fine nok et stykke ad vejen, men hvis valget står imellem at være med i Dublinforordningen eller lukke vores grænser for asylansøgere, vil vi i Dansk Folkeparti helt klart vælge det sidste.

Man kan jo se, at alene det, at vi indførte den grænsekontrol, vi har nu, fik asyltallet til at begynde at falde. Så alene det signal, man sendte ved at lukke grænsen, hvor man godt nok afviste illegale migranter, som ikke havde dokumentationen i orden og ikke søgte om asyl, fik antallet af asylansøgere til at falde.

Så synes ministeren ikke, at det taler for, at vi nu lukker grænsen helt for asylansøgere? Så taler det jo for, at folk, alt andet lige, vil søge et helt andet sted hen, for hvorfor i alverden skulle de søge til Danmark, hvis de ved, at de bliver afvist ved grænsen?

Ministeren.

Jamen problemet er jo, at der stadig væk vil være en del, der vil krydse grænsen. Og som jeg ser det, vil det rent faktisk være sådan, at vi vil gå hen og blive en asylmagnet, fordi de ved, at vi ikke kan sende dem tilbage igen til det land, hvor de først har søgt om asyl. Så man vil på den måde kunne vinde noget tid som asylansøger, og i den tid vil man jo så sidde i Danmark med alle de problemstillinger, der så vil opstå efterfølgende med netop at få sendt vedkommende tilbage til sit hjemland, for så er det pludselig os, der står med den opgave. Og det er i hvert fald en opgave, som jeg også er klar over at hr. Martin Henriksen ved at der er store besværligheder ved, i og med at der er mange lande, som det er svært at sende afviste asylansøgere hjem til.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg tror, at ministeren får svært ved at overbevise den undrende befolkning om, at et asylstop, en aktivering af nødbremsen, en lukning af grænsen for asylansøgere vil betyde flere asylansøgere. Al logik taler imod det argument. Så jeg vil da opfordre ministeren til at genoverveje sin argumentation i forhold til at afvise Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til de aktuelle tal på asylområdet – ministeren nævnte også nogle af tallene. Hvis man kigger på, hvor mange der søger om at få asyl i Danmark om måneden og kigger på det tal, der har været de første måneder af i år, så svarer det jo til de tal, der var i de første måneder sidste år. Det betyder reelt, at selv om vi har fået banket antallet af asylansøgere ned, er det, ligesom om det ikke falder mere. Nu ligger det på et stabilt niveau, men det falder ikke mere.

Mener ministeren, at det ville være godt for Danmark, hvis vi kunne få antallet endnu længere ned?

Ministeren.

Ja.

Så er det hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Jeg forstår simpelt hen ikke ministerens eksempel sidst i talen. Altså, der bliver sagt, at hvis Danmark lukker grænserne, vil det betyde, at folk må søge til Danmark. Det var den logik, der stod tilbage, men sådan er det jo ikke. Hvis Danmark lukker grænsen for asylansøgere, så lukker vi ikke asylansøgere ind – er ministeren ikke enig i det? Det er da en fuldstændig omvendt argumentation, der bliver brugt i besvarelsen.

Ministeren.

Nej, jeg er faktisk ikke enig i det, hr. Peter Kofod Poulsen siger, for vores problem er jo reelt set, at du fysisk ikke ville kunne lukke en grænse fuldstændig, så der ikke kom nogen som helst ind i Danmark. Det er jo det, der gør hele forskellen. Og når først de er i Danmark, har vi ligesom problemet med, at vi ikke længere kan sende dem tilbage til det land, som de ellers kom fra, hvis vi ikke længere er en del af Dublinsamarbejdet, og det vil vi ikke kunne være, hvis vi trækker i nødbremsen.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Det er vi så ikke enige med regeringen i, kan man sige.

Så er der noget andet, jeg gerne vil vide. Ministeren bliver ved med at sige, at antallet ligger lavt, og at det har været faldende i forhold til, hvad det var, da den her regering kom til. Ud fra det svar, min kollega hr. Martin Henriksen fik, forstår jeg det sådan, at man mener, at antallet stadig væk er for højt, så jeg vil bare spørge: Hvor langt skal vi ned, hvis det står til den her regering? Nu har vi jo ligget stabilt et stykke tid, så nu er spørgsmålet, om det ikke var på tide, at vi gjorde noget nyt, der sørgede for, at antallet blev ved med at falde, altså at vi kom ned på et nyt, lavere niveau.

Er ministeren enig i, at vi skal længere ned, altså have endnu færre asylansøgere, og hvordan vil regeringen komme dertil?

Ministeren.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg jo gerne ser, at vi får endnu færre asylansøgere, men man bliver nødt til lige at sætte det i et historisk perspektiv. Altså, man skal jo 8-9 år tilbage for at kunne se så lavt et asylansøgerantal, som man gør nu. Og hvis man ser rundtomkring i nabolandene, er det jo ikke sådan, at de har et lige så lavt asylansøgerantal – faktisk tværtimod.

Når Danmark har det her lave asylansøgerantal, og nabolandene omkring os har et væsentligt højere antal, er det jo netop, fordi vi er lykkedes med vores politik. Men man bliver jo også nødt til at se det i lyset af, at der stadig væk kommer rigtig mange asylansøgere til Europa. Så jeg tror bare, man må sige, at vi er lykkedes med det, og det er vi, fordi vi har gjort det her sammen med Dansk Folkeparti.

Så er det fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Tak for det. I forhold til det her med, om der vil komme flere, hvis vi lukker fuldstændig ned, vil jeg sige, at hvis man ser på Australien og den model, de har valgt, så kan man jo se med al tydelighed, at de er lykkedes med at opnå, at der faktisk ikke kommer nogen mere. Jeg ved godt, at det er en lidt anden situation, men det er jo det samme princip – der kommer ikke nogen i både mere, fordi de ved, at de ikke kommer ind. Kan ministeren ikke godt bekræfte, at det er noget, der også virker præventivt?

Ministeren.

Altså, jeg kan sige, at der er to ting, der adskiller Danmark og Australien, og det er dels konventionsbindinger og dels geografien, og det er det, der gør hele forskellen. Det er derfor, man efter min mening ikke med rette kan drage den sammenligning.

Fru Pernille Bendixen.

Det er jeg så ikke enig med ministeren i. Man må formode, at den samme principielle præventive virkning ville gøre sig gældende, hvis vi lukkede grænsen.

I forhold til Dublinsamarbejdet er det så ikke således, at vi med god samvittighed kan afvise ved grænsen? For alle, der kommer, uanset hvor de kommer fra, kommer jo fra et sikkert land, og så skal de jo sådan set slet ikke ind her – så skal de jo tilbage til det første sikre land, de kom til.

Ministeren.

Altså, det fungerer jo sådan – og så kan man lide det eller lade være – at det land, man ligesom tilhører som asylansøger, er det land, man har sat sit fingeraftryk i, og hvis ikke man har sat sit fingeraftryk i et andet land, så tilhører man jo så Danmark som asylansøger.

Problemet er, at hvis vi gjorde det her, så ville vi – og det er konsekvensen – ryge ud af Dublinsamarbejdet, og så tilhører asylansøgerne altså Danmark, indtil de har fået behandlet deres asylsag, og derfor ville vi blive en magnet for asylansøgere. Så det her ville ikke være godt i den nuværende situation – det ville ganske enkelt ikke være godt for Danmark at trække i nødbremsen i den situation, vi er i nu. Det ville det ikke.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, vi siger tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokraternes ordfører, og det er fru Karen J. Klint. Værsgo.

Tak for det. Med forslaget foreslår DF, at Folketinget pålægger ministeren hurtigst muligt at aktivere den nødbremse, et flertal for et års tid siden indsatte i udlændingeloven, helt konkret den 11. maj 2017. Socialdemokratiet står fortsat fast på, at antallet af asylansøgere betyder noget for integrationen i Danmark, men vi står også fast på, at en nødbremse er til en nødsituation, altså en situation, hvor der kommer så mange mennesker, at vi som samfund ikke kan følge med. Det er bare for at genbruge et citat fra min partiformand fra den 25. marts sidste år.

Udviklingen i antallet af registrerede asylansøgere følges hver uge ret tæt, og i årets første 19 uger har det ugentlige tal svinget mellem 29 personer i uge 19 og 82 personer i uge 10, og som ministeren sagde, giver det, når vi lægger tallene sammen for hele perioden, cirka 1.100 i alt. I det tal indgår ikke kun nye personer, der indgår også de personer, der i forvejen har opholdstilladelse i Danmark, f.eks. familiesammenførte, men som for første gang selvstændigt søger asyl. Jeg har ikke opdeling på, hvor mange helt nye der er, og hvor mange familiesammenførte der søger asyl.

For at komme eventuelle spørgsmål i forkøbet har jeg ikke et svar på, hvor tallet skal ligge, for at vi synes, det er en nødsituation, for der er jo også andre faktorer, der spiller ind her. Vi har som parti den samme holdning, som ministeren lige har tilkendegivet, nemlig at vi tror, det er bedst for Danmark at være med i Dublinsamarbejdet, og vi ønsker ikke at sætte det på spil ved at pålægge ministeren at trække i nødbremsen nu.

Vi er i øvrigt også ret overbeviste om, at ministeren som den erfarne minister, hun er, og at regeringen som ansvarlig over for konventionerne godt kan forvalte den bemyndigelse og træffe den rigtige beslutning, hvis en ny situation skulle opstå, hvor det er at betragte som en nødsituation, og at regeringen forstår at forvalte den lovændring, vi lavede sidste år, i lovens ånd. Så vi kan ikke støtte B 106.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget. Jeg ved ikke, om det er med præcis den samme argumentation, som ministeren, altså at hvis du afviser asylansøgere ved grænsen, betyder det, at der kommer endnu flere. Jeg ved ikke, om det er med den argumentation. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til niveauet for det antal, der søger om at få asyl i Danmark. Det niveau, vi har nu, har jo stabiliseret sig – det gjorde det sidste år – men det er, ligesom om det ikke rigtig rykker sig i den ene retning eller den anden retning. Det ligger på mellem 200 til 300 om måneden, hvis man kigger på de første måneder af i år, og det var det samme antal, der var sidste år, i 2017. Er det et tilfredsstillende niveau for Socialdemokratiet? I Dansk Folkeparti mener vi qua vores beslutningsforslag, at det er alt for højt. Så tæt på nul som muligt synes vi i Dansk Folkeparti det bør være. Men hvad er Socialdemokratiets ambition? Skal niveauet være lavere end det, vi har nu, eller er det, vi har nu, tilfredsstillende?

Ordføreren.

Det var jo det, jeg forsøgte at komme i forkøbet ved at sige, at vi ikke har et konkret tal for, hvad der er et passende tal. Det afhænger jo også af den situation, der er i verden. Vi ønsker ikke at gå ud af Dublinsamarbejdet, og vi ønsker ikke at bryde konventionerne, og derfor kan der være nogle forhold, der spiller ind. Vi er tilfredse med, at der er en verdenssituation, hvor der også er nogle gribefunktioner rundt om EU, hvor der er mere styr på flygtningestrømmene eller måske endda også på migrantstrømmene, end der har været tidligere. For de store grupper af mennesker, der kom hertil for nogle år siden, var jo en blanding af flygtninge, mennesker, som havde en konventionsret til beskyttelse, og så også mennesker, som var migranter. Så vi er glade for, at tallet er faldet. Det var også derfor, jeg sagde, at vi følger det nøje for at se, om der sker en forkert udvikling igen, og så også for at se, om det er noget, vi i Danmark kan påvirke. Og det kunne jo godt ske, at det var en god idé at få en opsplitning på, hvor mange der er helt nye borgere, eller hvor mange der er mennesker, der i forvejen har fået opholdstilladelse i Danmark.

Hr. Martin Henriksen.

Tak. Det er jo fair nok, at der kan være mange mellemregninger for de enkelte partier – det kan jeg sådan set sagtens respektere – men Socialdemokratiet og fru Karen J. Klint må dog kunne give en melding på, om det niveau, vi ser nu, er tilfredsstillende, altså at mellem 200-300 om måneden søger om asyl i Danmark. Og når vi nu går ind i de måneder, hvor det bliver endnu varmere, kan det jo godt være, at der er endnu flere, der forsøger at tage en faldefærdig båd over Middelhavet i et forsøg på at komme til Europa. Men når vi kigger på, at der er 200-300 asylansøgere om måneden, mener Socialdemokratiet så, at det tal skal længere ned, eller at det niveau, der er nu, er fint nok? Man må jo kunne svare på, om man synes, det skal længere ned.

Ordføreren.

Vi ser da gerne, at der er en verdenssituation, hvor folk ikke har behov for at flygte. Så det er da ikke tilfredsstillende, at der i det hele taget er nogen mennesker, der har behov for at flygte. Men det er vi jo ikke selv herrer over, og vi har også taget det ansvar på os, at vi er med i nogle konventioner, og vi tager også det ansvar på os, at vi tør sige, at antallet betyder noget. Men vi kan ikke sætte det op på sådan en matematisk linje og sige, om det er 1.286, eller om det er femtenhundrede og et eller andet, eller om det, som det ser ud til i år, er lige omkring de 3.500 til 4.000. Og så er det ikke nødvendigvis temperaturen, der betyder noget for antallet af mennesker. For den uge, hvor der har været flest asylansøgere ifølge den ugestatistik, der er, er faktisk uge 10.

Så er det hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Mener fru Karen J. Klint, at man seriøst kan kalde sig for flygtning, hvis man er rejst igennem en stribe sikre lande?

Ordføreren.

Hvis de ikke er registreret i nogen lande og banker på Danmarks dør, har vi jo en forpligtelse til at registrere dem. Det synes jeg ministeren redegjorde rigtig godt for, så det behøver jeg ikke at gentage.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Jo, men er det rimeligt, at man kan rejse igennem en stribe helt fredelige lande og så tilfældigvis komme til Danmark og så sige: Her vil jeg gerne være; jeg gad ikke alle de andre lande, så jeg tager nr. 7 eller nr. 8, eller hvilket land det nu måtte være? Kan man så virkelig kalde sig selv for flygtning?

Ordføreren.

Jeg havde næsten lyst til at vende spørgsmålet om og så sige: Var det så rimeligt, at vi ikke stoppede alle, der for et par år siden gik igennem Danmark for at komme til Sverige?

Så er det fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Tak for det. Det er jo lidt slapt, at man som et muligt kommende regeringsparti ikke fra Folketingets talerstol kan give et bud på, om man mener, at det antal på 3.500 personer er højt eller lavt. Det må man jo kunne give. Altså, det må jo kunne forventes, at man som et måske kommende regeringsparti kan give et klart svar ikke alene til os her, men også til dem, der sidder derude og lytter med, og som rigtig gerne vide, hvad det er, Socialdemokratiet egentlig mener.

Ordføreren.

Vi mener, at antallet betyder noget, men vi vil ikke sætte konkrete tal på, hvad der skal til for at udløse nødbremsen. Og det er nødbremsen, vi taler om i dag.

Fru Pernille Bendixen.

Så man kan ikke fra Socialdemokratiets side sige, hvornår man så eventuelt selv ville aktivere nødbremsen? Det kan man simpelt hen ikke forklare sine vælgere, og det er jo super slapt. Det må vi bare konstatere.

Ordføreren.

Ja, det er jo op til spørgeren selv at konstatere bare på et enkelt parameter. For der er jo andre parametre, der tæller med, når man skal afgøre, hvornår det er så kaotisk, at det er nødvendigt i forhold til loven at aktivere nødbremsen. Det er ikke kun tallet alene.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak for det, formand. Da vi i sin tid indførte den såkaldte nødbremse, var det med den hensigt at kunne afvise asylansøgere ved grænsen i helt særlige situationer. En særlig situation oplevede vi tilbage i 2015, hvor store menneskemængder vandrede på bl.a. motorvejen hjemme på Lolland. Det syntes jeg jo ikke var særlig kønt.

Netop for at undgå en lignende situation igen er jeg stor fortaler for, at ministeren har mulighed for at kunne hive i den såkaldte nødbremse, for det er et uvurderligt værktøj, hvis man står i den rette situation. Men jeg må sige, at jeg er lidt overrasket over tidspunktet, hvor forslagsstillerne har fremsat det her beslutningsforslag. Jeg tror, vi alle kender antallet af asylansøgere: Det var over 20.000 i 2015, helt nede på lidt over 6.000 i 2016, nede på lidt over 3.000 i 2017, og vi er nu på det laveste antal asylansøgere i rundt regnet 9 år. Når man så kigger på, hvordan situationen er hos vores naboer, Tyskland, Sverige, som jo har mange gange flere asylansøgere i forhold til deres landes størrelse, så er situationen i Danmark nogenlunde så rolig, som man kan sige den kan være i vores del af Europa.

Jeg kunne forestille mig, at ordføreren for Dansk Folkeparti vil spørge ind til, om vi så er i mål, og så vil jeg svare, at vi selvfølgelig ikke er i mål, men vi er, når man kigger på situationen rundtomkring i verden og i Europa, nået rigtig, rigtig langt i Danmark. Med andre ord har regeringens politik og store fokus på at nedbringe antallet af asylansøgere langt hen ad vejen virket. Det sker så, samtidig med at vi har understreget, at en flygtning skal vide, at man kun er her midlertidigt, så længe der ikke er fred og stabilitet i hjemlandet. Derefter skal man retur igen.

Så kommer der hele spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis vi hev i den såkaldte nødbremse lige nu. Der synes jeg, at ministeren har tegnet det billede meget klart, netop at vi ville risikere, at der var så mange, der ville søge til Danmark, fordi vi ville risikere at stå uden for Dublinforordningen. Det vil sige, det her spørgsmål altid er en balancegang mellem, om det vil være positivt eller negativt at hive i den såkaldte nødbremse, og der er det altså, vi risikerer, at det i en situation, der er så stabil, som den er lige nu i Danmark, rent faktisk kunne gå hen og have den modsatte effekt.

Af den årsag, og fordi vi ikke mener, at vi står i en helt ekstraordinær situation, kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger her. Jeg skal sige fra De Konservative, at de er af samme opfattelse.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, den første er fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er en fantastisk argumentation. Jeg synes, man skulle overveje at sætte sig sammen i regeringen og finde på en anden argumentation imod et asylstop. Altså det, at man lukker grænserne ned, betyder simpelt hen flere asylansøgere – det synes jeg er specielt, men okay.

Men altså, hr. Marcus Knuth siger, at antallet skal længere ned. Det er jo godt, så er vi enige om det, og det sagde ministeren sådan set også. Jeg kunne så godt tænke mig at høre hr. Marcus Knuth: Hvad vil Venstre så gøre for at få antallet endnu længere ned? For nu har vi noget fra Dansk Folkeparti, og det kan man så ikke støtte, men man mener, at antallet skal længere ned. Hvad vil Venstre så konkret gøre for at få antallet endnu længere ned?

Ordføreren.

Jeg mener, vi er kommet med omkring 70 opstramninger indtil videre, og det høje antal og kadencen og den brede vifte af områder, hvor vi har strammet op, viser, at det her er et område, vi arbejder meget, meget hårdt på. Vi kan se de lovforslag, vi allerede har gennemført i de seneste par år, og så kommer vi jo med nye lovforslag på den anden side af sommerferien. Så vi vil blive ved med at kigge på, hvad situationen er derude, hvad der virker, og hvad der virker i andre lande. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Norge gennemførte den første såkaldte nødbremse, og det var noget, der inspirerede os. Så vi kigger hele tiden på, hvad der virker, og hvad der virker i andre lande.

Hr. Martin Henriksen.

Ja, og jeg kan huske, at da Dansk Folkeparti foreslog, at man skulle indføre den norske nødbremse i dansk lovgivning, var Venstre imod; nu er Venstre så for, og derfor ville det jo være glædeligt, hvis Venstre bare lidt hurtigere kunne nå hen til slutmålet og så også ende med at være for, at man aktiverer nødbremsen og begynder at afvise asylansøgere ved grænsen.

Men jeg vil bare gentage mit spørgsmål: Når nu Venstre ikke kan støtte, at man aktiverer nødbremsen i dansk lovgivning og afviser asylansøgere ved grænsen – det er jo indlysende rigtigt, at det bør man gøre – hvad vil Venstre så gøre for at få antallet længere ned? For hvis vi trods alt er enige om, at antallet skal længere ned, og vi kan se på tallene, at der ikke er noget, der tyder på, at det har stabiliseret sig på en lidt lavere niveau end tidligere – men det har dog stabiliseret sig – hvad vil Venstre så konkret gøre for at få antallet endnu længere ned?

Ordføreren.

Lad mig først sige, at jeg jo er rigtig, rigtig glad for vores samarbejde med Dansk Folkeparti. Først var der alt det med nødbremsen, så skulle vi lige kigge på det, og det gav jo egentlig meget god mening. Så var der hele spørgsmålet om et tildækningsforbud, vi skulle lige se på det, have det debatteret, og så sagde vi, at det også gav god mening. Så tak til Dansk Folkeparti for det gode samarbejde, der får os i den rigtige retning.

Jeg kan desværre ikke svare meget andet end det, jeg svarede før. Altså, det lovprogram, vi kommer med i næste samling, kender jeg ikke endnu, men vi har jo hele tiden fokus på, hvad der virker. Og hvis man kigger på den kreativitet, vi har udvist de sidste snart 3 år, så vil jeg ikke være bange for, at det vil være sådan, at vi står uden et eneste lovforslag på den anden side af sommerferien.

Så er det fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Tak for det. Hr. Marcus Knuth siger, at der skal være tale om en ekstraordinær situation, og så kan man jo spørge, hvad det så er, der er en ekstraordinær situation, for lige nu står vi jo med udgifter på 36 mia. kr. til dem, der allerede er her. Der er hele spørgsmålet om de kulturelle problemer, og det er vel også derfor, regeringen selv er kommet med et oplæg til bekæmpelse af parallelsamfund, netop fordi vi har massive problemer med dem, der allerede er her. Hvis vi ikke får løst den opgave, hvilket man kan være meget i tvivl om overhovedet kan lade sig gøre, og så bliver ved med at få flere nye ind med samme kulturelle baggrund, mener hr. Marcus Knuth så ikke, at der er tale om en ekstraordinær situation allerede?

Ordføreren.

Nej. Altså, jeg beskrev jo før, hvordan det er lykkedes os at få antallet af asylansøgere ned fra over 20.000 til lidt over 6.000 til lidt over 3.000 på blot 3 år. Så den situation, vi så tilbage i 2015, kan slet ikke sammenlignes med den situation, vi har i dag. Vi har lukket i stribevis af asyllejre rundtomkring i Danmark.

Ja, selvfølgelig så jeg gerne, at antallet kom længere ned, men jeg mener oprigtigt, at hvis risikoen ved at hive i nødbremsen, når der er en så stabil situation, er, at de rigtig mange, der søger asyl lige nu i Tyskland og i Sverige, så begynder at søge mod Danmark, jamen så kan det have den modsatte effekt. Jeg er jo helt enig med fru Pernille Bendixen i, at vi skal begrænse antallet, men hvis det her har den omvendte effekt, tror jeg, at fru Pernille Bendixen og jeg bare ser meget forskelligt på det her.

Så er det fru Pernille Bendixen.

Det er der vist ingen tvivl om. Det er jo en argumentation med hovedet under armen, men sådan er det jo. Men, altså, spurgt direkte: Mener Venstre så, at 3.500 er et lavt tal?

Ordføreren.

Hvis jeg lige må svare på det, som fru Pernille Bendixen insinuerede, vil jeg sige, at hvis vi gennemførte det med nødbremsen, var det jo ikke sådan, at man bare kunne sige stop til alle ved den danske grænse. Det kunne man godt, men der er rigtig mange, som først søger asyl, når de er inde i Danmark. Faktisk er der et rigtig, rigtig stort antal, der først søger asyl, når de er inde i Danmark. Så det her billede af, at man kan stå ved grænsebommen og sige stop, er jo ikke virkeligheden. Der er rigtig mange, der søger asyl, når de har krydset den danske grænse, og eftersom den danske grænse ikke er hermetisk lukket, vil det her altid være en afvejning af, hvor mange der kommer ind over grænsen, inden de søger asyl.

Så er det hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

En af dem ude i Europa, der jo rent faktisk har gjort noget, er lederen i Ungarn, der har bygget et hegn på grænsen, simpelt hen fordi man ikke vil have det. Man vil stoppe det, man har trukket i nødbremsen, man har sagt: Nu er nok nok. Synes hr. Marcus Knuth, det er godt, at man i Ungarn har bygget sådan et stort flot hegn på grænsen?

Ordføreren.

Ja, og jeg er ofte mødtes med den ungarske ambassadør for at give ham min opbakning. De er nogle, der værner om Europas ydre grænse, men det er jo den store forskel mellem Ungarn og Danmark. De værner om den ydre grænse, og vi er et land, der ligger midt inde i Europa, og derfor synes jeg ikke, at det i situationen, som den er i dag, ville være passende at lave et lignende hegn mellem Danmark og Tyskland.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Det sidste var heller ikke det, jeg spurgte om, for det kender jeg godt svaret på.

Det, jeg vil høre ordføreren til i anden runde, er: Nu taler vi om, hvor mange mennesker der kommer ind i Danmark og søger asyl. Mener ordføreren ikke, at det tal i virkeligheden skulle være negativt, altså at man skulle arbejde på at få folk til at rejse ud i stedet for at rejse ind? Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Set fra en hypotetisk vinkel ville det jo være perfekt, hvis der ikke var krig i verden og der ikke kom asylansøgere til Danmark, og hvis nogle af dem, der allerede er i Danmark, kunne blive sendt hjem igen. Det ville jo være fantastisk, men det er bare ikke den situation, vi har lige nu. Det bedste, vi kan gøre, er at arbejde i internationale rammer for at styrke Europas ydre grænser – og det er også derfor, jeg har rost Ungarn – samtidig med at vi kører en stram og restriktiv asylpolitik i Danmark, som jo har bevirket, at vi har haft et historisk stort fald i antallet af asylansøgere. Det er det bedste, vi kan gøre i virkelighedens verden.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten mener, at det er vigtigt at bevare retten til asyl. Den er skabt efter anden verdenskrigs uhyrligheder, hvor hundredetusinde af mennesker var drevet på flugt i Europa. Det er vigtigt, at mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse kan finde beskyttelse. Lige nu er der faktisk historisk mange mennesker på flugt i verden, men der er samtidig historisk få asylansøgere i Danmark. Ca. 3.500 søgte asyl i Danmark i år 2017, og vi har tidligere hørt fra ministeren, at i år, i 2018, er det indtil nu 1.100, som har søgt asyl i vores land. Sidste år var det laveste antal siden 2008, og derfor ser vi heller intet belæg for at aktivere den såkaldte nødbremse, som Dansk Folkeparti foreslår.

Det er klart, at det ville være langt bedre, hvis der ikke var nogen som helst mennesker i verden, der blev jaget på flugt, og det er langt bedre, hvis der ikke var krig og undertrykkelse, som drev mennesker på flugt. Men desværre er der mennesker, der bliver jaget på flugt, der er voldsomme krige, der er voldsom undertrykkelse af menneskers helt grundlæggende rettigheder, og derfor har vi selvfølgelig i Danmark også et ansvar for at hjælpe.

Derfor er det selvfølgelig også rigtig vigtigt at hjælpe massivt i nærområderne, og på den baggrund har vi fra Enhedslistens side også kritiseret den danske regering for at have skåret i udviklingsbistanden og kritiseret EU for at have skåret ned på den humanitære hjælp i de seneste år.

Ligeledes er det vigtigt, at der lægges et massivt pres både politisk og økonomisk på slyngler som Erdogan, Putin og Assad, der groft undertrykker deres egen befolkning og bomber uskyldige civile, som vi desværre ser det ske gang på gang i Syrien.

Endelig er det vigtigt, at der findes en solidarisk fordelingsnøgle for flygtningemodtagelse i Europa. Det har EU indtil nu ikke kunnet finde ud af, og derfor er det selvfølgelig oplagt, set med Enhedslistens øjne, at Danmark og andre lande går foran for at sikre en solidarisk fordeling fremfor det nuværende race mod bunden, hvor der konkurreres på at skræmme folk væk fra at søge asyl.

Tak for det. Der kom en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Det var bare et enkelt spørgsmål: Er der en øvre grænse for, hvor mange flygtninge og migranter og asylansøgere, og hvad der nu ellers kommer herop, Enhedslisten mener at Danmark kan rumme?

Ordføreren.

Det er da klart, at antallet betyder noget, for hvis der kommer rigtig mange, er det en udfordring at finde boliger til folk. Så er det en ekstra opgave i forhold til at få taget godt imod dem og givet dem en hjælpende hånd. Men for Enhedslisten er det helt centrale at forsvare retten til asyl. Det var en historisk vigtig beslutning, man traf efter anden verdenskrig, at sige, at mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse har ret til at søge asyl. Og vi ønsker at forsvare asylretten.

Fru Pernille Bendixen.

Hvis man til tid og evighed, uanset hvad der måtte ske, holder fast i retten til asyl, så vil man jo heller ikke kunne argumentere med, at antallet betyder noget. Det hænger jo ikke sammen, hvis man aldrig nogen sinde stopper op og siger: Er det her noget, der fungerer? Går det godt?

Vi har udgifter på 36 mia. kr. lige nu, og det er jo altså penge, der kun kan bruges én gang. Pengene skal tages fra nogle andre mennesker, og de mennesker er jo danske statsborgere. Det er dem, der betaler for, at der åbenbart ikke skal være nogen øvre grænse for, hvor mange vi kan rumme i vores land.

Ordføreren.

Sådan ser jeg slet ikke på det. Det er klart, at antallet betyder noget, i forhold til at der er nogle mennesker, der skal hjælpes. Men retten til asyl, som jeg mener er en vigtig sejr, menneskeheden har opnået efter anden verdenskrig, er en vigtig ret at støtte. Og hvis Danmark går væk fra den ret og bryder med flygtningekonventionen, er der jo intet belæg for, at alle andre lande heller ikke skulle gøre det, og at vi dermed vil se langt flere mennesker ankomme til Danmark. Virkelighedens verden er jo, at 90 pct. af verdens flygtninge befinder sig i nærområderne. Jeg mener, det er langt mere vigtigt at presse på, for at lande som Tyrkiet, Libanon, Israel, for den sags skyld, tilslutter sig flygtningekonventionen og begynder at beskytte mennesker på flugt i deres nærområder.

Så er det hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Hr. Nikolaj Villumsen siger, at antallet betyder noget. Det skal man så forstå på den måde, at hvis der kommer mange, er der udfordringer med at finde boliger osv. Og det er ligesom en af de største udfordringer, der er. Jeg kan forstå, at der ikke er nogen udfordringer med kultur og med sprog osv. Når Enhedslisten så har den holdning, at vi stort set kan tage så mange, som der nu engang kommer – vi kan så få nogle vanskeligheder med at indkvartere dem osv. – er det så, fordi Enhedslisten har en ambition om at nedbryde nationalstaten?

Ordføreren.

Nej, på ingen måde. Jeg mener, at Danmark bliver et større land, hvis man hjælper mennesker i nød. Jeg mener, det var stort, at Danmark under anden verdenskrig beskyttede jøderne og hjalp dem med at flygte til Sverige. Jeg mener, det var vigtigt, at vi efter anden verdenskrig tog os af, jeg tror, det var omkring 250.000 flygtninge, som kom hovedsagelig fra Tyskland. Og jeg mener, det var en stor sejr ikke bare for Danmark, men for hele verden, at det lykkedes at få lavet internationale regler i en flygtningekonvention, som gav alle mennesker en helt grundlæggende ret til at søge asyl, og jeg mener, at vi skal værne om den sejr og de rettigheder, som menneskeheden har fået.

Hr. Martin Henriksen.

Det er da rart at høre, at Enhedslisten ikke har nogen ambitioner om at nedbryde nationalstaten. Det synes jeg så også man skal bakke lidt op med nogle konkrete handlinger, hvor man så rent faktisk forsøger at redde, hvad reddes kan.

Men hvordan ser hr. Nikolaj Villumsen og Enhedslisten på nationalstaten? Anerkender man, at det, der sådan binder det danske folk sammen – hvis man kan kalde noget for et dansk folk efter Enhedslistens opfattelse – er det danske sprog, er dansk kultur, er danske traditioner? Og hvis man anerkender det, anerkender man så også, at hvis der nu f.eks. kommer 10.000, 20.000, eller hvor mange det er – år efter år, hele tiden, konstant, i flere årtier – så vil det jo gradvis nedbryde det, som binder det danske folk sammen? Er hr. Nikolaj Villumsen enig i det, eller mener hr. Nikolaj Villumsen, at vi kan løse det, hvis vi finder nogle boliger til dem?

Ordføreren.

Nej, jeg er lodret uenig. Jeg mener faktisk, det er en rigtig smuk dansk værdi at hjælpe mennesker i nød. Det er noget, som jeg har været stolt over at vores land gjorde, da vi eksempelvis under anden verdenskrig hjalp danske jøder til Sverige. Jeg mener, det er flot, at Danmark har været med til at skabe flygtningekonventionen, har været med til at sikre grundlæggende rettigheder for mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse. Det er jeg stolt over som dansker er værdier og rettigheder, som vi har været med til at skabe, og dem skal vi fortsat som land stå vagt om.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Laura Lindahl. Værsgo.

Tak. Dansk Folkepartis beslutningsforslag handler jo, som tidligere ordførere har redegjort for, om at aktivere udlændingelovens nødbremse, som giver mulighed for at afvise asylansøgere, som indrejser fra et land omfattet af Dublinforordningen, ved grænsen.

I Liberal Alliance hæfter vi os ved, at vi i Danmark i øjeblikket oplever historisk lave indrejsetal – det viser Udlændingestyrelsens månedstal – og det er jo i sig selv positivt. Det faldende antal asylansøgere er med til at lette presset på Danmarks grænser, og det betyder, at vi nu kan fokusere mere på integration i landet for dem, som allerede er kommet hertil.

I Liberal Alliance er vi bekymrede for at træde ud af Dublinforordningen og for, at Danmark kan blive en magnet for asylansøgere, hvis vi udtræder. Det var præcis det, som ministeren redegjorde for i sin tale, og derfor mener vi heller ikke i Liberal Alliance, at det på nuværende tidspunkt giver mening at aktivere nødbremsen. Derfor støtter vi ikke Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Tilbage i 2016 foreslog Liberal Alliance, at man skulle indføre et asylstop i 2 år. Så kan man selvfølgelig argumentere for, at de 2 år nu er gået, men jeg kunne godt tænke mig at vide, om Liberal Alliance mener, at man skal indføre et asylstop i Danmark. Er det fortsat Liberal Alliances politik?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt nok, at situationen var anderledes. På det tidspunkt havde vi jo netop lige stået i den situation, at vi havde et massivt antal flygtninge gående på vores motorveje, og det var sådan set set i lyset af det, at vi kom med det her forslag. Og det var netop en 2-årig periode, fordi det skulle være sådan, at hvis vi kom ned på et lavt antal, så kunne man revurdere den beslutning. Nu har vi et lavt antal, og vi er sådan set enige med Dansk Folkeparti i, at antallet skal ned. Vi synes stadig væk, at antallet skal ned. Selv om det er historisk lavt, er det stadig væk for højt, men vi er simpelt hen nervøse for, at det her vil blive en magnet. Jeg forstår godt Dansk Folkepartis argumentation, men vi har altså en anden bekymring ved det her. Derfor mener vi ikke, at det er den rigtige vej. Det betyder ikke, at vi ikke er villige til at drøfte med Dansk Folkeparti, hvordan vi kan nedbringe antallet, for det vil vi gerne. Vi tror bare ikke på, at det her er det rigtige.

Hr. Martin Henriksen.

Nu er der jo flere ordførere her, der siger, og fru Laura Lindahl gør det også, at antallet af asylansøgere er historisk lavt, og det er jo rigtigt. Det er det, og det er jo, fordi vi i fællesskab har vedtaget mange forskellige tiltag. Så det er jo glædeligt. Men jeg synes også bare, at vi skylder folk, som sidder derude og lytter med – ud over at vi skal glæde os over, at antallet er historisk lavt – så lige at sige, at det jo f.eks. inden for de seneste 4 år er ca. 60.000 mennesker, der er kommet til Danmark og har fået asyl eller er blevet familiesammenført her. Så hvis man kigger på det her over en længere periode, er det jo voldsomt mange mennesker, og vi kan gå videre og se, hvor mange mennesker der har fået indfødsret osv. inden for de seneste 10 år. Så det er voldsomt mange mennesker, og jeg vil bare høre Liberal Alliance: Er man parat til at tage nogle nye tiltag? Og hvis svaret er ja, kan fru Laura Lindahl så komme ind på, hvilke tiltag det vil være, i forhold til at få antallet af asylansøgere endnu længere ned?

Ordføreren.

Ja; svaret er selvfølgelig ja. Vi vil gerne tage nogle initiativer, og jeg tror ikke, det kommer bag på ordføreren, at vi i Liberal Alliance er meget optaget af ydelsesniveauet i Danmark. Vi tror også, at ydelsesniveauet fortsat har en effekt på, hvor mange der rejser til Danmark. Så vi synes, at det ville være et oplagt sted at kigge på: Kan vi skærpe tilgangen til ydelser for folk, der kommer hertil? Kan vi sætte ydelserne yderligere ned? Det er vi sådan set indstillet på i Liberal Alliance.

Så er det fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Fru Laura Lindahl siger, at man fra Liberal Alliances side på et tidspunkt også har fremsat et forslag om at lave en slags nødbremse, og det var på baggrund af det, der skete i 2015, nemlig med alle dem, som kom gående på motorvejen, og det er jo rigtigt nok. Men hvis man ser tilbage på de sidste 30 år, kan man jo se, at integrationen er gået galt. Det har aldrig fungeret ordentligt, og det gør det jo stadig væk ikke, så man kan stadig væk godt argumentere for, at der er en slags nødsituation. For kulturen er jo under pres, vores økonomi er under pres, og det er jo noget, som borgerne derude opdager. Det er jo dem, der betaler prisen. Så er det jo nemt nok at stå herinde og sige, at vi synes, at antallet er historisk lavt, men de problemer, der har været i de sidste 30 år, er jo stadig væk ikke løst, og så hjælper det ligesom ikke at importere flere problemer.

Ordføreren.

Næh, men det er jo fuldstændig rigtigt, og det var jo også med den argumentation, at vi støttede, at vi har muligheden for at aktivere en nødbremse. Det var jo netop, fordi vi har en opgave, som er stor, og hvis det presser sig på på grænserne, skulle vi kunne aktivere den. Som sagt er vi fuldstændig enige med Dansk Folkeparti i, at antallet fortsat skal ned, men vi tror ikke på, at antallet kommer ned med det her forslag.

For vi tror jo på, som ministeren også sagde i sin tale, og som jeg også selv kom ind på i min egen ordførertale, at Danmark kan blive en magnet, fordi man, hvis man tager til Danmark og kommer ind på dansk jord, vil vide, at man så ikke kan blive sendt nogen som helst steder hen. Så køber man sig tid, og man har mulighed for at blive i Danmark, og den risiko synes vi ikke er værd at løbe i en situation, hvor vi rent faktisk har et lavt indrejsetal. Hvis indrejsetallet var højt, havde vi jo ikke noget at frygte, og så kunne vi godt løbe den risiko, og det var sådan set derfor, Liberal Alliance foreslog det for et par år siden. Men nu står vi i en anden situation.

Fru Pernille Bendixen.

Vi i Dansk Folkeparti synes jo stadig væk, at de 3.500 er for højt. Men det kunne jo være interessant, hvis fru Laura Lindahl kunne løfte sløret for, hvad det så er for nogle løsninger, som Liberal Alliance ser.

Ordføreren.

Et konkret antal? Altså, et bud, et rimeligt antal, ville for mig være 2.000 mennesker årligt, inklusive familiesammenføring. Det ville være det, som jeg mener at vi i Danmark på nuværende tidspunkt kunne stille os tilfredse med. Så det er meget konkret.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Josephine Fock.

Tak for det. Formålet med det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti er at aktivere nødbremsen til afvisning af asylansøgere ved grænsen. Det er ikke noget, vi synes er en god idé i Alternativet, så vi vil stemme nej til det her forslag.

I virkeligheden mener vi, at hvis politiet skal afvise asylansøgere ved grænsen, vil Schengensamarbejdet bryde sammen, og Dublinforordningen vil ikke kunne fungere, og derfor synes vi, det er en rigtig, rigtig dårlig idé. Det synes vi så også ud fra det menneskelige hensyn, som jo handler om, at de mennesker, der søger asyl i Danmark, selvfølgelig skal have deres sager behandlet her, i forhold til at tage stilling til om de er flygtninge.

Så synes vi også, det er sådan lidt ude af proportioner, i og med – og det har flere andre ordførere jo også været inde på – at presset på Danmark og i det hele taget Europas grænser jo er faldet markant, og derfor er det ikke den rigtige vej at gå. Vi synes jo i stedet for, at man skal sætte ind med massiv hjælp i nærområderne, samtidig med at vi også hjælper her i Danmark, og jeg tror måske, at vi kan blive enige om en massiv hjælp i nærområderne. Jeg håber i hvert fald, at vi kan blive enige om noget mere hjælp i nærområderne, end vi giver nu. Men jeg synes jo også, vi er nødt til at indse, at vi selvfølgelig også skal give hjælp her i Danmark, og det gør vi så også. Det vil vi så ikke gøre med det her forslag, og derfor siger vi nej til det.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og de er fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Det kommer selvfølgelig ikke som en stor overraskelse, at Alternativet siger nej til det her forslag. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til noget andet. Hvis nu vi antager, at regeringsmagten skifter på et eller andet tidspunkt og Socialdemokratiet kommer til magten, vil det så være et krav fra Alternativets side, for at man vil kunne støtte en socialdemokratisk statsminister, at man lemper asylpolitikken?

Ordføreren.

Det har vi ikke taget stilling til endnu, i og med at vi heller ikke på den måde har taget stilling til, om vi støtter Mette Frederiksen. Det har vi jo også været ude at sige helt offentligt. Så det er klart, at det her område er rigtig vigtigt for Alternativet. Det skal der ikke være tvivl om, og vi er også meget imod mange af de stramninger, som Socialdemokratiet også bakker op om. Det skal der heller ikke herske tvivl om, men det konkrete spørgsmål er jeg simpelt hen ude af stand til at svare på lige nu.

Hr. Martin Henriksen.

Forventer Alternativet og har man en ambition om, at hvis der kommer et regeringsskifte på et tidspunkt og Socialdemokratiet kommer til magten og det så stadig væk er sådan, at det er delt op i blokke – hvis Socialdemokratiet skal til magten, må man antage, at det skal være med støtte fra Alternativet – så bliver der lempet på asylpolitikken? Nu er jeg med på, at fru Josephine Fock ikke ville svare præcist på mit tidligere spørgsmål, men er det Alternativets ambition, at der bliver lempet, og at der dermed også vil komme flere til Danmark, og at de største problemer, vi ifølge Alternativet så vil stå med – ligesom det måske også er ifølge Enhedslisten – vil være at finde boliger til de her mennesker? Så er ambitionen, at der skal komme flere mennesker til Danmark via asylsystemet?

Ordføreren.

Jeg kan jo sige, at ambitionen er, at vi gerne vil have mest muligt af Alternativets politik igennem. Det kommer vel ikke bag på Martin Henriksen, og det vil jo sige, at der er nogle uenigheder, der skal kunne drøftes. Der kan jo ske rigtig meget ved et nyt valg. Nye Borgerlige står jo bl.a. til at komme ind, og det kan forrykke billedet fuldstændig. Så det bliver jo rigtig spændende at se, hvad der sker efter et valg, og så må vi jo tage de drøftelser med de parlamentariske grundlag, vi har på det pågældende tidspunkt.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, ministeren har redegjort meget grundigt og godt for, hvad der vil ske, hvis det her forslag blev vedtaget. Vi mener ikke i Radikale Venstre, at vi skal melde os ud af Dublinsamarbejdet. Vi mener, at vi skal løse grænseoverskridende udfordringer sammen i EU, da det er den eneste realistiske måde at løse de udfordringer, vi står med, på. Danmark skal ikke være en ø uden for samarbejdet. Tværtimod, vi skal deltage i det. Det er alt for farligt og alt for ensomt at være en ø uden for samarbejdet, når man skal løse grænseoverskridende problemer. Det vil vi slet, slet ikke risikere, det er alt for farligt.

Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Er det sådan, at Det Radikale Venstre anerkender, at vi har problemer i Danmark med bl.a. kulturen, som kommer hertil? Vi har hele parallelsamfundsproblematikken. Er det noget, som Det Radikale Venstre er enig med Dansk Folkeparti i at vi skal have løst?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at vi enige med Dansk Folkeparti i særlig meget, men vi er rigtig enige i, at der er store problemer nogle steder, som vi skal have løst. Vi vil f.eks. meget gerne bekæmpe social kontrol og synes derfor, at det er så underligt, når Dansk Folkeparti modarbejder det arbejde. Vi vil rigtig gerne bekæmpe genopdragelsesrejser. Vi vil rigtig gerne arbejde for mere ligestilling alle steder, både i udsatte boligområder og i det danske samfund. Det vil jeg håbe at Dansk Folkeparti også er med på.

Fru Pernille Bendixen.

Det er Dansk Folkeparti, bare på en anden måde end Det Radikale Venstre. Men nu har Det Radikale Venstre jo en leder, som har boet 3 dage ude i Vollsmose i Odense, og det kunne jo være spændende at høre, hvad man så mener at man har lært af de 3 dage derude i Vollsmose. Men hvad er Det Radikale Venstres løsning så på problematikken, både med det, fru Sofie Carsten Nielsen selv nævner, altså social kontrol osv., men også i forhold til dem, vi stadig væk får ind over grænsen?

Ordføreren.

Det er to ret forskellige spørgsmål. Social kontrol har vi stillet en lang række forslag til. Vi har et stort udspil, som vi ikke har kunnet komme igennem med. Der er f.eks. nul om social kontrol i det parallelsamfundsudspil, som regeringen har forhandlet bl.a. med Dansk Folkeparti, men jo også med alle andre partier. Det har vi prøvet at komme til bordet med. Vi har også prøvet at komme til bordet med initiativer for at få flere mennesker i beskæftigelse hurtigt fra dag et, uddannelse, der gør, at man ikke kan blive siddende derhjemme, krav, så man ikke kan sidde på en overførselsindkomst, men kommer i gang. Alt det ligger slet ikke i parallelsamfundsudspillet, og det vil vi meget gerne til bordet med.

I forhold til grænsen handler det jo om at få fælles løsninger, så vi får kontrol, og det er derfor, jeg synes, at det vil være afsindig farligt at melde os ud af Dublinsamarbejdet, så vi blev en ø og en magnet.

Tak til ordføreren. Så skulle vi være gået videre til SF's ordfører, men jeg ser ikke nogen til stede. Vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Der er jo desværre ikke flertal for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, og det ærgrer mig i den grad. For i Dansk Folkeparti mener vi, at der mildest talt er behov for, at man gør meget mere for at få antallet endnu længere ned. Altså, vi mener i Dansk Folkeparti, at mellem 200 og 300 om måneden, der søger om at få asyl i Danmark, er et meget, meget højt antal.

Jeg anerkender fuldt ud, at hvis man kigger på, hvor mange der søgte for år tilbage, så kan man se, at det er faldet meget. Men 200-300 om måneden for et land på Danmarks størrelse – og dertil skal man lægge familiesammenføringer og sådan set også andre former for indvandring til Danmark – er meget voldsomme tal for et land som Danmark. Især når man kigger på, hvor meget indvandring der har været til Danmark, bl.a. fra muslimske lande, inden for de seneste mange årtier helt tilbage til 60'erne og 70'erne og med flygtningeloven i 80'erne. Og efterfølgende tog det jo så fart med familiesammenføringerne. Og det er jo rigtigt nok, som jeg også var inde på i nogle spørgsmål til de forskellige ordførere, at antallet, der kommer til Danmark og søger om at få asyl, er faldet. Det er det laveste i 9 år, og det tror jeg også at hr. Marcus Knuth var inde på. Og det er selvfølgelig rigtig godt, andet havde været ganske forfærdeligt.

Men igen: Hvis man f.eks. kigger på, hvor mange der inden for de sidste 4 år har fået asyl i Danmark og som er blevet familiesammenført til Danmark, så ligger det jo, så vidt jeg husker, lige under 60.000 udlændinge. Det er rigtig mange mennesker. Det er et kæmpe problem for det danske samfund, og derfor undrer det mig, at der ikke sker mere på det her område – både i forhold til regeringen, men også i forhold til andre partier, f.eks. Socialdemokratiet, som udadtil giver indtrykket af, at man vil noget mere på det her område. Man vil også sørge for, at antallet bliver holdt på et nogenlunde lavt niveau, og flere partier siger, at antallet betyder noget. Og jeg går ud fra, at når flere og flere partier siger, at antallet betyder noget, så må det, der ligger i det, vel være, at jo lavere antallet er, jo bedre må det nødvendigvis være. Jeg går ikke ud fra, at det er det modsatte, man mener.

Jeg er selvfølgelig med på, at nogle mener, at antallet vil falde, men det kommer også an på, hvad man sammenligner med. Og i Dansk Folkeparti er det altså opfattelsen, at til trods for de mange stramninger og til trods for det lavere indrejsetal er det altså afgørende, at vi gør mere. At vi herinde i huset forstår, at vi på ingen måde er nået i mål endnu. Når man kigger på de udfordringer, der er i det danske samfund – også i forhold til diskussionerne omkring de forskellige forhandlinger i forskellige ministerier om ghettopakke – kan man se, at årsagen til alt det der jo først som sidst er tilstrømningen: Hvor mange mennesker kommer til Danmark? Og selvfølgelig også i vid udstrækning: Hvor kommer de her mennesker fra? Og det er jo dér, vi først og fremmest skal sætte ind.

Vi kan ikke nøjes med, at vi måske har en 4- eller måske 8-årig periode, hvor Dansk Folkeparti så kan være støtteparti for en borgerlig regering. Så kan vi holde antallet nede. Så risikerer vi, at magten skifter igen på et tidspunkt, og så kommer Socialdemokratiet og nogle røde partier til. Så begynder man stille og roligt at lempe, og så stiger antallet en gang til. Vi har behov for en lang, stabil periode, hvor antallet bliver holdt på et, meget, meget lavt niveau. Og det er vores opfattelse i Dansk Folkeparti, at Danmark har brug for et asylstop. Vi mener klart, at det er i dansk interesse, og det er ærgerligt, at der ikke er andre partier, som er enige med Dansk Folkeparti. Vi håber, at det kommer med tiden.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Og det er fra fru Karen J. Klint. Værsgo.

Tak. Det er sådan set bare et servicetilbud til hr. Martin Henriksen. For det lyder, som om det er forbigået Dansk Folkepartis opmærksomhed, at den røde regering, som blev nævnt, i hvert fald Socialdemokratiet, faktisk er kommet med et meget stort udlændingeudspil. Det hedder »Retfærdig og realistisk. Et udlændingeudspil, der samler Danmark«, hvor vi også netop værner om de ydre grænser, og hvor vi taler om at flytte rundt på de penge, vi bruger på asylarbejde og på udlændingearbejde i Danmark. Det får man mere vækst af, hvis de penge bliver flyttet syd for Middelhavet, men det er også for at beskytte folk, så de ikke behøver at drukne i Middelhavet for at komme herop. Så vi har faktisk et meget fint udspil, der ligger, hvis man vil være med til at drøfte det. Og hvis det er helt ukendt i DF, vil jeg gerne sørge for, at I får nogle eksemplarer bragt ned.

Ordføreren.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi læst udspillet med stor interesse. Men jeg synes også, det ville være rimeligt nok at sige, at det jo ikke er nok, at man kommer med et fint stykke papir. Man skal jo også forsøge at få det gennemført. Og jeg tror ikke, jeg røber for meget, når jeg siger, at der jo har været drøftelser mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Men det, jeg savner, er, at Socialdemokratiet også viser en vilje til rent faktisk at forsøge at få det gennemført. For nogle af de ting, som Socialdemokratiet lægger frem, bl.a. at vi skal have oprettet lejre i andre lande, har Dansk Folkeparti jo tidligere foreslået her i Folketingssalen, hvor Socialdemokratiet jo dybest set har stemt imod det, som Socialdemokratiet nu påstår er deres egen politik. Så hvis Socialdemokratiet vil være troværdige omkring udlændingepolitikken, bør man jo også komme med nogle konkrete initiativer, der viser, at man er parat til at sætte handling bag ordene.

Fru Karen J. Klint.

Der er nok nogle sproglige nuancer der, og det kan også være, der er nogle indholdsmæssige nuancer. Vi taler ikke om lejre, vi taler om modtagecentre, hvortil folk bliver visiteret, så der kan der være noget om det. Men vi har faktisk vilje til at prøve at gennemføre det, hvis vi kan samle flertal for det, og det er jo ikke kun et dansk flertal. Vi kan jo ikke bare gå ind i et andet land og så sige: Det ønsker vi at gøre. Men vi ønsker faktisk at brede debatten ud for at få flere lande til at se på, at vi skal løse nogle ting, uden at folk skal sætte livet på spil på den rejse, de foretager, for at få et bedre liv.

Ordføreren.

Jamen det er glimrende, hvis Socialdemokratiet vil sætte handling bag ordene. Dansk Folkeparti har tidligere fremsat forslag om, at man skal oprette lejre, eller vi kan også godt kalde det for modtagecentre. Vi kan kalde det for næsten lige, hvad Socialdemokratiet gerne vil have, hvis vi kan blive enige om, at man opretter modtagecentre, lejre, i andre lande, og sender asylansøgere dertil. Det er sådan set fint nok med Dansk Folkeparti.

Vi har bare fremsat forslaget, og Socialdemokratiet har stemt imod. Og det er fint nok, hvis man vil noget andet fremadrettet, men man skal også bare vise det, andet end ved at man kommer med et stykke papir, som selvfølgelig kan være nydeligt. Indpakningen kan være ganske fin, men det er jo også indholdet, det handler om. Og så vil jeg også bare sige, at det også står i det socialdemokratiske udspil, at man mener, at det ikke længere skal være muligt at komme spontant og søge om at få asyl i Danmark. Og hvis man gennemførte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, så ville det jo også være sådan, at så ville det ikke længere være muligt at komme spontant og søge om at få asyl i Danmark.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.