Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Christiansborg
9. april 2018
Svar på Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål
nr. 394 (Alm. del) af 31. januar 2018 stillet efter ønske fra Peter
Skaarup
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for hvad beskæftigelsesfrekvensen for asylansøgere, der
fik opholdstilladelse i årene 2014, 2015, 2016 og 2017, forventes at blive i årene
fremover fordelt på asylansøgernes oprindelseslande.
Svar
Gruppen af asylmodtagere
1
i Danmark består primært af personer fra ikke-vestlige
lande. Generelt har asylmodtagere en lavere beskæftigelsesfrekvens end ikke-
vestlige indvandrere, som har fået ophold i Danmark gennem fx erhvervs- og
studieordninger. Der kan være flere årsager til dette, herunder begrænsede uddan-
nelsesmæssige kompetencer samt eventuelle fysiske og psykiske mén mv. Den
lave beskæftigelsesfrekvens blandt asylmodtagere skal dermed ses i lyset af, at
gruppen har fået tilkendt ophold i Danmark under særlige forhold.
Asylmodtagernes beskæftigelsesfrekvens er navnlig lav de første år i Danmark,
men stiger i takt med opholdstiden. Efter 3 år er beskæftigelsesfrekvensen for de
18-64-årige asylmodtagere ca. 30 pct. (målt ved et gennemsnit over de sidste ca. 10
år),
jf. figur 1.
Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af asylansøgere, der fik opholdstilladelse i
årene 2014 til 2017, varierer ligeledes med opholdstiden,
jf. figur 2.
Beskæftigelses-
frekvensen for gruppen af asylmodtagere, der ankom i 2014, var efter 3 års op-
hold godt 31 pct., dvs. en anelse højere end for gennemsnittet af de seneste 10 år.
Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af asylmodtagere, der ankom i 2016, var
efter 1 års ophold ca. 12 pct., hvilket er 8 pct.-point højere end gruppen af asyl-
modtagere, der ankom i 2014, da deres opholdstid var 1 år. Denne forbedring
afspejler dels konjunktursituationen det givne år, dels det lavere antal asylmodta-
gere, dels at en række gennemførte initiativer
2
i forlængelse af flygtningekrisen i
Asylmodtagere udgøres af personer, der har modtaget asyl eller er blevet familiesammenført med en asylmodtager.
Der er siden 2015 gennemført en række aftaler og ændringer, som fremmer integrationen og arbejdsmarkedstilknytningen
for indvandrere og flygtninge, herunder: Kontanthjælpsloft og 225-timersregel (2015), indførelse af integrationsydelsen
(2015, samt udvidelse af målgruppen fra 2016), omlægning af dansktillæg til danskbonus (2016), integrationsgrunduddan-
nelsen (IGU) (2016), intensiveret integrationsprogram (2016) og resultattilskud til kommuner og virksomhedsbonus (2016).
2
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk