UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren mener, at det er forventeligt, at en ansøger om humanitært ophold udtrykkeligt i forbindelse med sin ansøgning giver udtryk for tvivl om, hvorvidt ansøgeren rent faktisk har adgang til behandling i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 368 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 368:

Mener ministeren, at det er forventeligt, at en ansøger om humanitært ophold

udtrykkeligt i forbindelse med sin ansøgning giver udtryk for tvivl om, hvorvidt

ansøgeren rent faktisk har adgang til behandling i hjemlandet, når det siden 1.

august 2010 har været praksis, at spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen i praksis

er til rådighed for den konkrete ansøger, ikke er afgørende?

Svar:

Folketinget vedtog i 2010 en praksisændring, som indebar, at det som det klare

udgangspunkt er uden betydning, om medicinen og behandlingen i hjemlandet

alene kan fås mod egenbetaling

–

uanset betalingens størrelse.

Den gældende praksis er ikke til hinder for, at en ansøger kan gøre gældende, at

den pågældende ikke har faktisk adgang til behandling i hjemlandet.

Ministeriet ser således

–

også efter praksisændringen i 2010

–

jævnligt eksempler

på, at ansøgere gør gældende, at de f.eks. ikke har råd til at betale for behandling

i hjemlandet.

Det er ministeriets vurdering, at der fortsat gælder en høj tærskel for vurderingen

af den faktiske adgang

–

også efter Paposhvili-dommen. Jeg henviser her til

besvarelsen af spørgsmål nr. 665 (UUI

–

alm. del) (FT 2016-17), s. 7.

Det betyder, at en ansøger godt kan blive pålagt selv at betale for behandlingen

–

også større beløb. Beløbets størrelse vil afhænge af de samlede omstændigheder i

sagen.

Det, der afgørende ændres ved dommen, er derimod, at der helt generelt indføres

e pligt til, at a i de særlige sager ”other ver e ceptio al cases” , so er

genstand for dommen, mere systemisk skal leve op til den udvidede

19. februar 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 1485

358962

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren mener, at det er forventeligt, at en ansøger om humanitært ophold udtrykkeligt i forbindelse med sin ansøgning giver udtryk for tvivl om, hvorvidt ansøgeren rent faktisk har adgang til behandling i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeren

undersøgelsespligt, når der på baggrund af ansøgerens personlige forhold er

vægtige grunde til at tro, at vedkommende ikke har faktisk adgang til at modtage

behandling i hjemlandet.

Ministeriet vil f.eks. skulle undersøge prisen, hvis udlændingens egne forhold

sammenholdt med behandlingens karakter rejser væsentlige spørgsmål om,

hvorvidt udlændingen rent faktisk har råd til behandling i hjemlandet.

Ministeriet vil desuden fremadrettet være opmærksom på at vejlede om

konsekvenserne af Paposhvili-dommen i de relevante sager, herunder ved et nyt

praksisnotat og ved konkret vejledning, hvor der er behov herfor.

Ministeriet vil altså undersøge noget mere. Jeg vil dog samtidig understrege, at

det ikke nødvendigvis betyder, at den konkrete afgørelse af de enkelte sager vil

blive anderledes.

Inger Støjberg

Niels Henrik Larsen

Side

2/2