Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1940223_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2018 - 34432
MENA
14. september 2018
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1015 stillet den 11. september 2018
af Holger K. Nielsen (SF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Når Holland i følge den hollandske udenrigsminister, Stef Blok, har
krævet kompensation for hollandsk finansieret nødhjælp, der blev
ødelagt sideløbende med, at den danske nødhjælp blev konfiskeret,
mener udenrigsministeren så at Danmark bør følge Hollands eksempel
og kræve kompensation, såfremt nødhjælpen ikke frigives?
Svar
Som jeg tidligere har oplyst til Folketinget, jfr. besvarelsen af URU 213
(vedlagt), har Udenrigsministeriet taget de israelske myndigheders
konfiskation af danskfinansierede solcellepaneler i Masafar Yatta den 2.
maj 2018 op med den israelske regering. Vi er fortsat i dialog med de
israelske myndigheder om tilbagelevering af de konfiskerede
solcellepaneler. Indtil vi har en afklaring af denne dialog, ønsker vi ikke
at forholde os til eventuelle videre skridt. Jeg vil gerne tilføje, at
Udenrigsministeriet er i tæt kontakt med Folkekirkens Nødhjælp, der
etablerede de konfiskerede solcellepaneler.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen