Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1943138_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-33889
AFR
25. september 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 288 fra Daniel Toft
Jakobsen (S) stillet den 4. september 2018 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad mener regeringen om udviklingen i tros- og religionsfriheden i de
nordlige dele af Nigeria og Cameroun, og hvordan arbejder Danmarks
ambassade i Nigeria med tros-
og religionsfrihed i lyset af EU’s
retningslinjer herfor (EU Guidelines on the Promotion and Protection of
Freedom of Religion or Belief https://eeas.europa.eu//sites-
/eeas/files/137585.pdf)?
Svar
Regeringen følger med bekymring udviklingen i sikkerhedssituationen i
det nordøstlige Nigeria, hvor de fortsatte angreb fra Boko Haram på
såvel civilbefolkningen som på nigerianske sikkerhedsstyrker har ført til
omfattende intern fordrivelse af op mod to millioner mennesker og en
humanitær katastrofe, der berør op mod otte millioner mennesker i det
nordøstlige Nigeria alene. Konflikten har også alvorlige konsekvenser for
befolkningerne i de tilstødende nabolande Niger, Chad og Cameroun,
der også har oplevet dødelige terrorangreb fra Boko Haram.
Såvel Nigerias som Camerouns forfatninger indeholder bestemmelser
vedr. religions- og trosfrihed, der giver borgere frihed til at vælge,
praktisere, formidle og ændre deres religion. I praksis er der dog i begge
lande eksempler på, at religions- og trosfriheden begrænses; bl.a. i 12
nordlige stater i Nigeria, hvor der er sharialovgivning.
Hertil kommer de begrænsninger, der følger af ikke-statslige aktørers
stridigheder og indgreb i religions- og trosfriheden. Særligt i den
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 288: MFU spm. om, hvad regeringen mener om udviklingen i tros- og religionsfriheden i de nordlige dele af Nigeria og Cameroun, til udenrigsministeren
nordøstlige og centrale del af Nigeria har regeringen ofte ikke været i
stand til at forebygge eller reagere på voldshandlinger begået mod
religiøse grupper. Mens kristne grupper i visse tilfælde har været udsat
for målrettede angreb, har langt størstedelen af ofrene i det nordøstlige
Nigeria og i bl.a. det nordlige Cameroun været muslimer.
Lederen af det lutherske kirkeråd i Cameroun redegjorde ved et nyligt
møde i Udenrigsministeriet for situationen i den nordlige grænseregion
mellem Cameroun og Nigeria. Det var vurderingen, at det er lykkedes at
etablere en god interreligiøs dialog mellem kristne og moderate
muslimske grupper, som i sig selv har bidraget til, at moderate muslimer i
de områder, der grænser op mod Nigeria, i stigende grad distancerer sig
fra Boko Haram og andre radikaliserede grupper i det nordlige Nigeria
og i Cameroun.
Regeringen har et særligt fokus på religionsfrihed, herunder med
udnævnelsen af en ambassadør for religions- og trosfrihed. Her er som et
blandt fem spor udvalgt fire lande (Iran, Indonesien, Libanon og
Egypten), som man ønsker at arbejde mere fokuseret med. Nigeria ligger
således uden for det geografiske fokusområde, som regeringen har valgt
at fokusere indsatsen omkring.
I Nigeria har EU-delegationen i Abuja dog en løbende dialog med
religiøse organisationer om udfordringer for religions- og trosfriheden i
landet og jævnlige drøftelser med de nigerianske myndigheder om emnet.
EU's særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for
EU, Jan Figel, besøgte i maj 2018 Nigeria, hvor han drøftede situationen
med relevante interessenter samt specifikt adresserede udfordringer for
kristne grupper i landet.
I regi af Den Internationale Kontaktgruppe vedr. Religions- og
Trosfrihed er der lagt op til etablering af lokale ”vennegrupper” med
ambassadedeltagelse i udvalgte lande. En række af disse grupper er nu
under etablering, herunder én under norsk ledelse i Abuja, Nigeria. Den
danske ambassade i Abuja har tilbudt at påtage sig medværtsskab på
denne.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen