UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om oversendelse af sit talepapir fra samrådet afholdt den 10/10-17 om rekruttering af læreruddannede i folkeskolerne, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål A og B

Undervisningsudvalget

Ca. 5 min.

10. oktober 2017 kl 14.00-15.00 i FT.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om oversendelse af sit talepapir fra samrådet afholdt den 10/10-17 om rekruttering af læreruddannede i folkeskolerne, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål AD og AE

3. Afslutning

Samrådsspørgsmål A

”Hvad mener ministeren om, at udviklingen i ansatte uden en læreruddannelse i folkeskolen er

steget fra 11,9 procent i

2013 til 16,4 procent i 2015, hvilket fremgår af analysen ”Færre læreruddannede i folkeskolen” Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd den 16. marts 2017?”

Samrådsspørgsmål B

”Det fremgår af lov om folkeskolen, at de medarbejdere, der underviser

i skolen, skal have en læreruddannelse. Hvad

agter ministeren at foretage sig for at ændre den udvikling, som analysen ”Færre læreruddannede i folkeskolen” Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd den 16. marts 2017 viser?”

1. Indledning



Så derfor vil jeg gerne takke udvalget og Marianne Jelved (RV) for at indkalde

til samråd om denne vigtige dagsorden og for at følge op på de ting, der sker på

området.



Eftersom spørgsmål det oprindelige spørgsmål "AC" er trukket tilbage, vil jeg

besvare spørgsmål A og B [oprindeligt stillet som AD og AE]. Jeg vil besvare

de to spørgsmål samlet.

2. Svar på spørgsmål A og B



Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre

elevers udbytte af undervisning. Dygtige lærere er derfor en forudsætning for,

at vi uddanner de dygtigste børn og unge. Dygtige lærere er med deres didakti-

ske og pædagogiske indsigt og erfaring afgørende for, at eleverne lærer mest

muligt og dannes.



Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om uddannelsesbaggrun-

den blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen er tankevækkende.



Lærere er uddannet til at varetage undervisningen og har hovedansvaret for

elevernes læring. Det er derfor afgørende med fagligt dygtige lærere.



Det er ikke hensigten, at folk uden kvalifikationer og de rette kompetencer va-

retager undervisning i folkeskolen. Og det var ikke intentionen med folkeskole-

reformen, at personer uden kompetencer skal undervise i folkeskolen.



Så det er ikke i orden, hvis 10 pct. eller mere ikke er kvalificeret til at undervi-

se elever i folkeskolen. Og her er det værd at understrege, at der er tale om per-

sonale helt uden en erhvervskompetencegivende uddannelse

–

det drejer sig

altså ikke om fx pædagoger.



Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden

spørgsmålene blev stillet gennemført et omfattende arbejde med at afdække

fakta om lærerdækning i folkeskolen.



Det er primært antallet af pædagoger, der er steget. Antallet af pædagoger ansat

i folkeskolen er således steget med ca. 5.700 årsværk fra skoleåret 2011/12 til

skoleåret 2015/16.



Udviklingen i antallet af lærere ansat i folkeskolen har omvendt været mere

stabilt. I skoleåret 2015/16 var der således ansat ca. 1000 færre lærere i folke-

skolen sammenlignet med skoleåret 2011/12 opgjort på årsværk.



Over hele perioden svarer det til en stigning på 11 %. Ser man samtidigt på ud-

viklingen i elevtallet i samme periode, har der omvendt været tale om et fald på

3 %.



Ser man på det totale antal af pædagogisk personale i folkeskolen

–

dvs. antal-

let af lærere og pædagoger

–

så er det totale antal årsværk steget fra 43.548 i

skoleåret 2011/12 til 48.273 i skoleåret 2015/16.



På baggrund af de gennemførte undersøgelser, kan det konstateres, at der ikke

ser ud til generelt at være problemer i forhold til hverken rekruttering eller

fastholdelse af lærere i folkeskolen på landsplan.



Denne udvikling må tilskrives folkeskolereformen, og de nye opgaver, forligs-

partierne har givet til pædagogerne.



Dette er væsentligt at have med i betragtningen, når man ser på udviklingen i

ansatte i folkeskolen.



Der kan dog være lokale udfordringer i forhold til at kunne rekruttere og fast-

holde lærere, og det skal vi tage alvorligt. Det er vigtigt for mig at understrege,

at det er kommunernes opgave at sørge for, at de personer, der ansættes til at

undervise vores børn, har de rette kompetencer.



I forbindelse med vedtagelsen af L109 om opfølgning på folkeskolereformen

blev det præciseret i lovgivningen, at kommunalbestyrelsen kun i helt særlige

tilfælde kan fravige kvalifikationskravene om lærer- eller pædagoguddannelse.



Præciseringen ændrer ikke på den gældende retstilstand, men lovfæster alene

en allerede gældende mangeårig praksis. Lovændringen har derfor ikke betyd-



I forbindelse med folkeskolereformen er der som bekendt netop fokus på læ-

rernes kompetencer. Der er blandt andet afsat en milliard kr. til opkvalificering

og efteruddannelse af det pædagogiske personale, og der er sat en målsætning

om fuld kompetencedækning i 2020.



De seneste tal for kompetencedækningen blandt lærerne viser, at andelen af

undervisere med undervisningskompetence i de pågældende fag stod for 85,1

% af undervisningen i sidste skoleår. Dermed har kommunerne levet op til det

delmål, der blev fastsat i aftalen om kommunernes økonomi i 2014.



Den seneste lovændring betyder således ikke, at der kan bruges vikarer i større

omfang end tidligere eller til andre opgaver end tidligere. Der skal være tale

om helt særlige tilfælde, hvor det ikke har været muligt at ansætte en lærerud-

dannet. I forlængelse af lovforslaget er det aftalt med folkeskoleforligskredsen

at følge skolernes anvendelse af vikarer, og mit ministerium er ved at se på,

hvordan det kan ske på en måde, der belaster skolerne mindst muligt i form af

dokumentation. Jeg forventer snart at kunne komme med et oplæg til forligs-

kredsen om, hvordan vi kan følge udviklingen.

ning for, i hvilket omfang der kan bruges vikarer uden lærer- eller pædagogud-

dannelse i folkeskolen.



Det har krævet en stor indsats fra kommuner og skoleledelser at sikre, at langt

flere elever bliver undervist af lærere, som har undervisningskompetencer i de

fag, de underviser i. Derfor er det godt at se, at så mange kommuner prioriterer

opkvalificering og efteruddannelse af lærerne.



I forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2018 blev

det aftalt, at målsætningen om fuld kompetencedækning i 2020 fastholdes, og

at det som led i økonomiforhandlingerne for 2019 drøftes, hvorvidt der er be-

hov for større fleksibilitet i de fastsatte måltal fremadrettet med henblik på at

udnytte kompetenceudviklingsmidlerne bedst muligt. Det vil i givet fald også

være noget, vi vil skulle drøfte i folkeskoleforligskredsen.



EVA offentliggjorde i maj 2017 en rapport, som ser nærmere på lærer- og pæ-

dagogsamarbejdet i skolen.



Som nævnt før, er der med folkeskolereformen kommet flere pædagoger i fol-

keskolen. Det er vigtigt, at deres kompetencer bruges bedst muligt og til de

rigtige opgaver i forhold til børnenes læring og trivsel og til at understøtte læ-

rernes undervisning.



Målsætningen drøftes desuden løbende i partnerskabet for kompetenceudvik-

ling af lærere og pædagoger i folkeskolen, hvor en række centrale interessenter

er repræsenteret.



Vi må stille skarpt på formålet og udbyttet ved lærer-pædagog-samarbejdet.

Her spiller skoleledelsen en vigtig rolle i forhold til at skabe tydelighed om,

hvordan arbejdet skal foregå, hvilket formål det skal have, og hvordan det skal

påvirke eleverne.



Så pædagogerne bruges til det, de er kvalificeret til, og så lærernes hovedan-

svar for at varetage undervisningen og elevernes læring fastholdes.

3. Afrunding



Både elever, lærere og pædagoger mener ifølge undersøgelsen, at pædagoger-

nes tilstedeværelse i undervisningen er en hjælpende hånd i forhold til elever-

nes trivsel, og at de bidrager til at styrke klassens læringsmiljø.



Høje kvalifikationer hos ledere, lærere og pædagoger på skolerne ligger mig

meget på sinde. Så endnu en gang tak for at holde fokus på temaet ved at ind-

kalde til dette samråd.