Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1915189_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 330 (Alm. del):
I brev af 14. juni 2018 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 330:
”Vil ministeren redegøre for de foreløbige erfaringer med det obligatori-
ske emne
”Uddannelse
og job” samt om og hvornår der vil blive foreta-
get en egentlig evaluering?”
Svar:
Det obligatoriske emne ”uddannelse og job” blev indført
som led i fol-
keskolereformen og erstattede det tidligere emne uddannelses-, erhvervs-
og arbejdsmarkedsorientering. Uddannelse og job er obligatorisk fra
børnehaveklasse til 9. klasse og stiller krav til, at skolen etablerer et sam-
arbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) om tilrettelæg-
gelsen af undervisningen. Folkeskolens obligatoriske emner er ikke tillagt
et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske
fag. Der er ikke foretaget en egentlig evaluering af erfaringerne med im-
plementering af det obligatoriske emne
”uddannelse
og job” og der er på
nuværende tidspunkt ikke planlagt en evaluering.
Det er min vurdering, at der er stor forskel i skolernes tilrettelæggelse og
afholdelse af undervisningen i
”uddannelse og job”,
herunder omfanget
af samarbejde med UU. Vi ved fra projektet Brug For Alle Unges kon-
takt med UU, at forskellen spænder fra, at undervisningen på alle klasse-
trin uddelegeres til UU til et meget begrænset samarbejde på området.
Regeringen har stort fokus på at understøtte, at eleverne træffer et kvali-
ficeret uddannelsesvalg. I den forbindelse vil regeringen i efteråret 2018
fremlægge sit udspil til at øge søgningen til og de unges gennemførelse
på erhvervsuddannelserne.
22. juni 2018
Sagsnr.:18/08150
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om de foreløbige erfaringer med det obligatoriske emne "Uddannelse og job" samt om og hvornår der vil blive foretaget en egentlig evaluering, til undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2