Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1898586_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 275 (Alm. del):
I brev af 24. april 2018 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Liselott Blixt (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 275:
”Hvad kan ministeren oplyse om kommunernes normale praksis for
sammensætning af specialklasser baseret på diagnoser, herunder efter
hvilke retningslinjer sammensættes klasserne og tages der her hensyn til
de enkelte
diagnoser?”
Svar:
Der foreligger ikke en nyere og samlet undersøgelse af kommunernes
praksis for sammensætning af specialklasser og retningslinjer herfor.
En spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, gennemført af Dan-
marks Evalueringsinstitut (EVA (2013):
Specialklasser i folkeskolen, På vej
mod inkluderende læringsmiljøer),
der omfatter 404 specialklas-
ser/specialklasserækker, viser, at den største andel af specialklasserne (33
pct.) er målrettet elever med generelle indlæringsvanskeligheder. 21 pct.
har ikke en primær målgruppe, men kombinerer flere målgrupper, 13 pct.
er primært målrettet elever med opmærksomhedsforstyrrelser, fx
ADHD, 9 pct. er målrettet elever med gennemgribende udviklingsfor-
styrrelser som fx aspergers eller autisme, 8 pct. er rettet mod elever med
læse- og skrivevanskeligheder, 7 pct. mod elever med socioemotionelle
vanskeligheder. 6 pct. oplyser, at de har en anden elevgruppe end oven-
stående.
EVA har spurgt de skoler, som kombinerer forskellige målgrupper (21
pct.), hvilke grupper de kombinerer, og det fremgår, at elever med op-
mærksomhedsforstyrrelser, fx ADHD, indgår i 92 pct. af tilfældene. For
elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, fx Aspergers syn-
drom eller autisme, gælder det, at denne målgruppe indgår som kombina-
tion med andre målgrupper i 60 pct. af kombinationsspecialklasserne.
22. maj 2018
Sagsnr.:18/05429
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 275: MFU spm. om, hvad ministeren kan oplyse om kommunernes normale praksis for sammensætning af specialklasser baseret på diagnoser, til undervisningsministeren
Undersøgelsen viser samtidigt, at der i gennemsnit er syv elever i en spe-
cialklasse.
En rapport fra Rambøll (Rambøll (2018):
Undersøgelse af undervisning i speci-
alundervisningstilbud, midtvejsnotat),
der er en del af en undersøgelse af spe-
cialundervisningstilbud i perioden 2016-2019 som led i følgeforsknings-
programmet for folkeskolereformen, viser, at der har været et markant
fald i antal specialklasser på folkeskoler fra 404 til 344 specialklasser. Det
lavere antal kan have betydning for sammensætningen af målgrupper for
specialklasser.
En tidligere rapport som led i undersøgelsen (Rambøll (2017):
Undersøgel-
se af undervisning i specialundervisningstilbud)
viser, at specialklasserne i dag
modtager elever, der tidligere var i de mere specialiserede tilbud, mens de
elever, der tidligere var i specialklasserne, i et vist omfang i dag er inklu-
deret i almenundervisningen. Denne tendens er et opmærksomheds-
punkt, der vil blive taget højde for i den fremadrettede undersøgelse.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at der ikke, ministeriet bekendt, fore-
ligger undersøgelser, der belyser betydningen af sammensætningen af
elever i specialklasser efter bestemte diagnoser for elevernes læring og
trivsel.
Jeg vedlægger de omtalte undersøgelser til jeres orientering.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2