UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om ministeren finder det acceptabelt og i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskoleloven, hvis skoler systematisk planlægger undervisningen således, at der ikke altid er en lærer til stede i timerne, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 21 (Alm. del):

I brev af 18. oktober 2017 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj

(EL) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 21:

Vil ministeren oplyse, om ministeren finder det acceptabelt og i overens-

stemmelse med bestemmelserne i folkeskoleloven, hvis skoler systema-

tisk planlægger undervisningen således, at der ikke altid er en lærer til

stede i timerne, eller at klasser med tilsammen omkring 40 elever fast

undervises sammen, fordi der ikke er ansat et tilstrækkeligt antal lærere til

at sikre tilstedeværelsen af en lærer i timerne i alle skolens klasser, jf. ar-

tiklen ”Skoler har ikke råd til en lærer i alle timer,” i

Folkeskolen nr. 17,

2017.

Svar:

Det er naturligvis ikke rimeligt overfor eleverne og lærerne, hvis de ikke

har mulighed for at få og give en god undervisning under de givne om-

stændigheder. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere

lovligheden af den pågældende måde at tilrettelægge undervisningen på,

da det vil kræve nærmere undersøgelser af sagen, herunder at kommunen

gives mulighed for at udtale sig i sagen.

Det kan oplyses, at tilsynet med, hvorvidt kommuner og regioner følger

den lovgivning, der gælder for offentlige myndigheder (legalitetstilsynet),

herunder folkeskoleloven, føres af kommunaltilsynet under Økonomi-

og Indenrigsministeriet (Ankestyrelsen). Undervisningsministeriet har et

ulovbestemt sektoransvar, der bl.a. medfører en forpligtelse til at følge

med i, om lovgivningen generelt overholdes, og om lovgivningen fortsat

er hensigtsmæssig. Ansvaret for i den forbindelse at føre et passende

tilsyn med folkeskolen ligger i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(STUK). STUK har således i forhold til den konkrete problemstilling

ansvar for at undersøge den generelle problemstilling nærmere, mens det

er Ankestyrelsen, der kan træffe afgørelser i evt. konkrete tilsynssager.

Jeg har på denne baggrund orienteret STUK om sagen.

14. november 2017

Sags nr.:17/13957

UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om ministeren finder det acceptabelt og i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskoleloven, hvis skoler systematisk planlægger undervisningen således, at der ikke altid er en lærer til stede i timerne, til undervisningsministeren

Generelt kan jeg oplyse, at den pågældende artikel rejser spørgsmål om

reglerne for klasse- og holddannelse, om tilsynet med eleverne i skoleti-

den og om undervisernes mulighed for at kunne differentiere deres un-

dervisning, så alle elever udfordres ud fra den enkeltes forudsætninger.

Efter folkeskolelovens § 25, skal skolen deles i klasser efter antallet af

elever, jf. § 17, stk. 1. Dette medfører, at elevtallet i grundskolens klasser

normalt ikke må overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbe-

styrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens

klasser, dog ikke over 30. På små skoler og små afdelinger af skoler, jf. §

55, stk. 1, 2. pkt., kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin

Det er efter folkeskolelovens § 25 a muligt at organisere undervisningen i

hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og obligatoriske

emner kan ske af praktiske og pædagogiske grunde, jf. folkeskolelovens §

25 a, stk. 2. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisnin-

gen og forskellige behov kan inddrages som en del af grundlaget for pæ-

dagogisk begrundet holddannelse.

I børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan holddannelsen i forbindelse

med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som fore-

tages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter

skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområ-

der samt kun ske for kortere kurser, jf. folkeskolelovens § 25 a, stk. 3.

På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i

folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af

en løbende evaluering af eleverne, ikke fastlægges på forhånd for et helt

skoleår, jf. folkeskolelovens § 25 a, stk. 4.

Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres

klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og

obligatoriske emner, mens eleverne på 4.-10. klassetrin i væsentligt om-

fang skal undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen, jf. fol-

keskolelovens § 25 a, stk. 5.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at der på den enkelte skole

etableres fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarte-

rer og spisepauser mv., jf. § 1 i bekendtgørelse om tilsynet med folkesko-

lens elever i skoletiden. Efter bekendtgørelsens § 5, påhviler det det un-

dervisende personale at føre tilsynet med de elever, som skal undervises.

Hvis eleverne i en klasse undervises i forskellige lokaler, kan tilsynet ud-

øves gennem bl.a. forudgående instruktion.

I forhold til undervisernes muligheder for at differentiere deres under-

visning, fremgår det af folkeskolelovens § 18, stk. 1, at undervisningens

tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, meto-

der, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag skal leve op til fol-

keskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til

den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er

tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle

elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens

faglige og sociale fællesskaber.

Jeg vil afslutningsvist gerne fremhæve, at skolebestyrelsen spiller en vig-

tig rolle i forhold til dels at føre tilsyn med alle dele af skolens virksom-

hed, og dels i forhold til at fastsætte principper for undervisningens or-

ganisering, herunder principper for holddannelse. Skolebestyrelsen har

på denne måde mulighed for at fastsætte nogle retningslinjer for, hvor-

dan der kan arbejdes med holddannelse på den enkelte skole, så det sik-

res, at undervisningen i videst mulig omfang tilrettelægges i overens-

stemmelse med de lokale ønsker og behov.

Med venlig hilsen

Merete Riisager