Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del
Offentligt
1861097_0001.png
Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 41
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR nr.: 13223459
Orientering om udfasning af Skolernes Databaseservice (SkoDa)
Med baggrund i henvendelse fra Jacob Mark (SF) og Anni Matthiesen
(V) efter henvendelse fra Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS)
orienteres udvalget hermed om udfasningen af SkoDa.
Det er helt overordnet regeringens ambition, at det offentlige ikke skal
løse opgaver, der kan løses af private aktører, jf. også regeringens udspil
om Fair og lige konkurrence.
Det er tidligere besluttet at lukke Skolernes Databaseservice (SkoDa)
ultimo 2018, fordi det vurderes, at sektoren fremadrettet selv kan løfte
denne opgave enten ved, at den enkelte institution køber de abonnemen-
ter, som ønskes, eller ved at skoler eller kommuner selv går sammen og
indgår indkøbsfællesskaber.
Beslutningen om udfasningen skal også ses i lyset af, at en fortsættelse af
aktiviteten ville have betydet en større investering i den måde tjenesten
drives, sammensættes og supporteres på. Denne omlægning ville i så fald
skulle afspejles i priserne til institutionerne, som ville blive højere end i
dag.
I forbindelse med lukningen af SkoDa er UVM i kontakt med de øvrige
aktører på markedet, der i dag tilbyder abonnementsordninger, der min-
der om SkoDas. Det er en mulighed, at en eller flere af disse vælger at
udbyde de tjenester, som SkoDa løfter i dag. Styrelsen for It og Læring
(STIL) er bekendt med, at der pt. foregår drøftelser hos ovennævnte
aktører i forhold til en evt. fremtidig understøttelse af markedet for ad-
gang til en eller flere databaser.
Derudover har Danske Gymnasier henvendt sig til UVM med ønske om
dialog omkring lukningen af SkoDas betydning for Gymnasierne. Dette
med henblik på at få kvalificeret deres overvejelser i forhold til hvordan
de skal arbejde med eventuelle indkøbsfællesskaber på området.
15. december 2017
Sags nr.:17/16237-1
UNU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om at uddannelsesinstitutionerne ikke kommer til at betale en overpris for afløseren/afløserne til SkoDa, til undervisningsministeren
Jeg er tryg ved, at skolerne kan finde løsninger på dette, inden SkoDa
udfases ved udgangen af 2018.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2