Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del
Offentligt
1845493_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Den 16. januar 2018
Svar på Udvalget for Landdistrikter og Øers spørgsmål nr. 36
(Alm. del) af 13. december 2017 stillet efter ønske fra Henning
Hyllested (EL)
Spørgsmål
Hvor mange af de medarbejdere, der har valgt ikke at flytte med ”deres” statslige
arbejdsplads ud fra København, siden regeringen påbegyndte udflytningen af
3.900 statslige arbejdspladser i 2016, er overgået til ledighed?
Svar
Regeringen er meget bevidst om, at en ambitiøs flytning af statslige arbejdspladser
er en kompleks proces, der har store konsekvenser for medarbejderne på de be-
rørte institutioner samt deres familier. Det er derfor en prioritet for regeringen, at
der bliver taget godt hånd om medarbejderne i omstillingsprocessen.
I forlængelse af dialog med de faglige organisationer oprettede regeringen en pulje
til refusion af institutionernes udgifter til outplacementforløb for medarbejdere,
der afskediges fordi de vælger ikke at flytte med jobbet som led i første runde af
flytningen af statslige arbejdspladser. Med denne ordning kan institutionerne få
refunderet op til 15.000 kr. pr. medarbejder med henblik på, at medarbejdere
hjælpes godt videre. I forbindelse med anden runde af flytningen af statslige ar-
bejdspladser har regeringen, efter drøftelser med de faglige organisationer, beslut-
tet at hæve dette beløb til op til 25.000 kr. til outplacement- eller kompetenceud-
viklingsforløb.
Finansministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om tidligere medarbejderes
nuværende beskæftigelsessituation.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk