TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om, hvor mange nye arbejdspladser regeringens strategi for luftfarten kan forventes at skabe i hovedstadsområdet på lang sigt, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

7. juni 2018

2018-2983

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af den 24. maj 2018 stillet

mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 627

Vil ministeren redegøre for, hvor mange nye arbejdspladser regeringens strate-

gi for luftfarten kan forventes at skabe i hovedstadsområdet på langt sigt?

Svar:

Der er i luftfartstrategien fokus på Danmarks samlede tilgængelighed, som

bliver skabt i hele landet, og altså ikke kun i hovedstadsområdet. Der findes

derfor ingen beregninger af de isolerede effekter i hovedstadsområdet, og der

er ikke som en del af strategien udarbejdet opgørelser over hvor mange nye

arbejdspladser der dannes.

Regeringens luftfartsstrategi har til formål at styrke grundlaget for, at der bli-

ver etableret flere ruter og daglige afgange til og fra Danmark og internt i Dan-

mark. Det vil øge Danmarks nationale og internationale tilgængelighed, og væ-

re til gavn for den økonomiske vækst, beskæftigelsen og sammenhængskraften

mellem landsdelene. For Danmark er det vigtigt, at vi fortsætter med at øge

tilgængeligheden til omverdenen.

I forbindelse med udarbejdelse af luftfartsstrategien viste en analyse fra Co-

penhagen Economics, at luftfarten i Danmark medførte et bidrag på omkring

30 mia. kr. til BNP i 2013. Derudover er den øgede tilgængelighed, som luft-

fartssektoren har skabt de seneste 20 år vurderet til at have understøttet en

vækst i BNP på 30-57 mia. kr., gennem forbedret muligheder for interaktion

med udlandet i form af handel, investeringer, vidensdeling, turisme mv.

I forbindelse med udarbejdelsen af luftfartsstrategien viste Copenhagen Eco-

nomics i analysen af luftfartens samfundsøkonomiske betydning for Danmark,

at en vækst på 1.000 nye passagerer i en lufthavn af Københavns Lufthavns

størrelse vil give anledning til 0,85 nye arbejdspladser i direkte relation til luft-

havnen, dvs. i flyselskaberne, lufthavnen, lufttrafikkontrollen, handling selska-

berne mv. Det vil således betyde, at en stigning på én million passagerer i Kø-

benhavns Lufthavn vil medføre 850 nye direkte arbejdspladser. Yderligere for-

ventes det, at for hver direkte arbejdsplads vil der blive skabt 0,66 arbejdsplad-

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om, hvor mange nye arbejdspladser regeringens strategi for luftfarten kan forventes at skabe i hovedstadsområdet på lang sigt, til transport-, bygnings- og boligministeren

ser via aktiviteter, der foregår i lufthavnens værdikæde, dvs. catering, reparati-

on, brændstofselskaber mv. Effekterne vil dog formentlig falde en smule i takt

med passagerantallet i Københavns Lufthavn gradvist stiger på grund af stor-

driftsfordele.

Regeringen bakker op om Københavns Lufthavns vision om 40 mio. passagerer

om året. I 2017 rejste omkring 29 mio. passagerer til og fra Københavns Luft-

havn, og en opfyldelse af visionen vil således medføre, at 11 mio. flere passage-

rer årligt rejser til og fra Københavns Lufthavn. Tages der udgangspunkt i før-

nævnte effekter vil denne vækst medføre ca. 9.400 direkte arbejdspladser, og

ca. 6.100 arbejdspladser via indirekte lufthavnsaktiviteter. Samlet set kan der

med denne regnemetode opgøres ca. 15.500 nye arbejdspladser i relation til

Københavns Lufthavn ved opfyldelse af visionen om 40 mio. passagerer om

året.

Det er dog forbundet med væsentlige usikkerheder at beregne den langsigtede

jobskabelse i luftfartssektoren. Mængden af arbejdspladser i relation til luftfar-

ten vil i høj grad variere efter hvorvidt nyåbnede ruter er kontinentale eller

interkontinentale, direkte eller indirekte, varetages af et netværksselskab eller

et lavprisselskab, hvorvidt pågældende flyselskab har base i Danmark, hvorvidt

ruten er til en stor knudepunktslufthavn mv. Fx vil antallet af nye arbejdsplad-

ser formentlig være højere, hvis væksten i Københavns Lufthavn leveres af et

netværksselskab som har base i Københavns Lufthavn, end hvis væksten leve-

res af et lavprisselskab med base i udlandet.

Foruden nye arbejdspladser i direkte og indirekte relation til luftfartssektoren

vil den øgede tilgængelighed, som nye ruter til og fra København skaber, have

positive samfundsøkonomiske effekter. Ifølge beregninger fra InterVistas, som

blev udarbejdet i forbindelse med luftfartsstrategien, vil 1 pct. stigning i tilgæn-

gelighed medføre omkring 0,05 pct. stigning i BNP per indbygger. Når tilgæn-

geligheden i Københavns Lufthavn øges, vil hovedstadsområdet således opleve

en stigning af jobskabelser på grund af øget vidensdeling, adgang til markeder,

investeringer, turisme mv. For eksempel ankommer 70 pct. af turister til Kø-

benhavn med fly, hvorfor en stærkere luftfartssektor antageligvis vil øge turis-

men i København.

Markedet for luftfragt forventes ligeledes at vokse i fremtiden. Airport Council

International (ACI) vurderer, at der frem mod 2040 vil være en gennemsnitlig

global årlig vækst på 2,3 pct. i mængden af luftfragt. Københavns Lufthavn står

for over 90 pct. af den luftfragt der håndteres i Danmark, og Københavns Luft-

havn har gode faciliteter og infrastruktur til håndtering af luftfragt, hvilket er

væsentligt for at sikre effektiviteten af godsoperationer. Luftfragten kan derfor

ligeledes bidrage til skabelse af arbejdspladser i lufthavnen, og samtidig bidra-

ge til at skabe grundlag for endnu flere interkontinentale ruter, da luftfragten

kan være en faktor, som sikrer en rentabel ruteøkonomi.

Side 2/3

Med

venlig

hilsen

Side 3/3

Ole Birk Olesen