Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1895228_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. maj 2018
2018-2663
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 578:
Vil ministeren i forlængelse af TRU alm. del spørgsmål 577 forklare,
hvorledes det kan gå til, at Banedanmark fremlægger et kort overfor Syd og
Sønderjyllands Politi, som ikke er retvisende, med en rute, som ikke vil
blive anvendt?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser:
"Banedanmark har ikke kendskab til at have fremlagt et kort, som ikke var ret-
visende. Vedlagte kort viser ruterne før og efter nedlæggelse af overkørsel 83.
Banedanmark afholdt møde med Vejdirektoratet og Syd- og Sønderjyllands
Politi d. 18. maj 2017. Her præsenterede Banedanmark disse, jævnfør vedlagte
referat fra det omtalte møde. Efter at være blevet præsenteret for vedlagte kort
havde Syd- og Sønderjyllands Politi ikke længere bemærkninger til trafiksik-
kerheden ved nedlæggelse af overkørsel 83, jævnfør vedlagte brev af 24. august
2017 til Banedanmark fra Syd- og Sønderjyllands Politi.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen