MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. februar 2018
2018-694
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 335:
Er der andre lande i Europa, hvor der i nutiden fra statens side udarbejdes så-
kaldte ghettolister eller tilsvarende lister over udsatte boligområder, hvor krite-
rierne blandt andet indeholder beboersammensætningens etnicitet, og hvor en
stat officielt kalder områder med blandet beboersammensætning for en ghetto?
Svar:
Jeg har ikke konkret viden om, hvorvidt der udarbejdes de omtalte lister i an-
dre europæiske lande, og det vil kræve betydelig tid og ressourcer at indsamle
så omfattende oplysninger.
Jeg har i stedet bedt mit ministerium om at undersøge forholdene i Holland og
Sverige, som vi ofte sammenligner os med, når det drejer sig om boligmarkeds-
og boligforsyningsspørgsmål. Med fokus rettet på disse to lande, kan det ikke
udelukkes, at andre europæiske lande har en såkaldt ghettoliste eller tilsvaren-
de lister over udsatte boligområder.
I både Holland og Sverige har man instrumenter, der måler udviklingen i (ud-
satte) byer og boligområder.
I Holland
måles udviklingen i byer og boligområder i forhold til, hvor godt et
område er at bo i. Der anvendes 100 forskellige indikatorer, fordelt over fem
dimensioner: boliger, beboere, forsyninger, sikkerhed og fysiske omgivelser.
Inden for dimensionen ”beboere” måles blandt andet andelen af vestlige ud-
lændinge, andelen af beboere, der har rødder i Marokko, Tyrkiet og Surinam,
og andelen af beboere med en anden ikke-vestlig baggrund.
Dette gøres ved
hjælp af et instrument kaldet ”leefbaarometer”, som er offentligt tilgængeligt.
I Sverige er der de såkaldte URB-områder (byudviklingsområder). Her er der i
øjeblikket 15 distrikter i ni kommuner, som er omfattet af regeringens byudvik-
lingsarbejde. Områderne udvælges ud fra kriterier om erhvervsfrekvens, lang-
varig forsørgelsesstøtte, gymnasieegnethed og antal indbyggere.