Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1852260_0001.png
Side 1 af 5
Talemanuskript til besvarelse af samrådsspørgsmål D om PostNord
Samrådsspørgsmål D
Er ministrene enige i, at redningsplanen for PostNord og aftalen
om kapitaltilførsel ikke må anvendes som statsstøtte til at
udkonkurrere private aktører?
Og hvordan vil ministrene sikre, at det ikke er tilfældet?
Ministrene bedes endvidere redegøre for
- hvordan man fremadrettet kan sikre vandtætte skotter mellem
PostNords befordringspligtige og ikke-befordringspligtige
forretning,
- hvilke muligheder og begrænsninger ministrene ser for en
fremtidig udlicitering af den befordringspligtige del af
PostNords forretning, samt
- hvilke dele af den dansk-svenske aftale om kapitaltilførsel, der
skal godkendes af EU-Kommissionen, og hvordan ministrene vil
forholde sig, hvis aftalen ikke bliver godkendt.
Svar:
Tak for ordet. Spørgeren ønsker, at der redegøres for en række
forhold vedrørende befordringspligten, der i dag varetages af
Post Danmark, og om hvordan der sikres vandtætte skotter
mellem den befordringspligtige og den ikke-befordringspligtige
forretning.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 18/1-18 om PostNord, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 2 af 5
Hvad angår vandtætte skotter mellem befordringspligtige og
ikke-befordringspligtige tjenester kan følgende oplyses:
Det fremgår af EU’s Postdirektiv, artikel 14, at de
befordringspligtige virksomheder i deres interne
regnskabsopgørelser skal udarbejde adskilte opgørelser, der gør
det muligt klart at sondre mellem tjenester og produkter
omfattet af befordringspligten og på den anden side tjenester,
der ikke er det. Herefter beskrives i artiklen, hvorledes
regnskabssystemerne skal fordele omkostningerne. Det er
desuden bl.a. fastlagt, at der regelmæssigt skal offentliggøres en
erklæring om, at systemerne er overholdt.
Direktivets bestemmelser er i Danmark afspejlet i
Regnskabsreglementet for Post Danmark A/S gældende fra 1.
januar 2014. Regnskabsreglementet fastsætter principperne for,
hvordan omkostningerne skal allokeres til de forskellige
tjenester, som Post Danmark tilbyder. Post Danmark skal ifølge
reglementet offentliggøre den samlede produktøkonomi i
aggregeret form for tjenester omfattet af befordringspligten og
tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten. De
offentliggjorte produktøkonomiopgørelser med tilhørende
revisorerklæringer kan ses på Post Danmarks hjemmeide.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 18/1-18 om PostNord, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 3 af 5
Regnskabsreglementet sikrer således en regnskabsmæssig
adskillelse af befordringspligtige- og ikke-befordringspligtige
tjenester, uagtet hvordan selve produktionen af både
befordringspligtige og ikke-befordringspligtige tjenester foregår
(indsamling, sortering, omdeling mv.), herunder om de
samdistribueres. Regnskabsreglementet for Post Danmark A/S
kan ses på Trafik-, Bygge – og Boligstyrelsens hjemmeside.
Med hensyn til muligheder og begrænsninger, hvad angår en
fremtidig udlicitering af den befordringspligtige del af Post
Danmark forretning kan følgende oplyses:
EU’s postdirektiv anviser forskellige måder at løfte
befordringspligten på. En af måderne er at udpege en
befordringspligtig postvirksomhed til at varetage pligten. Det er
den fremgangsmåde, der anvendes i næsten alle EU lande,
herunder i Danmark.
En anden mulighed er at sende befordringspligten i udbud. I
dag er der ikke hjemmel i postloven til at foretage udbud, og jeg
ser heller ikke for mig et samlet udbud af befordringspligten.
Det ville efter min opfattelse hverken være hensigtsmæssigt for
staten eller for Post Danmark af følgende grunde:
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 18/1-18 om PostNord, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 4 af 5
•
Befordringspligten kommer på finansloven –
skatteyderne betaler.
•
Udviklingen på markedet fastlåses på et bestemt
serviceniveau uanset udviklingen i efterspørgslen.
•
Udbud kan være meget risikabelt for Post Danmark
pga. selskabets historiske omkostninger til de tidligere
tjenestemænd.
•
Udbud kan understøtte etableringen af et de facto
monopol på postmarkedet.
Mit ministerium er ikke bekendt med, at der er eksempler fra
andre lande på udlicitering af befordringspligten i sin helhed.
Der er derfor ikke noget erfaringsgrundlag at bygge på.
En mere realistisk model kunne være, at postvirksomhederne
hos afsenderen opkræver en tillægsporto ved afsendelse af
postforsendelser. De samlede opkrævede midler kan herefter
anvendes som tillægsbetaling i form af et fast tilskud pr.
forsendelse til alle virksomheder, som leverer forsendelserne
helt frem til bopælen i nærmere fastsatte dele af landet.
De nævnte forhold vedrørende befordringspligten vil være et
tema, når postforligskredsen samles for at drøfte rammerne for
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 18/1-18 om PostNord, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 5 af 5
befordringspligten efter 2019, hvor statens aftale med Post
Danmark udløber.
I øvrigt kan jeg oplyse, at brancheorganisationen ITD den 27.
november 2017 har indgivet en klage til EU Kommissionen over
ulovlig statsstøtte fra den danske og svenske stat til Post
Danmark A/S, herunder den påtænkte støtte i de to staters
aftale af 20. oktober 2017.
Når klagen er besvaret vil postforligskredsen blive orienteret om
klagens indhold og ministeriets svar herpå.
Tak for ordet.