Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1868017_0001.png
MINISTEREN
Henrik Frandsen og Klaus Liestmann
Tønder Kommune
[email protected]
Dato
J. nr.
18. december 2017
2017-4428
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Henrik Frandsen og Klaus Liestmann
Tak for jeres henvendelse af 11. oktober 2017 vedrørende Banedanmarks pro-
jekt om nedlæggelse og sikring af overkørsler i Tønder Kommune.
Jeg har bedt om Banedanmarks kommentarer til henvendelsen. Banedanmark
oplyser følgende:
”Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev den daværen-
de regering (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance enige om
at forlænge den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014
til 2020. Det blev endvidere besluttet at afsætte 36 mio. kr. pr. år til indsatsen
med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net. For-
målet med puljen er at forbedre sikkerheden omkring jernbaneoverkørsler.
Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af 22. oktober
2009, blev udmøntningen af puljen fremrykket således, at midlerne i 2019-
2020 udmøntes i perioden 2014-2018. Fremrykningen betyder, at alle usikrede
jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net skal være nedlagt eller sikret
med udgangen af 2018. Finansieringen sker via omdisponeringer fra Ba-
nedanmarks afsluttede puljeprojekter og blev i juni 2016 godkendt af forligs-
kredsen bag puljen.
Nedlæggelser af overkørsler på Bramming-Tønder sker med afsæt i ovennævn-
te politiske aftaler med det formål at forbedre sikkerheden på og omkring jern-
banen.
Når der nedlægges overkørsler på jernbanen, ses der, udover den fysiske løs-
ning ved banen, på de lokale forhold, såsom færdselsmønstre, ejendoms- og
miljøforhold. Dette gøres blandt andet ved at inddrage den pågældende kom-
mune i løsningsforslagene, samt ved at afholde borgermøder, hvor løsningsfor-
slagene præsenteres for de lokale borgere. Endvidere giver borgermøder mu-
lighed for, at der kan indsamles vigtig viden om lokalområdet. Derudover ind-
drages Ekspropriationskommissionen for at sikre, at Banedanmarks løsnings-
forslag for nedlæggelser giver fornøden vejadgang til de berørte lodsejere, lige-
som Ekspropriationskommissionen træffer beslutning om den endelige løs-
ning. Det bemærkes, at ingen overkørsler nedlægges før der er fornøden vejad-
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren vil kommentere synspunkterne vedrørende svækkelse af trafiksikkerheden på Rute 11, som fremgår af borgmester Henrik Frandsens brev til ministeren fra 11. oktober 2017, samt TRU alm. del - bilag 356 (2016-17), til transport-, bygnings- og boligministeren
1868017_0002.png
gang. I forhold til trafiksikkerheden inddrages den pågældende vejmyndighed.
På denne måde sikres det, at den løsning, der besluttes indenfor rammerne af
Banedanmarks projekt og hjemmel, varetager berørte lodsejeres rettigheder,
samt at løsningen ikke giver væsentlige påvirkninger af trafiksikkerheden.”
Da projektet gennemfører nedlæggelserne af overkørslerne ved ekspropriation,
er der truffet afgørelse ved Kommissarius. Kommissarius for Statens Ekspro-
priationer i Jylland har den 21. september 2017 fået bemyndigelse til at ekspro-
priere på baggrund af det ved besigtigelsesforretningen bestemte.
Der er afholdt
ekspropriationsforretning ved
Kommissarius ved Statens Ek-
spropriationer i Jylland den 31. oktober 2017 og 1. november 2017. Spørgsmål
og kommentarer vedrørende ekspropriationen skal rettes til Kommissarius.
Der er sendt en kopi af dette brev til Kommissarius for Statens Ekspropriatio-
ner i Jylland.
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen