SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/5-18 om stigning i antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, til børne- og socialministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Samråd SUU alm. del spm AÆ og BP

Samrådsspørgsmål AÆ

Ministrene bedes redegøre for, hvordan

regeringen forholder sig til, at flere og flere børn

og unge bliver diagnosticeret med angst eller

depression og at der angiveligt er ti gange så

mange børn, som i perioder i deres liv rammes af

angst og depression end dem, der diagnosticeres.

Og påtænker regeringen at iværksætte initiativer

til at imødekomme udviklingen med, at flere og

flere børn og unge mistrives og føler sig presset i

deres hverdag, hvilket kan føre til angst og

depression? Der henvises til artiklerne ”Tre gange

så mange børn og unge får diagnosen angst eller

depression”

og ”17-

årig: Jeg vil hellere dø end at

kaste op. Så slemt var det” Politiken den 6. feb.

2018.

Samrådsspørgsmål BP

Ministrene bedes redegøre for, hvad årsagerne

efter regeringens opfattelse er til den store

stigning i antallet af børn, der får en psykiatrisk

diagnose, samt redegøre for hvilke konkrete tiltag,

regeringen mener, er nødvendige for at stoppe

den bekymrende udvikling, hvor flere og flere børn

og unge får brug for psykiatrisk behandling. Der

henvises til artiklen ”Andel af børn med psykiatrisk

diagnose er fordoblet på få år” i KL’s nyhedsbrev

den 9. april 2018.

Dato / tid

Talens varighed

Sted

3. maj 2018 kl. 14.30-15.30

10 min

Folketinget

Det talte ord gælder

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/5-18 om stigning i antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, til børne- og socialministeren

[Indledning]

Tak for ordet.

[Højt på politiske dagsorden]

Jeg finder stigningen i antallet af børn og unge, som

diagnosticeres med psykiske vanskeligheder, såsom angst og

depression, bekymrende.

Det er vigtigt, at børn og unge med psykiske vanskeligheder i

højere grad sikres et sammenhængende forløb i den regionale og

kommunale indsats, så for eksempel antallet af genindlæggelser i

børne- og ungepsykiatrien nedbringes.

Det står derfor højt på min politiske dagsorden at få styrket

indsatsen mod psykiske sårbarhed blandt børn og unge sammen

med de relevante af mine ministerkollegaer.

[Om psykisk sårbare børn og unge]

Når det er sagt, så mener jeg ligesom sundhedsministeren ikke, at

det entydigt er en dårlig ting, at flere børn og unge diagnosticeres.

Det kan jo også være udtryk for, at der er kommet en større

opmærksomhed på børn og unge med psykiske vanskeligheder,

og at flere derfor opspores og får den hjælp, de har behov for.

Jeg tror, at mange unge i dag føler, at der er store forventninger til

dem. Samtidig peger flere samfundsdebattører på, at det moderne

samfunds mange muligheder stiller store krav til den enkelte. De

oplever et krav fra de sociale medier om at være på hurtigt og

hele tiden, og der skal helst tegnes et billede af det perfekte liv.

Det er hårde krav, som de færreste kan leve op til, og det kan føre

til dårlig trivsel blandt de unge. Jeg tror, at det på nogle måder kan

være sværere at være ung i dag, end da flere af os voksede op.

Blandt de unge, hvor stressniveaet er særligt bekymrende, er der

hos nogle opstået en perfekthedskultur, som kan ende med en

psykisk lidelse.

[Børn og unge med behov for støtte]

Men vi har desværre også en gruppe af børn og unge, som tumler

med forskellige problemer, som de har svært ved at håndtere selv,

hvad enten det er angst, depression eller andre former for

psykiske vanskeligheder.

For disse børn og unge skal vi sikre, at psykisk sårbarhed ikke

udvikler sig til en egentlig psykisk sygdom.

[Initiativer

på det familieretlige område]

På mit eget område ved vi for eksempel, at forældres skilsmisse

kan skabe psykisk sårbarhed hos børn og unge. Det gælder ikke

mindst de børn, hvor forældrenes konfliktniveau er højt, og hvor

der måske også er andre risikofaktorer på spil, der kan medføre

dårlig trivsel hos barnet.

Det nuværende skilsmissesystem er desværre ofte med til unødigt

at optrappe konflikter.

Alle Folketingets partier er for nyligt blevet enige om et nyt

skilsmissesystem, hvor hensynet til børnene kommer i centrum. Vi

etablerer en særlig børneenhed, som skal hjælpe til med at

skærme barnet i processen og koordinere med kommunen, så

man kommer hele vejen rundt.

[Initiativer

på dagtilbudsområdet]

Endvidere har vi på dagtilbudsområdet en unik mulighed for en

tidlig og forebyggende indsats. Her er stort set alle børn fra 1 års

alderen. Og med den styrkede pædagogiske læreplan er der et

stærkt fokus på, hvordan vi kan skabe pædagogiske

læringsmiljøer af høj kvalitet, der styrker alle børns vedholdenhed,

evner til at indgå i fællesskaber og gåpåmod

–

og sammen med

forældrene ruster dem til livet.

Derudover iværksætter vi også en lang række indsatser målrettet

børn i udsatte positioner, bl.a. forsøg med tværfaglige indsatser

og samarbejde med forældrene.

[Kommunernes

opgaver på det sociale område]

Endelig har kommunerne efter serviceloven en generel pligt til at

være opmærksomme på - og iværksætte støtte til - ethvert barn

eller ung, som har behov for støtte. Kommunerne har samtidig

pligt til at sikre, at der er de nødvendige tilbud til rådighed.

Den støtte, som kommunerne har pligt til at give på det sociale

område, afhænger ikke af diagnoser, men skal gives, uanset hvad

årsagen til problemerne er. Og støtten skal tilpasses den enkeltes

behov.

[Kommunernes rådgivningspligt]

Et vigtigt element i den forebyggende indsats er, at alle kommuner

efter serviceloven skal tilbyde åben og anonym rådgivning. Her

kan både den unge og forældrene henvende sig og få rådgivning

og vejledning. Det kan være i form af enkelte samtaler eller et

egentligt rådgivningsforløb. Rådgivningen kan også bestå i, at der

formidles kontakt til andre myndigheder, der kan yde den rette

hjælp og støtte til barnet eller den unge.

[Den tidlige og forebyggende indsats]

Derudover kan kommunerne enkelt og ubureaukratisk, som led i

den tidlige og forebyggende indsats, for eksempel yde

forebyggende familiebehandling, så forældrene får hjælp til at

håndtere barnets eller den unges udfordringer, førend der

indledes en egentlig sag i socialforvaltningen. Kommunerne kan

også yde psykologbehandling eller etablere netværks- og

samtalegrupper.

Men stigningen i antallet af børn og unge med psykiske

vanskeligheder viser, at der er behov for at styrke indsatsen

yderligere.

Her er det vigtigt, at vi både får set på tværs af ressortområderne,

så vi sikrer sammenhænge mellem systemerne. Og så har jeg

–

givet mit ressortområde

–

særligt fokus på forebyggelsen, dvs. at

styrke kommunernes indsats, så vi får grebet de psykisk sårbare

børn og unge, før de ender i psykiatrien.

Det handler både om, at vi giver kommunerne viden om de rette

vidensbaserede metoder og indsatser, der er belæg for kan

forebygge psykisk mistrivsel. Og så handler det om at understøtte,

at kommunerne sætter ind med de rette indsatser på den rette tid,

dvs. at vi gør kommunerne i stand til at identificere børn og unge,

der mistrives psykisk, så der gives en indsats, der modsvarer

behovet.

Vi har taget nogle vigtige skridt i den rigtige retning, bl.a. med

satspuljen for 2017, hvor der blev afsat i alt knap 184 mio. kr. til

initiativer, der bl.a. skal styrke den tidlige og forebyggende indsats

i PPR. Formålet med initiativet er at styrke indsatsen overfor

sårbare børn og unge, så færre får alvorlige problemer, og

dermed kan få behov for medicinering eller henvisninger til det

psykiatriske system.

Også ungegruppen, som jo er stærkt repræsenteret i

statistikkerne for psykiske vanskeligheder, har vi også fokus på i

den forebyggende indsats. Satspuljekredsen har i Udviklings- og

Investeringsprogrammet på voksenområdet i 2018 afsat midler til

at identificere, videreudvikle og pilotteste forskellige typer af

forebyggende indsatser og metoder til psykisk sårbare unge i

alderen 16 til 30 år. Indsatserne skal føre til, at flere psykisk

sårbare unge opnår øget trivsel og mestring af hverdagslivet og

indgår i meningsfulde sociale fællesskaber.

Endelig så skal det være tydeligt for kommunerne, at det kan

betale sig at investere i de tidlige, forebyggende indsatser. Den

socialøkonomiske model

–

også kaldet SØM

–

er et nyt værktøj,

der kan tydeliggøre gevinsterne ved at investere i sociale

indsatser.

Modellen kan ikke give kommunerne entydige svar. Men den vil

styrke grundlaget, når man som kommunalbestyrelse i fremtiden

skal træffe beslutninger om prioriteringer på børne- og

ungeområdet.

SØM bliver klar til brug for kommuner på børneområdet i løbet af

2018.

[Private og frivillige tilbud]

Den kommunale forebyggende indsats suppleres af en række

private og frivillige tilbud, som har nogle andre styrker og

muligheder end et offentligt tilbud har. For den frivillige indsats er

baseret på lysten til at bidrage

–

og giver dermed mulighed for en

mere ligeværdig relation.

Det gælder fx Børnetelefonen, der drives af Børns Vilkår, som

modtager varig støtte på finansloven. Her kan børn og unge tale

eller chatte med frivillige voksne

–

og få råd og vejledning om

både store og små udfordringer. Og de private tilbud Headspace

og Girltalk, som begge yder rådgivning til unge baseret på

frivilliges indsats.

[Særlig støtte ]

For de børn og unge, der har tungere problemer, og derfor har

det, som i serviceloven kaldes ”et behov for særlig støtte”, har

kommunerne både pligt til og ganske omfattende muligheder for at

yde den nødvendige hjælp. Hvis en kommune bliver opmærksom

på et barn, som har behov for særlig støtte, skal kommunen lave

en grundig undersøgelse af barnets eller den unges og familiens

ressourcer og udfordringer.

Derefter skal kommunen udarbejde en handleplan, der angiver

målene og den indsats, der er nødvendig for at opnå disse mål.

Det kan være alt fra familiebehandling eller behandling af den

unges problemer til en kontaktperson eller en anbringelse uden for

hjemmet.

Hvis man som borger eller fagperson oplever, at der er børn eller

unge, som ikke får den fornødne støtte, er der mulighed for at

underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har den helt særlige

funktion på børneområdet, at de kan gå ind i sagerne af egen drift.

Hvis Ankestyrelsen mener, at der ikke er gjort nok, kan styrelsen i

sidste ende pålægge kommunerne at handle.

[Afslutning]

Opsummerende vil jeg gerne understrege, at reglerne på det

sociale område både giver kommunerne rammerne for og pligten

til at yde støtte til udsatte børn og unge. Og rigtig mange

kommuner arbejder aktivt på at sikre en tidlig indsats også i

dagtilbud og skoler, som kan være med til at forebygge, at børn

og unge får brug for kontakt med hospitalspsykiatrien.

Men der er efter min opfattelse behov for at styrke indsatsen, så

antallet af børn og unge med psykiske vanskeligheder bringes

ned.

Tak for ordet.