Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1900606_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-05-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCGM
Sagsnr.: 1803554
Dok. nr.: 598932
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 881 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 881:
”Som opfølgning på samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 20. april om dren-
geomskæring, jf. samrådsspm. BK, bedes ministeren redegøre for Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds erfaringer og eventuelle reaktioner i forhold til foretagelse af dren-
geomskæring efter tilsynsbestemmelsen er blevet indskærpet.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Patientsikkerhed, som har oplyst føl-
gende:
”Styrelsen for Patientsikkerhed forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til styrel-
sens erfaringer og eventuelle reaktioner i forhold til drengeomskæring efter ikraft-
trædelse af lov nr. 656 af 8. juni 2016, som bl.a. indebar en ændring af autorisations-
loven, der trådte i kraft den 1. juli 2016.
Ved denne lov ændredes bl.a. det såkaldte farekriterie, således at der kan ske frata-
gelse af en sundhedspersons autorisation midlertidigt, såfremt vedkommende vurde-
res at være til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed eller en
fysisk tilstand, sygdom eller misbrug, der gør den pågældende uegnet til at udøve
hvervet. Tidligere forudsatte en midlertidig autorisationsfratagelse, at vedkommende
var til overhængende fare for patientsikkerheden.
Det er Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at denne ændring af farekriteriet
har forbedret styrelsens mulighed for, i sager med rituel omskæring såvel som i øv-
rige sager, at iværksætte en midlertidig autorisationsfratagelse mod læger (og andre
autoriserede sundhedspersoner), når dette af hensyn til patientsikkerheden er nød-
vendigt.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i den forbindelse oplyse, at styrelsen i ét tilfælde
siden ikrafttrædelse af autorisationsloven fra 2016 har truffet afgørelse om midlerti-
dig fratagelse af en læges autorisation som følge af en rituel drengeomskæring.”
Jeg kan henholde mig til Styrelsen for Patientsikkerheds svarbidrag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Charlotte Magnéli