Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1867056_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-03-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 1802110
Dok. nr.: 557036
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 564 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 564:
”I
forlængelse af artiklen ”Attendo-ansatte
om falske millionregninger: Det var be-
vidst snyd”, fra Ugeavisen Gribskov den 13.
februar 2018 (http://gribskov.lokalavi-
sen.dk/attendo-ansatte-om-falske-millionregninger-det-var-bevidst-snyd-
/20180213/artikler/702139577/2236) bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
a) hvordan kan Gribskov Kommune kontrollere, at de øvrige ydelser, som leveres til
borgere, som trods alt er hjemme, svarer overens med den betaling, som det private
firma Attendo opkræver?
b) hvor ofte sker det, at Attendo bringer sig selv i den modsatte situation, at boghol-
deriet desværre ikke har fået orientering om nye opgaver, hvorved kommunen må ef-
terbetale? Og hvis den modsatte situation aldrig opstår, hvorfor benytter Attendo så
ikke den samme procedure til at ophøre med at opkræve for ydelser, der ikke leveres,
som de benytter til at opkræve for nye opgaver, der skal leveres?
c) hvordan kan kommunerne undgå de store transaktionsomkostninger, som er for-
bundet med privatisering af ældrepleje, når sagen med Attendo fra Gribskov Kom-
mune angiveligt viser, at det er helt nødvendigt for kommunen at være endog meget
nidkær og kontrollere både modtaget pleje og fakturaer, hvis man skal undgå at blive
opkrævet 13,4 mio. kr. for arbejde, der aldrig er blevet udført?
d) om ministeriet er vidende om, at Attendo har foretaget overfakturering i andre
kommuner og i givet fald hvilke?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg påpege, at den konkrete sag, som nævnes i spørgsmålet, viser et
meget utilfredsstillende forløb. Jeg vil dog samtidig gerne understrege, at borgernes
frie valg af hjemmehjælpsleverandør er vigtigt for mig, da de ældre skal opleve, at de-
res ønsker og valg har vægt og tages alvorligt. Vi ved fra brugerundersøgelser, at en
stor del af hjemmehjælpsmodtagerne finder det frie valg af leverandør vigtigt.
./.
I forhold til spørgsmålene om konkrete procedurer for afregning af den private leve-
randør i sagen, så må jeg henvise til mit svar på SUU alm. del. spm. 444, som er over-
sendt til Sundheds- og Ældreudvalget den 13. februar 2018, hvor Økonomi- og Inden-
rigsministeriet oplyser følgende:
”Når ko
u albestyrelse i dgår ko trakter
med private leverandører om levering
af hjemmehjælp, er det som følge deraf kommunalbestyrelsens ansvar at sikre en
korrekt opfølgning og afregning for de leverede ydelser. Det følger blandt andet af, at
ko
u er es bogføri g er o fattet af begrebet ”god bogføri gsskik”. God bogfø-
ringsskik indebærer blandt andet, at kommunen skal sikre, at der er dokumentation
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om sagen med Attendo fra Gribskov Kommune, til ældreministeren
for de faktiske posteringer i form af en entydig sammenhæng mellem posteringen og
et bilag. Endvidere skal bilaget være attesteret. Ved attestation af bilag indestås for,
at kommunen har modtaget den omhandlende ydelse m.v., og at bilagets indhold er
kontrolleret i henhold til de nærmere fastsatte regler i kommunens kasse- og regn-
skabsregulativ, jf. § 42 i de ko
u ale styrelseslov.”
Det er således op til de ansvarlige kommuner at fastlægge procedurer, der sikrer en
korrekt opfølgning og afregning for de leverede ydelser. Sundheds- og Ældreministe-
riet har ikke kendskab til de konkrete procedurer for opkrævning af betaling for leve-
ring af ydelser hos Attendo, ligesom ministeriet ikke er vidende om Attendos praksis
for fakturering i andre kommuner.
Det er kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at borgerne har et frit valg af leveran-
dør på hjemmehjælpsområdet. Kommunalbestyrelsen har frie rammer for tilrette-
læggelsen af det frie valg og kan vælge enten at indgå kontrakter med private leve-
randører eller tilbyde borgerne et fritvalgsbevis. Det bemærkes, at kommunalbesty-
relsen ikke har pligt til at skabe et frit valg af leverandør af hjemmesygepleje. Kom-
munalbestyrelserne kan selv vurdere, om hjemmesygeplejen varetages bedst i offent-
ligt eller privat regi og eventuelt skabe valgfrihed mellem flere forskellige leverandø-
rer.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Benjamin Haslund-Krog
Side 2