Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1864589_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-03-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 1801846
Dok. nr.: 551298
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 547 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 547:
”Mi istere bedes ko
e tere artikle ”Hje
ehjælper træt af at s yde bor-
ger e: Hr. K er visiteret til 50 i utter, får ku 30” Ekstra Bladet
den 26. janu-
ar 2018, hvor en ansat i et privat plejefirma står frem og fortæller, at firmaet
ikke afsætter den tid til borgeren, som kommunen har visiteret borgeren til.”
Svar:
Det fremgår af serviceloven, at kommunerne skal yde den nødvendige hjælp og pleje
til borgere, som ikke kan klare sig selv. Hjælpen skal altid være baseret på en konkret
og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp.
Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at tilrettelægge og organisere op-
gaverne i hjemmeplejen inden for servicelovens rammer, heri ligger blandt andet, at
der skal være den nødvendige tid til at yde den hjælp, som borgeren har behov for og
er visiteret til.
Kommunerne har i dag pligt til løbende at følge op på, om hjælpen til borgerne opfyl-
der sit formål, og om opgaverne løses i overensstemmelse med de afgørelser, som
kommunen har truffet. Kommunernes tilsynsforpligtelse gælder både ift. kommunale
og private leverandører af hjemmehjælp.
Derfor er det også utilfredsstillende at høre medarbejdere berette om, at deres ople-
velse er, at der ikke afsættes tid til, at borgere kan få den hjælp og pleje, som de er
visiteret til. Jeg hæfter mig dog ved, at den pågældende kommune oplyser, at den
kommunale myndighed løbende fører tilsyn blandt leverandører af hjemmehjælp og
følger op i forhold til konkrete leverandører og borgere, hvis der kommer en klage.
På baggrund af den seneste tids debat om køretid for medarbejderne i hjemmeplejen
oplyste jeg ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AM, AN og AO den 27. februar
2018, at Sundheds- og Ældreministeriet vil gå i dialog med KL om, hvordan en under-
søgelse af dette kan se ud.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Benjamin Haslund-Krog