Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1709246
Dok. nr.: 505038
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 262 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 262:
”Ministeren bedes oplyse, hvad ministerens holdning er til, at der ifølge professor i
økonomistyring ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj
Bukh skabes en skæv incitamentsstruktur, når det er klart mere attraktivt for nyuddan-
nede speciallæger at arbejde i den private sektor frem for at søge beskæftigelse som
speciallæger på sygehusene, jf. artiklen ”Læger tjener mere end tre millioner kroner på
et år” fra Ugebrevet A4.”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 235. Det fremgår således heraf, at den
gennemsnitlige forskel mellem indtjeningen i speciallægepraksis og lønnen i sygehus-
regi er væsentligt lavere end de forskelle, som er nævnt i artiklen med udgangspunkt i
de mest indtjenende klinikker.
Og i forhold til incitamentsstrukturen mellem den offentlige og private sektor bemær-
ker jeg, at der ikke er fri nedsættelsesret som praktiserende speciallæge med yder-
nummer. Det er således den enkelte region, som via praksisplanlægningen beslutter,
om der f.eks. skal ske nynedsættelser af yderligere speciallæger.
Og en region kan i den forbindelse beslutte – hvilket flere regioner også har gjort – at
bestemte opgaver slet ikke skal løses i speciallægepraksis, men derimod i sygehusregi.
Endelig bemærker jeg, at praktiserende speciallæger er private erhvervsdrivende, som
er 100 pct. ydelseshonorerede. Der er således ikke – modsat ansættelse i f.eks. syge-
husregi – nogen garanti for en minimumsindtjening, og speciallægen har også selv an-
svaret for investering i lokaler, apparaturer m.v. for at kunne drive en praksis.
Der bør selvfølgelig i overenskomstregi være fokus på, at afregningen er rimelig i for-
hold til de behandlingsopgaver, som speciallægerne løfter for sundhedsvæsenet. Jeg
kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål 260 i forhold til de øko-
nomiske styringsmekanismer, som er indarbejdet i speciallægeoverenskomsten.
Men i lyset af, at praktiserende speciallæger er private erhvervsdrivende – og med det
ansvar og de risici, som følger heraf – så kan jeg ikke genkende, at der skulle være en
skæv incitamentsstruktur for læger ift. en karriere i hhv. det private og offentlige.