SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm. om kommentar til artiklen Patienter med kroniske smerter får masser af morfin, men det er ikke det, de har brug for bragt på www.politiken.dk den 30. marts 2017, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:

SUU almindelig del – spm. nr. 1006

Spørgsmålet lyder:

”Vil ministeren i forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 15.

maj 2018, jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål BI og BJ, kommentere artiklen

”Patienter med kroniske smerter får masser af morfin, men det er ikke det, de

har brug for” bragt på www.politiken.dk den 30. marts 2017?”

24-05-2018

24. maj 2018

Sagsnr. 4-1015-394/1

Reference CALA

T 93 51 42 84

E [email protected]

Sundhedsstyrelsen er ved mail af 24-05-2018 fra Sundheds- og Ældremini-

steriet blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgs-

mål. Ved oversendelsen har ministeriet præciseret, at der ønskes et notat,

der tager stilling til artiklen fra Politiken.

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:

Omkring en fjerdel af voksne personer i Danmark oplever kroniske smerter, der

påvirker livskvalitet samt arbejds- og funktionsevnen i negativ retning

Behandlingen af kroniske smerter kræver en bio-psyko-social tilgang, hvor

der tages hensyn til den enkelte patients præferencer og individuelle forhold.

Ikke-farmakologiske tiltag bør være en central og integreret del af behand-

lingen for alle typer af kroniske smerter. Der er således behov for et tvær-

fagligt fokus på behandlingen, der kan inkludere tiltag såsom kognitiv ad-

færdsterapi, patientuddannelse og sygdomsmestring og fysisk aktivitet og

træning. Det er vigtigt, at tiltagene bliver tilpasset den enkelte patient, hvad

angår eksempelvis funktionsniveau og præferencer. Den ikke-

farmakologiske behandling kan både finde sted hos egen alment praktise-

rende læge eller hos relevante kommunale, regionale eller private tilbud.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den ikke-farmakologiske behandling kan

suppleres med behandling med smertestillende lægemidler, hvis de ikke-

farmakologiske tiltag viser en utilstrækkelig effekt. Valget af et lægemiddel

Ørtenblad, L., Valentin, G., Carstensen, K., Wittrup, I., Tipsmark, L., Hyldgård, V., Pile-

gaard, M. (2014). Smerter – en MTV om muligheder for tidlig målrettet indsats til smerte-

patienter. Aarhus: Region Midtjylland, DEFACTUM

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm. om kommentar til artiklen Patienter med kroniske smerter får masser af morfin, men det er ikke det, de har brug for bragt på www.politiken.dk den 30. marts 2017, til sundhedsministeren

vil bero på en individuel vurdering, der foretages i samarbejde med patien-

ten og bl.a. omhandler forholdet mellem effekt og bivirkninger og præferen-

cer. Når der iværksættes farmakologisk behandling, bør lægen i samråd med

patienten lægge en plan for behandlingen for at afgøre eksempelvis forvent-

ninger til behandlingen, mulige bivirkninger og den forventede længde af

den farmakologiske behandling. Lægemiddelbehandlingen bør jævnligt re-

vurderes i forhold til behandlingens effekt samt mængden og alvorligheden

af bivirkninger for at afgøre, om den medicinske behandling bør fortsættes

eller afsluttes.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der generelt udvises tilbageholdenhed med

anvendelse af opioider (morfinmedicin) til personer med kroniske smerter.

Det skyldes, at opioider er afhængighedsskabende, og der gælder derfor

særlige forholdsregler, der er beskrevet i

vejledning for ordination af af-

hængighedsskabende lægemider

(VEJ nr. 9166 af 19/03/18). Hovedprincip-

perne er, at der skal være en regelmæssig, personlig kontakt mellem patien-

ten og lægen, hvor fordele og ulemper ved behandlingen drøftes. Det vil ty-

pisk være ved hver receptfornyelse.

Lægen bør altid overveje, om patienten kan hjælpes bedre med andre be-

handlinger end lægemidler eller med medicin, som ikke er afhængigheds-

skabende. Endelig skal lægen generelt have opmærksomhed på, hvor lang

tid den enkelte patient bør behandles med afhængighedsskabende lægemid-

ler.

Der skal således både være opmærksomhed på, at behandling med opioider

kun iværksættes hos nøje udvalgte personer med smerter, og at personer i

behandling med opioider jævnligt får vurderet om, behandlingen med opioi-

der bør forsøges udtrappet med henblik på at vurdere, om patienten har ef-

fekt af medicinen.

Størstedelen af patienter med kroniske smerter kan behandles alene i pri-

mærsektoren hos alment praktiserende læge og relevante kommunale og

private tilbud såsom fysioterapeut, privatpraktiserende psykolog eller kom-

munale kurser.

For patienter med komplekse kroniske non-maligne smertetilstande af mere

end seks måneders varighed, hvor:

(1) monofaglig terapi ikke har haft effekt, og

(2) patienten er diagnostisk afklaret og færdigbehandlet i de relevante

specialer, og

(3) der er alvorlig konsekvens for arbejdsliv og hverdagsliv, og

Side 2

(4) de kroniske smerter har udløst sociale og psykologiske problemer

kan der henvises til tværfaglig behandling. Den tværfaglige indsats involve-

rer følgende fagpersoner:



speciallæge med særlige kompetencer inden for smertebehandling

sygeplejerske

psykolog

fysioterapeut

socialrådgiver (ved vurderet behov)

Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at antallet af personer med langvarig be-

handling af opioider, der refereres til artiklen, stammer fra Sundhedsdatasty-

relsen.

Side 3