SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: MFU spm. om, i hvilke miljøer der ikke underrettes nok, hvordan denne vurdering er foretaget og opklare, hvad der menes med nok underretninger, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18

SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427

Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 2456

Doknr.

569752

Dato

18-05-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. april 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 427 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 427:

”Vil ministeren redegøre for, hvilken

dokumentation, herunder rapporter, undersøgel-

ser og evalueringer, der ligger til grund for forslagene tidlig opsporing af udsatte børn,

skærpet straf for brud på den udvidede underretningspligt samt styrket forældreansvar

gennem mulighed for bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg i regeringens

såkaldte ”parallelsamfundsudspil”?

Spørgsmålet ønskes besvaret inden ministeren besvarelse af samrådsspørgsmål S.”

Svar:

Med udspillet

”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”

ønsker re-

geringen at forebygge og nedbryde parallelsamfund og sætte en

stopper for en udvikling, hvor børn vokser op i miljøer, der er isoleret fra det resteren-

de samfund. Regeringen mener ikke, at vi kan blive ved med at fortsætte i samme

spor, hvis vi skal parallelsamfundene til livs. Derfor er regeringen også parate til at

afprøve nye veje og villige til at tage nye redskaber i brug.

Forslaget om tidlig opsporing af udsatte børn har til formål at give kommunerne mulig-

hed for at opspore udsatte børn og unge så tidligt som muligt. Forslaget om tidlig op-

sporing af udsatte børn er blandt andet inspireret af en frikommuneansøgning, som er

imødekommet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Forskning på området peger på,

at det kan betale sig at investere i intensive, tidlige indsatser, da en tidlig indsats for

børn og unge i udsatte positioner kan forebygge, at sociale problemer vokser sig stør-

re, samt at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger (se fx Heck-

man, James J. (2006). Skill formation and the economics of investing in disadvan-

taged children.

Science, 315 (5782).

s. 1900-1902). Derfor ønsker regeringen at give

kommunerne bedre mulighed for at opspore udsatte børn og unge tidligt. Jo tidligere

børn med behov for støtte opdages, jo tidligere er det muligt at sætte ind med den

relevante støtte og dermed forebygge mistrivsel og manglende tilknytning til det omgi-

vende samfund. Det skal dog samtidig være klart, at regeringen ønsker at finde den

rette balance mellem hensynet til opsporingen af udsatte børn og beskyttelse af bor-

gernes personfølsomme oplysninger.

Regeringens forslag om skærpet straf for brud på den særligt udvidede underret-

ningspligt bygger videre på det fokus på en tidlig forebyggende indsats, som blev

igangsat i forbindelse med Overgrebspakken (2013).

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: MFU spm. om, i hvilke miljøer der ikke underrettes nok, hvordan denne vurdering er foretaget og opklare, hvad der menes med nok underretninger, til børne- og socialministeren

Underretninger spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre, at udsatte børn og unge får

den rette støtte så tidligt som muligt. Langt størstedelen af de fagpersoner, som har

med børn og unge at gøre, får underrettet kommunen, som de skal. Der er dog des-

værre miljøer, hvor der er tilbageholdenhed med at underrette kommunen. Derfor

ønsker regeringen at sende et klart signal til fagpersoner, der i et misforstået hensyn

til eksempelvis bestemte kulturer, ikke underretter om et barn eller en ung med behov

for særlig støtte.

Regeringens forslag om styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børn-

og ungeydelsen har til formål at sikre, at forældre til børn med et usædvanligt højt,

ulovligt skolefravær tager ansvar for deres børn og bidrager til at sikre deres børns

skolegang. Vi ved fra forskningen, at en god skolegang har stor betydning for mulig-

hederne for at klare sig godt senere i livet. Forskningen på området peger bl.a. på, at

den største beskyttelsesfaktor for børn og unge i udsatte positioners langsigtede ud-

vikling er at klare sig godt i skolen og få en uddannelse (se fx Vinnerljung, Bo (2011).

”Hjälp

fosterbarn att klara sig bättre i skolan”. I A. Frederiksson & A. Kakuli (red). Ett

annat hemma. Om samhällets ansvar för placerede barn. Stockholm: Gothia förlag, s.

51-68). Det er således afgørende, at børn deltager i skoleundervisningen, og regerin-

gen ønsker at understrege forældrenes ansvar herfor.

Forældrepålægget i dets nuværende form bliver brugt meget lidt i kommunerne. Med

forslaget om et enklere forældrepålæg, ønsker regeringen at sikre, at forældrepålæg-

get bliver anvendt mere i kommunerne. Det er regeringens vurdering, at det er hen-

sigtsmæssigt med en forenkling af forældrepålægget, for derigennem at gøre redska-

bet lettere anvendeligt for kommunerne.

Med venlig hilsen

Mai Mercado