Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1920173_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018
3384
Doknr.
585143
Dato
02-07-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 493 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jakob Sølvhøj
(EL).
Spørgsmål nr. 493:
”Under henvisning til ”Aftale om obligatorisk læringstilbud til 1-årige
i udsatte boligom-
råder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser” (28.05.2018) bedes ministeren
oversende dokumentationen for virkningen af at indføre skærpet straf for pligtforsøm-
melse
for offentlige ledere.”
Svar:
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har indgået en delaftale om paral-
lelsamfund, hvor tiltaget om skærpet straf for pligtforsømmelse for ledere i offentlig
tjeneste eller hverv indgår. Strafskærpelsen indgår blot som én blandt mange indsat-
ser til afvikling af parallelsamfund. Det er regeringens forventning, at den samlede
indsats mod parallelsamfund, vil være med til at nedbryde parallelsamfundene frem
mod 2030.
Underretninger spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre, at udsatte børn og unge får
den rette støtte så tidligt som muligt. Langt størstedelen af de fagpersoner, som har
med børn og unge at gøre, underretter kommunen, som de skal. Partierne bag aftalen
ønsker imidlertid at sende et klart signal til ledere, fx på skoler og i dagtilbud, der har
et særligt ansvar for at understøtte en kultur, hvor man underretter om børn i mistriv-
sel. Det er vigtigt, at der ikke bliver taget misforståede hensyn til eksempelvis bestem-
te kulturer, og at der bliver underrettet i alle relevante tilfælde.
Det kan konstateres, at nogle børn fra parallelsamfund i dag ikke bliver opdaget og
hjulpet i tide. Derfor er det også nødvendigt at afsøge nye veje for tidligere at opspore
disse børn med behov for støtte. For at opnå dette kan det være nødvendigt at afprø-
ve nye redskaber, eftersom den hidtidige indsats ikke har afhjulpet udfordringerne
med parallelsamfund.
Eftersom forslaget endnu ikke er udmøntet, foreligger der heller ikke dokumentation
for virkningen af tiltaget endnu.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: MFU spm. om at oversende dokumentationen for virkningen af at indføre skærpet straf for pligtforsømmelse for offentlige ledere., til børne- og socialministeren
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål 427.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag 1: Svar på SOU alm. del - spm. 427
2