Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1917600_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3265
Doknr.
581172
Dato
28-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 482 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 482:
”På baggrund af Børne-
og Socialministeriets bemærkninger til Danmarks Statistiks
analyse om underretninger af børn, jf. SOU alm. del
–
bilag 221, bedes ministeren
oversende tal, der giver et efter ministeriets vurdering retvisende billede af sammen-
hængen mellem antal grove og gentagne underretninger af børn og unge i 2015 og de
relevante indsatser fra kommunerne som reaktion på disse underretninger.
Spørgsmålet stilles på baggrund af åbent samråd om underretninger om børn afholdt
den 31. maj 2018 (besvarelse
af samrådsspørgsmål N).”
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at Børne- og Socialministeriet ikke vurderer, at de
registrerede årsager til underretninger, som fremgår af underretningsstatistikken, kan
anvendes til at belyse, hvilke underretninger der
kan betegnes som ”grove”.
Jeg skal i
den forbindelse henvise til mine besvarelser af SOU alm. del spørgsmål nr. 410 og
411.
Dertil skal jeg bemærke, at det ikke er meningsfuldt at sammenholde antallet af under-
retninger og antallet af sociale foranstaltninger efter serviceloven for dermed at opnå
viden om, hvorvidt kommunerne iværksætter relevante indsatser som reaktion på
disse underretninger, jf. også min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr.
481 med tilhørende bilag.
På denne baggrund er det efter Børne- og Socialministeriets vurdering ikke muligt at
udarbejde de efterspurgte tal.
Det er derudover ikke muligt ud fra statistik alene at vurdere, om en kommune handler
relevant og rettidigt i forhold til en konkret underretning. Ankestyrelsens praksisun-
dersøgelser, som er stikprøveundersøgelser af afgørelser og konkret sagsbehandling i
kommunerne, kan derimod give langt mere anvendelig viden om kommunernes hånd-
tering af underretninger.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om ministerens bemærkninger til Danmarks Statistiks analyse om underretninger af børn, jf. SOU alm. del - bilag 221, til børne- og socialministeren
Jeg har derfor foreslået, at vi laver en ny model for løbende at følge med i kommuner-
nes praksis på de mest centrale områder. Det kan fx være håndtering af underretnin-
ger, men det kan også være børnefaglige undersøgelser, handleplaner m.v.
Til det formål har jeg foreslået, at Ankestyrelsen igangsætter en helt ny type undersø-
gelse, som både skal sikre en løbende kontrol af kommunerne, og som samtidig kan
give et mere dækkende overblik over den aktuelle udvikling i kvaliteten i kommuner-
nes sagsbehandling. Undersøgelsen skal således omfatte et langt større antal sager
end de nuværende praksisundersøgelser, og samtidig skal den nye undersøgelse
sikre, at alle 98 kommuner kontrolleres inden for en kortere årrække, end det er tilfæl-
det i dag.
Jeg har allerede præsenteret Social-, Indenrigs- og Børneudvalget for dette forslag i
forbindelse med min besvarelse af samrådsspørgsmål N den 31. maj 2018 samt un-
der drøftelserne af anbringelsesområdet i satspuljekredsen. Jeg ser frem til de fortsat-
te drøftelser under efterårets satspuljeforhandlinger.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2