Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1917590_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3265
Doknr.
581172
Dato
28-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 480 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkranz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 480:
Ministeren nævnte på samrådet, at hun løbende har drøftelser med KL om kommu-
nernes håndtering af underretninger om børn. Vil ministeren redegøre for de møder,
ministeren har holdt med KL, herunder hvor mange møder, der er blevet afholdt, hvor-
når de har været afholdt, hvem der deltog, hvad der er talt om, og hvad møderne er
mundet ud i? Spørgsmålet stilles på baggrund af åbent samråd om underretninger om
børn afholdt den 31. maj 2018 (besvarelse af samrådsspørgsmål N).
Svar:
Som omtalt på samrådet den 31. maj 2018 har jeg løbende drøftelser med KL. Det
gælder både
i form af større møder med KL’s Social-
og Sundhedsudvalg og møder
med fx KL’s formand, formanden for KL’s social-
og sundhedsudvalg m.fl. Det er min
opfattelse, at det er en del af min opgave som børne- og socialminister at mødes med
interessenterne på området, og herunder også KL, for at drøfte aktuelle sager og ud-
fordringer og samtidig få lejlighed til at udveksle synspunkter om udviklingen af børne-
og socialområdet i bred forstand. Hertil kommer løbende drøftelser og møder mellem
ministeriet og KL på embedsmandsniveau.
Som led i reglerne om åbenhedsordningen kan alle løbende følge med i mine officielle
aktiviteter som minister. Oplysningerne er tilgængelige på internettet på
www.aabenhedsordning.dk. Det fremgår dog ikke hverken af hjemmesiden eller andre
oplysninger i ministeriet, hvilke udvalgsmedlemmer, der fx har været til stede på et
møde med KL’s social-
og sundhedsudvalg, ligesom der ikke normalt udarbejdes refe-
rater af sådanne møder. Såfremt møder med interessenter giver anledning til nye
initiativer som f.eks. nye vejledningstiltag, politikudvikling eller andre aktiviteter, er
disse iværksat efterfølgende
og ofte med forudgående drøftelser eller orientering af
f.eks. Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg eller ved behandling i Folketin-
get.
Med venlig hilsen
Mai Mercado