SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvad konsekvenserne er af forslagene om lavere ydelse til ghettoområder samt stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse, for kvinder på integrationsydelse eller kontanthjælp der skal udskrives fra et ophold på et kvindekrisecenter, til beskæftigelsesministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

[email protected]

Pernille Skipper

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 18. maj 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 460 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 460:

”Vil

ministeren

–

evt. med bidrag fra andre ministre - redegøre for, hvad konse-

kvenserne er af forslagene om lavere ydelse til ghettoområder samt stop for tilflyt-

ning af modtagere af integrationsydelse, for kvinder på integrationsydelse eller

kontanthjælp der skal udskrives fra et ophold på et kvindekrisecenter?”

Svar:

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark, der bygger på grundlæggende

demokratiske værdier, hvor alle bidrager aktivt. Desværre er der for mange i lan-

dets ghettoområder, som lever af offentlige forsørgelsesydelser uden tilknytning til

arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

Det ønsker regeringen at gøre op med én gang for alle. En vej til at lykkedes med

det er at sætte målrettet ind og ændre beboersammensætningen i områderne.

Det er baggrunden for, at regeringen

i forbindelse med lanceringen af ”Ét

Danmark

uden parallelsamfund”

har præsenteret et forslag om at nedsætte niveauet for kon-

tant- og uddannelseshjælp til integrationsydelsesniveau for de ydelsesmodtagere,

der vælger at flytte til et af de hårdeste ghettoområder (almene boligområder, som

har været på ghettolisten de seneste fire år).

Forslaget om ydelsesreduktion var alene målrettet ydelsesmodtagere, der selv måtte

vælge at bosætte sig i de hårdeste ghettoområder.

Forslaget om ydelsesreduktion indgår imidlertid ikke i den delaftale om initiativer,

der bekæmper parallelsamfund, som den 11. maj 2018 blev indgået i Beskæftigel-

sesministeriet mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Sociali-

stisk Folkeparti.

Med delaftalen blev det i stedet besluttet at indføre et forbud mod, at de almene bo-

ligorganisationer må udleje en ledig bolig i et af de hårdeste ghettoområder til

modtagere af ydelser i kontanthjælpssystemet.

26. juni 2018

J.nr.

2018 - 3624

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvad konsekvenserne er af forslagene om lavere ydelse til ghettoområder samt stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse, for kvinder på integrationsydelse eller kontanthjælp der skal udskrives fra et ophold på et kvindekrisecenter, til beskæftigelsesministeren

I forhold til den kommunale boligsociale anvisning oplyser Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet følgende, som jeg henholder mig til:

”Det

er kommunerne, der ud fra en konkret vurdering tager stilling til, om den en-

kelte har et boligsocialt behov, der gør, at vedkommende skal anvises en bolig. Så-

fremt en kvinde, der udskrives fra et ophold på et krisecenter, vurderes at have et

boligsocialt behov, der betyder, at hun skal have anvist en bolig fra kommunen,

skal kommunen i udgangspunktet anvise kvinden til et boligområde, der ikke er

udsat. Såfremt kommunen ikke kan finde en passende ledig bolig et andet sted, kan

den anvise en bolig i et udsat boligområde til en boligsøgende med et påtrængende

boligsocialt behov.”

Jeg er glad for, at det er lykkedes for regeringen at lave en bred politisk aftale, fordi

den kan være med til at forandre ghettoområderne og sætte en stopper for parallel-

samfund, som er en alvorlig trussel mod vores moderne samfund.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen