Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1900388_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2704
Doknr.
572286
Dato
24-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 444 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 444:
”Ministeren
oplyste på mødet den 3. maj 2018 om ventetider på videoafhøring i de
såkaldte børnehussager, at der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal
understøtte det tværfaglige samarbejde om børnehusene. Vil ministeren uddybe, hvad
arbejdsgruppens opgave er, hvornår den forventes at færdiggøre sit arbejde, og vil
ministeren oversende arbejdsgruppens endelige rapport, når den foreligger?”
Svar:
På mødet den 3. maj 2018 oplyste jeg, at Børne- og Socialministeriet har nedsat en
tværministeriel arbejdsgruppe med Justitsministeriet og Sundhedsministeriet, som ser
på, hvordan vi fra centralt hold kan styrke det tværsektorielle samarbejde i regi af bør-
nehusene. Arbejdsgruppen har således til formål at udgøre et forum for dialog på
tværs af de berørte ressortministerier.
Samtidig er arbejdsgruppen nedsat på baggrund af, at ministeriet er blevet bekendt
med en række uklarheder omkring fortolkningen af bekendtgørelsen om børnehuse,
som bl.a. vedrører snitflader mellem de involverede myndigheders indsats.
Arbejdet skal derfor munde ud i en revideret bekendtgørelse om børnehuse, som har
til formål at tydeliggøre de gældende regler på området, så der fx ikke opstår uklarhe-
der omkring forventningerne til de involverede myndigheders indsats i en børnehus-
sag. Det er således ikke hensigten, at arbejdsgruppen skal udarbejde en rapport.
Den reviderede bekendtgørelse forventes at foreligge i 3. kvartal 2018. Udvalget vil få
oversendt bekendtgørelsen til orientering, før den sendes i ekstern høring.
Med venlig hilsen
Mai Mercado